Kognitiv Psykologi Flashcards
Hvad er kognitiv psykologi?
Kognitiv psykologi studerer de processer hos mennesket, der har med perception, hukommelse, tænkning og sprog at gøre. Kognitiv psykologi interesserer sig for hvordan mennesket tolker og forsøger at skabe mening i de ydre stimuli.
Hvad går Hermann Ebbinghaus berømte forskning ud på? (Tysk psykolog)
Hans forskning omhandler glemsel og hukommelsesfunktioner. I sit eksperiment undersøgte han menneskets evne til at huske (genkalde) verbalt materiale.
Hans eksperiment gik ud på at lære en liste af meningsløse stavelser udenad. Han kom til den konklusion at man huskede bedre hvis man spredte repetitionerne over en længere periode i stedet for at repetere igen og igen uden pauser.
Et andet studie viste at mange af ordene på listen blev glemt i de første dage efter indlæringen, men derefter “faldt” glemslen, så der var ikke stor forskel på, hvor meget man huskede efter en uge og efter en måned.
Indenfor den kognitive psykologi taler man om grænsen for korttidshukommelsen? Hvad menes der med dette?
Hjernen kan kun huske 7 +- 2 enheder ad gangen.
Hvad går Frederic Bartlett’s forskning ud på? (britisk psykolog)
Bartlett mente at ting der er meningsfulde for os er lettere at huske.
I sin forskning gav Bartlett forsøgspersonerne små beretninger og historier som de skulle prøve at huske. Forsøget viste at de selv efter længere tid var i stand til at huske historierne. Dette viste at mennesket var langt bedre til at huske information når det var meningsfuldt og organiseret, som fx. ord og sætninger.
Hans forsøg viste dog også at forsøgspersonerne havde en tendens til at lave om på historier som var lød fremmede for dem. Som eksempel lod han en gruppe forsøgspersoner læse en indianerhistorie. Derefter skulle de genfortælle historien. Det viste sig at der var mange ting som de glemte eller lavede om på, netop fordi det var fremmed for dem og ikke meningsfuldt. Det de læste passede ikke ind i deres kulturelle baggrund og derfor lavede de helt ubevidst om på historien, så det gav mening for dem.
Hvad har Ebbinghaus’ og Bartlett’s forsøg tilfælles?
Begge psykologers eksperimenter lever ikke op til nutidens krav til eksperimenter, da der er risiko for subjektivt tolkning. Dog er deres resultater senere hen blevet bekræftet af andre undersøgelser.
Hvilket andet forsøg understøtter Bartlestt’s forskning?
Brewer og Treyens forsøg fra 1981 understøtter Bartlett’s forskning. Forsøget gik ud på at 30 personer blev én efter én ledt ind i et rum hvor de skulle vente i 30 sekunder hver. Rummet blev omtalt som et kontor/arbejdsrum. Når de 30 sekunder var gået blev der spurgt, hvad der var i rummet. Mange brugte deres kognitive skemaer om et kontor og nævnte b.la. nogle ting som slet ikke var i rummet, som fx bøger.
Dette bekræfter Bartlett’s teori om at mennesker stræber efter mening og ser verden gennem kognitive skemaer. Dvs. at man sjældent husker begivenheder som de var, men ubevidst laver om på dem, så de passer bedre til vores forventninger.
Hvad er selektiv opmærksomhed?
Selektiv opmærksomhed betyder at vi til enhver tid kan flytte vores opmærksomhed, og vælge hvad vi vil have fokus på. Dog sker udvælgelsen for det meste uden at vi tænker over det.
Eksempel: Eksempelvis bruger vi selektiv opmærksomhed når vi læser, fordi vi kun har fokus på bogstaverne og ikke på den hvide baggrund.
Hvad er Automatiske processer?
Vaner - vi er ikke længere bevidste om hvad vi gør, vi gør det bare. F.eks. At lukke en dør, og slukke et lys. Vi kender til det i forvejen. Den automatiske proces minder om “Top down” proces, da top down handler om de forventer og erfaringer vi her, hvilket ligger meget op til den automatiske proces. et eksempel på dette kunne være, at tage tøj på.
Hvad er Kontrollerede processer?
Sanseindtryk - fokuserer på situationen, vi bruger vores frivillige og bevidste fokuserede opmærksomhed. Denne proces minder i den grad om “bottom up” processen, da man her har fokus på sanser og omverdenen, hvilket lægger op til den kontrollerede proces. Et eksempel på dette kunne være, at lære at køre bil, hvilket senere hen bliver til en automatisk proces. Man bruger desuden sin selektive opmærksomhed, da vi vælger hvor vi drager vores opmærksomhed hen, og hvor vi ikke gør - det kommer især i spil når vi skal lære noget nyt.
Hvad er perception?
Vores fortolkning af virkeligheden. Hvor god man er til at opfatte hvad der sker omkring en.
Vores perception er evnen til at fortolke det vi sanser.
Eksempel: alt efter hvilket humør man er i, kan man opfatte ting forskelligt.
Hvad er “delt opmærksomhed”?
Det er når man multitasker og ikke kan holde fuldt fokus på det hele, så man har delt opmærksomhed. Det er ikke svært at gøre flere ting samtidig hvis det består af automatiserede processer.
Hvad betyder “uopmærksom blindhed”?
Når vi i visse tilfælde er så optaget af bestemte ting i en situation, at vi ikke lægger mærke til andre ting i situationen.
(Ligesom den video hvor vi skulle tælle hvor mange gange en basketbold blev kastet rundt mellem 9 basketspillere, hvor vi ikke lagde mærke til ham i gorilla kostumet der moonwalkede gennem flokken)
Hvad er ”top down”-processer og hvornår benytter vi dem?
Top down processer er de erfaringer, behov, forventninger og den viden, vi møder objekterne med. Vi bruger især top-down processer, når noget står uklart, og vi er nødt til at bruge vores viden til at slutte os til sammenhænge. Et eksempel kunne være, hvis man i undervisningen har om et nyt emne, som kan referere til vores erfaring. Så vi kan opnå en bedre sammenhæng og forståelse
af det emne.
Hvad er ”bottom up”-processer og hvornår benytter vi dem?
Bottom up processer benytter vi når vi får informationer udefra via vores sanser. Det minder os om de kontrollerede processer. Et eksempel kunne være en første arbejdsdag. Man møder op på et nyt arbejdssted, som i forvejen er uvant for denne person.
Forklar den såkaldte Rosenthal-effekt, herunder eksperimentet.
Rosenthal-effekten, Pygmalion-effekten eller selvopfyldende profeti er det psykologiske fænomen, at jo større tro eller forventninger man har til en person, ofte børn og studerende, desto bedre fungerer de. Rosenthal-effekten er evident.
Robert Rosenthal ville undersøge forholdet mellem lærers forventninger og elevers præstationer. Der blev foretaget en IQ-test af eleverne fra 1.-6. klasse, og man fortalte lærerne hvilke elever der havde størst potentiale til at forbedre sig i løbet af året. I slutningen af året blev der taget en ny test, og det viste sig, at de elever som lærerne havde fået navnene på også havde forbedret sig markant mere end de andre. Gjaldt især eleverne i 1. og 2. klasse (her udvikler man sig meget, grundlæggelsen til ens skolegang fastlægges og man er i højere grad afhængig af voksne figurer ift. de ældre elever).
