Mads' OF Flashcards
F1: Hvad er Max Webers definition af bureaukrati?
En værdifri og rationel foranstaltning, der giver en omfattende beskrivelse af organisationer.
F1: Hvilke dimensioner indgår i Webers rationelle bureaukrati?
Hierarki, regler, skriftlighed, arbejdsdeling og specialisering, merit, adskillelse af arbejds- og privatliv, neutralitet.
F1: Hvorfor er bureaukrati vigtigt for Danmark?
Det sikrer effektiv styring af landet og skaber forudsigelighed og stabilitet i forvaltningen.
F1: Hvad indebærer embedsmændenes ‘gråzone’?
Balancen mellem neutralitet og politisering i opgaveløsningen.
F1: Hvad er de tre typer politisering?
Formel (ansættelse pba. politiske præferencer), funktionel (Embedsmænd ændrer adfærd, så de er mere lydhør overfor ministeren) og administrativ politisering (embedsmænd påvirker den rådgivning som gives til ministeren).
F2: Hvad er ressortprincippet?
Opdelingen af statens forvaltning i ministerier, der hver især er ansvarlige for specifikke områder.
F2: Hvad kendetegner enhedsmodellen?
Ministeriet fungerer som ét departement uden styrelser, fx Udenrigsministeriet.
F2: Hvad er forskellen mellem decentralisering og dekoncentration?
Decentralisering flytter magt til regioner/kommuner, mens dekoncentration flytter statslige enheder uden magtafgivelse fx de 12 politikredse.
F2: Hvordan er EU’s politiske system forskelligt fra Danmarks?
EU arbejder med kollektivt ansvar (checks & balances), mens Danmark anvender ministerstyret.
F2: Hvad indebærer de ‘uafhængige forvaltningsorganer’ / afkortning?
Styrelser, råd og nævn, der er juridisk uafhængige af ministeren, men stadig kan påvirkes gennem bevillinger.
F3: Hvad er kommunernes dobbeltrolle?
At fungere som demokratisk ramme for lokalsamfundet og samtidig være statens implementeringsorgan.
F3: Hvilken opgave er regionernes hovedfokus?
Sundhedssektoren, som udgør 93% af deres budget.
F3: Hvordan adskiller kommunerne sig fra regionerne med hensyn til skatteindkrævning?
Kommunerne kan indkræve skat, mens regionerne ikke kan.
F3: Hvad var formålet med kommunalreformen i 2007?
At konsolidere kommunerne (færre enheder) og oprette regioner for bedre koordinering og effektivitet.
F3: Hvad betyder Tiebouts teori om ‘stemmen med fødderne’?
At borgere vælger at flytte til kommuner, der bedst matcher deres præferencer for offentlige ydelser.
F4: Hvad er formålet med offentlig styring?
At realisere de politisk formulerede mål på en effektiv og koordineret måde.
F4: Hvad er de tre hovedtyper af styringsinstrumenter?
Organisering (opgavetildeling og organisationsform), incitamenter (afregningsmodel og resultatmodel = gevinster eller sanktioner) og regulering (procesregulering eller indholdsregulering).
F4: Hvad er ex-ante og ex-post styringsinstrumenter?
Ex-ante styrer på forhånd gennem valg og kontrakter, ex-post fokuserer på evaluering og sanktioner/belønning.
F4: Hvad er hovedproblemet i Principal-Agent relationen?
Informationsasymmetri, hvor agenten kan handle i egeninteresse.
F4: Hvad betyder ‘deck-stacking’?
En strategi, hvor administrative procedurer favoriserer visse interessegrupper. (Fx Landbrug & Fødevarer)
F5: Hvilke tre offentlige kontrolinstitutioner findes i Danmark?
Folketinget, Rigsrevisionen og Ombudsmanden.
F5: Hvad er de 2 særlige vigtige eksterne kontrolinstitutioner i Danmark?
Medier og interesseorganisationer fungerer som eksterne ‘vagthunde’.
F5: Hvad indebærer ‘fire alarms’ kontrol?
Et reaktivt system, hvor eksterne aktører som medier og borgere alarmerer om fejl.
F5: Hvordan sikrer Folketingets ombudsmand ansvarlighed?
Gennem undersøgelser, kritik og anbefalinger, men uden juridisk magt. Kritik bliver dog taget meget alvorligt.
F5: Hvad er Bovens & Goodins definition af ansvarlighed?
Forpligtelsen til at forklare og retfærdiggøre handlinger overfor et forum.
F6: Hvad er forskellen på ansvarlighed som dyd og mekanisme?
Dyd vurderer opførsel efter normer; mekanisme er institutionel og formaliseret.
F6: Hvad er forskellen mellem vertikal og horisontal koordination?
Vertikal koordination foregår mellem forskellige niveauer (EU, stat, kommune), mens horisontal koordination foregår på samme niveau (fx mellem kommuner).
F6: Hvad er positiv koordination?
Fælles samarbejde og forhandling, der kan føre til kaldor-optimale løsninger, men ofte med højere transaktionsomkostninger.
F6: Hvad betyder negativ koordination?
Beslutninger træffes uden forhandling, hvilket giver lavere transaktionsomkostninger. Resulterer i pareto-optimale løsninger. Men ingen mulighed for kompensation og kaldor-optimale løsninger.
F6: Hvilke udfordringer kan opstå ved horisontal koordination?
Overlap, underlap, inkonsistens i policy og informationsmisforståelser mellem enheder.
F7: Hvad er ‘relationel koordination’?
Koordination gennem personlige relationer, fælles mål og respekt mellem aktører.
F7: Hvad er formålet med arbejdsdeling i organisationer?
At øge effektiviteten ved at opdele store opgaver i mindre, specialiserede delopgaver.
F7: Hvad er en matricestruktur?
En organisationsstruktur, der kombinerer både funktions- og markedsbaseret inddeling, hvilket giver fleksibilitet men også risiko for ledelseskonflikt.
F7: Hvad betyder centralisering og decentralisering i beslutningsprocessen ifølge organisationsteorien?
Centralisering koncentrerer beslutningskompetencen på højere niveauer; decentralisering flytter beslutninger til lavere niveauer for øget fleksibilitet.
F7: Hvad er Jacobsen & Thorsviks definition af organisation?
‘En organisation er et socialt system bevidst konstrueret til at løse specifikke opgaver og realisere bestemte mål.’
F8: Hvordan påvirker hierarki informationsstrømmen?
Information kan filtreres eller gå tabt på lavere niveauer, hvilket begrænser ledelsens beslutningsgrundlag (bounded rationality).
F8: Hvad er hovedfokus i New Public Management (NPM)?
Effektivitet, økonomisering og målstyret forvaltning med incitamenter som lønbonusser og udlicitering.
F8: Hvordan adskiller NPM sig fra Old Public Management (OPM)?
OPM fokuserer på input og proces, mens NPM fokuserer på output og outcome.
F8: Hvad er Public Value Management (PVM)?
Et paradigme, der fokuserer på at skabe offentlig værdi gennem samarbejde mellem embedsmænd, politikere og borgere. (Minder om samproduktion)
F8: Hvad er Digital Era Governance (DEG)?
Et paradigme, der fokuserer på teknologidrevet effektivitet, gennemsigtighed og borgerinddragelse.
F8: Hvad er styringsparadigmernes centrale tema/afvejelse?
Om beslutningskompetencen skal være centraliseret (kontrol) eller decentraliseret (fleksibilitet og innovation).
F9: Hvad er forskellen på ydre og indre motivation?
Ydre motivation drives af belønning eller sanktioner; indre motivation drives af nydelsen ved selve opgaveløsningen.
F9: Hvad er ‘Public Service Motivation’ (PSM)?
Altruistisk motivation knyttet til produktion af offentlige tjenester til gavn for samfundet.
F9: Hvordan påvirker stærke professionelle normer styring?
Når normerne er stærke, dominerer de styringen; når de er svage, dominerer styringsmekanismer.
F9: Hvad er ‘street-level bureaucracy’?
Frontlinjemedarbejdere, der interagerer direkte med borgerne og har stor beslutningsfrihed, men begrænsede ressourcer.
F9: Hvad er rationering af tjenester?
Offentlige institutioners begrænsning af borgeres adgang til ydelser som følge af ressourceknaphed.
F10: Hvad kendetegner ministeriernes reorganisering ifølge Christensen og Mortensen (2017)?
De er præget af konstant forandring i både antal ministerier og interne strukturer, ofte motiveret af politiske hensyn.
F10: Hvad er de typiske begrundelser for reorganiseringer?
Effektivitet, kvalitet, samordning og koordinering - selvom de kan føre til forskellige praktiske resultater. (Effektivitet er mest et ‘selling point’)
F10: Hvilken rolle spiller styrelser i reorganisering?
Styrelser implementerer og administrerer politikker, men deres rolle kan ændres afhængigt af den valgte organisationsform.
F10: Hvad er forholdet mellem reorganisering og omkostningseffektivitet?
Der er ingen entydig sammenhæng mellem organisationsform og omkostningseffektivitet.
F10: Hvordan påvirker politiske motiver reorganisering?
Nye regeringer ændrer ofte ministerporteføljer og organisatoriske grænser for at opfylde politiske målsætninger.
F11: Hvad indebærer magtperspektivet i relationen mellem forvaltningen og borgerne?
Forvaltningen ses som en aktør, der udøver magt over borgerne gennem regler, kontrol og implementering af politikker.
F11: Hvordan beskrives brugerperspektivet i forholdet mellem forvaltning og borger?
Borgerne opfattes som kunder, der forventer service og effektivitet fra den offentlige sektor, hvilket stiller krav til kvalitet og tilgængelighed. Ses i DK med valg af privat skole eller sundhedspleje, hvis det offentlige ikke lever op til borgerens ‘standarder’.
F11: Hvad betyder samproduktionsperspektivet?
At borgere og forvaltning samarbejder om at skabe og levere offentlige ydelser, fx ved at borgerne bidrager med information eller frivillig indsats. (Eksempel: Knæoperation og genoptræning)
Henvender sig mest til komplementære ydelser! Hvor levering af ydelse ikke kan erstattes af hvem som helst fx indsamling af skrald.
F11: Hvad forstås ved administrative byrder for borgerne?
De omkostninger, borgerne pålægges i form af tid, indsats og kompleksitet ved at opfylde krav og regler fra den offentlige forvaltning.
F11: Hvordan kan forvaltningen reducere administrative byrder?
Ved at forenkle regler, digitalisere processer og forbedre kommunikationen med borgerne.
F12: Hvad er implementeringskløften?
Forskellen mellem de politiske beslutninger, der træffes, og hvordan de reelt bliver implementeret i praksis.
F12: Hvad kendetegner street-level bureaucrats ifølge Lipsky?
De har stor skønsfrihed og begrænsede ressourcer, hvilket påvirker deres implementering af politikker.
F12: Hvad er top-down implementering?
En tilgang, hvor implementeringen styres centralt, med fokus på klare mål og retningslinjer fra politisk niveau. Succes hvis implementeringen lever op til de politiske målsætninger (succeskriterie).
F12: Hvad er bottom-up implementering?
En tilgang, der fokuserer på input fra lokale aktører og frontlinjepersonale for at tilpasse politikker til praksis. Succeskriterie med fokus på at problemet bliver løst ‘ude i marken’.
F12: Hvordan kan multiple principaler påvirke implementering?
Uenighed mellem principaler kan skabe ineffektivitet og uklare mål for agenterne.
F12: Hvordan kan Matlands firfaldstabel anvendes i implementeringsteori?
Tabellen kombinerer konflikt- og konsensusniveauer med tvetydighed/usikkerhed for at kategorisere implementeringsprocesser i fire typer: administrativ, politisk, eksperimentel og symbolsk implementering.
F13: Hvad er formålet med budgetlægning i den offentlige sektor?
At prioritere ressourcer for at opfylde politiske mål og sikre ansvarlighed.
F13: Hvad indebærer inkrementel budgetlægning? (Wildavsky)
Justering af budgettet på marginal basis fra det foregående år.
F13: Hvad er hovedideen i den efterspørgselsorienterede budgetteori?
Offentlige udgifter bestemmes af borgernes og vælgernes efterspørgsel efter offentlige ydelser, hvor politikerne reagerer for at imødekomme disse ønsker.
F13: Hvad kendetegner den udbudsorienterede budgetteori?
Offentlige udgifter bestemmes primært af, hvad bureaukratiet og forvaltningen tilbyder, hvilket kan føre til en stigning i udgifter pga. bureaukratiets interesser.
F13: Hvad forstås ved en udgiftsvogter?
En aktør, fx en embedsmand eller politiker, der fokuserer på at holde udgifterne nede og sikre en stram økonomistyring. (Finansministeriet!)
F13: Hvad er en udgiftsadvokat?
En aktør, fx en forvaltningschef eller politiker, der argumenterer for flere ressourcer til deres eget område for at sikre bedre resultater.
F13: Hvordan kan spændinger mellem udgiftsvogtere og udgiftsadvokater påvirke budgetprocessen?
Spændingerne kan føre til konflikter om prioriteringer, men kan også sikre en balance mellem økonomisk kontrol og faglige behov.
