Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Kvantitativ metode > Kvantitativ metode > Flashcards

Kvantitativ metode Flashcards

1
Q

Hypoteser

A

Forklaringer på vores observationer  kan blive til teori efter gentagende tests, observationer og eksperimenter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

T-test

A

Test forskellene på to grupper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Flokdyr / flokadfærd

A

En flok er, når individer påvirker hinanden og skaber en fælles leder gennem interaktion. Det er svært at måle, hvordan flokken påvirker deres beslutninger. Man bruger andres adfærd til at give en tendens og påvirke sin egen adfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

ligemeget

A

Brug af andres handlinger som informationskilde til at vejlede adfærd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Intensitet

A

Hyppigheden er investeringer på investeringstidspunktet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Persistens

A

Investeringens varighed på investeringstidspunktet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskrivende statistik

A

Opsummerer indsamlede data, eks. gennemsnit og procenter. Herunder mean, median, mode, skew, kurtosis osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Inferentiel statistik

A

Metoder til at træffe beslutninger eller forudsigelser om en befolkning baseret på data indhentet fra stikprøve. Drager konklusioner om en population baseret på stikprøven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Convenience samples

A

Prøver der er let tilgængelige men som ikke er repræsentative i populationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Null hypotese

A

Der er ikke en association mellem de undersøgte variabler = der er ingen signifikant sammenhæng mellem højt fysisk aktivitets niveau og bedre søvnkvalitet. Falsifikation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Alternativ hypotese

A

Der er en association mellem de undersøgte variabler = Der er en positiv sammenhæng mellem højt fysisk aktivitetsniveau og bedre søvnkvalitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Videnskabsteori – positivistisk tilgangsmål

A
  • skabe viden som kan generaliseres over tid og sted
  • udvikle modeller der kan forklare verden omkring os
  • ved at forstå verden omkring os kan vi forebygge ting vi ikke vil have skal ske, og frembringe det vi vil have sker.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Ontologi

A

Læren om det verden består af, hvordan verden ser ud.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Epistemologi

A

Læren omkring hvordan vi erkender og opnår viden omkring hvordan vi ser verden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Positivisme

A

Verden er observerbar og målbar. Der er faste målefaconer vi kan bruge at forstå verden bedre. Her er kvantitativ metode stærkest. Når vi kan måle og veje kan vi lave forudsigelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Relativisme

A

Verden er socialt konstrueret, vi er med til at skabe verden. Verden konstrueres gennem vores handlinger. Afhænger af kontekster.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Induktiv verifikation

A

Tests udformes for at verificere en teori. Man laver tests for at bevise om det man tror på er rigtigt. Bottom-up tilgang, kan ikke give absolut sikkerhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Deduktiv falsifikation – Karl Popper

A

Vi laver tests for at modbevise vores teori. Overlever teorien nok forsøg på falsificering kan den overleve. Relaterer sig til Darwin. Kun de stærkeste overlever. Her fraskilles de gode og dårlige teorier sig fra hinanden. Top-down tilgang, finder fejl for at afkræfte teorier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Adfærdspåvirkning

A
  • Folk vil hellere vælge ting i øjenhøjde
  • Associerede varer sammen
  • De hyppigst købte varer placeres langt fra hinanden så man ser mest muligt
  • Selvkontrol, reaktion på impulser.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Antecendents

A

Det der kom før den bestemte adfærd jeg vil undersøge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Afhængig variable

A

Det vi er interesseret i at måle = søvnkvalitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Uafhængig variable

A

Det vi tror påvirker den afhængige variable = fysisk aktivitetsniveau.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Kontrol variable

A

En variabel der holdes konstant for at isolere effekten af de uafhængige variabler = køn, alder, børn, fysisk handicap.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Medierende variable

A

Noget der transmitterer en effekt fra den uafhængige variable videre til den afhængige variable.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Modererende variable

A

Påvirker styrken af sammenhængen mellem den uafhængige og afhængige variable.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

P-værdi

A

Sandsynligheden for at der ikke er en tilfældig sammenhæng mellem variabler. Jo flere stjerner, jo mindre p-værdi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Effekt

A

Hvor stor er sammenhængen mellem to variabler ud fra p-værdien. Jo større effekt desto mere interessant.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Ikke-signifikant

A

Tilfældigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Befolkning

A

Den gruppe mennesker man ønsker at undersøge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Stikprøve

A

Udvælgelse fra befolkning som man drager inferens på, delmængde af en population.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Inferens

A

Vi tager en stikprøve analyse på en mindre gruppe mennesker fra befolkningen vi vil undersøge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Randomisering

A

Folk skal vælges tilfældigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Populationsstørrelse

A

Påvirker stikprøvestørrelsen. Jo mere specifik din population er, jo mere specifik skal din stikprøve være.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Validitet

A

Måler du hvad du forsøger at måle?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Reliabilitet

A

Får du ensartede resultater?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Nominalt måleniveau

A

Kategorisering uden rangorden, køn, nationalitet osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Ordinalt måleniveau

A

Rangordning uden faste intervaller, måleafstanden er vagt defineret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Interval måleniveau

A

Kan måles med lige mellemrum, men har ikke et nulpunkt der betyder ‘intet’.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Forholdstal/ratio måleniveau

A

Kan måles med lige mellemrum og har et nulpunkt der betyder ‘intet’.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Spurious correlation / falsk korrelation

A

Hvor data korrelerer med hinanden selvom det er totalt tilfældigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Kausalitet

A

Kan man sige hvad der gjorde at et fænomen opstod? Én ting påvirker en anden direkte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Statistik

A

Hvad får folk til at ændre adfærd?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Mønstre

A

Statistik hjælper os med at forstå fortiden og forudse fremtiden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Big data

A

Her ser vi ofte korrelationer, ikke nødvendigvis kausalitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Beskrivende statistik

A

Metoder til at opsummere indsamlede data.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Central grænsesætning (Central Limit Theory)

A

Når uafhængige variable opsummeres, tenderer deres normaliserede sum mod en normalfordeling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Fordelingsfunktion

A

Observationer er normalfordelt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Frekvensfordeling

A

Laves for at forstå vores data.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Skew

A

Om data har tendens til at klostre mod venstre eller højre for gennemsnittet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Kurtosis

A

Tykkelsen af halerne. Er fordelingen snæver eller bred?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Tommelfingerregel

A

Hvis værdierne for skew eller kurtosis er mindre end plus eller minus 1.0, er fordelingen normal.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Central tendens (3 mål)

A

Hvordan ligger vores gennemsnitlige data?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

The mean

A

Middelværdien eller gennemsnittet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

The median

A

Det talmæssige midtpunkt i dataene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

The mode

A

Typetallet. Den værdi der forekommer oftest i dataene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Varians

A

Forskellene der ligger i vores data.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Rækkevidde (range)

A

Forskellen mellem den mindste og største værdi i datasættet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Afvigelse (deviation)

A

Forskellen mellem observationen og stikprøvegennemsnittet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Standardafvigelse (standard deviation)

A

Gennemsnitlig variation eller afvigelse mellem de observerede værdier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Interkvartilområdet (IQR)

A

Der hvor 50% af dataen ligger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Boxplots

A

Viser den centrale tendens og visualiserer data.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Outliers

A

En usædvanlig observation, ekstreme værdier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Stratifikation

A

Opdeler befolkningen i mindre grupper og tager en fra hver gruppe.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Klyngeudvælgelse

A

Når man opdeler populationen i mindre grupper og udvælger en af disse klynger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Standardfejl

A

Hvor sikre kan vi være på vores resultat?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Konfidensinterval

A

Sandsynligheden for at den sande værdi man er interesseret i er repræsenteret i stikprøven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

P-værdi

A

Sandsynligheden for at det vi er nået frem til er tilfældigt genereret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Type 1 fejl

A

En falsk positiv. Opstår når null hypotesen forkastes selvom den er rigtig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Type 2 fejl

A

En falsk negativ. Vi tror der ikke er nogen effekt, selvom der faktisk er en effekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Teori

A

En måde at forsvare noget naturligt i den verden vi eksisterer i.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Værdien af en teori

A

Skaber en underliggende logik for hvordan vi forstår verden.

72
Q

Expectancy-value attitude model

A

Adfærd måles på baggrund af attituder.

73
Q

Enkel teori

A

Risikerer oversimplifikation eller at man går glip af nøgleårsagspåvirkninger på en beslutning.

74
Q

Kompleks teori

A

Kan blive analytisk ubrugelige da de ikke kan bruges empirisk.

75
Q

Konceptualisering

A

Oversætter vores generelle teorier til det element vi undersøger.

76
Q

Deduktiv forskning

A

Konceptualisering oversætter dele af en abstrakt teori til specifikke variabler og hypoteser.

77
Q

Induktiv forskning

A

Konceptualisering giver mening til relaterede observationer.

78
Q

Operationalisering

A

Processen hvor man oversætter hvad man vil undersøge til målbare konstruktioner i en undersøgelse.

79
Q

Analyseenhed

A

Det jeg ønsker at sige noget om når mit studie er færdigt.

80
Q

Observationsenhed

A

De variabler jeg observerer når jeg undersøger min analyseenhed.

81
Q

Ecological fejlslutning

A

Når man fortolker data på makroniveau som evidens for en bestemt type adfærd på mikroniveau.

82
Q

Reduktionistisk fejlslutning

A

Når man fortolker data på mikroniveau som evidens for en trend på makroniveau.

83
Q

Framing

A

Kommunikationsstrategi hvori man afgrænser opmærksomheden på bestemte aspekter af virkeligheden.

84
Q

Selection

A

Vælg et aspekt af en opfattet virkelighed.

85
Q

Salience

A

Gør aspektet af den opfattede virkelighed centralt igennem måden du kommunikerer.

86
Q

Resonans

A

Om publikum oplever en personlig forbindelse ved at skabe et budskab der resonerer med publikums værdier.

87
Q

Værdier

A

Noget vi bliver givet og noget vi opbygger baseret på oplevelser.

88
Q

Egoistiske værdisæt

A

Fokus på egenværdi.

89
Q

Altruistisk værdisæt

A

Man agerer miljømæssigt korrekt hvis man føler der er en social gevinst for ens medmennesker.

90
Q

Biosfærisk værdisæt

A

Man agerer miljømæssigt korrekt hvis det kommer miljøet eller dyr til gode.

91
Q

Udforskende undersøgelser

A

Søger indsigt i et fænomen som ikke mange kender til.

92
Q

Beskrivende undersøgelser

A

Beskriver et fænomen som helhed.

93
Q

Bekræftende undersøgelser

A

Søger at se hvilken effekt en.

94
Q

Biosfærisk værdisæt

A

Man agerer miljømæssigt korrekt hvis det kommer miljøet eller dyr til gode, herunder dyrevelfærd.

95
Q

Udforskende undersøgelser

A

Søger indsigt i et fænomen som ikke mange kender til. Prøver at forstå en bred vifte af årsager til folks adfærd.

96
Q

Bekræftende undersøgelser

A

Søger at se hvilken effekt en vis intention har på optagetheden af et produkt.

97
Q

Spørgeskema

A

Godt redskab til undersøgelser, hvor man kan undersøge mange dimensioner af et fænomen. Mindre egnet til undersøgelser hvor man ønsker at drage kausale konklusioner.

98
Q

Eksperiment

A

Hvor man kigger på 1 ting, bruges når man har bedre forståelse for et fænomen.

99
Q

Intern validitet

A

Spørgeskemaet måler hvad du har til hensigt at måle.

100
Q

Ekstern validitet

A

Forskningsresultater kan overføres til en større befolkning.

101
Q

Reliabilitet

A

Spørgeskemaet giver konsistente resultater under forskellige omstændigheder.

102
Q

Svarfrekvens

A

Varierer med undersøgelsestype, afsender, formål, bløde egenskaber.

103
Q

Systematisk bortfald

A

Når en bestemt gruppe eller type person ikke svarer eller hyppigt svarer.

104
Q

Få korrekte svar

A

Er deltageren informeret og kan huske? Er det svære spørgsmål?

105
Q

Følsom information

A

Seksuel adfærd, afhængighed, vold. Påvirker deltagerens vilje til at svare et spørgsmål.

106
Q

Informeret deltager

A

Når man bruger sprog der ikke er alment forståeligt.

107
Q

Kan deltageren huske?

A

Svære spørgsmål man ikke kan huske.

108
Q

Udformning af spørgsmål

A

Spørgsmål kan ikke omformuleres i et spørgeskema.

109
Q

Faktuel og demografiske datavariabler

A

Alder, indkomst og karakterer. Plejer at være korrekte.

110
Q

Holdnings- og meningsdatavariabler

A

Politiske holdninger, holdninger til fag. Kræver refleksion af deltageren.

111
Q

Adfærd og begivenhedsvariabler

A

Vi er dårlige til at huske hvordan vi opfører os.

112
Q

Likert-skala

A

Fremkalder holdninger.

113
Q

Hawthorne effekt

A

Du opfører dig anderledes hvis du tror du bliver overvåget.

114
Q

Grundlæggende karakteristika ved data

A

Hvor mange besvarelser? Hvor mange variabler i dataen?

115
Q

Data view

A

Oversigt over data. Hver linje er en variabel (respondent).

116
Q

Variable view

A

Oversigt over navne på variabler.

117
Q

Manglende værdier

A

Forekommer hvis der mangler svar.

118
Q

Tilfældigt manglende værdier

A

Spredte huller i dataen, manglende svar rundt omkring.

119
Q

Ikke-tilfældige manglende værdier

A

Hvis der er et meget manglende data i et enkelt spørgsmål.

120
Q

Aktiv kvalitets foranstaltning

A

Kontrolspørgsmål – folk skal svare bestemt på et spørgsmål.

121
Q

Sletning af respondenter

A

Hvis ikke spørgeskemaet er færdiggjort.

122
Q

Syntax

A

Siger hvad og hvordan man har udført noget i dataen.

123
Q

Compute variable

A

Når variabler lægges sammen for at konstatere nye variabler.

124
Q

Omkodning af variabler

A

Når data skal omkodes, enten til en variable man har eller en ny variable.

125
Q

Frekvenstabel

A

Giver indsigt i data.

126
Q

Dummy koder

A

Bruges til at omdanne kategorisk data til numerisk data.

127
Q

Multidimensionelle målevariable

A

Undersøger et komplekst fænomen.

128
Q

Pålidelighed

A

Folk bør svare pålideligt og konsekvent.

129
Q

Cronbachs Alpha

A

Går fra 0-1. Høje værdier er høj grad af konsistens.

130
Q

Binomial test

A

Bruges til meget simple forskningsspørgsmål.

131
Q

Pearson Chi-Squared

A

God til komplicerede forskningsspørgsmål.

132
Q

Normal distribution af Chi-square

A

Man er kun I det positive.

133
Q

Cramers V

A

Måler effektstørrelse.

134
Q

Kontinuerlige data

A

Interval måleniveau. Intet absolut nulpunkt.

135
Q

Middelværdi

A

Gennemsnittet bruges til at forstå noget meningsfyldt.

136
Q

One-sample t-test

A

Sammenlign stikprøve af observationer med et eksisterende gennemsnit.

137
Q

Independent sample t-test

A

Sammenlign gennemsnittet mellem to uafhængige grupper.

138
Q

Paired sample t-test

A

Sammenlign gennemsnittet i mellem samme variable.

139
Q

Levene’s test of equality of variances

A

Hvordan er variansen I data på to grupper?

140
Q

Welchs test

A

Hvis variansen ikke er ens, og man skal bruge en anden metode.

141
Q

Cohen’s D

A

Online hjemmeside til at undersøge effekt.

142
Q

Pearson korrelation: power

A

Bruges til at finde ud af hvor meget data man har brug for.

143
Q

Korrelation

A

Måler effekten af en sammenhæng.

144
Q

Pearson’s R

A

Ser hvordan to variabler er korreleret med hinanden.

145
Q

Korrelationskoefficienten R

A

Måler styrken og retningen af det lineære forhold.

146
Q

Lickert skala

A

Udsagn med svarmuligheder der går fra meget uenig til meget enig.

147
Q

Korrelationsanalyse

A

Scatterplot. Strukturelt hvordan dataene ser ud.

148
Q

Stærk sammenhæng

A

Dataene er tæt og snævert samlet.

149
Q

Svag sammenhæng

A

Dataene er spredt.

150
Q

Korrelationstabel

A

Præsenterer korrelationskoefficienterne.

151
Q

Spearman korrelation

A

Hvis målestokken kun har 3-4 trin.

152
Q

Bivariat regression

A

Hvor man forsøger at forudse ændringen i en værdi.

153
Q

Hældning

A

Repræsenterer mængden af ændring i Y som resultat af en enhedsstigning i X.

154
Q

Skæringspunkt

A

Hvor skærer regressionslinjen på y-aksen?

155
Q

Homoscedasticitet

A

Hvordan er data fordelt?

156
Q

Heteroscedasticitet

A

Når spredningen ikke er ensartet.

157
Q

Forskel på residualer og outliers

A

Residualer er der altid, outliers er når man bevæger sig langt væk.

158
Q

Eksperiment vs. spørgeskema

A

Eksperiment kan påvirke den uafhængige variabel.

159
Q

Interventionsgruppen

A

Her ændrer vi noget og kan observere adfærd.

160
Q

Kontrolgruppen

A

Her ændrer vi ikke noget.

161
Q

Within subject design

A

Alle får samme behandlinger.

162
Q

Between subject design

A

Forskellige behandlinger til forskellige grupper.

163
Q

Carryover effekt

A

En intervention kan påvirke den næste.

164
Q

Kontrolleret eksperiment

A

Du er lukket inde og isoleret overfor andre indtryk.

165
Q

Felteksperiment

A

Her oversættes eksperimentet til virkeligheden.

166
Q

Kvasi-eksperiment

A

Ingen kontrolgruppe.

167
Q

Online eksperiment

A

Man forsøger at genskabe købssituationer på nettet.

168
Q

Single blind

A

Personen er blind overfor hvad man tester.

169
Q

Dobbelt blind

A

Personen der giver drinken ved ikke hvad der er i.

170
Q

Multipel regression

A

Undersøger flere uafhængige variabler.

171
Q

Durbin-watson

A

Observationer skal være uafhængige af hinanden.

172
Q

Multikollinaritet

A

To uafhængige variabler korrelerer.

173
Q

Tolerance

A

Variation i en uafhængig variable som ikke er forklaret af de andre.

174
Q

Variance Inflation Factor (VIF)

A

Hvor meget af variansen af en uafhængig variabel er påvirket.

175
Q

Betakoefficienter

A

Beskriver hvordan en ændring i en uafhængig variable påvirker en afhængig variable.

176
Q

Ustandardiserede betakoefficienter

A

Den faktiske mængde en afhængig variable ændrer sig med.

177
Q

Standardiserede betakoefficienter

A

Viser ændringen i den afhængige variable i standardafvigelser.

Kvantitativ metode (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions