Marie Grubbe - Biologi/Dansk

Question 1

Ad 1: Redegør for at Marie Grubbes drifter er determineret.

Answer 1

De er forudbestemt, derfor bliver hun nød til at følge sine drifter.
Væk fra arven og miljøet.

Question 2

Ad 1: Kompositionsanalyse: ændringen i hendes liv fra barndom til hun bliver voksen. Hvordan ses determinismen her?

Answer 2

Hun vil gerne domineres, hun har meget voldelige seksuelle tanker, hun vil gerne voldtages (s. 122 nederst. (Drøm/dagdrøm):

• Som barn viser hun allerede anlæg til sine masochistiske seksuelle drifter (masturbationsscenen med roserne, kap 1, s. 123)
• Branden: Hun observerer kusken og ser han og hestenes styrke, voldsomhed, fare. “Kudsken skulle rives i Stykker eller trampes ned imellem dem,”
• Hun gifter sig med Søren. Han bliver taget fra hende (sat i fængsel) - Da han kommer tilbage er han blevet syg. Hun følger sine drifter ved at gifte sig med ham.

Question 3

Ad 1: Social eller genetisk arv: Hvad er vigtigst?

Answer 3

Den sociale arv kommer ikke meget til udtryk. Det er den genetiske arv, som er vigtigst (Darwin), selvom Marie Grubbe heller ikke minder meget om hendes forældre → bryder ud af normerne - det ligger i hendes gener, hendes natur.

Question 4

Ad 1: Begreb: Naturalisme

Answer 4

Mennesket er et naturvæsen, ligesom alle andre naturvæsener. Mennesket er derfor et dyr ligesom alle andre dyr. Hun er styret af det dyriske, drifter.

Question 5

Ad 2: Forudsætningen for Darwins teori

+ Baggrund

Answer 5

Alle arter vil forøges kraftigt, hvis alle individer overlever.
Baggrund: Der er en drift for at få afkom og der vil være et større antal afkom, der er ressourcer til.

Question 6

Ad 2: Darwins teori

Answer 6

Forudsætningen for Darwins teori er at alle arter vil forøges kraftigt, hvis alle individer overlever. Men det er ikke realiteten. Tallet for individer i de forskellige arter er konstant, hvilket viser, at der er en kamp for overlevelse. Der er variationer inden for alle arter, de tilpasser sig det miljø, de lever i. De der er bedst tilpasset til sit miljø, overlever → den naturlige selektion, eller “survival of the fittest”. Når en art skal leve i et nyt miljø, vil den gennem mange generationer tilpasse sig det nye miljø, og den udvikles til en ny race, eller en ny art, hvis ændringen er tilstrækkelig. Den gradvise evolution vil skabe en ny art.

Question 7

Ad 2: Seksuel selektion i Marie Grubbe

Answer 7

Bliver tiltrukket af kuskens styrke. Under branden: faderen og Grubbes mand styrter forvirret rundt, mens kusken løber ind i ilden og får hestene ud. Han viser mod, han er dyrisk og mandig (Han er et stærkt individ med gode gener og potential som god forsørger). Grubbe klæder sig efterfølgende pænt på for at tiltrække ham.

Question 8

Ad 2: Darwins teori og J.P. Jacobsens holdning

Answer 8

Der er ovenstemmelse.
Darwin: “Mennesket nedstammer fra dyr”
+ Udviklingen forkommer på samme vis.
Dette argumenterer for, at mennesket har en genetisk arv og drifter (formering), som det ligger i vores natur at vi skal følge.
Det er i overensstemmelse med J.P jacobsen, som er naturalist og dermed mener at mennesket er en del af naturen på samme vis som dyr.
Fru Marie Grubbe bryder den sociale arv og lever i høj grad efter sin genetiske arv, så J.P. Jacobsen anser derfor den genetiske arv som værende mere betydningsfuld end den sociale arv.

Question 9

Ad 2: Hvordan ses J.P. Jacobsens holdning i Marie Grubbe

Answer 9

Fru Marie Grubbe bryder den sociale arv og lever i høj grad efter sin genetiske arv, så J.P. Jacobsen anser derfor den genetiske arv som værende mere betydningsfuld end den sociale arv.

Question 10

Ad 3: Lidenskab vs. normer

Answer 10

I takt med at hun følger sine seksuelle drifter, går hun imod samfundets normer og ser bort lidt fra religionen, og derved falder hun i den sociale rangorden.
Marie Grubbe er styret af sine seksuelle drifter og lyster, hun drages derfor til det, som hun føler for - det der ligger til hendes natur → Søren.
Hun gør ikke, som hendes forældre og hendes miljø vil have (social arv og miljø), men hvad hun drages efter.
Mandetype vs. mandetype - dyriske mand (styret af sin natur) vs. den fine, socialiserede mand, der beder til Gud osv. (foretrækker den dyriske mand s. 126 øverst)

Question 11

Ad 3: Hvad menes der med “lidt”?

Olufs kommentar 7

Answer 11

Hun ser religionen som grundlag, men hun tror ikke på der er et alt seenende øje der dømmer alt vi gør.
Tænker mere moderne. Man lever sit eget liv og dør sin egen død.
Religionen er stadigvæk grundlaget.

Question 12

Ad 3: Hvorfor er det ikke et cirkel diagram?

Answer 12

Hun har gjort hvad der var rigtigt for hende.
se det fra to sider
- Socialt er det ikke godt. Opnår ikke det ideelle liv
- Biologisk er det rigtige. - Følger sin natur, sine drifter.
Uddyb det, vær klar til at svare på det.

Question 13

Ad 3: Marie Grubbe og det ideelle liv.

Answer 13

Hun opnår ikke det ideelle liv, da hun fx dør alene. Hun vælger en lav social rang, MEN dette er en del af hendes selvrealisering og derfor er det godt for hende at følge sine drifter - forudsat at disse drifter er genetisk nedarvede (determinerede).

Question 14

Perspektivering: Maria Marcus - Masochismen

Answer 14

Der kan også være belæg for at hendes seksuelle tendenser (masochisme) er påvirket af miljøet. Maria Marcus (se link) mener at masochismen er en naturlig del af en kvindes seksualitet. Hun mener, at tendenser til denne allerede kan findes i skolegården (underkastelse i leg), ligesom Grubbes tendenser ses i hendes barndom (historien om Griseldis og masturbationsscenen med roserne)

Question 15

Ad 3: Driften er determineret i generne.

Answer 15

Fordi driften (og masochismen) er determineret i generne, er realiseringen af den også en forudsætning for at udfylde sit liv → Derfor er teksten Fru Marie Grubbe en tekst om det determinerede liv. Marie Grubbe er bestemt til at have denne seksualitet og ved at følge sin natur, for hun det bedste liv som muligt (hvis man ser bort fra samfundets hierarki).

Question 16

Ad 3: Opgør med kvindeopfattelsen.

Answer 16

Denne tekst er derfor et opgør mod den normale kvindeopfattelse, som anser kvinden som et aseksuelt væsen.
Mennesket er ikke længere en guddommelig skabning, men blot en del af naturen.
Individets frie udfoldelse er en grundholdning i naturalismen.

Question 17

Ad 4: Hvordan kan naturvidenskaben være argument imod religion og udelukker de to hinanden?

Answer 17

Naturvidenskaben udelukker nogle af de elementære aspekter i den religiøse lære som er blevet udbredt i samfundet op til denne periode. Så som at Gud har skabt mennesket direkte som menneske (modsætning til Darwin som mener, at vi er skabt gennem evolution). Herved afvises noget, men ikke alt.

Den afviser ikke guds eksistens. Evt. mere uddybende.
Menneskene blive ikke skabt på 7 dage. Der er gang i en konstant udvikling.

Question 18

Ad 3: Hvorfor er det ikke et cirkel diagram?

Answer 18

Hun har gjort hvad der var rigtigt for hende.
se det fra to sider
- Socialt er det ikke godt. Opnår ikke det ideelle liv
- Biologisk er det rigtige. - Følger sin natur, sine drifter.
Uddyb det, vær klar til at svare på det.

Question 19

Ad 3: Marie Grubbe og det ideelle liv.

Answer 19

Hun opnår ikke det ideelle liv, da hun fx dør alene. Hun vælger en lav social rang, MEN dette er en del af hendes selvrealisering og derfor er det godt for hende at følge sine drifter - forudsat at disse drifter er genetisk nedarvede (determinerede).

Question 20

Perspektivering: Maria Marcus - Masochismen

Answer 20

Der kan også være belæg for at hendes seksuelle tendenser (masochisme) er påvirket af miljøet. Maria Marcus (se link) mener at masochismen er en naturlig del af en kvindes seksualitet. Hun mener, at tendenser til denne allerede kan findes i skolegården (underkastelse i leg), ligesom Grubbes tendenser ses i hendes barndom (historien om Griseldis og masturbationsscenen med roserne)

Question 21

Ad 3: Driften er determineret i generne.

Answer 21

Fordi driften (og masochismen) er determineret i generne, er realiseringen af den også en forudsætning for at udfylde sit liv → Derfor er teksten Fru Marie Grubbe en tekst om det determinerede liv. Marie Grubbe er bestemt til at have denne seksualitet og ved at følge sin natur, for hun det bedste liv som muligt (hvis man ser bort fra samfundets hierarki).

Question 22

Ad 3: Opgør med kvindeopfattelsen.

Answer 22

Denne tekst er derfor et opgør mod den normale kvindeopfattelse, som anser kvinden som et aseksuelt væsen.
Mennesket er ikke længere en guddommelig skabning, men blot en del af naturen.
Individets frie udfoldelse er en grundholdning i naturalismen.

Question 23

Ad 4: Hvordan kan naturvidenskaben være argument imod religion og udelukker de to hinanden?

Answer 23

Naturvidenskaben udelukker nogle af de elementære aspekter i den religiøse lære som er blevet udbredt i samfundet op til denne periode. Så som at Gud har skabt mennesket direkte som menneske (modsætning til Darwin som mener, at vi er skabt gennem evolution). Herved afvises noget, men ikke alt.

Den afviser ikke guds eksistens. Evt. mere uddybende.
Menneskene blive ikke skabt på 7 dage. Der er gang i en konstant udvikling.

Question 24

Ad 4: Niels Lyhne, Auguste Comte, Georg Brandes tror at sekulariseringen er irreversibel (uomvendelig) - men er den det?

Answer 24

Udviklingen i samfundet er, at der kommer flere der sværger til religion. Men udelukker de i et og samme de naturvidenskabelige teorier eller kan det hele kombineres?

Det er nu.
Påstand: Evt mangel på tryghed i det moderne samfund.
Flere fundementalister. Fanatiker

Question 25

Ad 4: Auguste Comte

Answer 25

Comte brugte videnskaben til at beskrive den sociale verden → positivisme: forbundet med en påstand om, at der ikke findes nogen form for erkendelse, der ikke er rent erfaringsmæssig.

Question 26

Perspektivering: Den ubevægelige bevæger

Answer 26

Den ubevægelige bevæger, primos motor:
Aristoteles troede selv på det guddommelige, i hans forklaring om den ubevægelige bevæger, der igangsatte naturens processer. Han afviser derfor ikke religionen.
Selvom rationalismen (filosofisk retning, som lægger vægt på menneskets fornuft) ikke betød at religionen helt blev afvist, så medførte det forandring i de religiøse forestillinger i perioder → den traditionelle religion ansås nu som et primitivt modbillede på den rationelle filosofi → i nogle tilfælde førte dette til en total afvisning af religion.

Question 27

Ad 4:

Er der belæg for ateisme eller religion i diskussionen mellem Niels Lyhne og Hjerrild?

Answer 27

Naturvidenskaben var ikke særlig godt begrundet eller bevist på dette tidspunkt, og religionen heller ikke. Derfor er det påstand mod påstand og derfor kan den ene ikke udelukke den anden.
- Niels Lyhne bliver fanatisk, fordi han vil modbevise at religionen findes. Herved skaber han nærmest sin egen “religion”, fordi han er så opsat på, at der ingen religion findes.
(Pas på med ordet bevist i naturvidenskab – sat helt på spidsen er intet bevist)

Question 28

Perspektivering: Religionen i dag.

Answer 28

Det religiøse vinder nu mere indpas igen, efter en periode hvor den var spået til at udgå.
Normativ: Hvordan noget bør være.
Diskriptiv: Hvordan noget er.

Question 29

Marie Grubbe og Holbergs diskussion

Answer 29

Marie mener, at hun har levet sit liv, som hun følte var rigtigt - fulgt sine lyster og drifter og gjort det bedste hun kunne uden at flæbe over, at det har været hårdt - men som først beder efter guds hjælp på sit dødsleje. Er det ikke bedre end en person, som hele sit liv har levet velvidende om, at ikke alle hans handlinger har været gode, men blot givet andre skylden for dem - og så har bedt til Gud og lagt ansvaret over på hans skuldre?
naturlig attraktion? er seksualitet påvirket af miljø eller er det udelukkende en genetisk arv.

Question 30

Sammenligning af Marie Grubbe og Niels Lyhne.

Answer 30

Marie Grubbe: udelukker ikke tilstedeværelsen af en gud
Lyhne og Hjerrild: udelukker at gud findes. Er længere fremme i de ateistiske tanker.

Både Marie Grubbe og Niels Lyhne giver livet en intensitet ved ikke at tænke på Gud og efterlivet.
Marie Grubbe bliver lykkeligere uden religion. Det gør Niels Lyhne ikke.
Er religion ikke en måde at udfylde det tomrum, som mange mennesker mangler? - Til at beskrive det, som man ikke selv kan erfare? Både Niels Lyhne og Marie Grubbe har dette tomrum. Marie udfylder det med en tro på Gud og en tro på, at enhver lever sit eget liv og dør sin egen død (eller udfylder hun det bare ved at følge sine drifter og det kommer naturligt til hende.). Niels udfylder dette tomrum med troen på, at der slet ikke findes nogen religion - det bliver hans “tro”.

Question 31

Niels Lyhnes argument

Answer 31

Niels Lyhne har gennemskuet at normerne i samfundet (religion) ikke er logiske og ikke giver en tilfredsstillende forklaring på hvordan verden hænger sammen. Derfor forsøger han at frigøre sig fra denne indstilling, men det lykkes ikke for ham. Han erstatter ikke
Når man fjerner noget, som i samtiden gav forklaring på så mange ting, må der mangle svar på mange spørgsmål. Bliver Lyhne så fanatisk, fordi han også skal overbevise sig selv om, at det er rigtigt, hvad han siger?