Lægemiddelformer og -formuleringer Flashcards
Hvad er et lægemiddel?
Ved et lægemiddel forstås enhver vare, der
1. præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller dyr
eller
- kan anvendes i eller gives til mennesker eller dyr enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose.
Hvilke administrationsveje findes der?
Oralt → Igennem munden
Okulært → I øjet
Nasalt → Igennem næsen
Inhalation → Indånding i lungerne
Parenteral → “Udenom” tarmsystemet, fx indsprøjtning i muskel eller blodbane
Dermalt → Igennem huden
Vaginalt → Igennem skeden
Rektalt → Igennem endetarmen
Hvad er en lægemiddelform?
Ordet lægemiddelform er en fælles betegnelse for en gruppe af lægemidler, der er beregnet for samme administrationsvej, og som har fremstillingsmæssige fællestræk. Fremstillingsmæssige fællestræk betyder, at lægemidlerne overordnet set fremstilles ud fra samme principper og metoder. Der kan være forskel på detaljerne i fremstillingsprocesserne
Hvilke tablethjælpestoffer findes der?
Fyldemidler
Sprængemidler
Bindemidler
Fugtighedsregulerende midler
Glittemidler
Overtræk
Hvad er forskellen på et lægemiddelstof og et hjælpestof?
Lægemiddelstoffer er aktive råvare som giver en virkning i kroppen. Ved et lægemiddelstof forstås altså en råvare der betinger lægemidlets virkning
Hjælpestoffer er uvirksomme råvare, som ofte tilsættes af produktionstekniske hensyn, fx for at mindske støvgener eller hindre tabletterne i at hænge fast i tabletmaskinens stempler. Nogle tilføjes også for at lette anvendelsen hos forbrugeren, fx farveovertræk for at gøre tabletten let genkendelig. Ved et hjælpestof forstås altså en råvare, der anvendes ved fremstillingen af lægemidler, og som ikke er et lægemiddelstof
Hvad betyder ordet lægemiddelformulering?
Lægemiddelformulering er læren om formulering af brugsfærdige lægemidler under hensyntagen til lægemiddelstoffets fysiske, kemiske og farmakologiske egenskaber, administrationsvej, fremstillingsteknik og lægemiddelbrugernes anvendelse af lægemidlet
Hvad er formulering af brugsfærdige lægemidler?
Ordet lægemiddelformulering dækker over den proces, hvor det brugsfærdige lægemiddel udvikles ud fra lægemiddelstoffet. Altså, hvordan lægemidlet designes og skabes ud fra den virksomme råvare, lægemiddelstoffet
Hvad betyder fysiske, kemiske og farmakologiske egenskaber?
Lægemiddelformulering kan være en kompliceret proces, fordi der er mange faktorer at tage højde for, bl.a. lægemiddelstoffets egenskaber
Ved de fysiske egenskaber har det fx betydning for formuleringen, om lægemiddelstoffet i sig selv er flydende eller fast ved stuetemperatur
Ved de kemiske og farmakologiske egenskaber er det fx vigtigt, om lægemiddelstoffet er vand- eller fedtopløseligt, samt om det kan nedbrydes af mavesyren
Hvad er fysiologiske funktioner?
Ved en fysiologisk funktion forstås de normale biologiske processer i kroppen, fx åndedræt, hjerteslag og temperaturregulering
Hvad er en farmakologisk virkning?
En farmakologisk virkning betyder en påvirkning af organ- og cellefunktionen i kroppen
Hvad er en immunologisk virkning?
En immunologisk virkning betyder en påvirkning af kroppens eget immunforsvar, hvorved det enten svækkes eller styrkes
Hvad er en metabolisk virkning
En metabolisk virkning betyder en påvirkning af kroppens stofskifte - metabolismen - hvorved forbrændingen enten øges eller sænkes
Hvad er en systemisk virkning?
Ved en systemisk virkning vil et lægemiddel udøve sin virkning i hele kroppen. Dette skyldes, at lægemiddelstoffet absorberes i blodbanen og føres dermed rundt i hele kroppen.
Hvad er en lokal virkning
Ved en lokal virkning vil et lægemiddel udøve sin virkning i umiddelbar nærhed af det sted, hvor det kommer i kontakt med kroppen. Øjendråber er f.eks. oftest lokal virkende
Hvad er fyldemiddel?
Et middel som bruges til at øge massen og volumen for at lette fremstilling, håndtering og anvendelse
Hvad er sprængemiddel?
Et middel som bruges til at tabletten henfalder, så lægemiddelstoffet kan frigøres. Det midler som kvælder kraftigt ved berøring med vand
Hvad er et bindemiddel?
Et middel som bruges til at binde pulverpartiklerne sammen under granulering og granulatkornene sammen under komprimering. Nogle binde midler tilsættes opløst i en væske, mens andre tilsættes som tørbindemiddel
Hvad er fugtighedsregulerende midler?
Midler som bruges til at modvirke udtørring af granulatet. For tørre granulater har dårlige komprimeringsegenskaber
Hvad er et glittemiddel?
Et middel som bruges til at partiklerne og granulatkornene kan flyde frit mellem hinanden. De tilsættes også for at forhindre, at granulatet hæfter til stempler og matrice.
Hvad er et overtræk?
En tablet kan overtrækkes med forskellige typer overtræk. Hvis man f.eks. ønsker, at tabletten skal have en forlænget virkning, eller at tabletten først skal henfalde og opløses i tarmen, kan den overtrækkes med et særligt overtræk
Hvilke hjælpestoffer findes der til flydende formuleringer?
Opløsninger
Suspensioner
Emulsioner
Hvad er opløsninger?
Opløsninger er hvor lægemidlet er fint fordelt (opløst) som molekyler i en væske (opløsningsmidlet). Opløsninger er gennemsigtige, da de enkelte molekyler af lægemiddelstoffet er for små til, at man kan se dem med det blotte øje
Hvad er suspensioner?
Suspensioner er hvor lægemidlet er uopløseligt. Det opslæmmes i en væske som hele partikler. Hver partikel består af flere molekyler, og er dermed så stor at det kan ses med det blotte øje. Partiklerne vil langsomt bundfælde, og skal derfor rystes inden brug
Hvad er emulsioner?
Emulsioner kan nedsætte overfladespændingen mellem vand og olie, så det alligevel bliver muligt at fordele den ene væske som små fine dråber i den anden. Emulgatorer nedsætter kun overfladespændingen, det fjerner den ikke, emulsionen vil derfor langsomt skille.