Mave/tarm/lever - anatomi

Question 1

Fortarm - bestanddele, kar, symp, parasymp

Answer 1

• Ventrikel, duodenum til papilla duodeni major
• Truncus coeliacus
• Plexus coeliacus
• N. vagus

Question 2

Mellemtarm - bestanddele, kar, symp, parasymp

Answer 2

• Duodenum fra papilla duodeni major, intestinum tenue mesenteriale, colon til overgang mellem orale 2/3 af colon transversum og anale 1/3
• A. mesenterica superior
• Plexus mesentericus superius
• N. vagus

Question 3

Bagtarm - bestanddele, kar, symp, parasymp

Answer 3

• Colon transversum fra overgang mellem orale 2/3 af colon transversum og anale 1/3 til anus
• A. mesenterica inferior
• Plexus mesentericus inferius, plexus hypogastricus inferius et superius
• N. splanchnici pelvici (S2-S4)

Question 4

Oesophagus - inddeling, omfang, indsnævringer

Answer 4

• Pars cervicalis, pars thoracica, pars abdominalis
• Start: underkant af cartilago cricoidea (C6) ved øvre oesophagale sphincter
• Slut: T10-T11, afhængigt af diaphragmas bevægelser, ved nedre oesophagale sphincter
• Længde: 25-30 cm
• Overgår til abdomen fra thorax via hiatus oesophagei
• Indsnævringer: ved cartilago cricoidea, arcus aortae/hovedbronchus, hiatus oesophagus

Question 5

Oesophaus - pars cervicalis, omfang og relationer

Answer 5

• Omfang: 5 cm fra cart. cricoidea til apertura thoracis superior
• Bagtil: m. longus colli, spatium retrooesophageale, columna
• Lateralt: a. carotis communis, gl. thyroideas sidelapper
• Fortil: trachea og nn. laryngeii recurrentes (i furen mellem trachea og oesophagus)

Question 6

Oesophagus - pars thoracica, omfang og relationer

Answer 6

• Omfang: 23 cm I mediastinum superius og posterius til abdomen

Relationer i med. superius:

• Bagtil: columna
• Højre: v. azygos, højre pleura, højre lunge
• Venstre: venstre pleura, venstre lunge, arcus aorta, a. carotis communis sin., a. subclavia sin., n. recurrens sin.
• Fortil: trachea, bifurcatio trachea

Relationer i med. posterius:

• Bagtil: columna, v. azygos, v. hemiazygos, ductus thoracicus
• Højre: højre pleura, højre lunge
• Venstre: venstre pleura, venstre lunge, aorta thoracica
• Fortil: venstre atrium

Question 7

Oesophagus - pars abdominalis, omfang og relationer

Answer 7

• Omfang: 1-2 cm i abdomen, udvides mod cardia
• Bagtil: truncus vagalis posterior
• Fortil: truncus vagalis anterior, venstre leverlap

Question 8

Ventriculus (gaster) - anatomisk beskrivelse

Answer 8

• Kapacitet: 0,5 - 1 liter
• Form: pæreformet, bred ende vender opad
• Indgang: ostium cardiacum - ved T11
• Udgang: ostium pyloricum - forskydes mellem T12-L5
• Topografi: regio hypochondrica sin. (opadtil til venstre i abdomen),
• Lejring: afhænger af alder, legemsstilling, åndedræt fyldningsgrad, muskeltonus i bækkenbund

Question 9

Ventriculus (gaster) - struktur og opdeling, kurvaturer og incisurer

Answer 9

• Opdeling: fundus, corpus, pars cardiaca, pars pylorica - pars pylorica opdeles i antrum pyloricum (oral), canalis pyloricus (anal)
• Fundus indeholder ca 50 mL luft ved stående stilling
• Kurvaturer: curvatura major et minor
• Incisurer: incisura cardiaca et angularis
• Sphincter-mekanisme (lukker) dannes i ventriklen af: U-formet ventrikelmuskulatur (slynger), kontraktioner i diaphragma samt klaplignende fold ved incisura cardiaca

Question 10

Ventrikel (gaster) - relationer

Answer 10

• Fortil:
  1. Venstre leverlap - foran cardia, højre halvdel af fundus, højre halvdel af corpus, det meste af pars pylorica
  2. Diaphragma - foran venstre 1/2 af fundus, venstre 1/2 af corpus udover mest inferiore del
  3. Ventrale abdominalvæg - foran mest inferiore del af corpus, mest inferiore del af pars pylorica
• Bagtil:
  1. Milt - bagved venstre halvdel af fundus, venstre halvdel af øverste 1/2 corpus
  2. Nyre - bagved venstre halvdel af corpus
  3. Binyre - midt bagved øverste 2/3 af corpus
  4. Pancreas - langs nederste del af corpus, pars pylorica
  5. Mesocolon transversum - langs nederste og venstre del af corpus, pars pylorica

Question 11

Ventrikel - peritoneum, lejring og ligamenter

Answer 11

• Peritoneallejring: intraperitoneal, udover ved ligamenternes tilhæftninger til kurvaturerne
• Ligamenter:
  Curvatura minor:
• Lig. hepatogastricum - fra curvatura minor til hepar (udgør sammen med hepatoduodenale omentum minus)
  Curvatura major:
• Lig. gastrophrenicum (fra fundus til diaphragma)
• Lig. gastrosplenicum (fra corpus til milt)
• Lig. gastrocolicum (fra corpus/pars pylorica til colon transversus)
  De tre curvatura major-ligamenter udgør tilsammen omentum majus

Question 12

Ventrikel - slimhindestruktur

Answer 12

• Farve: rød
• Plicae gastricae - længdeforløbende folder
• Area gastricae - 1-2 mm^2 områder, cirkulære, afgrænses indbyrdes af små furer, indeholder foveolae gastricae hvor 3-5 små kirtler udmunder

Question 13

Ventrikel - muskulatur

Answer 13

3 lag i tunica muscularis

• Yderst: stratum longitudinale (longitudinel)
• Midterst: stratum circulare (cirkulær) - danner m. sphincter pylori
• Inderst: fibrae obliquea (diagonal) - danner u-formede slynger omkring incisura cardiaca

Question 14

Ventrikel - kar og nerveforsyning

Answer 14

• Nerveforsyning: N. vagus (parasympatisk), plexus coeliacus (sympatisk)
• Arterieforsyning:
  1. A. gastrica sinistra forsyner curvatura minor, kommer direkte fra truncus coeliacus (fra aorta)

2. A. gastroomentalis sin. et dextra forsyner curvatura major fra pars pylorica til øverste 2/3 af corpus, kommer fra: truncus coeliacus -> a. hepatica communis -> a. gastroduodenalis -> gastroomentalis dxt -> gastroomentalis sin.
3. Aa. gastricae breves - forsyner fundus (curvatura major), kommer fra a. splenica

De peritoneale ligamenter som hæfter på kurvaturene indeholder disse kurvaturers tilsvarende arterier

Question 15

Ventrikel - venedrænage

Answer 15

Tætmasket kapillærnet samler sig i vener som følger arterierne (samme navne), tømmer i v. portae.
Ved cardia: porta-cava-anastomose, dannet af vv. oesophageales og v. gastricae

Question 16

Intestinum tenue (tyndtarm) - oversigt

Answer 16

• Opdeling: duodenum, intestinum tenue mesenteriale (krøsbærende del)
• Omfang: 3-4 m længde, diameter 2-3 cm, udstrækning fra pylorus (L1) til ileocaecalstedet

Question 17

Duodenum - beskrivelse, opdeling

Answer 17

• Længde: 25-30 cm
• Diameter: 3-4 cm
• Start: pylorus (L1), slut ved flexura duodenojejunalis (L2)
• Opdeling: pars superior duodeni, pars descendens duodeni, pars horizontalis duodeni, pars ascendens duodeni
• Fleksurer: flexura duodeni superior, flexura duodeni inferior, flexura duodenojejunalis

Question 18

Pars superior duodeni - relationer

Answer 18

Fortil: lobus quadratus (lever), galdeblæren

Bagtil: a. gastroduodenalis, v. portae, ductus choledochus

Opadtil: lig. hepatoduodenale

Nedadtil: caput pancreatis

Question 19

Pars descendens duodeni - relationer

Answer 19

Forløb fra L1 til L3

• Fortil: Lever, tilhæftning af mesocolon transversum - opdeler duodenum i supracolisk og infracolisk del
• Bagtil: pelvis renalis, højre nyre, højre binyre
• Medialt: caput pancreatis, ductus choledochus
• Opadtil: højre leverlap
• Nedadtil: tyndtarmsslynger

Question 20

Pars horizontalis duodeni - relationer

Answer 20

• Fortil: vasa mesenterica superior, tyndtarmsslynger, radix mesenterii
• Bagtil: v. cava inferior, aorta, højre pelvis renalis, ureter
• Opadtil: caput pancreatis (med processus uncinatus)
• Nedadtil: tyndtarmsslynger

Question 21

Pars ascendens duodeni - relationer

Answer 21

• Fortil: tyndtarmsslynger, radix mesenterii
• Højre: aorta, pancreas
• Venstre: tyndtarmsslynger

Question 22

Duodenum - peritoneum, lejring

Answer 22

Sekundær retroperitonealt:
- Pars descendens duodeni
- Pars horizontalis duodeni
- Pars ascendens duodeni
Intraperitonealt:
- Pars superior duodeni

Pars superior duodeni dermed mere fri og mobil end resten af duodenum - øverste kant danner lig. hepatoduodenale, nederste kant går over i omentum majus. Desuden afbrydes peritonealbeklædning ved tilhæftning af mesocolon transversum og mesenteriet.

Question 23

Duodenum - slimhinde, strukturer

Answer 23

• Plicae circulares - cirkulære slimhindefolder (findes ikke i ampulla duodeni)
• Villi intestinales - i hele duodenum
• Brunnerske kirtler - i tela submucosa, flest i pars superior, små grårøde pletter
• Papilla duodeni major - udmunding af ductus choledochus og ductus pancreaticus, findes på posteromedial væg
• Plica longitudinalis - fold, fremkaldt af ductus choledochus på medialvæg
• Papilla duodeni minor - udmunding for ductus pancreaticus accessorius, 2-3 cm oralt for papilla duodeni major

Question 24

Duodenum - kar- og nerveforsyning

Answer 24

Parasympatisk: n. vagus
Sympatisk: plexus coeliacus et plexus mesentericus superior

Arterieforsyning: a. pancreaticoduodenalis super et inferior - anastomoserer bredt

Veneafløb: vener følger arterier, tømmer i v. portae

Question 25

Jejenum og ileum (intestinum tenue mesenterale) - beliggenhed

Answer 25

Krøsbærende del af tyndtarmen, 3-4 meter lang

Jejenum - første 2/5, beliggenhed opad til venstre i bughulen

Ileum - sidste 3/5, beliggenhed nedad til højre i bughulen

Plicae circulares forekommer stadig, men bliver gradvist mindre

Question 26

Jejenum og ileum - lymfoidt væv

Answer 26

• Solitærfollikler (folliculi lymphatici solitarii) - 1-2 mm lyse korn under slimhinden, findes i store antal
• Payerske plaques (folliculi lymphatici aggregati) - klynger af solitærfollikler, 1-10 cm lange, findes kun i ileum, ligger modsat krøs-tilhæftningen

Question 27

Jejenum og ileum - relationer

Answer 27

Jejenum og ileum omringes af colon

• Fortil: omentum majus, forreste bugvæg (foran omentum)
• Bagtil: bagerste bugvæg, aorta, v. cava inferior, inferiore del af duodenum
• Højre: colon ascendens
• Venstre: colon descendens, venstre nyres forflade
• Opadtil: undersiden af pancreas, colon transversum, mesocolon transversum
• Nedadtil: lille bækkens bækkenviscera

Question 28

Jejenum og ileum - peritoneum (mesenteriet/mesocolon)

Answer 28

Den krøsbærende del af tyndtarmen (jejenum og ileum) er intraperitoneal - krøset kaldes mesenteriet.

Mesenteriet:

• 3-4 m langt
• Fedtholdigt
• 25 cm højt
• Tykkest ved roden, tyndere mod fri kant
• Tilhæftning til bagerste bugvæg kaldes radix mesenterii, er 15 cm lang

Question 29

Jejenum og ileum - peritoneum - radix mesenterii relationer

Answer 29

Starter ved: flexura duodenojejunalis

Passerer over: pars ascendens duodeni, pars horizontalis duodeni, aorta, v. cava inferior, højre ureter, højre psoas major

Slutter ved: højre fossa iliaca

Question 30

Jejunum og ileum - peritoneum, kar- og nerveforsyning

Answer 30

Parasympatisk: n. vagus
Sympatisk: plexus mesentericus superior

Arterieforsyning: a. mesenterica superior afgiver 8-10 grene af både aa. jejunales og aa. ileales - danner bueformede anastomoser kaldet arkader

Arkaderne mindsker faren for forklemning ved peristaltik ved at danne et kollateralt kredsløb

Veneafløb: vener af samme navn følger arterier, tømmer i v. portae

Question 31

Jejunum og ileum - forskelle

Answer 31

Jejunum Ileum
Diameter Stor Mindre
Væg Tyk Tyndere
Slimhinde Grårød Blegere
Plicae circulares Veludviklede Mindre, spredte
Payerske plaques Ingen Til stede
Villi intestinales Kortere, brede Lange, slanke
Arkader Enkelte Flere rækker
Fedt i mesenteriet Lidt Meget

Arkaderne ved jejunum ligger et stykke fra tarmvæggen, arkaderne ved ileum ligger i flere rækker tæt ved tarmvæggen

Question 32

Intestinum crassum (tyktarmen) - bestanddele

Answer 32

• Caecum (blind)
• Appendix vermiformis
• Colon (ascendens, transversum, descendens, sigmoideum)
• Rectum
• Canalis analis

Question 33

Intestinum crassum (tyktarmen) - karakteristika

Answer 33

• Taenia coli - tunica muscularis ydre længdeforløbende lag, som er arrangeret i 3 muskelbånd
• Haustra coli - sækkeformede udvidelser, dannes som følge af taenia coli (som er kortere end colon)
• Plicae semilunares coli - halvmåneformede folder i slimhinden
• Appendices epiploicae - små fedtvedhæng på overfladen af tyktarmen

Question 34

Intestinum crassum (tyktarmen) - caecum, beskrivelse

Answer 34

Kaldes blindtarmen da den ender blindt, mangler appendices epiploicae

• Form: bred sæk
• Længde: ca 6 cm
• Topografi: beliggenhed i højre fossa iliaca, lateralt for lig. inguinale

Ileocaecalstedet: overgangen mellem ileum og caecum; selve hullet kaldes ostium ileocaecale (2 cm), har en klap kaldet valva ileocaecalis. Klappen har øvre og nedre læbe - læberne danner til siderne frenulum valva ileocaecale. Ostiet kan lukkes og forhindre reflux af tarmindhold.

Question 35

Intestinum crassum (tyktarmen) - caecum, relationer

Answer 35

• Fortil og lateralt: omentum majus, forreste bugvæg
• Bagtil: m. iliopsoas
• Opadtil: colon ascendens
• Medialt: ileum terminale

Er beliggende intraperitonealt

Question 36

Intestinum crassum (tyktarmen) - appendix vermiformis, beskrivelse

Answer 36

• Længde: ca 8 cm (højt variabel), diameter 0,5 cm
• Indgang: ostium appendicis vermiformis
• Topografi: beliggenhed 1-2 cm under ileocaecalstedet, kan lokaliseres der hvor de tre taenia coli mødes
  Ved appendicitis kan der observeres ømhed på McBurneys punkt som har beliggenhed midt på spinoumbilicallinjen

Appendix er beliggende intraperitonealt med sit eget krøs, mesoappendix (indeholder a. appendicularis)

Question 37

Intestinum crassum (tyktarmen) - colon, opdeling

Answer 37

Opdeling:

• Colon ascendens (ligger retroperitonealt)
• Colon transversum (intraperitonealt)
• Colon descendens (retroperitonealt)
• Colon sigmoideum (intraperitonealt)

Question 38

Intestinum crassum (tyktarmen) - colon ascendens, relationer

Answer 38

• Fortil: bugvæg, tyndtarmsslynger
• Bagtil: højre nyres nederste pol, m. quadratus lumborum, m. transversus abdominis, m. iliacus
• Lateralt: bugvæg
• Medialt: psoas major, tyndtarmsslynger
• Opadtil: leverens underflade
• Nedadtil: caecum

Question 39

Intestinum crassum (tyktarmen) - colon ascendens, beskrivelse

Answer 39

• Længde: 15 cm
• Start: caecum ved ileocaecalstedet
• Slut: flexura coli dextra (danner impression på leverens underflade)

Question 40

Intestinum crassum (tyktarmen) - colon transversum, beskrivelse, relationer

Answer 40

• Længde: 50 cm, danner u-formet slynge
• Start: flexura coli dextra
• Slut: flexura coli sinistra
  Relationer:
• Fortil: forreste bugvæg, omentum majus
• Bagtil: højre nyres nederste pol, pancreas, nederste del af milt, mesocolon transversum
• Opadtil: lever, galdeblære, curvatura gastrica major
• Nedadtil: tyndtarmsslynger

Colon transversum er som sagt intraperitoneal og har sit eget krøs, mesocolon transversum

Question 41

Intestinum crassum (tyktarmen) - colon descendens, beskrivelse, relationer

Answer 41

• Længde: 25-30 cm
• Start: flexura coli sinistra
• Slut: det lille bækken ved linea terminalis

Relationer:

• Fortil: bugvæg, tyndtarmsslynger
• Bagtil: m. quadratus lumborum, m. transversus abdominis, m. iliacus
• Lateralt: bugvæg
• Medialt: tyndtarmsslynger, colon sigmoideum
• Opadtil: venstre nyre
• Nedadtil: colon sigmoideum

Question 42

Intestinum crassum (tyktarmen) - colon sigmoideum, beskrivelse, relationer

Answer 42

• Længde: 40 cm
• Forløb: s-formet forløb fra colon descendens, krydser det lille bækken, bøjer derefter bagud og fortsætter som rectum i bækkenet

Relationer:

• Fortil: excavatio rectovesica (mand) eller excavatio rectouterina (kvinde)
• Bagtil: iliaca kar og nerver
• Opadtil: tyndtarmsslynger

Beliggende intraperitonealt, har eget krøs (mesocolon sigmoideum) - mesocolon sigmoideums tilhæftning krydser ureter, og selve krøset har form som et omvendt “V”. Krøstilhæftning krydser ureter.

Question 43

Colon og caecum - arterieforsyning

Answer 43

Husk - overgang mellem mellemtarm og bagtarm 2/3 igennem colon transversum. Derfor forsynes caecum af a. mesenterica superior, colon af både a. mesenterica superior (mest orale 2/3 af colon transversum) og a. mesenterica inferior (resten af tyktarmen).

A. mesenterica superior afgiver:

• A. ileocolica: retroperitoneal, forsyner caecum, ileum terminale, afgiver a. appendicularis som løber intraperitonealt i mesoappendix.
• A. colica dextra: retroperitoneal, forsyner colon ascendens
• A. colica media: intraperitoneal, løber i mesocolon transversum, forsyner orale 2/3 af colon transversum

A. mesenterica superior afgiver:
- A. colica sinistra: retroperitoneal, forsyner resterende colon transversum, colon descendens
- Aa. sigmoideae: intraperitoneal, forsyner colon sigmoideum
. A. rectalis superior: forsyner 1/3 af rectum

Question 44

Colon og caecum - venedrænage og nerveforsyning

Answer 44

Vener:
Samme navn som arterier, samme forløb, dræneres til v. portae. Ved rectum findes en porta-cava anastomose.

Nerveforsyning:

• Plexus mesentericus superius forsyner de dele som tilhører mellemtarmen (caecum, colon ascendens, 2/3 af colon transversum)
• Plexus mesentericus inferius forsyner bagtarm (1/3 colon transversum, descendens, sigmoideum)

Plexus mesentericus superior indeholder n. vagus som parasympaticus
Plexus mesentericus inferior indeholder nn. splanchnici fra S2-S4 som parasympaticus

Question 45

Rectum - længde, start, slut, topografi, struktur, mangler ifht colon

Answer 45

• Længde: 12-15 cm
• Start: stedet hvor colon sigmoideum mister sit krøs
• Slut: ved canalis analis
• Topografi: forfladen af os sacrum, følger os sacrums krumninger, fikseres af diaphragma pelvis’ muskulatur.
• Struktur: flexura sacralis, flexura perinealis, ampulla recti (udvidelse ned mod slutningen af bækkengulvet)
  Flexura sacralis og perinealis tillader rectum at følge os sacrum og os coccygis’ krumninger

Question 46

Rectum - relationer

Answer 46

• Fortil - mand: excavatio rectovesicales, urinblære, prostata, sædleder, sædblære
• Fortil - kvinde: excavatio rectouterina, vaginas bagvæg
• Bagtil: os sacrum, os coccygis, lig. anococcygeum
• Høre: ileum
• Venstre: colon sigmoideum
• Nedadtil: mm. levatoris ani, bækkenvæg

Question 47

Rectum - peritoneum, arterieforsyning

Answer 47

Peritoneum:

• Øverste 1/3: peritoneum på for- og sideflade
• Mellemste 1/3: peritoneum kun på forfladen
• Nederste 1/3: intet peritoneum

Kar- og nerveforsyning:
Arterier og vener:
- Øverste 1/3: a. rectalis superior (fra a. mesenterica inferior)
- Mellemste 1/3: a. rectalis media (fra a. iliaca interna)
- Nederste 1/3: a. rectalis inferior (fra a. pudenda interna som afgives af a. iliaca interna)

Question 48

Rectum - venedrænage, nerveforsyning

Answer 48

Vener:
Samme navne, tilsvarende forløb. Øverste 1/3 dræneres til v. portae, mellemste 1/3 + nederste 1/3 dræneres til v. cava inf.

Porta-cava anastomose mellem venerne til øverste og nederste tredjedele.

Nerveforsyning:

• Parasympaticus: nn. splanchnici S2-S4
• Sympaticus: plexus rectalis

Question 49

Canalis analis - længde, start, slut, muskulatur

Answer 49

• Længde: 4 cm
• Start: flexura perinealis
• Slut: anus

Sphinctermuskulatur:

• M. sphincter ani internus: glatmuskulatur, autonomt reguleret, fortykkelse af tunica muscularis
• M. sphincter ani externus: tværstribet muskulatur, voluntær, 3 dele - pars profundus, superficialis, subcutanea (fra mest superior til mest inferior)

Question 50

Canalis analis - relationer

Answer 50

• Fortil: bulbus penis (mand), vagina (kvinde)
• Bagtil: fibrøst og muskuløst væv
• Til siderne: mm. levatores ani, m. sphincter externus, fossa ischioanales med fedt

Question 51

Canalis analis - slimhindestrukturer (6 strukturer)

Answer 51

• Columnae anales: udposninger i slimhinde, fremkaldt af submukøse vener
• Valvulae anales: halvmåneformede folder, findes mellem columnae anales
• Sinus anales: små lommer bag valvulae anales, hvor glandula anales udmunder
• Linea pectinata: afgrænser columnae anales nedadtil, markerer enden af bagtarmen. Embryologisk betydninsfuldt således at: alt oralt for linea pectinata er endoderm-deriveret, alt analt for er ektoderm-deriveret
• Linea anocutanea: markerer overgang til hud - efter linea anocutanea således ikke længere anal slimhindestruktur, men normal hud med hår, talg- og svedkirtler, flerlaget forhornet pladeepitel
• Pecten analis: overgangszone mellem linea pectinata og linea anocutanea

Al hud over linea pectinata = enlaget pladeepitel

Question 52

Canalis analis - kar- og nerveforsyning

Answer 52

Arterie:
- A. rectalis inf. 
Venedrænage:
- Submukøst venepleksus - submukøse vener kan give hæmorrider ved leverstase pga. porta-cava-anastomosen
Nerver:
- Parasympaticus: nn. splanchnici S2-S4
- Sympaticus: plexus mesentericus inf.
- N. pudendus innerverer m. sphincter ani externus

Question 53

Hepar - størrelse, topografi

Answer 53

• Størrelse: 15x16x17 cm
• Topografi: øverste grænse svarende til diaphragma, nederste grænse skærer midtlinje mellem umbilicus og proc. xiphoideus

Question 54

Hepar - facies diaphragmatica, beskrivelse

Answer 54

• Stor, vender fremad, til højre, opad og bagud
• Øverste del af fladen er tilpasset diaphragmakupler
• Bagerste del er formet af bagerste bugvæg
• Til højre ved bagerste del findes sulcus venae cavae hvori v. cava inf. ligger
• Forreste del er konveks

På facies diaphragmatica ses lig. falciforme hepatis -> opdeler leveren i lobus hepatis dexter, lobus hepatis sinister

Question 55

Hepar - facies visceralis, beskrivelse

Answer 55

• Vender nedad, bagud, er opdelt i lobi
• H-formet struktur -> strukturen dannes af porta hepatis, galdeblæren, lig. teres hepatis, v. cava inf., lig. venosum. Disse strukturer afgrænser lobus quadratus, lobus caudatus.

Question 56

Hepar - facies visceralis, strukturer

Answer 56

• Porta hepatis: tværgående spalte på undersiden af leveren, kar passerer til/fra lever. Begrænses af to blade (forreste/nedre og bagerste/øverste) hvor de to blade i lig hepatoduodenale hæfter. I porta hepatis findes bagtil v. portae, fortil a. hepatica propria (til venstre) og ductus hepaticus communis (til højre).
• Galdeblære: ligger fortil/nedadtil til højre vinkelret på porta hepatis i furen fossa vessica biliaris
• Lig. teres hepatis: hæfter ved fissura ligamenti teretis som ligger parallelt med fossa vessica biliaris, fortil/nedadtil til venstre for porta hepatis
• V. cava inf.: ligger i sulcus venae cava bagtil/opadtil til højre
• Lig. venosum: bagtil/opadtil til venstre, hæfter ved fissura ligamenti venosi
• Lobus quadratus: rektangulær i form, ligger umiddelbart fortil/nedadtil for porta hepatis; afgrænses af porta hepatis, fissura ligamenti teretis, galdeblæren (i fossa vesica biliaris)
• Lobus caudatus: firkantet i form, ligger bagved/opadtil for porta hepatis, afgrænses af lig. venosum, v. cava inf. og porta hepatis

Question 57

Hepar - relationer

Answer 57

Leverens relationer danner impressioner på leveren - de fleste relationer findes på facies visceralis

Facies diaphramatica:
- Opadtil: impressio cardiaca dannes af hjertet, desuden relation til diaphragma og forreste bugvæg (opadtil og fortil)

Facies visceralis:

• Venstre leverlap:
• Oesophagus danner impressio oesophageales, ventriklen danner impressio gastrica
• Højre leverlap:
• Pars superior duodeni danner impressio duodenalis -> ses som en tværstillet fure på lobus quadratus, fortsætter over galdeblære
• Colon transversum og flexura coli dextra danner impressio colica, en tværgående fure på højre leverlap
• Højre nyre danner impressio renalis - konkav, aflang fure, helt til højre på højre leverlap
• Højre binyre danner impressio suprarenalis, en lille trekantet flade over impressio renalis til højre for sulcus v. cavae

Question 58

Hepar - peritoneum

Answer 58

Størstedelen af leveren er peritoneumbeklædt - peritoneum adhærerer til Glisson’s kapsel, leverens tynde fibrøse lag

• Area nuda på facies diaphragmatica er sammenvokset med diaphragma og er derfor ikke peritoneumbeklædt - sulcus v. cavae indgår i area nuda, hæfter sammen med v. cava inf. på diaphragma

Question 59

Hepar - peritonealligamenter

Answer 59

• Lig. falciforme hepatis forbinder facies diaphragmatica med forreste bugvæg og diaphragma; har 2 blade som adskiller højre og venstre leverlap, opadtil fortsætter de to blade i lig. coronarium,
• Lig. coronarium hepatis omgiver area nuda, forbinder bagerste del af facies diaphragmatica med diaphragma

Lig coronarium hepatis består af to blade, et anteriort og et posteriort

• Anteriore blad stammer fra lig. falciforme
• Posteriore blad stammer fra peritoneum parietale fra bagerste bugvæg

De anteriore og de posteriore blade konvergerer på både venstre og højre side af leveren og danner lig. triangulare dextrum et sinistrum

Question 60

Hepar - kar- og nerveforsyning

Answer 60

Nerver:
- Sympaticus: n. vagus
- Parasympaticus: plexus coeliacus
Danner tilsammen plexus hepaticus

Arterier:

• Venøs blodtilførsel fra v. portae (75%)
• Arteriel blodtilførsel fra a. hepatica propria (25%), som ender som aa. interlobulares imellem leverlobuli

Venedrænage:
- Vv. hepaticae, tømmer i v. cava inferior. Vv. hepaticae dannes af vv. centrales -> forlader leveren gennem sulcus v. cavae i et øvre og et nedre sæt; øvre sæt består af v. hepatica dex., med. og sin. Nedre sæt består af 4-5 mindre unavngivne vener. Vv. hepaticae tiltager i størrelse som de bevæger sig fra leverlobuli mod v. cava inf.

Question 61

Galdeblære - funktion, form, volumen, længde, bredde,, inddeling, peritoneum

Answer 61

• Funktion: opkoncentrerer galder, tilsætter slim
• Form: pæreformet sæk, ligger i fossa vesicae biliaris, bundet op med bindevæv
• Volumen: 50 mL
• Længde: 9 cm
• Bredde: 3 cm
• Inddeling: fundus, corpus, collum. Fundus skyder sig frem under leverkanten, kan være i kontakt med forreste bugvæg. Corpus er rettet opad, bagud, og bøjer tæt ved porta hepatis. Collum løber medialt mod porta hepatis.
• Peritoneum: undersiden er peritoneumbeklædt, oversiden er fæstnet til leverens underside med bindevæv

Question 62

Galdeblære - kar- og nerveforsyning

Answer 62

Nerveforsyning: svarer til leverens

Karforsyning:
- Ramus dextra a. hepatica propria -> a. cystica som deler sig til forsiden og bagsiden af galdeblæren

Venedrænage:
- V. cystica ascenderer langs ductus cysticus til v. portae

Question 63

Ekstrahepatiske galdegangssystem

Answer 63

• Ductus cysticus: fra collum vesica biliaris, S-formet forløb bagud/til venstre. Forenes med ductus hepaticus communis under porta hepatis.

Længde ca. 4 cm, diameter ca. 2-3 mm.

• Ductus hepaticus communis: opstår ved porta hepatis som sammenløbet af ductus hepaticus sin. og dex.; løber i lig. hepatoduodenale, forenes med ductus cysticus.

Længde ca. 4 cm, diameter ca. 4-5 mm.

• Ductus choledochus: løber nedad, bagud, til højre, ender i duodenum på papilla duodeni major.

Question 64

Ductus choledochus - opdeling, relationer

Answer 64

• Pars supraduodenalis: i lig. hepatoduodenale
  Relationer: v. portae bagtil, a. hepatica propria til venstre.
• Pars retroduodenalis: bag duodenum
  Relationer: pars superior duodeni fortil, v. portae og a. gastroduodenalis -> a. pancreaticoduodenalis superior bagtil
• Pars pancreaticus: indlejret i caput pancreatis
• Pars intramuralis: løber skråt igennem duodenalvæg (pars descendens), fremkalder plicae longitudinalis duodeni, udmunding i papilla duodeni major
  Relationer:

Question 65

Pancreas - peritoneallejring, topografi, funktion, form, vægt, længde, farve, overflade, inddeling

Answer 65

• Peritoneallejring: sekundær retroperitoneal
• Topografi: opadtil i bughulen på tværs af columna ved L1-L2
• Form: tungeformet
• Vægt: 100g
• Længde: 15 cm
• Farve: grårød
• Overflade: grovlobuleret, ingen kapsel
• Inddeling: caput pancreatis, corpus pancreatis, cauda pancreatis

Question 66

Caput pancreatis - beskrivelse, relationer

Answer 66

• Topografi: ud for L1-L2
  Har relation til duodenalalbuen, nedadtil findes fremspringet processus uncinatus som er rettet mod venstre, adskilt fra corpus af incisura pancreatis.

Relationer:

• Fortil: mesocolon transversum, colon transversum, tyndtarmsslynger, vasa mesenterica superior (løber henover processus uncinatus)
• Bagtil: v. cava inferior, v. renalis dextra
• Siderne: duodenum

Question 67

Corpus pancreatis - beskrivelse, relationer

Answer 67

Adskilles fra caput af collum pancreatis, retning opad-bagud mod venstre. Tresidet prismatisk form.

Relationer:

• Fortil: corpus gastricum, mesocolon transversum
• Nedadtil: flexura duodenojejunalis, jejenum, colon transversum
• Bagtil: aorta, a. mesenterica superior, vasa renalis sinister, venstre nyre, venstre binyre, v. splenica
• Opadtil: a. splenica

Question 68

Cauda pancreatis - beskrivelse

Answer 68

Skyder sig ind i lig. splenorenale, får kontakt med milten og får nedadtil kontakt med flexura coli sinistra

Question 69

Pancreas - udførselsgange

Answer 69

2 udførselsgange

• Ductus pancreaticus: begynder ved cauda pancreatis, gennemløber corpus og ud i papilla duodeni major
• Ductus pancreaticus accessorius: drænerer den øverste del af caput, er lille og udmunder i papilla duodeni minor

Der eksisterer anastomoser mellem de to udførselsgange

Question 70

Pancreas - kar- og nerveforsyning

Answer 70

Nervøs:
Sympaticus: plexus coeliacus, mesentericus superius
Parasympaticus: n. vagus

Arteriel:

• A. pancreaticoduodenalis superior løber mellem duodenum og pancreas, opdeles i ventral og dorsal gren
• A. pancreaticoduodenalis inferior løber til højre og opad mellem caput og duodenum - anastomoserer med pancreaticoduodenalis superior
• Rami pancreatici afgrå fra a. splenica som løber på overkanten af corpus

Venøs:
Følger artier, dræneres i v. portae

Question 71

Milt - funktion, topografi, vægt, størrelse, farve, konsistens, form, kapsel

Answer 71

• Funktion: tilhører lymfesystemet, blodets regionale lymfeknude, filterfunktion for bakterier, hendøende erythtrocytter etc.
  Desuden bloddannende funktion i føtallivet, fungerer også som blodreservoir hvor erythrocytter opmagasineres
• Topografi: helt opadtil i bughulen under venstre diaphragmakuppel i regio hypochondrica sinistra, følger i liggende stilling 10. ribbens længdeakse
• Vægt: 150-200 gram
• Størrelse: 4x8x12 cm
• Farve: purpurrød
• Konsistens: blød og sprød
• Form: kileformet
• Kapsel: bindevævskapsel

Question 72

Milt - inddeling og relationer

Answer 72

Inddeling:

• Facies diaphragmatica (vender lateralt bagud, relation med diaphragma)
• Facies visceralis: opdeles i facies gastrica (konkav, støder op til fundus), facies renalis (kort, flad, konkav, vender bagud-medialt-nedad mod venstre nyre), facies colica (lille, vender fortil-nedadtil mellem de to andre facier og ligger op mod flexura colica sinistra)

Question 73

Milt - peritoneum

Answer 73

Milten er intraperitoneal - dens krøs forbinder den til bagerste bugvæg, ventriklen.

Peritoneum danner omkring milten to blade:

• Lig. splenorenale som hæfter til venstre nyre
• Lig. gastrosplenicum, hæfter til curvatura major

Miltens nederste pol understøttes desuden af lig. phrenicocolicum som strækker sig fra flexura colica sinistra til diaphragma

Question 74

Milt - kar- og nerveforsyning

Answer 74

Nervøs:
- Nerver fra plexus coeliacus
Arteriel:
- A. splenica fra truncus coeliacus som løber i lig. splenorenale og deler sig i flere endearterier -> disse endearterier danner ingen anastomoser, således at blodprop heri medfører dødt væv
Venøs:
- V. splenica drænerer, og er som sagt en af de to vener som danner v. portae bag pancreas

Question 75

Mavetarm-kanalens karforsyning - truncus coeliacus

Answer 75

Truncus coeliacus grene:
- A. splenica
       Rr. pancreatici
       Aa. gastricae breves
       A. gastroomentale dextra
- A. gastrica sinistra
- A. hepatica communis
       A. gastrica dextra
       A. gastroduodenale
            A. gastroomentale sinistra 
            A. pancreaticoduodenale superior
- A. hepatica propria
       A. hepatica dextra
       A. hepatica sinistra
       A. cystica

Question 76

Mavetarm-kanalens karforsyning - a. mesenterica superior et inferior

Answer 76

- A. mesenterica superior
       A. pancreaticoduodenale inferior
       Aa. jejunales
       Aa. ileales
       A. iliocolica
           A. appendicularis
       A. colica dextra
       A. colica media
- A. mesenterica inferior
       A. colica sinistra
       Aa. sigmoideae
       A. rectalis superior

Question 77

V. portae - form, dannelse, forløb

Answer 77

V. portae drænerer næsten hele mavetarm-kanalen.

• Længde: ca 8 cm
• Form: tyk, kort
• Drænageområde: mavetarm-kanalen inkl. pancreas, galdeblære, milt
• Destination af portalblod: leveren

Dannelse og forløb:

V. mesenterica superior og v. splenica sammenløber bag collum pancreatis og danner v. portae. V. mesenterica inferior tømmes i v. splenica.
V. portaes forløb starter således først bag pars superior duodeni og fortsætter i lig. hepatoduodenale sammen med a. hepatica propria og ductus choledochus -> v. portae fortsætter til porta hepatis hvor den deler sig i en højre og en venstre gren til leverens to dele

Question 78

Porta-cava-anastomoser

Answer 78

4 porta-cava-anastomoser i alt

Oesophagus: 
Venepleksus tømmes således:
- V. thyroidea inferior -> v. brachiocephalica -> v. cava superior
- V. azygos -> v. cava superior
- V. gastrica sinistra -> v. portae

Rectums anastomoser ligger i submucosa - der dannes anastomose mellem øverste og midterste/nederste rectalvene

Rectum - internt venepleksus:

• V. rectalis superior -> v. mesenterica inf. -> v. portae
• V. rectalis media -> v. iliaca interna -> v. cava inf.

Rectum - eksternt venepleksus:
- V. rectalis inf. -> v. pudendae interna -> v. iliaca interna

Navle:
- Vv. paraumbilicales anastomoserer med vener omkring lig. falciforme

Bageste bugvæg:
- Vener som drænerer retroperitoneale mave-tarm segment og pancreas danner anastomoser med venerne i bagvæggen af abdomen

Question 79

Porta-cava-anastomoser - hypertension

Answer 79

Hypertension ved:

• Oesophagus: kan føre til oesophagus-varicer som der kan gå hul på; fører til fatal blødning
• Rectum: portal hypertension kan føre til hæmorider
• Navle: portal hypertension kan føre til caput medusa -> ses som snoede veneplekser, radierer ud fra umbilicus, dog sjældent

Question 80

Peritoneum - beskrivelse, funktion, opdeling

Answer 80

Kontinuerlig, serøs hinde, beklæder organer i bughulen - blanke, glatte, spejlende flader, består af mesothel.

Funktion: at støtte organer og danne vej for kar, nerver, lymfe - desuden at tillade friktionsløs forskydning af organerne i forhold til hinanden

Opdeling: peritoneum parietale (beklæder bughulens vægge), peritoneum viscerale (beklæder bughulens organer), cavitas peritonealis (spalterum mellem de to førnævnte segmenter) - cavitas opdeles i store sæk og lille sæk, forbundet via foramen omentale

Question 81

Store sæk - konstituenter

Answer 81

Konstitueres af:

• Forvæg: peritoneum parietale og 3 folder - plica umbilicalis mediana (med obliteret allantois), medialis (med obl. a. umbilicalis), lateralis (med vasa epigastrica inf.)
• Loft: underside af diaphragma
• Bagvæg, superiort til inferiort:
  Diaphragma, lever, omentum minus’ forreste blad, ventriklens forflade, omentum majus (forreste og derefter bageste blad), colon transversum (underside), mesocolon transversums nederste blad, pancreas, duodenum, bageste bugvæg, mesenteriet
• Gulv: bækkenhule, excavatio rectouterina/vesica

Question 82

Lille sæk (bursa omentalis) - konstituenter

Answer 82

Ligger bag store sæk som den kommunikerer med via foramen omentale

• Forvæg: lever, ventriklens bagflade, lig. gastrocolicum, lig. gastrosplenicum
• Loft: lobus caudatus, diaphragma
• Bagvæg: pancreas, venstre nyre, lig. splenorenale
• Gulv: colon transversum

Question 83

Foramen omentale - relationer

Answer 83

• Fortil: lig. hepatoduodenale
• Bagtil: v. cava inf.
• Opadtil: processus caudatus
• Nedadtil: pars superior duodeni

Question 84

Omentum majus

Answer 84

Hænger som et forklæde fra curvatura major over abdominalorganerne, er bagtil fæstnet til colon transversum

Udgøres af:

lig. gastrophrenicum (fra curvatura major til diaphragma)
lig. gastrosplenicum (curv. major til splen)
lig. gastrocolicum (curv. major til colon transversum)

Består oprindeligt af fire blader som ligger parvis (dvs 2 duplikaturer) - er således en dobbeltduplikatur
Hver af de to duplikaturer har ét blad fra store sæk og ét blad fra lille sæk
Imellem de to duplikaturer findes, i fosteret, recessus inferior omentalis som obliterer i løbet af barnealderen

Question 85

Omentum minus

Answer 85

Er en peritonealduplikatur (2 blade) - et forreste blad fra store sæk og et bageste blad fra lille sæk

Omentum minus strækker sig fra porta hepatis og fissura lig. venosi til curvatura gastrica minor og pars superior duodeni og udgøres af:

lig. hepatogastricum (fra fissura lig. venosi til curvatura minor)
lig. hepatoduodenale (fra porta hepatis til pars superior duodeni) -> det er dette ligament som danner omentum minus’ frie højre kant

Question 86

Tarmembryologi - fortarm, mellemtarm, bagtarm

Answer 86

Embryologisk ligger tarmen som et simpelt rør langs columna

• Fortarm: forlænges i brystdelen, danner oesophagus og ventrikel, membrana buccopharyngea medvirker til at danne mundhulen
• Mellemtarm:
  1) forlænges og forskydes ud gennem navlering fordi bughulen indledningsvist ikke kan rumme den
  2) mellemtarm roterer omkring a. mesenterica superior, således at den anale del ligger over den orale
  3) efter 10 uger er der igen plads i bughulen til mellemtarmen -> de hernierede tarmslynger trækkes tilbage, og caecum ender med at ligge under højre leverlap
  4) caecum vandrer kaudalt til dens definitive plads
• Bagtarm: starter 2/3 langs colon transversum, strækker sig til den øvre del af canalis analis

Question 87

Ventrikelembryologi

Answer 87

4 faser:
1 - ventriklen udvikles som en tenformet udvidelse på fortarmen - har et ventralt og et dorsalt krøs
2 - rotation omkring ventriklens længdeakse, med uret, således at den dorsale rand ender med at pege mod venstre -> det dorsale krøs udgør dermed omentum majus
3 - den venstre (dorsale) rand vokser hurtigere end den modsatte, og dermed dannes curvatura minor og major
4 - rotation omkring anterior-posterior akse med uret, således at cardia drejer nedad mod venstre og pylorus opad mod højre

Question 88

Leverembryologi

Answer 88

1 - leverdivertikel opstår i fortarmens kaudale ende
2 - divertikelceller vokser ind i diaphragma (septum transversum) - forbindelsen mellem divertikel og ventrikel indsnævres og danner ductus choledochus
3 - ductus choledochus danner anlæg til galdeblæren

Question 89

Embryologi - tand

Answer 89

3 stadier:

• Knopstadie - består kun af tandknop
• Kappestadie - består af tandpapil delvist omgivet af emaljeepitel
• Klokkestadie (tidligt) - har nu også ameloblaster (yderst) og emaljoblaster - ameloblaster danner emalje, odontoblaster danner dentin
• Klokkestadie (sent) - ydre emaljeepithel, ameloblaster, emalje, dentin, odontoblaster, pulpa

Question 90

Embryologi - tand

Answer 90

3 stadier:

• Knopstadie - består kun af tandknop
• Kappestadie - består af tandpapil delvist omgivet af emaljeepitel
• Klokkestadie (tidligt) - har nu også ameloblaster (yderst) og emaljoblaster - ameloblaster danner emalje, odontoblaster danner dentin
• Klokkestadie (sent) - ydre emaljeepithel, ameloblaster, emalje, dentin, odontoblaster, pulpa