Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Mikrobiologi og humanfysiologi > Mikrobiologi > Flashcards

Mikrobiologi Flashcards

1
Q

Størrelse af bakterie

A

Den gennemsnitlige bakterie er ca. 1 μm, de fleste er et eller andet sted mellem 0,5-4 μm store, hvor den nedre mulige grænse er 0,2 μm (der skal være plads til celleindholdet) og den største bakterie man kender (Thiomargarita namibiensis) er næsten 1 mm stor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Størrelse af eukaryote celler

A

10-200 μm store.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Bakterie-morfologi

A

Kok, stav, spiril, spirokæt, knopskydende, filamentøs -> kok og stav er de mest almindelige. Se F1 for billede.
Nogle bakterier kan skifte morfologi under specielle forhold (fx E.coli fra stav til filamentøs).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Gram-positive bakterier

A

Har, ud over cytoplasmamembranen, en cellevæg bestående af et tykt lag af peptidoglycan. Farves violette ved gramfarvning og mister ikke farven ved alkoholdehydrering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Gram-negative bakterier

A

Har, ud over cytoplasmamembranen, en cellevæg bestående af et tyndt lag peptidoglycan, og en ydre cellemembran. Mellemrummet mellem den ydre og den indre membran hedder periplasma. Farves violette ved gramfarvning, men mister farven ved alkoholdehydrering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Proton motive force

A

Spændingsforskel over membranen der dannes når protoner flyttes ud af cellen gennem oxidativ phosphorylering. Driver mange funktioner i cellen fx transport, motilitet og biosyntese af ATP.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Archaeas plasmamembran

A

I stedet for at have fedtsyrer som sidekæder på glycerolen, er det isopren-moduler . Disse er bundet til glycerolen ved æterbindinger i stedet for esterbindinger (som bakterier har).
Kan både være bilag og monolag (sidekæderne sidder sammen i enderne) -> monolag er mget modstandsdygtige over for varme og er mindre permeabel for protoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Fluiditetsregulering

A
  • Mg2+ og Ca2+ kan mindske fluditeten i membranen, da de binder til negative ladninger i phospholipider.
  • Hopanoider (stive lipider, ligner lidt steroler (fx kolesterol)) afstiver membranen i nogle bakterier
  • Dobbeltbindinger kan øge fluiditeten: cis-dobbeltbindinger øger fluiditeten mest ift. trans
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Simpel transport (over membran)

A 
Dette er typisk simple kanaler og
carriers og man inddeler dem i de
velkendte uniporter (passiv transport),
symporter og antiporter (sekundær
aktiv transport).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Gruppe translokation (over membran)

A

Her drives translokationen ved at det
transporterede molekyle modificeres
kemisk, fx ved at molekylet får en
phosphatgruppe påhæftet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

ABC transport

A

ABC står for ATP binding cassette . Denne type transport drives af ATP.
“Kassetten” består af tre dele:
- Det substrat-bindende protein som binder substratet inden det transporteres.
- Transportproteinet som sidder i membranen.
- Et ATP-hydrolyserende protein.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Multidrug efflux pumper

A

Disse fjerner affaldsstoffer og uønskede stoffer. Dette kan fx være antibiotika.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Translokaser

A

Dette er enzymer der eksporterer proteiner og fasthæfter proteiner i plasmamembranen. Især vigtige for gram-positive bakterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Sekretionssystemer

A

Disse eksporterer enzymer, toksiner, DNA og effektorproteiner.

  • Gram-negativ: systemerne I - VI (fx IV og II leder ud i det ekstracellulære; III skaber direkte kontakt mellem celler - ofte exotoksiner)
  • Gram-positive: system VII
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

KOH-test

A

Ved øvelserne benytter vi KOH til at skelne mellem Gram-positive og Gram-negative celler:

  • Gram-negative: Cellevæg opløses af 3% KOH, hvorefter man kan trække DNA ud af cytoplasmaet med en podenål
  • Gram-positive: Cellevæg opløses ikke af 3% KOH
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Fri Energi

A

Hvis ΔG er negativ, frigives der energi ved reaktionen, og den er exoterm/exergonisk.
Hvis ΔG er positiv, forbruges der energi ved reaktionen, og den er endoterm/endergonisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Elektrondonor

A

Har et negativt reduktionspotentiale (jo mere negativt jo bedre)
Bliver oxideret i en redoxreaktion
Fx CO2, H2 (oftest organisk materiale)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Elektronacceptor

A

Har et mere positivt reduktionspotentiale
Bliver reduceret i en redoxreaktion
Fx O2, H2O

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Reduktionspotentiale

A 
Jo større et reduktionspotentiale, jo lavere i tårnet, og jo bedre er det specifikkke stof til at acceptere elektroner.
Jo lavere (evt. negativt) reduktionspotentiale, jo højere i tårnet, og jo bedre er stoffet til at donere elektroner.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Fakultativt anaerobe

A

Vil helst være, hvor der er ilt, men kan også lave metabolisme under iltfrie forhold (mindre favorabelt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Assimilation

A

Inkorporering af forbindelser i en organisme; fx reduktion og optagelse af svovl til biosyntese

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Dissimilation

A

Når forskellige forbindelser bruges som elektronacceptor for at skaffe energi, men forbindelserne inkorporeres ikke i organismen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Nitrat reduktion

A
  • Anaerob Metabolisme

- Ofte simple organiske molekyler som elektrondonorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Sulfat reduktion

A
  • Anaerob Metabolisme
  • Findes typisk i marine systemer.
  • Sulfat som elektronacceptor og H2/simple organiske molekyler som elektrondonorer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

CO2 reduktion

A
  • Anaerob Metabolisme
  • Siden CO2 står rimelig højt oppe i ‘tårnet’, så har den ikke så mange donorer at vælge imellem, da den skal have én der står endnu højere oppe.
  • Ofte H2 som elektrondonor og CO2 som acceptor
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Denitrifikation

A
  • Ofte simple organiske molekyler som elektrondonorer
  • Nitrat er elektronacceptor
  • Findes hos proteobakterier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Acetogener

A
  • Er obligat anaerobe
  • Anvender CO2 som elektronacceptor og H2 som elektrondonor
  • Får energi fra substrat level phosphorylation og ion-pumper (H+/Na+) gennem acetogenese
  • Fx Clostridium og Acetobacterium
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Oxidativ phosphorylering

A
  • foregår med en såkaldt ekstern terminal elektronacceptor. Dette vil typisk være ilt, men kan også være sulfat, nitrat og CO2, altså kort sagt er elektronacceptorerne noget der kommer udefra og omgiver os/organismen.
  • danner ATP til oxidation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Saccharomyces cerevisiae

A

Laver alkoholforgæring når forholdene er anoxiske og respirerer når der er O2 (laver så glukosen til CO2)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Aerob og anaerob respiration

A

Oxidation, hvor O2 er terminal elektronacceptor er aerob respiration.
Oxidation, hvor andet end O2 (fx NO3-, SO42-) er elektronacceptor er anaerob respiration. Mindre energi frigives i anaerob, fordi de ikke har lige så stort reduktionspotentiale.
For begge: kræver elektrontransport, genererer en proton motive force og danner ATP med ATPase.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Mælkesyreforgæring

A

Producerer mælkesyre via fermentering af sukre.
Udføres kun af gram-positive ikke-sporulerende bakterier - fx Lactobacillus og Streptococcus
- Homofermentative: producerer kun et fermenteringsprodukt i form af mælkesyre
- Heterifermentative: producerer flere fermenteringsprodukter ud over laktat, fx ethanol og CO2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Blandet syre-forgæring

A

Fermentering af glukose + andre sukre til eddikesyre, mælkesyre og ravsyre (derudover produceres ofte ethanol, CO2 og H2).
Udføres af fx E. coli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Reaktionscenter

A

Et fotosyntesekompleks der indeholder klorofyl eller bakterieklorofyl samt nogle andre komponenter. Heri sker den initierende elektrontransfer i elektronflowet i fotosyntesen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Clostridium

A

Laver smørsyreforgæring og endosporer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Homoacetogenese

A
  • acetat som slutprodukt
  • Elektrondonor: H2
  • Elektronacceptor: CO2
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Metanogenese

A
  • metan som slutprodukt
  • Elektrondonor: H2
  • Elektronacceptor: CO2
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Syntrofi

A

En metabolsk process hvor to forskellige organismer sammen nedbryder en substans, i en koblet energisk favorabel reaktion (den ene reaktion koster energi og den anden frigiver energi, hvor de til sammen frigiver enerig), men ingen af de to organismer kan nedbryde substansen alene.

  • Ofte med H2 forbrug i den ene reaktion og produktion i den anden
  • Ses fx i koblingen mellem ethanolforgæring og methanogenese
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Ammoniumoxiderende

bakterier og archaea (nitrifikation)

A
  • Elektrondonor: NH4+/NH3
  • Elektronacceptor: O2
  • Kemolitotrof
  • Fx Nitrisomonas
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Anammox

A

Oxidation af ammonium under anaerobe forhold.

  • Elektrondonor: NH4+/NH3
  • Elektronacceptor: NO2-
  • Kulstofkilde: CO2
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Svovloxiderende bakterier

A
  • Elektrondonor: H2S
  • Elektronacceptor: O2, NO3-
  • Det endelig produkt er oftest SO42-
  • Kemolitotrof
  • Fx Thiobacillus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Nitritoxiderende bakterier

A
  • Elektrondonor: NO2-
  • Elektronacceptor: O2
  • Kemolitotrof
  • Fx Nitrobacter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Fototrof

A

Energikilde: lys

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Kemotrof

A

Energikilde: kemisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Litotrof

A

Elektrondonor: H2, NH3, H2O, H2S, FE2+ (uorganisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Organotrof

A

Elektrondonor: organisk materiale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Autotrof

A

Kulstofkilde: CO2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Heterotrof

A

Kulstofkilde: organisk C

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Oxygenisk fotosyntese

A

Fotosyntese hvor der bruges vand som elektrondonor, hvilket genererer ilt; udføres af planter, alger og cyanobakterier. Indeholder de to fotosystemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Anoxygenisk fotosyntese

A

Fotosyntese hvor der ikke bruges vand som elektrondonor, men fx Svovlforbindelser i stedet og der dermed genereres sulfat - udføres af purpurbakterier ,
grønne svovlbakterier og grønne non-svovlbakterier . I forhold til oxygenic fototrofe udgør de en forsvindende lille del. Indeholder ét fotosystem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Bakterieklorofyl

A

Fotosyntesepigment der kan, ligesom normalt klorofyl absorbere synligt lys, men kan også absorbere ultraviolet og infrarødt lys som ligger hhv. lige under og over det synlige lys.
Findes hos grønne og purpur bakterier, dvs. anoxygene fototrofer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Chlorosom

A

Alternativet til en kloroplast i grønne svovlfikserende og ikke-svovlfiskerende bakterier. Indeholder forskellige bakterieklorofyller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Phycobiliproteiner

A

Lysabsorberende pigementer i cyanobakterier og rødalger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hydrogenase

A

Enzym der katalyserer H2 oxidation med O2 - nogle bakterier kan udnytte H2 som elektrondonor og få energi den vej, hvis der ikke er brugbar organiske forbindelser til stede (de er fakultativt kemolitotrofe).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Virus (overordnet)

A
  • Obligate parasitter
  • Arvemasse: RNA eller DNA + enkelt eller dobbeltstrenget (vira opdeles ofte efter hvilket de har) -> har overlappende gener
  • Værtsspecifikke
  • Under 1 μm små
  • Kan opdeles i dyrevirus, plantevirus og bakterievirus/fager
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Kapsid

A

en kapsel om viras genom, som kan bestå af en polymer, for vira kaldt kapsomere , af samme eller flere forskellige proteiner. Nogle vira vil have enzymer placeret i kaspidet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Membran hos vira

A

Nogle vira kan have en lipidmembran, disse kaldes membranomsluttede vira.
Membranomsluttede vira angriber oftest dyr, og vira uden membraner, nøgne vira, angriber oftest bakterier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Retrovirus

A

Har to enkeltstrengede RNA-strenge som presses ind i værtscellen. Inde i
cellen benyttes revers transkriptase til at danne DNA, som så inkorporeres i værtscellens DNA. Translation af retrovirus-DNA fører til dannelse af nye vira.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

+ eller - konfiguration af vira arvemateriale

A

mRNA er altid + konfiguration -> DNA eller RNA med samme orientering som mRNA vil også have + konfiguration.
RNA eller DNA med modsat orientering ift. mRNA vil have - konfiguration
(Dobbeltstrengede vil altid have både + og -)
-> Arvematerialet skal være dobbeltstrenget før det kan transkriberes (derfor er dette relevant)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Icosahedral kapsid

A
  • Rumlig struktur med 20 trekantede sider.

- fx Polio, herpes og parvovirus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Rørformet kapsid

A
  • Hult rør med proteinvæg

- fx Rabies, mæslinger og tubulovirus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Kompleks kapsid

A
  • Består typisk af flere dele, kan fx både have en rørformet del og en icosahedral del.
  • fx influenza, T4-fag, kopper (smallpox)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Enzymer i vira

A
  • Polymeraser: Nogle vira har egne RNA polymeraser til replikation og transkription.
  • Revers transkriptase: laver RNA til DNA (findes kun i retrovira)
  • Lysozymer: Et enzym der bruges til at lave hul i peptidoglykan, og er derfor meget effektivt mod Gram-positiv bakterier.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

PFU

A

= plaque forming units

-> bruges når man skal tælle antal vira, da lyserende vira danner plaques

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Titer

A

Antallet af vira der kan inficere til stede i en given volume væske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Virulente livscyklus

A
  • > Lytisk livscyklus
  • Kun genomet kommer ind i værtscellen, bliver replikeret, transkriberet og translateret, virus-komponenterne assembles til nye vira, og cellen lyserer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

MS2

A

Fag med kun fire gener, og den er RNA+ (enkeltstrenget +RNA). De fire gener er generne for replicase , kapsidet, maturationsprotein og lysosym.
Virulent livscyklus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

T4

A

Virulent livscyklus.
Fag som inficerer E. coli , har icosahedral opbygning,
dobbeltstrenget DNA. Indeholder sigmafaktor der kan regulere værtens syntese.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Lysogen livscyklus

A

Fagens genom inkorporeres i værtcellens DNA, og kaldes nu en profag . Herved vil fagens genom
replikeres afhængigt af værtscellens egen replikation, og vil sidde som profag, indtil den træder
ud af en lysogene cyklus, og indtræder i den virulente cyklus.
-> Fx Lambda (har både lysogen og lytisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Latent periode i virus-infektion

A

Perioden fra infektionen til at man kan detekterer vira. Består af:

  • Formørkelsesfasen: lige vira sætter sig på en receptor og kommer sit arvemateriale ind i target cellen. Når virussen har sat sig på receptoren kan den ikke skifte target celle.
  • Modningsfasen: opformering af virulent arvemateriale og pakning i kapsider.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Konsekvenser ved virus infektion i dyreceller

A
  • Virulent infektion: lytisk
  • Latent infektion: virus DNA replikeres ikke, men virussen gemmer sig inde i værtscellen
  • Vedvarende infektioner: vira lyserer ikke værtscellen, men vira kommer ud ved en slags ‘knopskydning’
  • Transformation: virus DNA inkorporeres ind i værtscellens DNA - kan blive til en tumor-celle
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Viroider

A

Små, cirkulære enkeltstrengede RNA molekyler der ikke har kapsider, og ofte angriber planter. Kan ikke eksistere ekstracellulært.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Prioner

A

Består udelukkende af protein. Kan ikke eksistere ekstracellulært. Er identisk med et eksisterende protein i cellen, men har en anden konformation. Prionet får det lignende protein til at skifte konformation, så det har samme konformation som prionet (kan derefter være skadeligt).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Bakteriebiota hos mennesker

A

Domineres af rækkerne Firmicutes og Bacteriodetes, og i mindre grad Actinobakterier og Proteobakterier.
Tyktarmen har den største biota (mest dominante slægter er Clostridium og Bacteroides).
Jo længere igennem fordøjelseskanalen man kommer, jo højere bliver pH (i maven er pH=2, i tyndtarmen er pH=4-5 og i tyktarmen er pH=7).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Tarmbiotaens funktioner

A
  • Nedbrydning af fremmedstoffer fx stoffer vi ikke kan tåle
  • Produktion af næringsstoffer fx vitamin B og K
  • Fænotypisk fleksibilitet: Bakterierne kan udvikle nye egenskaber hurtigere end vi selv kan, da de grundet deres hurtige turnover har en større evolutionær
    Fleksibilitet
  • Modulering af immunforsvaret
  • Stimulering af tarmcelleudvikling
  • Beskyttelse mod patogener: besat fasthæftningssteder, monopol på næringsstoffer (fx jern), udskiller antibakterielle stoffer, sænker pH lokalt i tyktarmen, stimulerer produktionen af affaldsstoffer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Probiotiske bakterier

A

Bakterier som man indtager med føde. Det er mælkesyrebakterier (herunder Lactobacillus spp, Streptococcus spp, Enterococcus spp og Bifidobacterium bifidum) og mange af dem kan godt klare turen gennem mavesækken, men har svært ved at etablere sig i tarmen - evt. grundet manglende fasthæftningsplads

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Præbiotika

A

Molekyler (fx fruktooligosakkarider (FOS), galaktooligosakkarider (GOS) og xylooligosakkarider (XOS )) som vi kan indtage, men ikke fordøje, men som ernærer de ‘gode’ bakterier i tarmen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Det menneskelige mikrobiom

A

Det menneskelige mikrobiom omfatter alle de steder på kroppen der er beboet af mikroorganismer.
Er meget individuel fra person til person. Ændres gennem livet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Sygdomsforløb

A

Smitte → Fasthæftning → (invasion) → Toksicitet, vævsskade → sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Inkubationstid (her)

A

Hvor lang tid der går fra smitte til sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Obligate patogene bakterier

A

Kan kun forårsage sygdomme og gør ikke andet. Fx Treponema pallidum (syfilis), Borrelia burgdorferi (borreliosis), Chlamydia spp.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Patogene generalister

A

Kan inficere flere værtsarter (de fleste bakterier hører til her)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Opportunistiske patogene bakterier

A

Kan forårsage sygdomme på uheldige tidspunkter, men ofte er de ufarlige. Fx Pseudomonas aeruginosa, Staphylococcus aureus, Streptococcus pyogenes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Patogene specialister

A

Kan kun inficere én værtsart

Fx Neisseria gonorrhoeae og Treponema pallidum (hhv gonorré og syfilis)

84
Q

Vævstropi

A

De steder på kroppen bakterierne foretrækker at være

85
Q

Virulensfaktorer

A

De mekanismer en bakterie kan have, der giver den mulighed for at gøre os syge.

  • Fasthæftning: Fimbriae, pili, proteiner og peptider i yderste membran, kapsel/slim, (flageller), lipoteichonsyre
  • Invasion: spredningsfaktorer er vigtige (fx nedbrydning af cellecement så der ikke kan passerer noget mellem cellerne)
  • Forsvar mod værtens forsvar/modangreb (fx jernoptag, modtræk mod immunforsvar)
  • Toksiner
86
Q

Fimbriae og pili

A

Proteinstrukturer på bakteriecellens overflade, hvis primære funktion er fasthæftning til materiale eller andre celler.

87
Q

Jern i menneskekroppen

A

Der er mindre frit jern i kroppen end bakterier har brug for, så de kæmper om det.
Jern er bunder i kroppen først til transferrin, der kan transportere det til ferritin, som binder jernet i kroppen.
Ved infektion binder kroppen endnu stærkere ved at producere laktoferrin (har meget høj affinitet for jern) og hepcidin (blokerer jerntransportører, så jernet bliver i cellerne)

88
Q

Sideroforer

A

Mange forskellige stoffer der alle har ekstrem høj affinitet for Fe3+; har to ilt molekyler tæt på hinanden til bindingen af jern. Indfanger Fe3+ ved at blive udskilt fra bakterien og optaget igen efter bindingen til jern.
Bakterier stjæler andre bakteriers sideroforer - har mange forskellige receptorer til sideroforer.

89
Q

Siderocalin

A

Binder til bestemte sideroforer, så sideroforerne ikke genkendes af bakteriens receptor og dermed ikke kan importeres.
-> Nogle bakterier kan producerer stealth-sideroforer, som siderocalin ikke kan binde til.

90
Q

Bakterielt forsvar mod vores immunforsvar

A
  • Undgå opdagelse: kamuflere antigener, mimikri af humane celler, gemme sig i bylder, have kapsel til forhindring af antistof-binding
  • Overlevelse inde i phagocytter: lave huller i phagosommembran inden fusion med lysosom, forhindrer fusion med lysosom, stoffer der gør dem i stand til at overleve inde i lysosomerne
  • Fysisk beskyttelse: kapsel eller dannelse af bylder
  • Dræbe phagocytterne: lysere phagocytter, adenylyl cyklase omdanner ATP til cAMP så phagocytten går i stå og dør
91
Q

Bylder

A

Fx Staphylococcus aureus kan danne enzymet koagulase , der kan omdanne fibrinogen til fibrin, der koagulerer blod. Bakterierne herinde bliver først en rigtig gene når de vil ud igen - her produceres udbryder-enzymer (streptokinase og staphylokinase) der omdanner værtens inaktive plasminogen-enzym til plasmin-enzym, der nedbryder fibrin, og derved frigives bakterierne.

92
Q

Endotoksiner

A

Toksiner der sidder i den yderste cellemembran i gram-negative bakterier; fx lipid A. Kan registreres i små mængder og får immunforsvaret til at (over)reagerere.

93
Q

Exotoksiner

A

Toksiner der udskilles til det omgivende medium, og altså ikke sidder fast i cellemembranen. Er altid proteiner.

94
Q

Enterotoksiner

A

Exotoksiner der er begrænset til mavetarmsystemet.

95
Q

Undergrupper til exotoksiner

A
  • Superantigener: reagerer så kraftigt med immunsystemet at kroppen går i toksisk chok. Benyttes af fx Staphylococcus aureus og Streptococcus pyogenes
  • Cytotoksiner: laver fx hæmolyse eller huller i membranen, som gør den ustabil
  • ATP-til-AMP omdannere
  • Signal-kaskade inhibitorer: jo højere i en kaskade signalet inhiberes, jo større skade sker der. Benyttes af fx Bacillus anthracis
  • Proteinsyntese inhibitorer
  • Neurotoksiner: Fx butolinum toksin der forhindrer ACh i at blive frigivet fra motorneuroner, og dermed
    lammer muskulaturen
  • AB toksiner: består af B-delen der binder til membranen og A-delen der transporteres over membranen og kan skade værtscellen. Fx diphteria, botulinum, tetanus og cholera toksiner.
96
Q

Polypeptid-toksiner

A

Når toksiner overføres kan det ske som polypeptider. Polypeptid-toksiner har tre subunits -
bindingsdel (binder til receptor), en transportdel (der sørger for transport over membranen) og
en aktiv del (der kommer ind i cellen og rent faktisk virker som toksin).

97
Q

A-B-toksiner

A

Toksiner der overføres med A-B-overførsel:
- B (bindings-delen) binder til og laver et hul i værtcellemembranen, og A (aktiv-delen)
kommer ind igennem hullet, binder til elongation factor-2 ( EF-2 ) så EF-2 ikke kan virke,
og proteinsyntese stopper.
- B-delen binder til receptor på værtscellemembran, der sker en invagination og til sidst
sker en “budding” og afsnøring så det er som et endosom inde i værtscellen. Herefter
bryder A-delen ud, og virker på samme måde som før.

-> Diphtheri toksin fra Corynebacterium diphtheria er et A-B-toksin

98
Q

Yersinia pestis

A

Forårsager pest. Benytter effektor proteiner til at dæmpe værtens immunforsvar - enten ved at cellerne begår apoptose (udløser ikke immunforsvaret i modsætning til nekrose) eller immunforsvarscellerne manipuleres så alt virker fint

99
Q

Mycobacterium tuberculosis

A

Forårsager tuberkulose.
Tuberkulose virker ved at tiltrække phagocytter, dræbe nogle af dem og bliver optaget i resten.
Bakterierne kan dog klare sig herinde, og der dannes efterhånden tuberkler.

100
Q

Grunde til at M. tuberculosis er svær at bekæmpe med antibiotika

A
  • Bakterierne gemmer sig inde i phagocytter
  • Bakterierne har en cellevæg lavet af mycolinsyre der spærrer for antibiotikapermeabilitet.
  • De har effluxpumper til at pumpe antibiotika ud.
  • De har en meget aktiv 𝛽-lactamase.
  • Flouroquinolon antibiotika virker på DNA gyraser, men M. tuberculosis har et
    DNA-lignende protein der kan binde løst til gyraserne i stedet for antibiotikaen, der så
    ikke kan virke.
  • De er ofte i hvilestadium, og bakterier i hvilestadium er generelt svære at ramme med
    antibiotika da deres metabolisme ikke er aktiv.
101
Q

Helicobacter pylori

A

Den mest talrige bakterie i mavesækken.

102
Q

Attenuation (dæmpning)

A

Dæmpning eller helt tab er virulens for en patogen. Sker nogle gange med kulturer der holdes i laboratoriet og findes sjældent på syge dyr. Opstår nok fordi muterede individer der ikke længere er virulent vokser hurtigere end de virulent og udkonkurrerer dem derfor.

103
Q

HIV/AIDS

A

En blanding er flere sygdomme, der starter med infektion af human immunodeficiency virus (HIV). Det fører til den kliniske sygdom acquired immunodeficiency syndrome (AIDS), der angriber immunforsvaret.

104
Q

Peptidoglykan

A

Polysakkarid opbygget af
• N-acetylglukosamin (G)
• N-acetylmuramin (findes kun i bakterier) (M)
• Aminosyrer (fx D-stereoisomerer af alanin og glutaminsyre)
• Aminosyreanalogen diaminopimelin (findes kun i bakterier)
Danner en gitterstruktur uden om celle-membranen i form af polysakkarid-tråde forbundet af aminosyrebroer. Disse broer dannes af transpeptidaser.

105
Q

Penicillin og andre β-lactam-antibiotika

A

Hæmmer dannelsen af peptidoglykan ved at binde til transpeptidaser. Cellevæggen kan hermed ikke vokse og cellen lyserer når den bliver for stor. Penicillin er derfor kun effektivt overfor voksende bakterier.

106
Q

Gram-positive bakteriers cellevæg

A

Peptidoglykan i cellevæg - op til 25 lag
Proteiner: receptorer, transportproteiner, etc. Sidder både i cellevæg og cytoplasmamembran.
Teichonsyre og lipoteichonsyre (fosforylerede polyalkoholer)
• Lipoteichonsyre har en forankring hele vejen ned i cellemembranen
• Hjælper måske med transport af stoffer
• Giver negativt ladet overflade

107
Q

Gram-negative bakteriers cellevæg

A

Peptidoglykan i et tyndt lag
Periplasma mellem ydre og indre membran
Ydre membran af fedtsyrer
• Udgør størstedelen af cellevæggen
• Består af lipopolysakkarider
- Lipid A, kerne-polysakkarid og O-polysakkarid (se evt. figur i F2, s. 21)
- Lipid A er toksisk
- O-polysakkarid kaldes også O-antigen - 160+
variationer hos E. coli
- Lipooligosakkarid (LOS), når O-polysakkarid
mangler

108
Q

Mycobacterium tuberculosis’ virulensfaktorer

A

“Stealth bakterie”: vokser langsomt
Voksagtig cellevæg af mycolinsyre beskytter mod udtørring og immunforsvaret
Fibronektin snyder immunforsvar - stjæles fra værten
Tilpasninger til liv som intracellulær parasit:
- Har mekanismer til at få adgang til phagocytter
- Hæmmer fusion af phagosom og lysosom
- Overlever lysosom-indhold

109
Q

Cellevægge hos Archaea

A

Ikke peptidoglykan
De fleste har S-lag – protein eller glykoprotein i hexagonalt mønster.
Nogle har pseudomurein, som ligner peptidoglykan og er opbygget af N-acetylglukosamin og N-acetyltalosaminuronsyre

110
Q

Lysozym

A

Enzym, der ødelægger peptidoglykan - fortrinsvis hos Gram-positive - ved at nedbryde bindinger mellem N-acetylglukosamin og N-acetylmuramin.
Findes bl.a. i spyt og tårer.

111
Q

Slim og kapsel

A

Geléagtigt slim og hård kapsel (glidende overgang)
Består af polysakkarid eller polypeptid (protein)
Øger fasthæftning
Beskytter mod:
- Udtørring
- Protozoer og fagocytter
- Antibakterielle stoffer (f.eks. udskilt af immunforsvaret)

112
Q

Flageller

A

Lange og tykke proteinstrukturer, der bruges til bevægelse (og fasthæftning). Diameter: 12-20 nm, længde: op til 10 µm. Bevæges ved rotation – koster energi. Bakterier bruger protoner, Archaea måske ATP. Mekanisme minder om ATP-syntase – se figur i F2, s. 30.

113
Q

Placering af flageller

A

Peritrikøs: fastgjort flere steder på celleoverfladen.
Lophotrikøs: bundt af flageller fastgjort i enden af cellen.
Polær: flagel fastgjort i den ene eller begge ender af cellen.

114
Q

Flagelbevægelse

A

Polær: flagellen roterer med op til 300 omdrejninger per sekund. Bakterien bevæger sig med op til 60 cellelængder per sekund.
Peritrikøs: flageller bevæges samlet i et bundt -> cellen bevæger sig fremad. Flageller bevæges hver for sig -> cellen stopper.

115
Q

Taksi

A

Bevægelse udløst af et respons på en kemisk eller fysisk gradient registreret af receptorer

  • Kemotaksi: Respons på kemisk gradient
  • Fototaksi: Respons på lys
  • Aerotaksi: Respons på ilt
  • Osmotaksi: Respons på ionstyrke
116
Q

Endosporer

A

Overlevelsesstadium hos grampositive Firmicutes. Findes i 20 slægter, herunder Bacillus og Clostridium. Ideelt for overlevelse og spredning, da det er meget modstandsdygtigt overfor f.eks. varme, kemikalier og UV-stråler. Kan være placeret terminalt eller centralt. Dipicolinsyre og høj Ca2+-koncentration binder vand (holder endosporen meget tør) og øger resistens mod kemikalier. SASPs (small acid-soluble proteins) binder til DNA og beskytter mod UV stråler, varme og udtørring, og er substrat ved spiring.

117
Q

Prokaryote genomer

A

Er typisk på 1-10 millioner baser og har typisk 1000-10.000 ORFs (open reading frames)

118
Q

Sigmafaktor

A

Sigmafaktorer binder til promoter og initiation site og hjælper RNA-polymerase til at binde og starte transkriptionen. Mange bakterier har forskellige sigmafaktorer til forskellige forhold. E. coli har syv.

119
Q

Transkription hos bakterier

A

Sigmafaktor genkender promoter og initiation site.
RNA-polymerase binder og starter transkription. Sigmafaktor frigøres. RNA-kæde vokser.
Når RNA-polymerase når en termination site stopper transkriptionen. Polymerase og RNA frigøres.

120
Q

DNA og RNA hos prokaryoter

A

DNA findes ikke i en cellekerne, men i et cirkulært kromosom.
Transkription og translation finder sted i cytoplasma.
Plasmider er ofte tilstede.
Ribosomalt RNA: 5S, 16S, 23S.
Ingen introns.
Har operons og polycistronisk mRNA.
mRNA har ingen poly-A hale.

121
Q

Definition af en prokaryot art

A

Stammer med mange fælles egenskaber, som adskiller sig tilstrækkeligt fra andre stammer, udgør en art
Stammer med >70% ens DNA er en art
Stammer med >97% ens 16S rDNA er en OTU (operational taxonomic unit) nogenlunde svarende til en art

122
Q

Mikrobielle stammer

A

Organismer der kan genkendes inden for en art
Nedstammer fra en enkelt organisme
Stammer kan være forskellige med hensyn til biokemi, fysiologi og patogenese
Fx 190 E. coli serotyper

123
Q

Firmicutes

A 
Række af grampositive bakterier. Omfatter:
Stave:
- Bacillus
- Clostridium
- Lactobacillus 
Kokker:
- Staphylococcus 
- Streptococcus 
Mælkesyreforgærere:
- Streptococcus 
- Lactobacillus
124
Q

Bacillus

A 
Slægt af grampositive bakterier i rækken Firmicutes. Danner endosporer. Aerob eller fakultativ anaerob. 
B. cereus
- Fødevareforgiftninger
- Hæmolytisk (lyserer røde blodceller)
B. mycoides
- Fredelig jordbakterie
B. anthracis
- Miltbrand
- To plasmider (1 koder for kapsel, det andet koder for toxiner)
125
Q

Clostridium

A 
Slægt af grampositive bakterier i rækken Firmicutes. Danner endosporer. Anaerob – mesterforgærer. 
C. butyricum
- Danner smørsyre
- Findes i tarmen 
C. perfringens
- Koldbrand
- Kødædende 
C. botulinum
- Botulisme 
- Jordbakterie, men kan overføres til grøntsager og krydderurter 
C. tetani
- Stivkrampe
126
Q

Mælkesyrebakterier

A

Obligat forgærende, aerotolerant anaerobe bakterier.
Homofermentative (danner kun mælkesyre):
- Streptococcus (de fleste arter)
- Lactobacillus (de fleste arter)
Heterofermentative (danner mælkesyre, etanol, CO2):
- Lactobacillus (nogle arter)

127
Q

Actinobacteria

A

Række af grampositive bakterier.
Streptomyces (svampelignende)
• 823 arter
• Meget almindelige i jord, hvor de nedbryder komplekse polysakkarider
• Aerobe og filamentøse
• Danner sprednings-spore (ikke endospore)
• Danner mange vigtige antibiotika
Mycobacterium
• Fx M. tubercoulosis (forårsager tuberkulose) og M. leprae (forårsager spedalskhed)
• Har en kapsel, der beskytter dem mod udtørring, immunforsvaret, etc.
Corynebacterium
• Fx diphtheriae (giver difteri)

128
Q

Proteobacteria

A

Række af gramnegative bakterier. Omfatter klasserne:
Alfa: fx Rhizobium (rodknoldsbakterie)
Beta: fx Nitrosomonas
Gamma: fx Pseudomonas, Vibrio og Enterobakterier
Delta: fx Desulfovibrio
Epsilon: fx Campylobacter
Zeta: P.t. kun en enkelt art

129
Q

Enterobakterier

A

Gamma-proteobakterier.
Mange symbionter og patogener på dyr. Lever ofte i mave-tarmkanalen.
Fakultativt anaerobe; respirerende og forgærende
Vigtige slægter:
• Escherichia
• Salmonella
• Enterobacter

130
Q

Pseudomonas

A

Slægt af gamma-proteobakterier.

  • Alsidige oxidative chemoorganoheterotrofe
  • Kan nedbryde mange simple organiske forbindelser
  • Fx den opportunistiske patogen Pseudomonas aeruginosa
  • Lever ikke i tarmen.
  • Kan danne biofilm i lungerne på patienter med cystisk fibrose
131
Q

Vibrio

A

Slægt af gamma-proteobakterier. Familie Vibrionaceae.

  • Akvatiske bakterier
  • Spirilformede
  • Vibrio cholerae - kolera
  • Aliivibrio fischerii - luminiscerende
132
Q

Archaea

A

Domæne med 26 rækker. Prokaryoter, men ikke bakterier (tættere beslægtet med eukaryoter).
Crenarchaeota (række)
Euryarchaeota (række)
• Metanogener (mange slægter; Methano…), halofile og ekstremt termofile S0-reducenter

133
Q

Forskelle på bakterier og Archaea

A

Archaea har æter-bindinger i stedet for esterbindinger og isopren-moduler i stedet for fedtsyrer i deres cytoplasmamembran.
Deres cellemembran kan have et eller to lag.
Deres cellevæg er opbygget af S-lag, pseudomurein eller andet, men ikke peptidoglykan.
Ligesom eukaryoter har Archaea histoner.

134
Q

β-lactamase

A

Enzym, der nedbryder β-lactam-antibiotika, såsom penicillin, og herved giver multiresistens overfor disse antibiotika.

135
Q

Staphylococcus aureus

A

Almindelig i næsen (ofte permanent) og ofte på hud. Kan forårsage:
Infektioner
• Hud- og sårinfektioner
• Bylder
• Infektioner relateret til implantater
• Blodforgiftning
• Hjerteinfektioner
• Knoglemarvsinfektioner
• Meningitis
• Scalded skin syndrom - typisk på helt små børn.
- Yderste hudlag falder af (er allerede dødt).
• og mange andre steder i kroppen
Toksinoser/forgiftninger - skyldes toksinet, bakterien behøver ikke at blive der.
• Toksisk chok syndrom
• Tarmforgiftning

136
Q

Staphylococcus aureus’ adhæsiner

A 
24 forskellige proteiner i cellevæggen, der binder til humant væv:
•	Fibronektin 
•	Fibrinogen 
•	Kollagen
•	Kan binde mange forskellige steder. 
(Lipo)teichonsyre
PIA (polysakkarid intercellulær adhæsin)
137
Q

Staphylococcus aureus’ toksiner

A

Super-antigener (binder til immunforsvarsceller og sender meget kraftigere signaler end normalt)
• Toksisk Chok Syndrom Toksin
• Enterotoksin A-D
Protease
• Exfolliatin A+B
Cytolytiske toksiner
• α-δ toksin (hæmolytiske - “laver huller” i celler)
• Panton-Valentine leucocidin - nedbryder specifikke fagocytter. Bakterier med dette toksin, som sætter sig i lungerne, dræber deres vært på tre dage.

138
Q

Staphylococcus aureus’ undvigelse af immunforsvaret

A

Chemotaxis Inhibitory Proteins (CHIPS) - forhindrer immunforsvarets celler i at finde vej til S. aureus.
Protein A
- Binder til antistoffer, så de ikke kan genkende S. aureus
Bylder
- Koagulase og staphylokinase
Cytolytiske toksiner
- Lyserer fx phagocytter og danner pus (døde fagocytter)

139
Q

Staphylococcus aureus’ beskyttelse mod antimikrobielle stoffer

A 
Nitrogen radikaler
-	Laktat dehydrogenase neutraliserer NO.
Oxygen radikaler
-	Katalase 
-	To superoxid dismutaser
-	Caroten (gult farvestof)
Kationiske antimikrobielle stoffer
-	Kationisk overflade - fx alanin og glycin på teichonsyre. 
Lysozym
-	Resistens mod lysozym fordi O-acetyltransferase erstatter C6 hydroxyl på N-acetylmuramin med acetyl - blokerer, så lysozym ikke kan komme til den binding, det skal bryde
140
Q

Gram-farvning

A

Krystalviolet og iod tilføres en samling bakterier og trænger ind i alle celler.

Alkohol dehydrerer og lukker porerne i det tykke lag peptidoglykan i Gram-positive celler, hvorved krystalviolet-jodkomplekset tilbageholdes i cellen.
Krystalviolet-iod kan derimod passere gennem den tynde Gram-negative cellevæg efter behandling med alkohol. De fremstår derfor farveløse.

Kontrafarvning med f.eks. safranin får Gram-negative celler til at fremstå pink.

141
Q

Definition på liv

A

Har en cellestruktur, metabolisme og reproduktion.

142
Q

Livets begyndelse

A

Jordens dannes for 4,6 milliarder år siden.
En stor planet kolliderer med jorden for 4,4 mia. år siden.
Ældste klipper er 3.8 milliarder år gammel.
Tegn på skævt C-13 indhold for 3.8 M år siden.
Første fossiler er 3.6 milliarder år gamle.
Stromatolitter - forstenede biofilm – er 3.5 milliarder år gamle.

143
Q

Urey-Millers eksperiment

A

Et eksperiment, der prøvede at efterligne forholdende i ”ursuppen”, det tidlige akvatiske miljø. Uorganiske forbindelser, såsom CH4, CO2, N2, NH3, H2S, FeS, og H2O i atmosfæren, undergår spontane kemiske reaktioner i vand under reducerende forhold, og omdannes til organiske forbindelser, som sukkerstoffer, aminosyrer, puriner, pyrimidiner, etc. Eksperimentet kan kun lade sig gøre under reducerende forhold, dvs. hvor der er meget brint tilstede.

144
Q

Polymerisering

A

Dannelse af polypeptider, polynukleotider, etc. Kan ikke foregå i en vandig opløsning, da hydrolyseprocessen vil være mest favorabel. Anhydride (vand-fraspaltede) overflader på ler og pyrit giver imidlertid mulighed for polymerisering vha. dehydreringsprocesser.

145
Q

Cellestruktur

A

Det eneste nødvendige for en cellestruktur er cellemembranen. Kan opstå spontant, når lipider og hydrofobe polypeptider er samlet i et vandigt miljø.

146
Q

RNA-liv

A

RNA kan både virke kodende (mRNA) og katalytisk (rRNA). De første primitive celler har derfor sandsynligvis haft RNA som arvemateriale. DNA-replikation er imidlertid mere stabil, dvs. der opstår ikke lige så mange mutationer.

147
Q

Problemer ved RNA world-teorien:

A

Ribose-fosfatmolekyler kan ikke sættes sammen med nukleotidbaser in vitro.
Katalytisk RNA (ribozymer) er meget komplekse molekyler og det virker usandsynligt at de blot et opstået spontant.
Der er ikke fundet ribozymer som kan syntetisere komplekse RNA molekyler. Dette stiller spørgsmålstegn ved ribozymers evne som selv-replicerende RNA molekyler.
For kort evolutionær tidsrum for de novo syntese fra organiske molekyler -> til RNA World -> til moderne livsformer.

148
Q

Det første livs metabolisme

A

Sandsynligvis kemisk, med en uorganisk elektrondonor – kemolito(auto)trof.

149
Q

Evolutionære kronometre

A

Skal være universelt udbredt og have homologe funktioner. F.eks. rRNA (16S), ATPasen, eller polymeraser.

150
Q

rRNA-kronometer

A

Ribosomalt RNA. Er universelt udbredt blandt alle levende organismer. 16S har en passende størrelse – ca. 1500 baser – og har både meget konserverede og meget variable regioner. Har desuden den samme funktion i alle bakterier.

151
Q

Domæner

A

Den mest grundlæggende opdeling af levende organismer. Der kendes kun tre: Bacteria, Archaea og Eukaryota.

152
Q

Revers elektrontransport

A

Calvin cyklus behøver NAD(P)H for at kører. Kemolitotrofe organismer kan danne NAD(P)H til denne proces ved revers elektrontransport.

153
Q

Binær fission

A

Binær fission ses ved mikroorganismer (bakterier og gær), hvor en celle deler sig i to.
- Bakterier vokser og vokser, indtil de deler sig i to identiske celler, som der ikke kan
kendes forskel på.
- Gær laver knopskydning, og resultatet er en modercelle og en dattercellen. Man kan
genkende modercellen, fordi knopskydningen efterlader små ar.

154
Q

Apikal vækst

A

Apikal vækst ses hos svampe, hvor de vokser i enden af hyfespidser og kan forgrene sig

155
Q

Septumformation

A

Den indsnævring, der dannes ved celledeling, hvor cellen til sidst vil skilles ad.
Der bygges løbende mere og mere cellevæg, da der ellers ikke ville være plads til den proteinsyntese der foregår inde i cellen. Ved septum formationen ligger
en FtsZ-ring som viser planet for den kommende division. Rundt om den bygger cellen mere cellevæg.

156
Q

Cellemembranens funktioner

A

Adskiller cytoplasma fra det omgivende miljø – permeabilitetsbarriere. Muliggør opkoncentration af stoffer.
Forankrer proteiner
Opretholder ladningsforskel mellem indre og ydre (protongradient)
Opbygget af fosfolipider

157
Q

Cellevæggens funktioner

A

I princippet uden for cellen
Beskytter mod fysisk stress
- Forhindrer at cellen brister pga. osmotisk tryk.
Store porer tillader passage af mange stoffer
Peptidoglykan hos bakterier, S-lag hos Archaea (nogle har pseudomurein)

158
Q

Opbygning af flagel

A

Filament: den tynde del af flagellen. Hos bakterier opbygget af mange kopier af proteinet flagellin. Hos Archaea forskellige proteiner.
Hook: bredere del, der er opbygget af én slags protein og forbinder filament og basal-legeme.
Basal-legeme: motor-delen. Består af central stav, C-ring, MS-ring, samt hos Gram-negative også L-ring og P-ring. Mot-proteiner omgiver basal-legemet, som kan rotere.

159
Q

Substrate-level phosphorylation

A

ADP omdannes til ATP ved direkte overførsel af fosfat fra energirige mellemprodukter (fx acetyl-fosfat som dannes fra acetyl-coenzym A) i f.eks. fermentering.

160
Q

Glykan tetrapeptid

A

Byggestenene til peptidoglykan, der assembles inde i cytoplasmaet, men skal transporteres ud i peptidoglykanet uden for cytoplasmamembranen. Når glykan tetrapeptidet skal transporteres igennem her, får byggestenen også en alkohol påhæftet, så den
bliver hydrofobisk nok til at komme igennem membranen.

161
Q

Transpeptidering

A

I Gram-negative bakterier: Transpeptidering er når der byggesaminosyrebro mellem det eksisterende peptidoglykan og det nye. Dette sker ved at bindingen
til den ekstra aminosyre brydes, og energien der kommer fra denne binding bruges til at danne
den nye bro.

162
Q

Logistisk vækst

A

Kurven inddeles i 4 faser: Lag phase (nølefasen), log phase (eksponentiel vækstfase), stationær fase og dødsfase.

163
Q

Typer af vækstmedium

A
  • Defineret : Her definerer man helt præcist hvilke stoffer i hvilke mængder der skal tilføjes
    på pladen.
  • Komplekst : Dette kan være en slags præ-fabrikerede plader der er rimeligt bredspektrede, men ikke særligt veldefinerede. De består ofte af ekstrakter, fx. Gærekstrakt, soyaekstrakt, kødekstrakt eller casein .
  • Beriget : Her tager man en plade der allerede har noget på (fx en defineret plade), og tilføjer noget ekstra, helt specifikt, som fx. blodagar .
  • Selektivt : På disse sørger man for at intet andet end den organisme man er interesseret i kan gro frem. Dette kan gøres ved fx. Antibiotika, lav pH eller høj NaCl.
  • Differentieret : Her slår man ikke de potentielt uinteressante ihjel som på selektivt medium, men man har en form for indikator så man kan skelne mellem orgasnismer, fx. pH indikator.
164
Q

Obligat aerob

A

(Obligat) aerob : Kan ikke overleve uden ilt.

165
Q

Obligat anaerob

A

(Obligat) anaerob : Kan ikke overleve ved tilstedeværelse af ilt.

Årsagen til at nogle organismer er anaerobe, er at de ikke kan tåle de reaktive iltmolekyler (hydroxyl radikal, brintoverilte og superperoxid) da de kan ødelægge DNA og proteiner.

166
Q

Fakultativt anaerob

A

Fakultativt anaerob : Klarer sig bedst der hvor der er ilt tilstede, men kan også klare sig under anaerobe
forhold.

167
Q

Mikroareofil

A

Mikroaerofil : Kan kun overleve steder hvor der er en lille smule ilt til stede.

168
Q

Aerotolerant anaerob

A

Aerotolerant anaerob : Er egentlig anaerob, men har ingen problemer med at overleve med ilt til stede. Altså vil man finde samme koncentration af organismen under aerobe og anaerobe forhold.

169
Q

Hvordan klarer aerobe organismer (i modsætning til anaerobe organismer), at skille sig af med de reaktive dele af ilmolekylerne (hydroxyl radikal, brintoverilte og superperoxid)?

A

Superoxid dismutase : O2- + O2- + 2H+ → H2O2 + O2
Peroxidase : H2O2 + NADH + H+ → 2H2O + NAD+
Katalase : H2O2 + H2O2 → 2H2O + O2

Karotener kan desuden beskytte mod reaktive iltmolekyler.

170
Q

Psychrophil

A

Psychrophile: trives ved lave temp (-5 til 15 grader)

171
Q

Mesophil

A

Mesophile: Trives ved temperaturer ved 15-35 grader

172
Q

Thermophil

A

Thermophile: Høje temperaturer (40-60 grader)

173
Q

Hyperthermofile

A

Hyperthermofile: trives ved meget høje temperaturer (65-115 grader)

174
Q

Biofilm

A

Biofilm er et mikrosamfund/koloni, der typisk sidder fasthæftet til en overflade. Der er kanaler igennem kolonierne, så vand og næringsstoffer også kan komme ind til de inderste individer. Biofilm kan ofte bestå af flere arter. Fordelene ved biofilm er, at hvis det er et godt levested, så kan biofilmen forblive der i
lang tid. Der er muligheder for metabolisk samarbejde (one mans trash, another mans treasure). Der kan dannes forsvar mod antibakterielle stoffer og fagocytose.

175
Q

Biofouling

A

Biofilmsdannelse på våde overflader kaldes biofouling, og sker på skibe, olierør og vandrør.

176
Q

Quorum Sensing

A

Quorum Sensing er en metode bakterierne bruger til at ‘overvåge’ populationsstørrelse, og kontrollere
genekspression i forhold til individtæthed. Dette lader sig gøre ved at bakterier udsender autoinducer molekyler ( fx AHL, Acyl homoserine lactone), der kan modtages af andre bakterier, og som fungerer som
inducer på andre bakteriers aktivatorproteiner. Jo flere autoinducer molekyler et individ opfanger, jo større er populationen og populationstætheden. Quorum sensing bruges til at regulere mange forskellige processer.

177
Q

Grader af osmolaritet (salttolerance)

A

Forskellige typer organismer har forskellige vækstrater ved forskellige saltkoncentrationer:
Nonhalofil (0-1 % NaCl)
Halotolerant (0-11 % NaCl)
Halofil (0-13 % NaCl)
Ekstremhalofil (fra 11 % NaCl og opefter)

178
Q

Tilpasninger til koldt miljø

A
  • Antifryseproteiner: spærrer for isdannelsen eller at en iskrystal kan vokse sig større.
  • Glycerol, trehalose og andre osmolytter/sukre sænker vands frysetemperatur
  • Cytoplasmamembranen gøres mere flydende, fx. Ved indsætning af dobbeltbindinger eller sidekæder.
  • Chaperoner sørger for korrekt
    proteinfoldning, øget produktion af enzymer (når de virker dårligere må man bare have flere), fleksible enzymer (aktive site i enzymet bliver lettere tilgængeligt for substrat), og helicaser der afhjælper sekundære strukturer på RNA-strenge.
179
Q

Tilpasninger til høje temperaturer

A
  • Varmestabile proteiner, der sidder bedre sammen via flere ioniske bånd, stabilisatorer og chaperoner.
  • Varmestabilt DNA, der sidder tæt pakket i supercoils og er stramt snoet op i histoner. Desuden forhindrer høj koncentration af K+ og andre stoffer
    DNA-skader.
  • Mange mættede fedtsyrer i cytoplasmamembranen, altså en ikke særligt flydende membran. Hos archaea afhjælpes det ved at have monolagsmembran.
  • ATP bliver ustabilt over 150 ℃.
180
Q

Udfordringer ved lav pH

A
  • For kraftig pH-gradient over cytoplasmamembran: flere protoner vil smutte over membranen, hvilket vil få den intracellulære pH til at stige. Dette afhjælpes hos Archaea ved at have monolagsmembran i stedet for bilag.
  • Extracellulære enzymer udsættes for lav pH, hvad omgås ved at organismen nøjes med at ernære sig på små simple forbindelser, der ikke skal nedbrydes før de optages.
  • DNA og cytoplasmamembran bliver ustabile.
181
Q

Udfordringer ved høj pH

A
  • Protoner “forsvinder” så der ikke er nok gradient til at lave proton motive force.
  • Extracellulære enzymer udsættes for høj pH.
  • RNA bliver ustabilt.
  • Der vil være en lav tilgængelighed af metalioner.
182
Q

Det marine miljøs 3 communites

A

Tre communities, to i vandet, og det
tredje bestående af fire guilds i sedimentet:
- Community 1 : Dette er i den fotiske zone hvor der findes oxygeniske fototrofe organismer.
- Community 2 : Dette er alt mellem vandoverfladen og sedimentoverfladen, altså også den fotiske zone. Det kaldes den oxiske zone, og her findes aerobe og fakultativt aerobe organismer.
- Community 3 : Anoxisk sediment - jo længere ned man kommer, jo mindre ilt er der.
- Guild 1 : Denitrifikations bakterier og jern-reducerende bakterier.
- Guild 2 : Sulfat-reducerende bakterier og sulfur-reducerende bakterier.
- Guild 3 : Fermentative bakterier.
- Guild 4 : Methanogener og acetogener

183
Q

Nitrogenfiksering

A

Både fritlevende bakterier (cyanobakterier og Azotobacter ) og symbiotiske bakterier (Rhizobier i rodknolde og Frankia) kan fiksere nitrogen.

Under nitrogenfiksering omdannes frit kvælstof N2 til ammonium NH4+ vha. enzymet nitrogenase.

Nitrogenase hæmmes af ilt, og skal altså have et anaerobt miljø for at fungere. Dette skabes vha. anaerobe rum, eller bortrespirering af al ilten (brænder en hel masse organisk materiale af).

184
Q

Bakteriostatiske eller fungistatiske stoffer

A

Cellevækst forhindres, men eksisterende celler dræbes ikke.

185
Q

Bakteriocidale eller fungicidale stoffer

A

Her dræbes cellerne.

186
Q

Bakteriolytiske stoffer

A

Her lyserer bakterieceller.

187
Q

Antibiotika

A

Antibiotika defineres ved at være “kemiske stoffer produceret af mikroorganismer og med en
hæmmende effekt overfor andre mikroorganismer”
(og benyttes denne definition, er 100% kemisk syntetiserede stoffer altså ikke antibiotika, men antimikrobielle stoffer.)

188
Q

Bredspektret antibiotika

A

Bredspektret antibiotika er antibiotika der rammer både G + og G - bakterier

189
Q

Agar diffusionsmetoden

A

Bruges til at teste om et stof har antimikrobielle egenskaber

190
Q

MIC-forsøg (minimum inhibitory concentration)

A

Man skal huske at have koncentrationen af det potentielt antimikrobielle stof med i overvejelserne, da mange stoffer kan virke toksiske, hvis bare koncentrationen er høj nok.
MIC er en metode til at spore sig ind på den rette koncentration er et antimikrobielt stof, hvor man laver en opløsningsrække og noterer den mindste
koncentration som kan forhindre cellevækst.

191
Q

Antibakterielle stoffers targets i bakteriecellen (6 stk.)

A
  • Hæmmer cellevægssyntese (Mange antibiotika, f.eks, 𝛽-lactamantibiotika, der forhindrer transpeptidasen
    (sammenkobling af peptidoglykankæder))
  • Cytoplasmamembrans struktur og funktion (Polymoxin og daptomycin)
  • Inhibering af polymeraser (Rifampin)
  • Inhibering af fedtsyresyntese (Platensimycin)
  • DNA gyrase: DNA gyrase er et enzym der sørger for at den rette snoningsgrad af DNA-molekylet opretholdes, mens DNA-replikation eller transkription foregår. Nogle
    antibiotika (quinoloner) hæmmer dette enzym.
  • Ribosomsubunits : Da bakterier har andre ribosomsubunits end eukaryoter kan disse
    også være target, og således forhindre proteinsyntese. (F.eks. Tetracykliner, der sætter sig på 30S subunit og blokerer A-site i ribosomet, så translation af mRNA ikke kan fortsætte)
192
Q

Antivirale stoffer.

A

For vira er det svært at udvikle stoffer, da de er obligate parasitter, og dermed bruger værtens synteseapparat. Til bekæmpelse af retrovira, er der udviklet revers
transkriptase-hæmmere.

193
Q

Antifungale stoffer.

A

Svampe kan være svære at bekæmpe, da de også er eukaryoter, så mange “kure” vil også være toksiske for værtsorganismen. Til bekæmpelse targeter man kitin og ergostorol, som er unikke for svampes cellevæg og membran.

194
Q

5 vigtige grupper af antibiotika

A
  • Aminoglykosider (Streptomycin)
  • Tetracykliner (Tetracyklin)
  • Makrolider (Erythromycin)
  • 𝛽-lactamantibiotika (Penicillin)
  • Quinoloner (Ciprofloxacin)
195
Q

Naturlig resistens

A

Naturlig resistens vil typisk være at organismen simpelthen mangler den struktur som antiotikummet targeter (fx mycoplasma, der ikke har nogen cellevæg).

196
Q

Erhvervet resistens

A

Erhvervet resistens er den slags resistens vi typisk omtaler. Dette kan fx være mutationer eller lignende af target, opbyggelse af alternativ metabolisk pathway,

197
Q

Effluxpumper

A

En måde hvorpå bakterier kan være resistente overfor antibiotika. De pumper antibiotika ud af cellen med det samme, ved ikke at optage antibiotikummet (G- bakterier) eller ved at kunne inaktivere antibiotikummet (𝛽-lactamase).

198
Q

𝛽-lactamase

A

𝛽-lactamase er en enzym der kan nedbryde 𝛽-lactamantibiotika. 𝛽-lactamase sendes ud af
cellen som ekstracellulært enzym, og nedbryder antibiotika i mediet. (Dette kan også give
anledning til satellitkolonier.)

199
Q

Satellitkolonier

A

Når antibiotikaresistente bakterier fjerner antibiotika fra mediet (f.eks. vha. ekstracellulære enzymer), hvorefter antibiotikasensitive bakterier så kan gro frem.

200
Q

Vertikal genoverførsel

A

Vertikal genoverførsel er hvad man

ser når én bakterie deler sig i to.

201
Q

Horisontal genoverførsel

A

Når en allerede eksisterende bakteriecelle
modtager noget arvemateriale fra en
anden celle. Horinsontal genoverførsel kan være
transformation, tranduktion eller conjugation.

202
Q

Transformation

A

Når bakterieroptager frit DNA fra omgivelserne vha. nogle DNA-bindende proteiner på cellens overflade.

203
Q

Transduktion

A

Transduktion er når genoverførslen medieres af en bakteriofag. Man skelner mellem generel
transduktion, hvor DNA fra alle dele af en bakteries genom kan overføres, dog med lav frekvens, og så special transduktion , hvor det kun er DNA fra en specifik region af en bakteries genom der kan overføres, her med høj frekvens.

204
Q

Konjugation

A

Ved conjugation overføres DNA i form af plasmider, direkte fra en celle til en anden.

205
Q

IS elementer / transposomer

A

IS elementer / transposomer er “hoppende” sekvenser, der - i form af transposomer - kan flytte gener rundt i DNA’et, og flytte gener til steder hvor de så vil bliver udtrykt mere eller mindre. Generne kan også være for
promotere, der så regulerer udtrykket af de gener de flyttes hen til.

Mikrobiologi og humanfysiologi (2 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions