Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Makroskopisk anatomi > Legemets opbygning og medicinsk anatomisk terminologi > Flashcards

Legemets opbygning og medicinsk anatomisk terminologi Flashcards

1
Q

Ontogenesen.

A

Læren om organismens udvikling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Embryologien.

A

Den del af ontogenesen der finder sted inden fødslen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Systematisk anatomi.

A

Organismen beskrives efter en opdeling i en række systemer (knoglesystemet, ledsystemet, muskelsystemet, nervesystemet).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Topografisk anatomi (eller regionær anatomi).

A

Legemet opdeles i en række afsnit eller regioner, hvis afgrænsning, lagdeling og indhold af strukturer derefter beskrives.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Den anatomiske normalstilling.

A

Retstilling med fremadvendte håndflader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Horisontalplanet.

A

Transversalplanet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Sagittalplaner.

A

Planer der har retning forfra-bagtil.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Frontalplaner.

A

Planer der går fra side til side.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Medial.

A

Mod legemets midtsagittalplan.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Lateral.

A

Bort fra legemets midtsagittalplan eller ud til siden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Kraniel/superior.

A

Retning mod hovedet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Kaudal/inferior.

A

Retning mod halen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Dorsal/posterior.

A

Retning mod kroppens bagflade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Ventral/anterior.

A

Retning mod kroppens forflade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

For armene og benene:

Proksimal.

A

Retning mod hhv. skuldre/bækken.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

For armene og benene:

Distal.

A

Retning mod hhv. fingrene/tæerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

For overekstremiteten og hånden:

Ulnar.

A

Retning mod ulna = albuebenet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

For overekstremiteten og hånden:

Radial.

A

Retning mod radius = spolebenet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

For overekstremiteten og hånden:

Palmar.

A

Retning mod palma = håndfladen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

For overekstremiteten og hånden:

Dorsal.

A

Retning mod dorsum manus = håndrykken.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

For underekstremiteten og foden:

Tibial.

A

Retning mod tibia = skinnebenet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

For underekstremiteten og foden:

Fibular.

A

Retning mod fibula = lægbenet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

For underekstremiteten og foden:

Plantar.

A

Retning mod mod Planta = fodsålen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

For underekstremiteten og foden:

Dorsal.

A

Retning mod dorsum pedis = fodryggen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Sinister.

A

Venstre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Dexter.

A

Højre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Superficiel.

A

Mod overfladen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Profund.

A

Ind i dybden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Corpus.

A

Legemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Caput.

A

Hovedet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Cervix/collum.

A

Halsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Truncus.

A

Kroppen.

33
Q

Hovedets afgræsning og inddeling.

A

Hovedet afgrænses fra halsen fortil af underkæbens nederste kant, bagtil af nakkemuskulaturens overkant. Det inddeles i en ansigtsdel og en hjernedel.

34
Q

Hovedets ansigtsdel.

A

Den del af hovedet der ses forfra; indeholder øjenhulen, næsehulen, mundhulen og bagtil det ydre øre og mellemøret.

35
Q

Hovedets hjernedel.

A

Storhjernen, lillehjernen og hjernestammen, samt det indre øre.

36
Q

Halsens afgrænsning og opbygning.

A

Svælget, strubehovedet, skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne, samt de øverste afsnit af spiserøret og luftrøret.

37
Q

Spatium lateropharyngeum.

Indeholder?

A

Bindevævsrum påhver side af organblokken i halsen. Strækker sig fra kraiet helt ned til brysthulens bindevævsrum.

Halsens store pulsårer og blodårer, samt en række hjernenerver (nr. IX, X, XI og XII) og den øverste del af det sympatiske nervesystems grænsestreng.
(Desuden ligger i bindevævet langs med karrene en række store lymfeknuder).

38
Q

Thorax.

A

Brystkassen.

39
Q

Abdomen.

A

Bugen.

40
Q

Grænsen mellem thorax og abdomen udgøres af?

A

En tynd kuplet muskelplade, diaphragma (mellemgulvet).

41
Q

Diaphragma.

A

Mellemgulvet.

42
Q

Kroppen og halsens bagside består af?

A

Dorsum (ryggen) og nakken.

43
Q

Brystkassen dannes af?

A

Ribbenene, brystbenet og hvirvelsøjlen.

44
Q

Cavitas thoracis.

A

Brysthulen.

45
Q

Cavitas thoracis (brysthulen) kan inddeles i?

A

Tre rum.

  • Højre lungesæk med tilhørende lunge.
  • Venstre lungesæk med tilhørende lunge.
  • En midtstillet vævs- og organmasse, der benævnes mediastinum (brystskillevæggen).
46
Q

Mediastinum.

A

Brystskillevæggen.

47
Q

Mediastinum (brystskillevæggen) indeholder?

A
  • Hjertet i hjertesækken.
  • Hjertets til- og fraførende kar, samt nerver og lymfesturkturer.
  • Desuden spiserøret, luftrøret, de to hovedbronkier og brisselen.
48
Q

Bugens vægge udgøres af? Og hvad er væggenes funktion?

A

Bugens vægge udgøres af flade muskler, hvis spænding opretholder et overtryk på bugorganerne.

49
Q

Bugens indre inddeles i?

A

To hovedafsnit.

  • Cavitas peritonealis (det forreste større rum).
  • Spatium retroperitoneale (bughulens ekstraperitoneale bindevævsrum.
50
Q

Cavitas peritonealis er til alle sider begrænset af?

A

Bughindens ydre blad.

51
Q

Cavitas peritonealis indeholder?

A

Indeholder de frit bevægelige bughindebeklædte organer.

52
Q

Hvordan er de frit bevægelige bughindebeklædte organer fastholdt til bagvæggen?

A

Kun fastholdt ved hjælp af en foldet bughindebeklædt bindevævsplade, kaldet krøset.

53
Q

Krøset er? Det indeholder?

A

Den foldede bughindebeklædte bindevævsplade, krøset.

Krøset indeholder organernes til- og fraførende kar og nerver

54
Q

De intraperitoneale organer er? Det omfatter?

A

Organerne i cavitas peritonealis. Omfatter:

  • Mavesækken.
  • Næsten hele tyndtarmen.
  • Godt halvdelen af tyktarmen.
  • Leveren.
  • Galdeblæren.
  • Milten.
55
Q

Spatium retroperitoneale er? Det omfatter?

A 
Bughulens ekstraperitoneale bindevævsrum. Indeholder:
- Kar, nerver og lymfestrukturer.
Derudover en række organer omgivet af løsere eller fastere bindevæv. Disse omfatter:
- Tolvfingertarmen.
- Halvdelen af tyktarmen.
- Hele bugspytskirtlen.
Helt bagtil ligger desuden:
- Bynyrer.
- Nyrer.
- Nyrebækkener.
- Urinledere.
56
Q

Pelvis.

A

Bækkenet. Den nederste del af bugen.

57
Q

Væggene i pelvis:

A

Ueftergivelige vægge i form af muskelbeklædte knogler og membraner.

58
Q

Den øverste etage af pelvis indeholder. Hos kvinden?

A

Intraperitoneale organer omfattende:

  • Afsnit af fordøjelseskanalen (tyndtarmsslynger, et stykke af tyktarmen og undertiden blindtarmens ormeformede vedhæng).
  • Hos kvinden findes desuden både æggestokkene og æggelederne placeret intraperitonealt.
59
Q

Den nederste etage af pelvis indeholder. Hos manden og hos kvinden?

A

Under det øverste etage af pelvis ligger bækkenets ekstraperitoneale bindevævsrum. Dette rummer

  • Dels det nederste afsnit af fordøjelseskanalen.
  • Dels urinledere og urinblærer.
  • Endeligt kønsorganer, hos manden sædledere, sædblærerne og blærehalskritlen, hos kvinden livmoderen og skeden.
60
Q

Membrum superius.

A

Overekstremiteten.

61
Q

Membrum superius (overekstremiteten) omfatter?

A
  • Skuldre med armhule.
  • Branchium (overarm).
  • Cubitus (albue).
  • Antebrachium (underarm).
  • Manus (hånd).
  • Digiti (fingrene). Pollex, index, digitus, medius, digitus anularis og digitus minimus.
62
Q

Branchium.

A

Overarm.

63
Q

Cubitus.

A

Albue.

64
Q

Antebrachium.

A

Underarm.

65
Q

Manus.

A

Hånd.

66
Q

Digiti (fingrene).

A

Pollex, index, digitus, medius, digitus anularis og digitus minimus.

67
Q

Membrum inferius.

A

Underekstremiteten.

68
Q

Membrum inferius (underekstremiteten) omfatter?

A
  • Sæde.
  • Femur (lår).
  • Genu (knæ).
  • Crus (underben).
  • Pes (fod).
  • Digiti (tæer). Hallux, digitus II, III, IV og digitus minimus.
69
Q

Femur.

A

Lår.

70
Q

Genu.

A

Knæ.

71
Q

Crus.

A

Underben.

72
Q

Digiti (tæer).

A

Hallux, digitus II, III, IV og digitus minimus.

73
Q

Ekstremiteternes principelle opbygning?

A

Yderst ligger cutis (huden).

Under huden ligger et fedtholdigt bindevævslag, subcutis (underhuden).

I dybden afgrænses subcutis af fascia (bindevævshinde).

Fra den dyne side af fascien strækker septa (bindevævsblade) sig ind til kanter på knoglerne, hvorved muskulaturen opdeles i gruppe, fx fleksor- og extensergrupper.

Indskudt imellem musklerne ligger longitudinelt orienterede afsnit af løst fedtholdigt bindevæv, der indeholder ekstremiternes store kar og nerver.

74
Q

Cutis.

A

Huden.

75
Q

Subcutis. Hvad er det?

A

Underhuden. Et fedtholdigt bindvævslag.

76
Q

Subcutis (underhuden) indeholder?

A
  • Overfladiske blodårer.
  • Lymfekar.
  • Følenerver til huden.
77
Q

Fascia er?

A

Bindevævshinde, der afgrænser subcutis. Omslutter muskulaturen som en lang handske eller strømpe.

78
Q

Septa er?

A

Bindevævsblade der strækker sig til kanter på knoglerne. Derved inddeles muskulaturen i grupper, fx fleksor- og extensergrupper.

Makroskopisk anatomi (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions