Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Lab 5 hf > lab > Flashcards

lab Flashcards

1
Q

Hvad betyder at urinene skal være in vitro karakterisktika er lig med urinens in vivo karakteristika.

A

Vivi = i dyret, vitro i glasset. Det vil sige det der er i glasset skal være det samme som i dyret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor meget urin skal samles til en urinundersøgelse?

A

Der skal udtages 10 ml + 1- 2 ml. til dyrkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Skal beholderen til opsamling af urin være desinficeret

A

Desinficeret beholder kan give falsk positiv resultater som blod og glukose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad sker med pH en i urinen efter 2-6 timer efter fodring

A

Den stiger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Kompression af urinblæren

A

Der trykkes med et moderat vedvarende tryk på blæren med begge hænder, mens katten ligger på siden
Der kan være positiv for hæmoglobin ved denne metode

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Steril Kateterurin

A 
Bruges ved ønske om tilnærmelsesvis  steril prøve til evt. Bakteriologisk undersøgelse.
Der er ofte forhøjet indhold af: 
Blod 
Overgangsepithelceller 
Protein
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Cystocentese

A

Total steril, ryst blæren først. Tynd kanyle, føres gennem bagvæggen så tæt på blærerhalsen som muligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Metaolismebure

A

Et bur hvor alt udskillelsen ender nederst i buret

Bruges ofte ved forskning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad hvad risikere man at finde i en spontan afsat urin?

A

Celler og falskefund

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad hvad risikere man at finde i en Kateter urin

A

Celler, blod, falske fund

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad hvad risikere man at finde i urin som er udtaget ved cystocentese

A

Blod hvis man ikke er forsigtig med kanylen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad hvad risikere man at finde i urin udtaget ved kompression

A

Celler, blod, og falskefund

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Tal undersøges indenfor

A

Optimalt undersøgt inden for 30 min. Til 1 time
Ellers opbevares 2-8C i max 12 timer
Ordentlig lukning og mærkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad sker der hvis prøven opbevares ved stuetemperatur i længere tid?

A

Bakteriel vækst
(prøven kan blive uklar).

Erytrocytnedbrydning/(hæmolyse)
især i tynd eller basisk urin.

Leukocytnedbrydning/(leukocytolyse)
især i tynd eller basisk urin.

Nedbrydning af urincylindre/(casts)
især hvis prøves bliver basisk ved henstand
Et aftryk fra nyrerne

Nedsat glukose
(glukosen forbruges af bakterierne).

Nedsat bilirubin.
Øget pH
pga. bakteriernes omdannelse af urea til ammoniak
Normal pH værdig hund og kat 5,5-7 afhænger af foder

Ammoniaklugt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan undgås det, at cellerne går i stykker ved henstand?

A

Sedimentet (cytologi) konserveres med
Formalin
fenol eller andet.
Eventuelle kemiske tests skal udføres før konservering.
Udstrygning og tørfarvning med det samme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Gul urin alm.

A

pga. Urochrom fra nyre, konstant udskillelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Bleg gul (vandig)

A

skyldes polyuri (stor mængde urin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Rødlig urin

A

Blod (hæmaturi) eyrytrocyter, evt. Erythrocytsediment

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Pink rød urin

A

Hæmoglobinuri
Enartet intet sediment
Plasmaet v intreavaskulær hømoluse; orange- rød misfarvning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Blodrød-sortbrun urin

A

Myoglobinuri
Ensartet intet sediment
Plasma normalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Brunlig urin

A

Nedbrudt hæmoglobin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Gul-orange urin

A

Bilirubin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Gulgrøn- grønbrun urin

A

Biliverdin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Mælkehvid urin

A

Lipuri eller chyluri

Fedt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Sort urin

A

Melanin (størknet blod)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Urin lugt Aromatisk

A

Planteæder urin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Urin lugt kødsuppe/hvidløg

A

Hunde urin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Urin lugt Skarp

A

Katte og svine urin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Urin lugt Ammoniaklugt

A

Tilbageholdelse i blæren eller henstand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Urin lugt frugtagtig (kloroform)

A

Diabetes mellitus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Urin lugt acetone

A

Ketose

Øget nedbrydning af fedt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Vægtfylde af præurin

A

1008 . 1012

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er præurin

A

Præurin svare til serum, det første der kommer ud af nyrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad bruges vægtfyldning til?

A

At vurdere nyrernes evne til at koncentrere unrinen

Det er nefroner i nyrerne som er arbejdsenheden, som hver består af karnøgle (glomerulus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvor meget kan nyrerne koncentrere urin hos hund og kat

A

Hund: 1.060
Kat: 1.080

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

For at nyrerne skal kunne koncentrere urinen, skal følgende være i orden:

A

Tilstrækkeligt antal funktionelle nefroner
Produktion af tilstrækkeligt med ADH (sjældent et problem)
At tubuli fungerer ved påvirkning med ADH

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Nyrene kan ikke koncentrere urinen optimalt når?

A

Ved beskadigelse af 66 % (2/3) af det fungerende nyrevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

azotæmi (forøget indhold af nitrogenholdige stoffer i blodet).

A

Ved beskadigelse af 75 % (3⁄4) af det fungerende nyrevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad er det normale vægtfylde interval

A

Hund: 1.001 - 1.060
Kat: 1.001 - 1.080
Det betyder, at tilfældige fund af lav vægtfylde (f.eks. 1.014) kan forekomme hos i øvrigt raske dyr, der drikker meget.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Vægtfylde maximal hund

A

1.060

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Vægtfylde maximal kat

A

1.080

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Vægtfylde tilstrækkelig hund

A

> 1.030 (over)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Vægtfylde tilstrækkelig kat

A

> 1.035 (over)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Vægtfylde utilstrækkelig hund

A

<1.030 (under)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Vægtfylde utilstrækkelig kat

A

<1.035 (under)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad kan tilstrækkelig vægtfylde fortælle

A

Denne vægtfylde udelukker nedsat nyrefunktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad kan utilstrækkelig vægtfylde fortælle

A

Man kan ikke udelukke nedsat nyrefunktion.

Det kræver yderligere undersøgelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad kan maximal vægtfylde fortælle

A

Denne vægtfylde er tegn på dehydrering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Tørsteprøve varighed og formål

A

Vare 12 timer og har tabt ca. 5% af legemsvægten

Prøven vil fortælle og vægtfylden stige eller ej, stiger den virker nyrene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Det skal bemærkes, at glucose og protein kan (vægtfylde)

A

øger vægtfylden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hyposthenuri (vægtfylde)

A

1.000-1.007 Urinen er meget tynd, dyret er syg, men nyrerne er i stand til at ændre vægtfylden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Isosthenuri vægtfylde

A

1.008-1.012 Fikseret urinvægtfylde

fuldstændigt tab af nyrernes evne til at koncentrere eller fortynde urinen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Azotæmi diagnosticeres ved

A

unormalt højt blodcreatinin:

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Nyresvigt defineres altså ved

A

azotæmi og utilstrækkelig urinvægtfylde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.030 er urinen maximalt koncentreret?

A

Nej, heller ikke for kat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.030 er urinenen tilstrækkelig koncentreret til at udelukke tegn på nyresvigt(uden andre symptomer)

A

Hund: Ja
Ka: Nej, den er utilstrækkelig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.030 er urinen utilstrækkelig?

A

Hund: Nej
Kat: Ja

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.012 er urinen fortyndet

A

Nej, fordi den er isosthenuri (fikseret)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.012 er urinenen inden for det normale interval

A

Ja både for hund og kat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvis urinprøven har en vægtfylde på 1.012 er urinene utilstrækkelig

A

Ja

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvis urinen har en vægtfylde 1.003 er urinkoncentrationen fikseret

A

Nej

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvis urinen har en vægtfylde 1.003 Er urinen fortyndet nok til at udelukke tegn på nyresvigt

A

Nej

Vi har et andet problem, der gør at urinen er så tynd, hvilket er pga. den drikker for meget, eller mangler ADH

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Blodcreatinin er forhøjet i urinen, når den er

A

> 1,5 mg/dl. (over)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Creatinin stiger i urinen ved

A

muskelskade og ved nyreskade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.018 og blodcreatinin er 1,1 mg/dl. Har hunden nedsat nyrefunktion?

A

Der kræves yderligere undersøgelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.041 og blodcreatinin er 2,2 mg/dl. Har hunden nyresvigt?

A

Nej

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.030 og blodcreatinin er 0,9 mg/dl. Har hunden nyresvigt?

A

Nej

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.002. Har hunden nyresvigt?

A

Nej

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.020 og blodcreatinin er målt til 3,0 mg/dl. Har hunden nyresvigt?

A

der skal lave en tørsteprøve for at kunne svare på det

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hos en hund er urinens vægtfylde målt til 1.014 efter tørst. Har hunden nedsat nyrefunktion?

A

Ja

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hos en kat er urinens vægtfylde målt til 1.030 efter tørst. Har katten nedsat nyrefunktion?

A

Ja

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hos en kat er urinens vægtfylde målt til 1.022. Har katten nyresvigt?

A

der skal lave en tørsteprøve for at kunne svare på det

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hos en kat er urinens vægtfylde målt til 1.065. Er katten dehydreret?

A

Ja

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hos en hest er urinens vægtfylde målt til 1.034. Har hesten nyresvigt?

A

Nej

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Prærenal:

A

forandring i blodet FØR blodet passerer nyren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Renal

A

nefronet/i selve nyren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Postrenal:

A

urinvejene efter urinen er dannet i nefronet/i selve nyren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

årsagen til at parameteren ændring urin stick: Glukose

A

Prærenal (sjælden renal)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

årsagen til at parameteren ændring urin stick: blod

A

Renal (nyreskade) Postrenal (cystitis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

årsagen til at parameteren ændring urin stick: Hæmoglobin

A

Prærenal oftest, kan forkomme ved Renal og Postrenal

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

årsagen til at parameteren ændring urin stick: Myoglobin

A

Prærenal ved lever eller galde problemer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

årsagen til at parameteren ændring urin stick: Bilirubin

A

Prærenal

83
Q

årsagen til at parameteren ændring urin stick: Urobilinogen

A

Prærenal

84
Q

årsagen til at parameteren ændring urin stick: Protein

A

Prærenal:infektion i kroppen
Renal: ved nyrelidelse
Postrenal: ved blod i urinen, og bakterier

85
Q

årsagen til at parameteren ændring urin stick: Lukocytter

A

Renal eller Pos ved f.eks cystitis

86
Q

årsagen til at parameteren ændring urin stick: Ketonstof

A

Prærenal: stofskiftet

87
Q

årsagen til at parameteren ændring urin stick: Vægtfylde

A

Prærenal: Ved øget af vandindtag

Renal og fy gange post renal

88
Q

urinstick er

A

Biokemisk analyse
Semikvantitativ
Man får ikke et præcis tal, men man får mere af vide ned negativ/positiv (en granuering)

89
Q

Glukose i urinen urinstick

A

Bliver reabsorberet efter præurinen
0-værdi er normalt
Tærskelstof
Når denne tærskel bliver overskreden kommer der glukose i urinen
er forhøjet med Diabetes mellitus og Cushing

90
Q

Blod - hæmaturi i urinen (urinstick)

A 
0-værdi er normalt  
Årsager 
   Urinvejsinfektion 
   Urinvejssten 
   Nyrelidelser 
   Prostatitis (Byldeøm prostata)  
   Vaginitis (Betændelse i skeden)
91
Q

Hæmoglobin/myoglobin (2 kemiske stoffer der er meget ens) (URINSTICK)

A 
0-værdi er normal 
Stick’en kan IKKE skelne mellem stofferne
Hæmoglobinuri 
(Lidelser i urin- og kønsorganer )
Myoglobinuri (kommer fra muskler)
92
Q

Bilirubin (urinstick)

A

Bliver til bilirubin når de røde blodlegemer dør, –> udskilles ved leveren videre til galden –> tarmen –> fæces
0-værdi hos kat
1+ hos hund

93
Q

Billirubin årsag

A 
Leverlidelser 
galdegangsstase (ophobning i galdegangen) 
intravaskulær hæmolyse
94
Q

Urobilinogen urinstick

A

Farveløst reduktionsprodukt af bilirubin
Normal i urin og fæces
Kan sandsynligvis ikke bruges veterinært

95
Q

Normal pH urin (urinstick)

A

Hund: 5,5-7
Kat: 5,5, -7
pH er vigtig ved bestemmelse af krystalfund i urinen

96
Q

Protein/albumin (aminozyre) (urinstick)

A

Aminozyre er et stort monokyle at den kan ikke komme igennem nyrens (Siig) og derfor bliver den i kroppen og ikke filtreret til urinen
Normalt 0

97
Q

Leukocyter. (urinstick)

A

(Tegn på inflammation eller infektion)
Normalt 0
Upålidelig
Falsk positive og falsk negative

98
Q

Nitrat/nitrit (urinstick)

A

Hund/kat: Feltet noteres ikke

falsk positive og falsk negative

99
Q

Ketonstof (urinstick)

A

(Dannes når fedt nedbrydes)
0-værdi er normalt
Sjældent hos hest

100
Q

Hvornår ser man øget ketonstof

A 
Ubehandlet sukkersyge 
Da insulinen ikke kan komme ind i cellerne, derfor nedbrydes fedtet i stedet for glukosen 
Ved sult eller faste i længere tid 
Der er risiko for acidose 
= Syr krop
101
Q

Vægtfylde (urinstick)

A

Upræcis bruges ikke

102
Q

Ascorbinsyre – vitamin C (urinstick)

A

Ascorbinsyre kan forstyrre andre testfelter
Derfor gentag testen senere
Bruges humant ikke veterinært

103
Q

centrifugering af urin

A

5-10 ml

1000-2000 rpm i 3-6 minutter Speciel urinindstilling

104
Q 
Mikroskopering farver 
Bies urinfarve (blå)
A

Cellerne bliver blå i forskellige nuancer, lyse og mørke

kerner kraftigt farvet, cytoplasma lysere

105
Q

Sedi Stain (krystalviolet, safranin)

A

Mørk rød, violet, bleg blå, mørkviolet farvning af celler og bakterier
(kerner, cytoplasma, granula differentieres)
Erytrocyter farves ikke.

106
Q

Hemacolor (methylviolet og eosin)

A

Violet og rød differentialfarvning.

F.eks. har pladeepithel røde kerner og lyserødt cytoplasma

107
Q

Mikroskopering resultat

A

Semikvantitative resultater
Ønskes kvantitativt resultat skal der tælles i fast urinvolumen (tællekammer)
Farve fortynder prøven

108
Q

Faktorer, der påvirker forekomst mikroskopi INVIVO

A

Inde i dyret)
Koncentration og opløselighed af krystallogene substanser
Urin pH
Udskillelse af diagnostiske og terapeutiske substanser

109
Q

Faktorer, der påvirker forekomst mikroskopi INVITRO

A

(Uden for dyret)
Temperatur (opløseligheden falder med temperaturen)
Fordampning (øger koncentrationen af opløste stoffer)
Urin pH (ændres ved henstand og bakteriel vækst)

110
Q

Struvit

A

Urin pH: Basisk til let sur
(trippelfosfat, magnesium- ammonium-fosfat; MAP)
Hyppigste krystal hos hund og kat

111
Q

Calciumoxalat dihydrat

A 
Otte sidede dobbeltpyramider 
Konvolutform 
Urin pH oftest sur
Lille antal er normalt hos hund og hest 
Næst hyppigste krystalfund hos hund og kat
112
Q

Amorfe urater (krystal)

A

Granulær udfældning - mørk grøngule
Urin pH: neutral til sur
Sediment ved centrifugering: - gyldenbrunt
Opløses ikke i 10% eddikesyre

113
Q

Amorfe fosfater (calciumfosfat) (krystal)

A

Granulær udfældning - brunlige
Urin pH: neutral til basisk
Sediment ved centrifugering: Hvidt
Opløses i 10% eddikesyre

114
Q

Bilirubin

A 
Rødlige 
Forskellige former: 
tynde nåle i rosetter  
”lommelygte” 
Urin pH: 
sur 
Almindelig hos hunde,
115
Q

Calciumcarbonat

A 
Mørke 
Runde krystaller med linjer, der stråler ud fra midten 
Eller timeglasform. 
Urin pH:  
neutral til basisk 
Planteæderurin
116
Q

Calciumoxalat monohydrat

A

(sjældent)

Ovale eller timeglasformede ses ved intagning af kølevæse

117
Q

Cystin

A 
En fejl i rørsystemet i nyrerne 
Racedisponering 
– Bl.a. gravhund, new foundlænder, bulldog, siameser 
er flade og 6 kantet
sjælden
118
Q

Ammoniumbiurat

A

(Sjældent)
Mørke, gullige/brunlige
nærmest kugleformede med uregelmæssige spidser: ”pigæbleform”
Alvorlig leversygdom eller portosystemisk shunt
Racedisponering:
– Dalmatiner, engelsk bulldog og dværgschnauzer

119
Q

Natriumurat

A

Nåleformede, rosetter
Ses ofte sammen med ammoniumbiurat urolither
UrinpH: sur
sjælden

120
Q

Calcium fosfat

A

(Ualmindelig)
Lange tynde farveløse prismer evt. m. spidse ender
Ofte i rosetter
UrinpH: basisk

121
Q

Brushit

A 
(Ualmindelig) 
Calcium hydrogen fosfat dihydrat 
Lange lægteformede krystaller 
Ofte i rosetter 
Urin pH:  basisk
122
Q

Urinsyre (Almindeligt humant)

A

Diamant- eller rhombeformet
Gule eller gulbrune
Kun hos dalmatinere
Defekt urinsyremetabolisme

123
Q

Tyrosin

A

Farveløse elle regule
Nålelignende projektioner, ofte samlet i klynger
Urin pH: Sur
Arvelig sygdom (alvorligt humant)

124
Q

Leucin

A

igner hjul eller nålepuder.
Gule eller brune. Yderst sjældent
Urin pH: sur

125
Q

Xanthin

A

unde, gul/brune krystaller
Ligner amorfe urater eller fosfater
Urin pH: Sur til neutral
Altid unormalt Cavalier king charles spaniel (arveligt)

126
Q

Kolesterol

A

Store, flade rektangulære plader med et karakteristisk hak i et hjørne.
Farveløse og gennemskinnelige.

127
Q

Sulfonamid metabolitter

A

unde, som regel mørke, med individuelle krystaller, der stråler ud fra midten.
Nåle i vifteform eller rosetter

128
Q

Overgangsepithelceller (Transitional epithelium) udseende

A 
Som regel runde 
Tenformede 
Pæreformede 
Medhale(”caudate”) 
Granulære 
Lillekerne 
Større end leukocyter
129
Q

Overgangsepithelceller (Transitional epithelium) stammer fra

A 
Nyrebækken 
Urinledere 
blære  
proksimale del af urinrøret. 
Den del tætteste nyren og blæren
130
Q

Nyreepithelceller

A

Mindste epithelcelleri urin
Udseende
Små runde celler med forholdsvis stor kerne
sjælden i urin

131
Q

Erytrocyter i urin

A

Røde blodceller

Udseende afhænger af urinkoncentration, pH og henstandstid.

132
Q

Leukocyter

A

Hvide blodlegeme
Større end erytrocyter og mindre end nyreeptihelceller.
Kan skyldes Pyuri, Inflammation et sted i urinvejene.

133
Q

Urincylindre – casts urin

A

Inde i nefron røret kan f.eks mucoprotein/fedt sidde fast i røret sammen med celler og til sidste ryger klumpen ud som en afstøbning = Urincylindre

134
Q

Mikroorganismer i urinen

A 
Bakterier 
Gærsvampe 
Skimmelsvampe 
Æg fra endoparasitter  F.eks. blæreorm  
Trichomonas
135
Q 
Kliniske signifikans (relevans) 
Vurdering af mikroskopifund  Erytrocyter
A

0-3 pr. hpf er normalt.

136
Q 
Kliniske signifikans (relevans) 
Vurdering af mikroskopifund  leukocyter
A

0-1 pr. hpf er normalt

137
Q 
Kliniske signifikans (relevans) 
Vurdering af mikroskopifund  Pladeepithel og overgangsepithel:
A

forekommer hos raske dyr pga. normal celleeksfoliering. Ingen tal for normalt antal.

138
Q 
Kliniske signifikans (relevans) 
Vurdering af mikroskopifund nyreepithel
A

0-1 pr. hpf er normalt.

139
Q

Vurdering af mikroskopifund

Cylindre

A

Hyalin- og kornede cylindre:

0-1 pr. hpf er normalt

140
Q

Vurdering af mikroskopifund bakterier

A

Der skal tages højde for udtagningsmetode samt tids- og temperaturbelastning.
Verificering ved dyrkning af cystocentese urin.

141
Q

Aflæsning af Uricult: identifikation

CLED-agar

A

tillader vækst af alle bakterier

skifter farve

142
Q

Aflæsning af Uricult: identifikation EMB-agar er selektiv.

A

Grampositive bakterier vokser svagt eller slet ikke

E.coli får et grønt metallisk skær på EMB-agar

143
Q

Kan både plasma og serum bruges til klinisk kemiske analyse?(klinisk kemi)

A

Ja
De kemiske stoffer i blodet findes både i plasma og serum
Plasma har til forskel koagfaktorer i blodet, hvilket serum ikke har, da det ligger samlet i clotten som er celler

144
Q

Hvad forstås er plasmaproteiner og hvor dannes det? (Klinisk kemi)

A

De proteinstoffer, som findes i blodet
Plasmaet
Dannes primært af leveren og immunsystemet

145
Q

Hvad dækker betegnelsen totalprotein (TP) over, og hvilke fraktioner består det af? (klinisk kemi)

A 
Den samlede mængde protein i plasma (Serum) kan deles i 4 hovedgrupper 
Albumin  
35%50 af totalprotein 
A- Globulin 
B – Globulin 
Y – Globulin  
Immunoglobulin  
Mængden af globuliner måles sjældent, men kan bestemmes dom differencen mellem totalprotein og albumin
146
Q

Hvordan kan totalprotein måles? (klinisk kemi)

A

Maskinelt

Med refraktometer Kig der hvor der står nul/SP/ Eller en enhed

147
Q

Hvorfor er der forskel på mængden af totalprotein i plasma og serum? (klinisk kemi)

A

Serum indeholder ikke koagulations-faktorer og har dermed et lavere totalproteinindhold end plasma Koagulation udgør 3-6% af total protein

148
Q

Eksempler på, hvornår der er relevant at måle totalprotein (klinisk kemi)

A

Check af hydreringsgrad

Ødem/ascites, Diarre, vægttab, leverlidelse, nyrelidelse, Koagulationsproblemer

149
Q

Enzymer som ALAT og ASAT findes (bl.a.) inde i levercellerne. Hvad betyder dette for blodets indhold af disse enzymer (klinisk kemi)

A

Både ALAT og ASAT enzymer findes inde i levercellerne (hepartocytter) - og bør derfor IKKE kunne måles i blodet.

150
Q

Hos en patient, hvor der er igangværende beskadigelse af leverceller? (klinisk kemi)

A

Ved leverlidelser, som ødelægges/destrueres hepartocytterne = en større mængde ALAT/ASAT i blodbanen, idet enzymerne vil sive ud af

151
Q

Klinisk kemiske parameter, som kan afsløre igangværende beskadigelse af leverceller (klinisk kemi)

A

ALAT, ASAT, SGH, LDH OG GLDH

152
Q

Hvad betyder det, at ALAT er leverspecifikt hos hunde, katte og primater (klinisk kemi)

A

Kun forandringer (cellebeskadigelse) i leveren vil kunne give målbare stigninger i blodet. Findes dog i alle celler

153
Q

Hvad forstået ved cholestase (klinisk kemi)

A

Galdestase (Forstoppelse af galdegangene)

154
Q

Enzymer som typisk på virkes ved cholestase(klinisk kemi)

A

BASP/ALKP

GGT

155
Q

Klinisk kemiske parameter der kan bruges til at vurdere lever funktionen (klinisk kemi)

A

Bilirubin,, galdesyre test, ekstern tilførelse af stoffer /kopi af galdesyre test) og Albumin NH3/cholesterol

156
Q

Hvortil udskilles bilirubin?(klinisk kemi)

A

Bilirubin udskilles til galden.

157
Q

Hvilke 3 overordnede årsager kan der være til et øget bilirubinindhold i blodet? (klinisk kemi)

A

1.Hæmolytiskanæmi:
Forøget nedbrydning af erythrocyter = Øget dannelse af bilirubin
2. Leverlidelser: nedsat leverfunktion
Bilirubin optages fra blodet af leveren
Leveren ikke udskiller bilirubin tilstrækkeligt til galden
3.Galdestase (cholestase):
Forhindring af galdens (og bilirubins) udløb til tarmen = Bilirubin
optages i stedet til blodet = så får patienten gulsot.

158
Q

Bilirubin hos hest: (klinisk kemi)

A

Stigning i bilirubin skyldes ikke nødvendigvis leverlidelse

Sult kan give stigning: Sammenhæng usikker

159
Q

Galdesyre (klinisk kemi)

A

Dannes i leveren, udskillelse i galden videre til tarmen –> bidrager til fedtfordøjelsen
Leveren genbruger galdesyren
Derfor skal leveren være ekstremt ødelagt før det går ud over galdesyre produktion

160
Q

Galdesyre test (klinisk kemi)

A

Ved denne test fremprovokeres udskillelse af galde ved at indgive fedt og tag 3 blodprøver, 1 før mad, en efter meget fedt, og en for at se om galdesyren falder hurtig som den skal

161
Q

Albumin NH3 (ammoniak) og cholesterol (klinisk kemi)

A

kan også bruges men først ved mere fremskreden leverlidelse
NH3 dannes ved omdannelsen af protein –> Leveren udskiller ammoniak
Cholesterol –> Vil falde

162
Q

Hvorfor kan ALAT og ASAT ikke bruges til at vurdere leverfunktion (klinisk kemi)

A

De nævnte enzymer fortæller kun om igangværende levercellebeskadigelse
De vil ikke kunne fortælle om noget om leverens funktionsgrad

163
Q

I hvilket organ vil du forvente der er noget hvis blodets urinstof indholdet er henholdsvis for højt og for lavt (klinisk kemi)

A

For højt –> Nyrerne udskiller ikke nok urinstof til urinen godt nok
For lav –> Leveren danner ikke nok urinstof

164
Q

Nyreparameter (klinisk kemi)

A

regel parameter, som under normale omstændigheder udskilles gennem nyrerne
Især urinstof, creatin og SDMA

165
Q

Hvad forstås ved BUN, og hvad er forskellen mellem dette og urinstof? (klinisk kemi)

A

BUN= Blod urinstof nitrogen = den mængde nitrogen i blodet, som stammer fra urinstof.
Er udtryk for det samme som urinstof, giver et mindre målings tal, da det kun er nitrogen-delen, der måles:
BUN = urea * 0,47
Urea = BUN * 2,14

166
Q

Hvad forståes ved azotæmi (klinisk kemi)

A

Azotæmi = Forøget indhold af kvælstofsholdige stoffer i blodet

167
Q

Hvad forståes ved uræmi (klinisk kemi)

A

Uræmi = Øget indhold af UREA/urinstof i blodet pga. nedsat nyrefunktion.
Hvis dyret har uræmi har den også azotæmi.

168
Q

Hvad forstås ved h.h.v. prærenal, renal og postrenal uræmi? (klinisk kemi)

A 
Prærenal = fejl før nyrerne Renal uræmi = kommer pga. nyrelidelse. Fejl i nyrerne. 
Postrenal = fejl efter nyrerne
169
Q

Hvorfor kan højproteinfodring give forøget indhold af urinstof i blodet? (klinisk kemi)

A

Ved højproteinfodring stiger omsætningen af aminosyrer –> der dannes mere ammoniak –> der dannes mere urinstof.

170
Q

Hvis mængden af urinstof og/ eller creatin og/eller SDMA i blodet er forøget, hvad fortæller dette så (hos samme patient) om blodets indhold af disse stoffer h.h.v. for 14 dage siden og om 14 dage? (klinisk kemi)

A

Urinstof-/creatinin-/SDMA-mængden i blodet er kun et øjebliksbillede.
Værdierne kan have været stigende over en periode. Hvis ikke vi behandler dyret vil urea, Crea, SDMA stige i blodet, indtil dyret dø

171
Q

Kan man være sikker på, at blodets indhod af urinstof og/eller creatinen og/eller SDMA stiger ved beskadigelse af nyrevæv? (klinisk kemi)

A

Nej - idet nyrerne har en stor reservekapacitet

Blodets indhold af urinstof/carbamid og creatinin stiger ved reducering på 75% af nyrefunktionen

172
Q

Andre værdier, som kan blive forandrede ved lidelser i nyrerne: (klinisk kemi)

A

Calcium, phosphat, hæmatokrit og vægtfylde

173
Q

Klinisk kemiske parametre der kan bruges til at vurdere den eksokrine funktion af pancreas (klinisk kemi)

A

Enzymer –> amylase (stiger), lipase(stiger), trypsin (falder

174
Q

Hvilken klinisk kemisk parameter bruges typisk til at vurdere den endokrine funktion af pancreas? (klinisk kemi)

A

Glukose

dyret skal have været fastet

175
Q

Hvilke fejlkilder kan der være ved måling af blodets glucoseindhold? (klinisk kemi)

A

Stress
Fald i glucoseniveau ved kontakt med erythrocytter
Fodring
Anæstesi

176
Q

Hvad står forkortelsen CK for, og hvad kan denne klinisk kemiske parameter bruges til? (klinisk kemi)

A

CK = Creatin Kinase

En følsom indikator for akut muskelskade.

177
Q

Hvilke to vener er mest almindeligt brugt til blodprøvetagning hos hund og kat, og hvor er disse vener placeret henne? Hvilke andre vener kan bruges? Hvor tager man typisk blodprøver fra en hest?

A

V. jugularis ventrolateralt på halsen og v. cephalica dorsalt på forbenet.
V. saphena lateralt på halsen og v. femoralis medialt på låret kan også bruges.
Hos hest tages blodprøve fra v. jugularis.

178
Q

Hvad vil det sige at stase en vene, og hvor gøres dette

A

At blokere blodets forløb i venen mellem indstikstedet og hjertet.
V. jugularis stases nederst på halsen.
V. cephalica stases ved albuebøjningen.
V. saphena og v. femoralis stases øverst på bagbenet på hhv. ydersiden (lateralt) og indersiden af benet (medialt).

179
Q

Hvornår skal man slippe stasen i forbindelse med blodprøvetagning? Hvorfor?

A

Stasen slippes før kanylen fjernes fra venen for at mindske risikoen for at der trænger blod ud af venen (hæmatom).

180
Q

Hvilken metode til udtagning af blod er mest skånsom for blodet og hvorfor?

A

Frit løb, da blodet her får lov til at løbe frit, uden belastning af cellerne på grund af høj hastighed.

181
Q

Nævn to grunde til at man skal afspritte indstikstedet før blodprøvetagning.

A

For at desinficere og får at få venen til at træde tydeligere frem.
 

182
Q

Hvor længe skal man vente med at stikke efter afspritning? Nævn to grunde til at vente så længe, som du angiver.

A

Til spritten er fordampet. For at være sikker på, at opnå desinficerende effekt, og for at undgå, at der kommer sprit i såret.
 

183
Q

Hvor meget blod skal der optimalt set fyldes i et blodprøveglas, og hvorfor?

A

Så meget, som glasset er beregnet til (kommer an på hvilket glas, som man bruger), så mængden af blod passer til mængden af stabiliseringsmiddel. Hvis der fyldes lidt blod i glasset opstår en uhensigtsmæssig fortynding.

184
Q

Hvad skal man huske at gøre med blodprøveglasset umiddelbart efter blodprøvetagningen, og hvorfor?

A

Glasset skal vendes forsigtigt for at blande blodet med stabiliseringsmidlet.

185
Q

Hvordan virker antikoagulerende stabiliseringsmidler?

A

De binder sig til et eller flere koagulationsfaktorer, som er nødvendige for at der kan dannes fibrin. Hermed kan der ikke dannes fibrin i blodprøven og blodet størkner dermed ikke.

186
Q

Til hvilke former for blodundersøgelser bruges EDTA som stabiliseringsmiddel?

A

Til hæmatologiske undersøgelser, dvs. undersøgelser af blodets celler (både maskinelt og manuelt).
 

187
Q

Til hvilke former for blodundersøgelser bruges heparin som stabiliseringsmiddel?

A

Til klinisk kemi. Dvs. undersøgelser af de kemiske indholdsstoffer i plasma.

188
Q

Til hvilke former for blodundersøgelser bruges citrat som stabiliseringsmiddel?

A

Måling af blodets indhold af koagulationsfaktorer. Bruges desuden også ved blodtransfusioner.

189
Q

Hvornår bruges blodprøveglas uden stabiliseringsmiddel?

A

Når der ønskes serum til klinisk kemiske undersøgelser.

190
Q

Hvad vil det sige, at et blodprøveglas indeholder clot activator?

A

Ofte er der serumglas tilsat clot activator, som fremskynder blodets størkning, så serum kan udvindes hurtigere.

191
Q

Thrombocyter

A

blodplader

192
Q

Hvor store er thrombocyter, og hvor og hvordan dannes de?

A

Størrelse: 2-4 µm
De dannes i den røde knoglemarv ved afsnøring af cytoplasmaudløbere på nogle store celler, megakaryocyter (160 µm i diameter), der findes her.

193
Q

Er der flest erythrocyter, leukocyter eller Thrombocyter

A

der flest erythrocyter, da de udgør 39-59 % af blodet, derefter thrombocyter og så leukocyter.

194
Q

Leukocyter (hvide blodlegemer) antal hos hund og kat

A

Hund 6,5-18,1 x 10°/l blod

Kat: 5,5 - 19,5 x 10°/l blod

195
Q

Antal thrombocyter (blodplader)

A

200.000-500.000 pr. µl blod hos hund og 190.000-430.000 pr. µl blod hos kat.

196
Q

Antal af erythrocyter (hæmatokritværdi) procentvis:

A

Hund: 39-59 %
Kat: 24-42 %

197
Q

Hvad er thrombocyters funktion?

A

Thrombocyter har en vigtig funktion i blodets evne til at koagulere (størkne). Mangel på thrombocyter vil derfor kunne give øget blødningstendes.

198
Q

Hvad skal der foruden thrombocyter bruges for at blodet kan koagulere og hvor kommer det fra?

A

Fibrin

Dannes ved behov ved aktivering af koagulationskaskaden.

199
Q

Beskriv, hvad det er, der sker når blodet koagulerer.

A

Blodets koagulation (størkning) er et samspil mellem karvævet, blodet celler og plasmaet.

200
Q

Hvordan kan blodets thrombocyttal bestemmes?

A 
Elektronisk vej (QBC V-analyse)  
Manuel tælling i Bürker-Türk tællekammer 
Vurdere trombocyttallet i en blodudstrygning
201
Q

Hvordan kan antallet af thrombocyter vurderes i et blodudstrygningspræperat?

A

Hvis man minimum kan se 5 thrombocyter ved 100X forstørrelse i ens synsfelt, er antallet ikke for lavt og det er dermed en god blodudstrygning.

202
Q

Hvilke tests kan laves for at undersøge blodets koagulationsevne?

A

Bestemme thrombocyttal

203
Q

Blodudstrygning blodet stabiliseres med

A

EDTA, fordi det er det mest skånsomme for blodet

Lab 5 hf (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions