Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Klinisk Tandtekniker Sem. 3 > KOF > Flashcards

KOF Flashcards

1
Q

Hvad er tyggeorganets væsentligste funktion?

A
  1. Tygning
  2. Synkning
  3. Tale
    Spytsekretion, smags- og lugtesans er funktioner der også er relateret til tyggeorganet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn nogle parafunktioner der er relateret til tyggeorganet.

A
  1. Tandskæren
  2. Tandpres
  3. Tungepres
  4. Kindbidning
  5. Tygning i fremmedlegemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Tyggeorganet kan frembringe meget stor kraft, og tyggemusklerne kan generere større kraft end andre muskelgrupper. Giv nogle eksempler.

A
  1. Man er i stand til at knuse en nød med skal.

2. Man kan løfte sin egen vægt med kæberne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Tyggekraften tilpasses det fødeemne man bearbejder. Hvordan sker dette?

A

Ved hjælp af signaler, der går fra receptorer i musklerne og til centralnervesystemet som sender besked til musklerne om, hvor stor en kraft, der skal bruges ved tygning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Ved tygning af almindelig mad bruger tyggeorganets muskler ikke deres maximale kapacitet, men hvor meget?

A

Tyggeorganets muskler bruger kun 30-40% af deres kapacitet ved tygning af almindelig mad.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor meget bidkraft har folk med velfungerende helproteser?

A

Folk med velfungerende proteser har kun 50% af deres oprindelige bidkraft.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad har det af betydning for folk med helproteser, at de kun har 50% af deres oprindelige bidkraft?

A

At helprotesebærere må tygge maden flere gange end betandede personer for at opnå samme effekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Har alder i sig selv en betydning for tyggekraften?

A

Nej. Alder har ingen betydning for tyggekraften.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er tungens funktion under tygning?

A
  1. At placere maden mellem tænderne så den kan tygges.
  2. At forme den tyggede mad.
  3. Føre den tyggede mad ned i svælget.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad hedder spyt på latin?

A

Saliva

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor produceres spyt (Saliva)?

A

Saliva produceres dels i de 3 store spytkirtler og dels i de små spytkirtler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nævn de 3 store spytkirtler.

A
  1. Glandula Sublingualis
  2. Glandula Submandibularis
  3. Glandula Parotis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor mange procent spyt producerer de 3 store spytkirtler?

A

90% af spytmængden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor mange procent spyt producerer de små spytkirtler?

A

10% af spytmængden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor findes de små spytkirtler i slimhinden?

A
  1. Ganen
  2. Kinderne
  3. Læberne
  4. Tungen
  5. Retromolært
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvor meget er normaproduktionen af spyt på en dag?

A

1/2 - 1 liter pr. Dag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad bestemmer om spyttet er serøst eller mucøst?

A

Mængden af muciner i spyttet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilken effekt har muciner i spyttet?

A

Muciner har en smørende og beskyttende effekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Spytsekretionen reguleres af hvad..?

A

Af det autonome nervesystem i forbindelse med lugt, smag og tygning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Spyttets funktion er essentiel for at opretholde sunde forhold i munden. Giv nogle eksempler på dette.

A
  1. Rensning af mundhulen for madrester og mikroorganismer.
  2. Beskyttelse og smøring af tænder og slimhinder.
  3. Antimikrobiel betydning for cariesprocessen.
  4. Tygning, synkning, tale, fordøjelse og smagsopfattelse.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad hedder mundtørhed på latin?

A

Xerostomi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan føles mundtørhed (Xerostomi) for patienterne?

A

Xerostomi er det patienter føler ved nedsat spytsekretion. Slimhinderne føles tørre og ømme. Det kan opleves som en brændende fornemmelse og man kan have problemer med at tygge og synke maden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvorfor kan mundtørhed (Xerostomi) være problematisk for protesebærere?

A

Det kan være sværere for en protesebære med helsæt at få proteserne til at sidde fast, da spyttets smørende funktion er formindsket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Har mundtørhed (Xerostomi) en effekt på smagssansen?

A

Ja, mundtørhed kan være medvirkende til at smagssansen kan være nedsat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvordan kan slimhinderne se ud ved mundtørhed (Xerostomi)?

A

Tør, rød og skinnende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvorfor forøges cariesforekomsten ved patienter med mundtørhed?

A

Fordi spytmængden er reduceret og dermed også spyttets evne til at forhindre caries i at opstå.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er de hyppigste årsager til mundtørhed (Xerostomi)?

A
  1. Medicinforbrug fx Antidepressiv, Retalin og Antihistamin.
  2. Stråle- og kemobehandling.
  3. Patienter med spytkirtelsygdomme fx spytsten eller tumordannelse i spytkirtlerne.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er Sjögrens Syndrom?

A

En kronisk betændelse som rammer kroppens kirtler. Den ses bla. hos patienter med gigtsygdomme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Ved hvilken sygdom er mundtørhed (Xerostomi) et klassisk symptom?

A

Hos patienter med Sjögrens Syndrom da denne sygdom rammer kroppens kirtler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er TMD en forkortelse for?

A

Temporomandibular Disorders (Dysfunktion)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad betyder/definere TMD (Temporomandibular Disorders/Dysfunktion)?

A

Det betyder, at der er en fejlfunktion eller en smertetilstand i området, der omfatter:
1. Kæbeleddet.
2. Kæbemuskulaturen og tilgrænsende væv.
TMD defineres som en samling af tilstande med smerter og/eller funktionsforstyrrelser i kæbeleddet og/eller kæbemuskulaturen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Tidligere så man patienter med bidfunktionelle afvigelser som årsag til TMD, men hvad viser senere års forskning?

A

Senere forskning viser, at bidfunktionen kun i visse tilfælde har sammenhæng med TMD. Faktisk kun 20-25%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvor mange procent af de TMD-patienter, der har symptomer fra kæbeled og kæbeledsmuskulaturen, er forårsaget af bidfunktionelle afvigelser (Malokklusion)

A

Kun 20-25% er forårsaget af malokklusion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad betyder malokklusion?

A

Bidfunktionelle afvigelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad har en TMD-patient typisk problemer med?

A
  1. Smerte
  2. Træthed
  3. Ubehag
  4. Nedsat funktion og bevægelighed og har behov for smertelindring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvor stor procentdel af TMD-patienter har symptomer der IKKE er forårsaget af malokklusion

A

75-80% af TMD-smerter eller fejlfunktion er af andre årsager end malokklusion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad har en bidfunktions-patient problemer med?

A
  1. Okklusion
  2. Afbidning
  3. Tygning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad kan en bidfunktions-patient have behov for?

A

En bidfunktions-patient kan have behov for okklusal genopbygning i form af:

  1. Kroner
  2. Broer
  3. Aftagelig protetik
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Epidemoilogi for TMD. Hvor stor en procentdel er forekomsten af TMD-patienter i befolkningen?

A

Forekomsten af TMD-patienter er omkring 10%. Der er her flest kvindlige TMD-patienter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

I hvilken aldersgruppe finder vi flest TMD-patienter?

A

30-40 år. Hos disse patienter er symptomerne så kraftige, at de opfatter sig selv som syge og ønsker behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad kan det have af konsekvens, at have en kronisk smertetilstand som TMD?

A
  1. Nedsat aktivitet i hverdagen.
  2. Påvirkning af arbejdslivet grundet sygefravær og nedsat effektivitet.
  3. Dårligt humør.
  4. Nedsat livskvalitet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Man kan inddele TMD-patienter i 2 grupper. Hvilke?

A
  1. Gruppen for patienter med akutte symptomer på TMD.

2. Gruppen for patienter med kroniske TMD-symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvad omfatter “Gruppen for patienter med akutte symptomer på TMD”? Og giv nogle eksempler på dette.

A

Gruppen for akutpatienter er den største, og disse patienter er oftest de nemmeste at behandle.

  1. Det kan fx være en patient med pludselig opståede smerter i kæbeleddet pga intens tyggegummitygning.
  2. Eller en patient der kommer med smerter i tænder og muskler, fordi han er begyndt at skære tænder grundet en stress-situation som fx eksamen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad omfatter “Gruppen for patienter med kroniske TMD-symptomer”?

A

Denne gruppe af patienter har kroniske smerter. Dvs. smerter som har varet mere end 3 måneder.
Disse er mere kompliceret at diagnosticere og behandle. Årsagen til TMD-symptomerne er her et sammenspil mellem flere årsager. Der er altså ikke tale om én enkelt årsag, men et samspil mellem flere faktorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Der findes mange mulige årsager til TMD. Nævn nogle faktorer der anses for at være medvirkende til udvikling af TMD.

A
  1. Gener
  2. Bruxisme
  3. Depression
  4. Hypermobilitet
  5. Somatisering (Tilstand hvor fysiske symptomer hænger sammen med psykologiske problemer)
  6. Traume
  7. Stress
  8. Hovedholdning
  9. Malokklusion
  10. Muskelhyperaktivitet
  11. Angst
  12. Infektioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Kan man udvikle TMD hvis man udelukkende er stresset. Eller udelukkende har krydsbid i den ene side?

A

Nej.
For at udvikle TMD kræver det en tilstedeværelse af flere faktorer. Man får ikke TMD fordi man er stresset. Heller ikke hvad man har krydsbid i den ene side.
Men hvis man har begge dele, kan man udvikle TMD.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad betyder det at: “Årsagen til udviklingen af TMD hos kroniske smertepatienter er multifaktoriel”?

A

At det er et samspil mellem flere årsager.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Årsagen til udviklingen af TMD hos patienter med kroniske smerter, er typisk et “samspil mellem flere årsager”. Hvad er et andet ord for dette?

A

Multifaktoriel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Talefunktionen adskiller mennesker fra dyr, og tale fremkommer i et samspil af tyggeorganets komponenter. Forklar hvordan.

A

Underkæben bevæges ved hjælp af tyggemusklerne, og med megen stor hastighed fra én position til en anden. Dette gør at man kan frembringe høje lyde som tale består af.
De præcise lydfrembringelser er et resultat af specifik motorisk styring af tunge og muskler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Tale er et kompliceret samspil mellem hvad? Og hvad er dette samspil styret af?

A 
Tale er et kompliceret samspil mellem: 
1. Muskler
2. Kæbeled
3. Tunge
4. Tænder
5. Nerver. 
Det er styret og programmeret af hjernen. Det er det mest avanceret viljestyrke bevægelsesmønster i det menneskelige legeme.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvilke tænder spiller den største rolle for udtalelse af ord? Og hvilken konsekvens kan det have ved mangel på samme?

A

Fortænderne har størst rolle og udtalelse af ord. Manglede fortænder, eller stort overbid, kan føre til læspelyde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad er “Parafunktioner” en betegnelse for?

A

Parafunktioner er en betegnelse for de funktioner i tyggeorganet, som ikke har en hensigtsmæssig eller gavnlig effekt for organismen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Funktioner i tyggeorganet, som ikke har en hensigtsmæssig eller gavnlig effekt for organismen betegnes som..?

A

Parafunktioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Giv eksempler på Parafunktioner i tyggeorganet.

A
  1. Tandskæren (Bruxisme)
  2. Tandpres (Bruxisme)
  3. Tungepres
  4. Kindbidning
  5. Læbesugning
  6. Tygning i fremmedlegemer (Hårnåle og kuglepenne)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad kan tungepres føre til?

A

Kan medføre at tungens siderande bliver guirlandeformede ved langvarig tungepres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvordan ser kindbidning ud på slimhinden?

A

Ses som hævelse, evt. rødme ud for tændernes okklusalflader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvad er “Fysiognomi” et udtryk for?

A

Ansigtsudtrykket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Et andet ord for ansigtsudtrykket er..?

A

Fysiognomi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad kan et meget aktivt tyggeorgan resultere i?

A

Markante og kraftige tyggemuskler (fx. Anders Fogh). Dette kaldes for muskelhypertrofi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvad er det modsatte af muskelhypertrofi, og hvor ses dette typisk?

A

Muskelatrofi. Ses typisk hos gamle sammenfaldne patienter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvad kalder man også ansigtsmusklerne?

A

De mimiske muskler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

De mimiske muskler kaldes også for..?

A

Ansigtsmusklerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Med mimikken kan man vise sindstilstande. Giv nogle eksempler.

A
  1. Sorg
  2. Glæde
  3. Begejstring
  4. Tristhed
  5. Skuffelse
  6. Vrede
  7. Angst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvad er forskellen på snorken og søvnapnø?

A

Snorken er lyde som følge af vibrationer i det bløde væv i svælget, grundet et fald i muskeltonus under søvn.
Søvnapnø er gentagende respirationsstop da der ikke kommer en tilstrækkelig mængde luft igennem luftrøret (Trachea).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvad står OSA for?

A

Obstruktiv Søvnapnø

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvordan defineres søvnapnø (OSA)?

A

OSA er defineret som gentagende respirationsstop under søvn. Der kommer ikke en tilstrækkelig mængde luft gennem luftrøret (Trachea) eller også er passagen helt afspærret.
Herved falder iltkoncentrationen i blodet, hjernen alarmeres og musklerne stimuleres så svælget åbnes og luften igen kan passere. Dette sker ofte med en høj, kraftig snorken. Patienten vågner, men registrere det ikke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvad kalder man også respirationsstop?

A

Apnøer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvad kalder man også apnøer?

A

Respirationsstop

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hvor længe kan respirationsstop (apnøer) vare?

A

10-50 sekunder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hvordan kan snorken og søvnapnø (OSA) forværres?

A

Med indtag af alkohol og beroligende medicin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvor mange procent af kvinder og mænd snorker? Og hvor mange af disse lider også af søvnapnø (OSA)?

A

Ca 40% af alle mænd snorker.
Ca 30% af alle kvinder snorker.
30-50% af de der snorker lider af OSA i større eller mindre grad.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hvad er de hyppigste årsager til snorken og søvnapnø (OSA)?

A
  1. Overvægt
  2. Forstørrede mandler og polypper
  3. Makroglossi (Meget stor tunge)
  4. Hævede smilhinder
  5. Skæv næseskillevæg
  6. Vækstafvigelser i ansigtet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvilke konsekvenser kan det have at lide af søvnapnø (OSA)?

A
  1. Træthed
  2. Morgenhovedpine
  3. Manglende energi
  4. Irritabilitet
  5. Socialt belastende
  6. Kan medføre ulykker i forbindelse med arbejde eller bilkørsel.
    Trætheden kan resultere i at patienten falder i søvn ved møder, i biografen og i bilen under bilkørsel.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvordan får man vurderet graden af træthed hos en OSA-patient (søvnapnø)?

A

Ved at udfylde diverse skemaer med relevante spørgsmål.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Hvad kan ubehandlet søvnapnø (OSA) medføre?

A

Kan medføre en kardiovaskulær belastning som kan forårsage forhøjet blodtryk, blodprop i hjerte og hjerne.
Det er også vist, at OSA-patienter har en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Før behandling af en OSA-patient sættes igang, skal der stilles en diagnose. Hvordan foretages denne?

A

Patienten kan undersøges på en søvnklinik eller få apparatur med hjem, der måler antallet af respirationsstop og iltmætningen i blodet under søvn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Nævn 2 slags behandlinger mod søvnapnø (OSA).

A
  1. CPAP-behandling

2. MAD-skinne behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Hvad står CPAP for, og hvilken slags behandling er det?

A

CPAP står for (Continuous Positive Airway Pressure) og er et apparat der sender luft med et lille overtryk ind i luftvejene, så de holdes åbne, og normal vejrtrækning etableres. Samtidig ophøre snorken.
Denne behandling bruges ofte til patienter med stor grad OSA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Hvordan fungere behandling af en OSA-patient med en MAD-skinne?

A

Hvis patienter har OSA i mindre grad eller kun lider af snorken, vælger man ofte MAD-skinne til behandling. MAD-skinne kaldes i daglig tale en snorkeskinne.
De findes i mange versioner, men fælles for den er, at de holder underkæben i en protruderet position. Tungen holdes væk fra den bløde gane og svælget, så de øvre luftveje holdes åbne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Hvad er vigtigt at undersøge grundigt inden man foretager behandling med snorkeskinne (MAD-skinne)?

A

Det er vigtigt man foretager en grundig undersøgelse af kæbeled og tyggemuskulatur, idet en ændring i underkæbens position vil kunne forværre eksisterende symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Hvilke strukturer foregår kæbeleddets bevægelser i samspil mellem?

A
  1. Knogleelementerne
  2. Discus Articularis
  3. Muskler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Hvilke 3 bevægelser foregår i kæbeleddet?

A
  1. Hængselbevægelse
  2. Glidebevægelse
  3. Rotationsbevægelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Hvor og hvordan sker hængselbevægelsen?

A

Denne sker når underkæben føres en smule nedad. Den drejer om en hængselakse der går fra side til side.
Bevægelsen sker i det nedre ledkammer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Hvor og hvordan sker glidebevægelsen (Translation)?

A

Denne sker når underkæben føres længere nedad. Her bevæger Caput Mandibulae sig fremad og ned ad Tuberculum Articulare. Denne bevægelse sker i det øvre ledkammer.
En gabebevægelse er en kombination af en hængsel- og en glidebevægelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Hvad kaldes Glidebevægelsen også?

A

Translation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

Hvordan sker rotationsbevægelsen?

A

Denne sker, når underkæben bevæges fra side til side. Underkæben drejer her om en vertikal akse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

De bevægelser underkæben udfører ved tygning og tale er en kombination af hvad?

A

Hængsel- glide og rotationsbevægelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

Hvilken funktion har Discus Articulare under bevægelse af underkæben, og hvilke mål har den?

A

Discus Articulare fungere som en støddæmper mellem leddene.

  1. Den centrale del er 1 mm tyk og er den hårdeste del.
  2. Den forreste del er 2 mm tyk.
  3. Den bagerste del er 3 mm tyk.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Hvorfor er den centrale del af Discus Articularis den hårdeste del?

A

Fordi trykket er størst på den centrale del, ved bevægelse i leddet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

Hvordan sidder Discus Articularis i kæbeleddet og hvordan er det forbundet?

A

Den er stramt bundet til Caput Mandibulae som en “kyse over hovedet” og følger med Processus Condylaris fremad ved gabning.
Bagtil er Discus fæstnet til ledkapslen med elastiske fibre (Det retrodiscale bånd). Fibrene trækker Discus tilbage på plads, når lukkebevægelsen går igang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

Hvad indeholder det retrodiscale bånd?

A
  1. Elastiske fibre

2. Nerver og kar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
92
Q

Hvordan er led-enderne i kæbeleddet udformet og hvilken effekt har dette?

A

Led-enderne er hårde og glatte. De bliver smurt af ledvæsken som får bevægelsen til at foregå friktionsfrit.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
93
Q

Hvordan foregår produktionen af ledvæsken i kæbeleddet?

A

Produktionen af ledvæsken stimuleres via aktivitet i leddet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
94
Q

Hvad hedder det kraftigste ligament i kæbeleddet?

A

Ligamentum Laterale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
95
Q

Smagssansen er relateret til smagsløg. Hvor finder vi smagsløg?

A
  1. Tungen
  2. Den bløde gane
  3. I svælget (Pharynx)
  4. På strubelåget (Epiglottis)
  5. I den øverste del af spiserøret (Oesophagus)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
96
Q

På tungen findes der 3 former for papiller, som indeholder smagsløg. Hvad hedder disse og hvor findes de?

A
  1. De Fungiforme papiller (Findes på tungens forreste 2/3 dele)
  2. De Circumvallate papiller (Findes på tungens bagerste 1/3 del)
  3. De Foliate papiller (Findes bagtil på tungens siderande)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
97
Q

Hvordan føres smagsstofferne til smagsløget?

A

Smagsløgene indeholder receptorer, der sender signal til hjernens smagscenter med besked om hvilken smagstype der er tale om.
Smagsstofferne skal opløses i vand eller spyt, og derefter føres til smalsporet i smagsløget.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
98
Q

Smagsresceptorerne på tungen kan opfatte 5 typer smag. Hvilke og hvor opfattes disse?

A
  1. Sødt (Tungespidsen)
  2. Salt (Forrest på sideranden)
  3. Surt (Bagerst på sideranden)
  4. Bittert (Bagerst)
  5. Umami
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
99
Q

Nævn et andet ord for Umami.

A

Mononatriumglutamat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
100
Q

Kan kaldes Umami (Mononatriumglutamat) også, og hvor anvendes denne især?

A

Kaldes også for “Det tredje krydderi”. Den anvendes især i det asiatiske køkken og i mange fødevare som smagsforstærkere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
101
Q

Giv eksempler på hvor vi findes Umami.

A
  1. Svampe
  2. Tomat
  3. Ost
  4. Kaffe
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
102
Q

I hvilke tilfælde kan man have nedsat smagssans?

A
  1. Infektioner (Forkælelse og influenza)
  2. Ved tumorer eller beskadiget smagscenter i centralnervesystemet.
  3. Behandling af kemoterapi eller stråler.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
103
Q

Hvad hedder lugtenerven på latin og hvor findes denne?

A

Bulbus Olfactorius. Denne ligger forrest på hjernens underside.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
104
Q

Smags- og lugtesansen er i funktion samtidig. Hvilken funktion har dette?

A
  1. Beskytter individet mod giftige stoffer

2. Bidrager til velsmag og livskvalitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
105
Q

Nævn et andet ord for tygning.

A

Mastikation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
106
Q

Hvilke strukturer i tyggeorganet er involveret under tygning?

A

Alle tyggeorganets strukturer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
107
Q

Hvad kaldes de gentagende bevægelser under tygning?

A

Tyggecyclus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
108
Q

Hvor længe gentages tyggecyclusen når man spiser?

A

Indtil maden har fået en passende konsistens ved findeling og iblanding af spyt. Herefter føres den bagud mod svælget (Pharynx) og synkefasen begynder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
109
Q

Hvordan føres maden bagud til synkefasen?

A

Ved hjælp af tunge og kindmuskler. Når maden passere ganebuerne, styres den videre til fordøjelsessystemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
110
Q

Hvordan styres fordøjelsessystemet?

A

Af det autonome nervesystem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
111
Q

Hvad hedder kæbeleddet på Latin?

A

Articulatio Temporomandibularis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
112
Q

Hvad er det der forbinder underkæben med kraniet?

A

Kæbeleddet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
113
Q

Hvor er kæbeleddet placeret?

A

Ca. 1 cm foran den ydre øregang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
114
Q

Hvilken slags led er kæbeleddet? Forklar hvorfor.

A

Kæbeleddet er et ægte led da der findes ledkamre (et øvre og nedre ledkammer) adskilt af en bruskskive (Discus Articulare)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
115
Q

Hvor finder vi knoglekomponenterne i kæbeleddet?

A
  1. På kraniets basis (Fossa Mandibularis og Tuberculum Articulare)
  2. På underkæben (Processus Condylaris og Processus Coronideus)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
116
Q

Hvad adskiller øvre og nedre ledkammer?

A

Discus Articulare

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
117
Q

Hvilke 2 dele består Processus Condylaris af?

A
  1. Halsen (Collum Mandibulae)

2. Hovedet (Caput Mandibulae)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
118
Q

De knogledele der indgår i kæbeleddet er beklædt med brusk. Hvad hedder denne brusk og hvilken type brusk er det?

A

Brusken hedder Fibrocartilago og er en meget bøjelig brusktype.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
119
Q

Hvilken slags brusk består Discus Articularis af?

A

Den samme som beklæder knogledelene i kæbeleddet. Fibrocartilago.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
120
Q

Hvor finder vi ledvæske i kæbeleddet, og hvordan ser denne ud?

A

Væsken findes i det øvre og nedre ledkammer. Væsken er en klar væske, der ligger sig som en tynd film over led-enderne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
121
Q

Hvad består kæbeledskapslen af?

A

Den består af relativt slap bindevæv, som forstærkes af ligamenter. Det største og kraftigste ligament hedder “Ligamentum Laterale”

122
Q

Hvor kommer nerveforsyningen i kæbeleddet fra?

A

Nervus Trigeminus

123
Q

Nævn de enkelte strukturer i kæbeleddet.

A
  1. Fossa Mandibularis
  2. Tuberculum Articulare
  3. Caput Mandibulae
  4. Collum Mandibulae
  5. Nedre ledkammer
  6. Øvre ledkammer
  7. M. Pterygoideus Lateralis (Øvre hoved)
  8. M. Pterygoideus Lateralis (Nedre hoved)
  9. Det retrodiscale bånd
  10. Discus Articularis
124
Q

Tyggeorganets muskler omfatter..?

A
  1. Tyggemusklerne
  2. Ansigtsmusklerne
  3. Tungebensmuskler
  4. Tunge,- gane og svælgmuskler
125
Q

Hvilke 3 gruppe muskler er tilknyttet til tyggeorganet.

A
  1. Halsens muskler
  2. Nakkens muskler
  3. Skuldrenes muskler
126
Q

Der er 4 tyggemuskler på hver side af hovedet. Hvad hedder disse 4?

A
  1. M. Masseter
  2. M. Temporalis
  3. M. Pterygoideus Lateralis
  4. M. Pterygoideus Medialis
127
Q

Forklar M. Masseters placering og form.

A
  1. M. Masseter dækker Ramus Mandibulae.
  2. Det er en firkantet kraftig muskel, som løber vertikalt.
  3. Den består af en overfladisk del (Den Superficielle del) og en dybereliggende del (Den Profunde del).
  4. Muskelfibrene i “den Superficielle del” løber nedad og bagud.
  5. Muskelfibrene i “den Profunde del” læber nedad.
  6. Den dækkes af en bindevævshinde kaldet “Facia Masseterica”
128
Q

Hvor udspringer og tilhæfter M. Masseter og hvilken funktion har den?

A

Udspring: Kindbensbuen (Arcus Zygomaticus)

Tilhæftning: Hæfter på det meste af lateralfladen af Ramus Mandibulae

Funktion: Kraftig lukkemuskel og trække UK fremad

129
Q

Forklar M. Temporalis placering og form.

A
  1. M. Temporalis ligger i tindingeregionen.
  2. Det er en vifteformet muskel med både vertikalt og horisontalt løbende fibre. De vertikale ligger i den forreste del, og de horisontale i den bagerste del.
  3. Den dækkes af bindevævshinden “Fascis Temporalis”
130
Q

Hvor udspringer og tilhæfter M. Temporalis og hvad er dens funktion?

A

Udspring: Kraniets sideflade.

Tilhæftning: Med en kraftig sene på det forreste fremspring på Mandibula (Processus Coronideus)

Funktion: Kraftig lukkemuskel og trækker UK bagud.

131
Q

Forklar M. Pterygoideus Lateralis placering og form.

A
  1. Ligger under kraniebasis.
  2. Trekantet muskel.
  3. Muskelfibrene ligger horisontalt, i modsætning til de øvrige tyggemuskler.
  4. Den består af et øvre hoved og et nedre hoved (Det nedre hoved er det største)
132
Q

Hvor udspringer og tilhæfter M. Pterygoideus Lateralis og hvad er dens funktion?

A

Udspring: Kraniebasis

Tilhæftning: Hæfter i kæbeleddet.
Det øvre hoved hæfter i kæbeledskapslen og på Discus Articularis
Det nedre hoved hæfter på Collum Mandibulae

Funktion: Trækker UK fremad og Lateralt. Er også aktiv ved gabebevægelser.

133
Q

Hvor forskydes UK hen hvis M. Pterygoideus Lateralis aktiveres i venstre side?

A

Til højre. UK skyder altid mod den modsatte side end M. Pterygoideus Lateralis aktiveres.

134
Q

Forklar M. Pterygoideus Medialis placering og form.

A
  1. Ligger på medialfladen af Ramus Mandibula.
  2. Tyk firkantet muskel hvis fibre løber nedad og bagud.
  3. Sammen med M. Masseter danner den en muskelslynge om den nederst bagerste del af Ramus Mandibula.
  4. Sammen med M. Pterygoideus Lateralis danner den en muskelvæv kaldet “Pterygoideermuren”
135
Q

Hvor udspringer og tilhæfter M. Pterygoideus Medialis og hvad er dens funktion?

A

Udspring: Kraniebasis

Tilhæftning: Medialsiden af Ramus Mandibulae umiddelbart over Angulus Mandibulae.

Funktion: Lukkemuskel. Sammen med andre muskler er den med til at trække UK fremad.

136
Q

Hvad er fælles for de 4 tyggemuskler?

A

De udspringer fra kraniet og hæfter på Mandibulae.

137
Q

Hvilke af de 4 tyggemuskler, er de 2 største?

A

M. Temporalis og M. Masseter

138
Q

Hvilke 2 tyggemuskler er nemmest at undersøge og iagttage og hvorfor?

A

M. Temporalis og M. Masseter.
Disse er de 2 største tyggemuskler og ligger begge på ydersiden af hovedet, derfor er de nemmere at undersøge med måleapparatur.

139
Q

Musklerne udfører 5 slags bevægelser. Hvad hedder disse?

A
  1. Elevation
  2. Depression
  3. Protrusion
  4. Retrusion
  5. Laterotation
140
Q

OK og UK har forskellig facon og størrelse. Forklar forskellen.

A

OK har form som en halv cirkel.

UK er U-formet og smallere end OK

141
Q

Hvad kalder man den position hvor der er flest muligt kontakter mellem tænderne?

A

Intercuspidationsposition (IP)

142
Q

Hvad er “Morfologisk Okklusion” en beskrivelse af?

A

En beskrivelse af hvordan tænderne i UK står i relation til tænderne i OK når tænderne befinder sig i IP.

143
Q

Morfologisk okklusion kan beskrives i 3 forskellige plan. Hvilke?

A
  1. Saggital Plan (Retningen fremad og bagud)
  2. Vertikale Plan (Retningen op og ned)
  3. Transversale Plan (Retningen side til side)
144
Q

Beskriv molarernes saggitale relationer.

A
  1. Her ser man altid på underkæbens 6’ers position i forhold til overkæbens 6’er. I mangel af disse ser man i stedet på 3’ernes position i UK og OK.
  2. Der er 3 typer morfologisk okklusion i det saggitale plan. Neutral, Distal og Mesial okklusion.
145
Q

Forklar neutral okklusion.

A

Her bider den mesio-faciale cuspis på overkæbens 6’er ned i den mesio-faciale sulcus i underkæbens 6’er.

146
Q

Forklar Distal Okklusion.

A

Her sidder underkæbens 6’er forskudt distalt i forhold til overkæbens 6’er

147
Q

Forklar Mesial okklusion.

A

Her sidder underkæbens 6’er forskudt mesialt i forhold til overkæbens 6’er

148
Q

Ved Distal og mesial okklusion skal der være en vis afstand før denne registreres. Hvor stor afstand skal denne være?

A

Mindst en halv cuspisbredde før den registreres

149
Q

Beskriv incisivernes saggitale relationer.

A
  1. Ved normale relationer bider OK incisiverne lidt ned over UK incisiverne.
  2. Overbiddet i saggital retning kaldes det horisontale overbid og er i gennemsnit 3,5 mm
  3. Når det horisontale overbid er 6 mm eller større betegnes det som extremt maxillært overbid.
  4. Det kaldes ligebid når incisiverne i OK og UK bider sammen på incisalkanterne.
  5. Når alle UK incisiverne bider foran OK incisiverne kaldes det underbid eller Mandibulært overbid.
150
Q

Hvad er invertering?

A

Hvis 1, 2 eller 3 UK incisiver bider foran OK incisiverne

151
Q

Hvad kalder med et overbid der er 6 mm eller større?

A

Extremt Maxillært Overbid

152
Q

Hvad kan man også kalde et underbid?

A

Mandibulært overbid

153
Q

Hvor mange mm er det horisontale overbid i gennemsnit?

154
Q

Beskriv sidesegmenternes vertikale relationer.

A
  1. Ved normale relationer er der kontakt mellem tænderne i OK og UK.
  2. Når en tand ikke har kontakt med antagonisten står tanden i infraokklusion.
  3. Hvis der er flere tænder der ikke når okklusalplanet, er der lateralt åbent bid.
  4. Hvis en tand er elongeret og går ned over okklusalplanet er den i supraokklusion.
155
Q

Hvad kaldes det når en tand ikke har kontakt med antagonisten?

A

Så står tanden i infraokklusion

156
Q

Hvad kaldes det når en tand er elongeret og når ned over okklusalplanet?

A

At den er i supraokklusion.

157
Q

Beskriv incisivernes vertikale relationer.

A
  1. Ved normale relationer bider OK incisiverne ned over UK incisiverne og dækker i gennemsnit 2,5 mm af facialfladen af UK incisiverne.
  2. Når OK incisiverne dækker mere end 4,5 mm af UK incisiverne kaldes det “dybt bid”
  3. Når OK incisiverne dækker UK incisiverne fuldstændigt, kaldes det for “dæk bid”.
  4. Hvis der er luft mellem incisalkanterne er der åbent bid i fronten.
158
Q

Hvad er det vertikale overbid i gennemsnit?

159
Q

Hvad taler vi om, når OK incisiverne dækker mere end 4,5 mm af UK incisiverne?

160
Q

Beskriv sidesegmenternes transversale relationer.

A
  1. Ved normale relationer bider de faciale cuspis i OK ud over de faciale cuspis i UK.
  2. Når de faciale cuspis i OK bider inden for de faciale cuspis i UK, er der krydsbid.
  3. Der kan også bare være enkelte tænder der står i krydsbid.
  4. Hvis der er krydsbid i hele den ene side, taler man om unilateralt krydsbid.
  5. Når tænderne bider forbi hinanden uden kontakt på okklusalfladerne, står de i saksbid.
161
Q

Hvad betyder unilateralt krydsbid?

A

At der er krydsbid i hele den ene side hos patienten.

162
Q

Beskriv incisivernes transversale relationer.

A
  1. De transversale relationer i fronten bedømmes ud fra midtlinjen.
  2. Midtlinjen i OK og UK kan være sammenfaldende eller UK’s midtlinje kan være forskudt til højre eller venstre.
163
Q

Hvad kaldes de sammenbidsforhold der afviger fra de normale relationer (både saggitalt, vertikalt og transversalt)?

A

Malokklusion

164
Q

Hvis der er ringe plads til tænderne vil de enten kippe eller rotere. Hvilken stilling står de så i?

A

Trangstilling

165
Q

Hvad er det modsatte af trangstilling?

A

Spredtstilling

166
Q

Hvad betyder det hvis tænderne står i spredtstilling?

A

Når der er mellemrum mellem tænderne (Diastemata)

167
Q

Hvad kaldes mellemrummet mellem 1+1?

A

Diastema Mediale

168
Q

Hvordan foregår/løber den “normale gabebevægelse”?

A

Her følges Discus og Processus Condylaris ad under hele åbne- og lukkebevægelsen.
Discus er stramt bundet til condylen som en “kyse på hovedet”.
OK og UK incisivernes midtlinjer står lige overfor hinanden når patienten betragtes forfra.
Gabebevægelsen er symmetrisk.

169
Q

Forklar “Discusdisplacering med reduktion (korrektion)” og giv et eksempel.

A

Dette er en discusforskydning hvor Discus og Processus Condylaris kun bevæges samtidig en del af vejen.

  1. Discus kan fx ligge foran condylen i IP.
  2. Når patienten gaber op ligger Discus stadig foran condylen i begyndelsen af gabebevægelsen.
  3. Herefter hopper condylen ind under Discus med et klik.
  4. Ved lukkebevægelsen følges Discus og condylen ad indtil kort før IP.
  5. Lige inden IP vil condylen hoppe tilbage bagved Discus med et klik.
  6. Incisivernes midtlinjer vil være forskudt i størstedelen af åbne- og lukkebevægelsen, men korrekt i IP og MG.
170
Q

Forklar “Discusdisplacering uden reduktion”.

A

Her ligger Discus foran condylen i hele åbne- og lukke bevægelsen. Der er her ingen reduktion (Korrektion).

  1. Discus ligger foran Processus Condylaris både i IP og i hele åbne og lukkebevægelsen.
  2. Dette kaldes også en discusforskydning med låsning.
  3. Condylen kan ikke komme forbi bagkanten af Discus.
  4. Gabeevnen er nedsat
  5. Bevægelsen bliver asymmetrisk
  6. Når patienten betragtes forfra, ser man, at underkæben slår ud til den side, hvor Discus spærrer. (UK devierer til den syge side)
171
Q

Hvad kalder man også “Discusdisplacering uden reduktion”?

A

Discusforskydning med låsning

172
Q

Hvad vil det sige at “Underkæben devierer til den syge side”?

A

Når underkæben slår ud mod den side hvor Discus spærre som ved Discusdisplacering uden reduktion.

173
Q

Hvad er Degenerative ledforandringer?

A

Forandringer i led som kan ses på fx røngten eller scanning.

174
Q

Hvad hedder inflammation i kæbeleddet på latin?

A

Arthritis Articulationis Temporomandibularis

175
Q

Hvad er Arthritis Articulationis Temporomandibularis, og hvor forekommer denne?

A

Inflammation i kæbeleddet. Det er en betændelsestilstand der forekommer hos patienter med ledgigt.

176
Q

Hvad hedder ledgigt på latin?

A

Rheumatoid Arthritis

177
Q

Hvad er Rheumatoid Arthritis?

178
Q

Hvordan ser ledgigt (Rheumatoid Arthritis) ud på et røntgenbillede?

A

Her kan man se at der er sket en nedbrydning af brusk- og knoglevævet (En degenerativ forandring).

179
Q

Hvordan ser ledgigt i kæbeleddet ud på et røntgenbillede?

A

Her kan man se at både Processus Condylaris og Tuberculum Articulare’s udformning er forandret. Begge disse knogledele er forandret og blevet mere flade og ender i en spids.

180
Q

Hvordan vil bevægelse af underkæben lyde og forløbe hos patienter med ledgigt?

A

Det vil lyde som gruslyde (krepitation).

Gabe- og lukkebevægelsen vil ofte være ujævnt forløbende med låsninger og ofte med smerter.

181
Q

Hvilke konsekvenser kan det have for en patient at have ledgigt i kæbeleddet?

A
  1. Kan føre til at patienten ikke længere bider normalt sammen.
  2. Patienten kan udvikle åbent bid i fronten og i sidesegmenterne.
182
Q

Hvad kaldes slidgigt i kæbeleddet på latin?

A

Arthrosis Articulationis Temporomandibularis

183
Q

Hvad er Arthrosis Articulationis Temporomandibularis?

A

Slidgigt i kæbeleddet

184
Q

Hvordan ser slidgigt i kæbeleddet (Arthrosis Articulationis Temporomandibularis) ud?

A

Hos patienter med Artrose er ledbrusken slidt helt eller delvist væk. Discus er slidt igennem og ledfladerne var ændret form.

185
Q

Hvordan lyder og føles slidgigt i kæbeleddet ved bevægelse?

A

Ved bevægelse af UK er det gruslyde (Krepitation). Man kan have degenerative forandringer i kæbeleddet med eller uden smerte

186
Q

Giv en kort forklaring på hovedpine.

A
  1. Hovedpine er den hyppigst forekommende lidelse og næsten alle har erfaring med hovedpine.
  2. Hovedpine kan være godartede lidelser som spændingshovedpine.
  3. Hovedpine kan være symptom på en livstruende tilstand som fx en hjernetumor.
  4. Hovedpine er blandt de 10 mest invaliderende sygdomme.
187
Q

Hvilke konsekvenser kan det have for patienten og patientens omgivelser at denne lider af hovedpine?

A
  1. Hovepine kan forringe patientens livskvalitet.

2. Hovedpinen kan være til stor belastning for patientens omgivelser (familie, arbejdsplads, kollegaer osv)

188
Q

Nævn de mest almindelige hovedpinesygdomme.

A
  1. Spændingshovedpine
  2. Migræne
  3. Klyngehovedpine
  4. Medicinoverforbrugshovedpine
  5. Trigeminusneuralgi (Ikke en af de mest almindelige)
189
Q

Hvor mange danskere har søgt læge pga. hovedpine?

A

Hver 3. Dansker

190
Q

Hvor stor en procentdel af den europæriske befolkning, bliver hovedpine på et tidspunkt et problemet?

A

For ca. 40% af den europæriske befolkning bliver hovedpine et problem.

191
Q

Beskriv spændingshovedpine.

A
  1. Spændingshovedpine er for det meste episodisk.
  2. Den berører mere end 80% af befolkningen.
  3. I mindst 10% af tilfældene vender den hyppigt tilbage.
  4. Den er kronisk for 2-3% af den voksne befolkning og 0,5% hos børn.
  5. Den forekommer i “en episodisk form” og “en kronisk form”.
192
Q

Beskriv “Den episodiske spændingshovedpine”.

A

Denne er karakteriseret ved tilbagevendende anfalde, der varer fra timer til flere dage.
Den kan forekomme op til 14 dage pr. måned.

193
Q

Beskriv “Den kroniske spændingshovedpine”.

A

Denne vare 15 dage eller mere på en måned.
Den er oftest generaliseret og kan også føles i nakke og hals.
Den føles som tryk eller spænding som et bånd omkring hovedet.
Smerteintensiteten er mild til moderat, og kan medføre let kvalme men oftest ingen.

194
Q

Forklar kort om Migræne.

A
  1. Migræneanfald er tilbagevendende episoder, der varer fra 4 timer til 3 dage.
  2. Hyppigheden for personer der lider af migræne er ofte 1-2 anfald om måneden.
  3. Migræne er ofte unilateralt (Ensigdig) og eller konstant (Pulserende).
  4. Forekommer hos 12-16% af befolkningen og er hyppigere hos kvinder end mænd i forholdet 3:1.
  5. Ved anfald undgår man typisk fysisk aktivitet. Man er evt. sengeliggende og foretrækker mørke og stilhed.
  6. Behandlingen er medicinsk.
195
Q

Migræne optræder i 2 former. Hvilke? Og hvad er karakteristisk ved disse?

A

Migræne kan optræde med og uden Aura (1/3 del er uden aura). Aura er oftest synsforstyrrelser i form af flimren.
Man kan også føle Aura som en prikkende og snurrende fornemmelse (paræstesi) i hånd, arm eller ansigtet.

196
Q

Hvordan er smerteintensiteten ved Migræne?

A

Moderat til svær, og man føler ofte kvalme, opkastning og lysoverfølsomhed.

197
Q

Forklar kort om Klyngehovedpine.

A

Denne kaldes også for “Hortons Hovedpine”.
Den er karakteriseret ved intense og hyppigt tilbagevendende, men kortvarige anfald.
Den rammer 3 ud af 1000 mænd og 1 ud af 2000 kvinder.
Den forekommer i “en episodisk form” og “en kronisk form”

198
Q

Beskriv “Den episodiske klyngehovedpine”.

A
  1. Kortvarige anfald af 15-180 minutters varighed.
  2. Anfaldende er hyppigt tilbagevendende, typisk 1 gang eller mere dagligt.
  3. Perioderne med anfald på 6-12 ugers varighed, én gang hvert, eller hvert andet år.
199
Q

Hvordan er smerteintensiteten ved Klyngehovedpine, hvilke ledsagesymptomer er der, og hvilken behandling foretages der?

A

Smerterne sidder unilateralt (ensigdigt) omkring øjet og intensiteten er meget svær.
Ledsagesymptomerne er rødt rindende øje, og/eller tilstoppet næsebor samt hængende øjenlåg.
Ved anfald ses rastløshed og behandlingen består af en kombination af medicin og ilt.

200
Q

Beskriv “den kroniske klyngehovedpine”.

A

Ligesom den episodiske form er den karakteriseret ved kortvarige anfald af 15-180 minutters varighed. Ved den kroniske form er der dog bare ingen anfaldsfrie perioder.

201
Q

Hvad kalder man også klyngehovedpine?

A

Hortons Hovedpine

202
Q

Forklar kort “Medicinoverforbrugshovedpine”.

A
  1. Denne er et kronisk, dagligt hovedpinesyndrom.
  2. Rammer op til 3% af den voksne befolkning.
  3. Den er hyppigere hos kvinder end hos mænd i forholdet 5:1.
  4. Rammer kun 1% af børn og unge.
  5. Den optræder kun som en komplikation til en allerede eksisterende hovedpinesygdom (Typisk migræne eller spændingshovedpine)
203
Q

Hvad er medicinoverforbrugshovedpine typisk forbundet med?

A
  1. Forbundet med regelmæssig brug af simpel medicinsk lægemiddel til at lindre smerte, i 15 dage eller mere pr. måned.
  2. Ellers ved brug af stærkere smertestillende medicin i 10 dage eller mere pr. måned.
204
Q

Hvordan bekræftes diagnosen “Medicinsoverforbrugshovedpine”?

A

Ved nedtrapning. Hovedpinen forværres i begyndelsen ved forsøg på nedtrapning. Diagnosen bekræftes hvis symptomerne forbedres inden for 2 måneder efter ophør af medicinoverforbrug.

205
Q

Forklar kort Trigeminusneuralgi.

A
  1. Trigeminusneuralgi er en smertelidelse, der er klassificeret som hovedpine.
  2. Der er 15.000 TN-patienter i Danmark.
  3. Der er flere kvinder end mænd i forholdet 3:2.
  4. Den debuterer i 50-års alderen.
  5. Den er unilateralt (Ensigdig), typisk i 2. eller 3. Trigeminus-gren, hvilket ofte tolkes som tandsmerter.
206
Q

Hvordan føles smerterne ved Trigeminusneuralgi og hvilken smerteintensiteten?

A

Smerterne føles som jag, knivstik eller elektriske stød.

Smerteintensiteten er høj.

207
Q

Beskriv anfaldene ved Trigeminusneuralgi og hvordan man behandler dette.

A

Anfaldene varer fra et splitsekund til 2 minutter.
Anfaldene kan trigges af stimuli (tygning, tandbørstning, berøring, tale og kulde) men kan også fremkomme spontant.
Der kan være anfaldsfrie perioder på måneder til år.
Behandlingen kan være kirurgisk, men oftest medicinsk.

208
Q

Hvad forståes ved funktionel okklusion?

A

Antal, placering, og fordeling af kontaktstederne mellem tænderne i OK og UK. Kontakterne registreres når UK indtager naturlige bevægelser.

209
Q

Hvad viser registrering af kontaktsteder på okklusalrelieffet os?

A

Det viser hvor godt UK støtter mod OK.

Den mest stabile støtte kommer når der er mange, jævnt fordelte kontaktpunkter.

210
Q

Hvordan finder vi kontaktpunkterne mellem tandrækkerne (bidregistrering).

A

Ved at bide sammen på en tyndpladsstrimmel. Jo tyndere registreringsfolie, jo mere præcis registrering.

211
Q

Når vi har foretaget en bidregistrering og kontakterne er noteret i skema, hvad viser dette os så?

A

Det giver os en oversigt over kontraktforholdene og et udtryk for underkæbens stabilitet.

212
Q

Hvad kaldes det hvis laterotrusionskontakten udelukkende ligger på hjørnetænderne?

A

Hjørnetandsføring.

213
Q

Hvor vil der være flest kontakter ved laterotrusion hos voksne?

A

På hjørnetænder og 1. Præmolar

214
Q

Beskriv “Habituelle bevægelser”.

A

De bevægelser UK foretager ved naturlige funktioner som tale, tygning og synkning.
Altså den position UK oftest befinder sig i.

215
Q

Beskriv “Grænsebevægelser”.

A

Her skydes UK så langt, som det er muligt opad, nedad, bagud, fremad eller til siden.

216
Q

Nævn de 3 muskler der fungerer som “Elevatorer”.

A

M. Masseter
M. Temporalis
M. Pterygoideus Medialis

217
Q

Nævn de 3 muskler der fungerer som “Depressorer”.

A

M. Pterygoideus Lateralis
M. Mylohyoideus
M. Geniohyoideus

218
Q

Nævn de 3 muskler der fungerer som “Protraktorer”.

A

M. Pterygoideus Lateralis
M. Pterygoideus Medialis
M. Masseter

219
Q

Nævn de 2 muskler der fungerer som “Retraktorer”.

A

M. Temporalis

M. Digastricus

220
Q

Nævn den muskel der fungerer som “Laterotraktorer”.

A

M. Pterygoideus Lateralis

221
Q

Hvad kan Muskelfibrenes retning og forløb fortælle os?

A

Hvilken funktion musklen har.

222
Q

Hvad hedder kontaktpunktet mellem 1-1, som vi følger ved de 3 bevægelsesarealer?

A

Incision inferius (ii)

223
Q

Bevægelsesarealerne kan inddeles i 3 planer. Hvilke?

A
  1. Det saggitale bevægelsesareal
  2. Det frontale bevægelsesareal
  3. Det horisontale bevægelsesareal
224
Q

Hvordan definerer vi Bruxisme og hvad omfatter det?

A

Defineres som en daglig eller natlig parafunktion.

Omfatter tandpres, gnidning og tandskæren.

225
Q

Der skelnes mellem vågen- og søvnbruxisme. Hvad er vågenbruxisme?

A

Bevidst tandpres

226
Q

Der skelnes mellem vågen- og søvnbruxisme. Hvordan defineres søvnbruxisme?

A

Som en søvnrelateret bevægelsesforstyrrelse.

227
Q

Ca. Hvor mange procent af befolkningen lider af vågenbruxisme?

A

Ca 20%. Hyppigheden er størst blandt kvinder.

228
Q

Ca. hvor mange procent af befolkningen lider af søvnbruxisme?

A

Ca. 8%. Der er her ingen kønsforskel.

229
Q

Årsagen til udvikling af Bruxisme er kompleks. Der er dog 3 grupper faktorer der er medvirkende til udvikling af Bruxisme. Nævn de 3.

A
  1. Psykologiske faktorer (fx stress)
  2. Fysiologiske og biologiske (Neurotransmitterstoffer)
  3. Exogene faktorer (Rygning og medicin)
230
Q

Der kan opstå forskellige følger af Bruxisme. Nævn de hyppigste.

A
  1. Tandslid
  2. Ømhed og smerter i tænder, muskler og kæbeled
  3. Frakturer af fyldninger og implantater
  4. Infraktioner (Revner i emalje)
  5. Masseter-hypertrofi
  6. Discusdisplacering
231
Q

Bruxisme kan også skabe forstyrrelse af sengepartnerens søvn. Er der altid nogle følgevirkninger af Bruxisme?

A

Nej. Der er også en gruppe som skærer eller presser tænder uden at det har nogle følgevirkninger.

232
Q

Hvordan er de fleste bruxopatienter selv klar over de at de bruxer?

A

Enten fordi de selv registrerer, at de skærer tænder, eller fordi de er ømme i tænder og muskler om morgenen. Ellers kan deres sengepartner have gjort opmærksom på problemet.

233
Q

Hvis en patient kommer ind med stort tandslid, kan vi da diagnosticere dem som bruxist med det samme?

A

Nej. Sliddet kan være sket i en tidligere periode med Bruxisme ved fx stress.

234
Q

Hvad hedder tandslid på latin?

A

Attritio Dentium

235
Q

Hvornår starter et tandslid?

A

Tandslid begynder så snart en tand efter eruption møder en antagonist og tyggefunktionen begynder.

236
Q

Nævn nogle typer abrasion.

A
  1. Tandbørstnings-usurer

2. Slid grundet bid i fx kuglepenne eller hårnåle.

237
Q

Hvad er erosion?

A

Kemisk opløsning af tandsubstands. Ses fx hos børn og unge som følge af stort forbrug af sodavand og juice.
Kan også ses ved astma-patienter

238
Q

Tandslid kan inddeles i grader. Nævn de enkelte.

A

0 grader: Intet slid

  1. grad: Synlige slidfacetter
  2. grad: Her kan ses dentinpletter og lille tab af kronehøjden
  3. grad: Tab af kronehøjden 1/3 og 2/3 dele
  4. grad: Her er over 2/3 dele af kronen slidt ned.
239
Q

På nuværende tidspunkt er der ikke nogen evidens for behandling af Bruxisme. Men har en patient slid på tænderne, hvad kan vi så gøre for at hindre dette?

A

Behandling med bideskinne for at hindre yderligere slid af tandsubstandsen.

240
Q

Kan en bideskinne få en patient til at stoppe med at bruxe?

A

Nej. Den hindre kun yderligere slid af tandsubstandsen.

241
Q

Tyggeorganet består af en række komponenter. Hvilke?

A
  1. Kæbeled
  2. Tyggemuskler
  3. Tænder
  4. Parodontium
  5. Over- og underkæbe
  6. Bruskdele
  7. Sener og ligamenter
  8. Spytkirtler
  9. Nerver og kar
  10. Ansigtsmuskler
  11. Tunge, gange og svælg
  12. Tungebensmuskler
242
Q

Hvilke muskelgrupper i tyggeorganet finder vi ud over tyggemusklerne?

A
  1. Ansigtsmuskler
  2. Tungebensmuskler
  3. Tunge, gane og svælgmuskler
243
Q

Ansigtsmusklerne kaldes også for de mimiske muskler. Nævn de 4.

A
  1. Mundens muskler
  2. Næsens muskler
  3. Øreåbningsmuskler
  4. Øjenåbningsmuskler
244
Q

Hvad kendetegner de mimiske muskler?

A

Det er flade muskler der ligger i underhuden.

De fleste udspringer fra knogle og hæfter i bløddel (enten hud eller andre muskler)

245
Q

Hvad omfatter mundens muskler?

A
  1. Overlæbens muskler
  2. Underlæbens muskler
  3. Kindens muskler
  4. Hagens muskler
246
Q

Hvad hedder mundens ringmuskel på latin?

A

M. Orbicularis Oris

247
Q

Ringmusklen (M. Orbicularis Oris) har ingen selvstændige fibre, men dannes i stedet af hvad?

A

Muskelfibre fra overlæben og underlæbens muskler, samt muskelfibre fra kindens store muskel, M. Buccinator.

248
Q

Hvad er mundens ringmuskel særligt vigtig for?

A

Læbernes bevægelse under spisning og tale

249
Q

Hvor udspringer og tilhæfter M. Buccinator, og hvilken funktion har den?

A

Udspringer: Ud for molarerne i både OK og UK.

Tilhæftning: Flettes sammen med M. Orbicularis Oris

Funktion: Den har stor betydning ved tygning og ved udformningen af protesers støtteflader.

250
Q

Tungebensmusklerne er en del af halsens muskler. Hvad kaldes disse også?

A

De Hyoide Muskler

251
Q

Hvorfor kaldes tungebensmusklerne også for “De Hyoide Muskler”?

A

Fordi de alle har relation til tungebenet (Os Hyoideum)

252
Q

De Hyoide muskler inddeles i de 2. Hvilke?

A

De øvre suprahyoide

De nedre infrahyoide

253
Q

Nævn de 4 suprahyoide muskler.

A
  1. M. Mylohyoideus
  2. M. Geniohyoideus
  3. M. Stylohyoideus
  4. M. Digastricus
254
Q

Hvilken placering og form har M. Mylohyoideus, og hvor udspringer og tilhæfter den?

A

Placering og form: Mundbundens muskel. Højre og venstre muskel danner mundbunden, der bærer indholdet i mundbunden (tungen)

Udspring: Linea Mylohyoidea, som ligger på indersiden af mandiblen

Tilhæftning: Hæfter bagtil på Os Hyoideum. De forreste fibre fletter sig sammen med sig selv, altså fra samme muskel fra den anden side.

255
Q

Hvilken placering og form har M. Geniohydeus, og hvor udspringer og tilhæfter den?

A

Placering og form: Ligger over M. Mylohyoideus. Den er aflang med tværgående fibre. Højre og venstre muskel ligge tæt sammen.

Udspring: Musklen udspringer fra midten af mandiblen.

Tilhæftning: Os Hyoideum

256
Q

Hvilken placering og form har M. Digastricus, og hvor udspringer og tilhæfter den?

A

Placering og form: Består af 2 buge. Den forreste kaldes “Venter anterior” den bagerste kaldes “Venter posterior”. De 2 buge er forbundet af en mellemsene.

Udspring: Venter anterior udspringer fra Basis Mandibula. Venter posterior udspringer fra kraniet bag øret.

Tilhæftning: I mellemsenen på Os Hyoideum

257
Q

Hvilken placering og form har M. Stylohyoideus, og hvor udspringer og tilhæfter den?

A

Placering og form: Aflang spinkel muskel der ligger langs med den bagerste bug af M. Digastricus

Udspring: Kraniebasis

Tilhæftning: Os Hyoideum

258
Q

Hvad er tungebensmusklerne funktion?

A

At stabilisere tungebenet (Os Hyoideum)

259
Q

Forklar hvordan tungebenet stabiliseres af tungebensmusklerne.

A

Når de suprahyoide muskler aktiveres, vil de søge at trække tungebenet opad og bagud.
Når de infrahyoide muskler aktiveres vil de søge at trække tungebenet nedad.
Derved stabiliseres tungebenet.

260
Q

Tungen består hovedsageligt af muskler. Hvordan inddeles de?

A

I de indre og ydre muskler.

261
Q

Beskriv tunges ydre muskler og deres funktion.

A

De ydre tungemuskler udspringer udenfor tungen og forbinder tungen til mandiblen, tungebenet og Kraniebasis.
De ydre muskler bevæger tungen.

262
Q

Beskriv tungens indre muskler og deres funktion.

A

De indre muskler ligger udelukkende i tungen.

Disse kan ændre tungens facon.

263
Q

Hvad hedder tungens kraftigste ydre muskel?

A

M. Genioglossus

264
Q

Tidligere behandlede man TMD-patienter ud fra teorier om, at okklusionsforholdene var årsagen til smerter i kæbeled og muskler. Behandlingen var bideskinne, men hvad fandt man så ud af?

A

At de patienter, der blev behandlet med og uden bideskinne, fik samme effekt af et behandlingsforløb.
Aller patienterne fik færre smerter og forbedret livskvalitet uanset om de brugte bideskinne eller ej.

265
Q

Smertebehandling af TMD-patienter foregår efter 3 behandlingstyper. Hvilke?

A
  1. Fysiurgisk behandling
  2. Farmakologisk behandling
  3. Psykologisk behandling
266
Q

Fysiurgisk terapi af TMD-patienter omfatter mange forskellige behandlingsformer. Nævn de 6 mest anvendte.

A
  1. Varme/Kulde behandling
  2. Massage
  3. Afspændingsøvelser
  4. TENS
  5. GrindCare behandling
  6. Bideskinne (Hård bideskinne, blød bideskinne og skjoldskinne)
267
Q

Hvordan foretages Varme/Kulde-behandling af en TMD-patient? (Fysiurgisk behandling)

A
  1. Varmebehandling foregår ved hjælp af en varmepude placeret på muskler og kæbeled. Varmebehandling bruges ved kroniske smerter.
  2. Kuldebehandling foregår ved hjælp af fx en pose frosne grøntsager. Forfrysninger undgåes ved at pakke et klæde om posen. Anvendes ved akutte smertetilstande.
268
Q

Hvordan foretages Massage-behandling af TMD-patienter (Fysiurgisk behandling).

A

Anvendes ved spændte og smertende muskler.
Man kan enten selv foretage behandling med et fast tryk at massere de ømme områder, eller man kan få en anden person til at gøre det.

269
Q

Hvordan foretages Afspændingsøvelser (Styrketræning og Udspænding)-behandling af en TMD-patient? (Fysiurgisk behandling)

A

Fx styrketræning af for slap muskulatur.
Udspænding af muskler og øvelser for forskellige lidelser i kæbeleddet. Disse øvelser findes i en folder, patienterne kan få med hjem.

270
Q

Hvordan foretages TENS-behandlingen af TMD-patienter? (Fysiurgisk behandling)

A

TENS er en forkortelse for “Transcutan Elektrisk NerveSimulation”.
Behandlingen anvendes ved smerter i tyggemusklerne.
Elektroder placeres på de ømme muskler. De giver små elektriske impulser, der lindre smerten.
Effekten af denne behandling er af kortere eller længere varighed.

271
Q

Hvordan foretages GrindCare-behandling af en TMD-patient? (Fysiurgisk behandling).

A
  1. Deter er en behandlingsmulighed for patienter, der lider af søvnbruxisme.
  2. Elektroder sættes på M. Temporalis, og ved hjælp af ultralav elektrisk stimulation (kaldet bio-feedback) afslappes kæbemuskulaturen, og antallet af sammenbid mindskes.
  3. Behandlingen foregår mens man sover men påvirker ikke søvnen.
  4. Bio-feedback (stimuleringen) aktiveres kun når patienten skærer tænder.
272
Q

Kan bideskinne fjerne kroniske smerter?

A

Nej. Men de kan anvendes i en kort periode til aflastning af kæbeled og muskler.

273
Q

Hvornår anvendes en Hård Acrylskinne (Stabiliseringsskinne)?

A

Anvendes ved patienter der skærer tænder.
Den kan bruges til aflastning af ømme muskler og led i en kort periode, og har ingen langtidseffekt på smerter.
Den hindre slid af tænderne, men får ikke patienten til at stoppe med at bruxe.
Fremstilles oftest til overkæben og anvendes primært om natten.

274
Q

Hvornår anvendes en blød bideskinne? (Fysiurgisk behandling)

A

Anvendes til patienter der presser tænder.
Den kan derudover fungere som støddæmper for et smertende kæbeled.
Fremstilles oftest til UK og bruges efter behov.

275
Q

Hvornår anvendes en skjoldskinne? (Fysiurgisk behandling)

A

Bruges bl.a. til patienter med hypermobilitet i kæbeleddet.
Den fremstilles i hård acryl og anvendes om natten.
På den palatinale side udformes et skjold, der går ned mod UK incisiverne, som forhindre UK i at glide bagud.

276
Q

Hvornår bruger vi en bidhævningsskinne?

A

Som et led i en behandling, hvor man skal finde en ny bidhøjde, fx efter langvarig slid, eller patienter der har gået uden tænder i sidesegmenterne.

277
Q

Hvad er Farmakologisk behandling af TMD-patienter?

A

Medicinsk behandling (anvendes ofte i kombination med andre behandlingstyper fx Fysiurgisk behandling)

278
Q

Nævn de 5 mest anvendte smertestillinde præparater til Farmakologisk behandling af TMD-patienter og deres funktion.

A
  1. Paracetamol (Pamol, Panodil, Pinex)
  2. NSAID-præparater (Nonsteroid anti-inflammatorisk drug. Ibumetin, Ipren og Ibuprofen. Anvendes med Discusdisplacering og Arthritis.
  3. Tricycliske antidepressiv (Smertesæmpende ved fx nervesmerter der er opstår fx grundet traumatisk påvirkning af vævet)
  4. Steroid-injektioner (Injektion i kæbeleddet hvis man fx har langvarige smerter)
  5. Hyaluronsyre-injektioner (Anvendes som smøremiddel i kæbeleddet)
279
Q

Psykologisk behandling af TMD-patienter omfatter 4 slags. Hvilke?

A
  1. Information
  2. Egenomsorg
  3. Kognitiv adfærdsterapi
  4. Hypnose
280
Q

Hvad omfatter “Information” i den psykologiske behandling af TMD-patienter.

A

Når en patient informeres om årsagen til en smertetilstand kan man fjerne noget af den angst der følger med uvidenheden om smerten.
Information kan være nok til at smerten bliver lettere at acceptere.
På samme måde kan en patient bedre acceptere et kæbeledsknæk, når årsagen til knækket er blevet forklaret. Dette kan gøres vha. fx tegninger af kæbeled.

281
Q

Hvad omfatter “egenomsorg” i den Psykologiske behandling af TMD-patienter.

A

Egenomsorg er en del af behandlingen med fysiurgiske øvelser, som patienten selv kan lave hjemme.
Afspænding i form af Yoga-øvelser eller lign. kan anbefales. På denne måde kan patienten selv være med til at styre behandlingen og dermed reducere eller helt eliminere smerterne.

282
Q

Hvad omfatter “Kognitiv adfærdsterapi” i den Psykologiske behandling af TMD-patienter?

A

Denne omfatter stresshåndtering.

Patienten kan fx lære at blive opmærksom på tandskæren eller tandpres om dagen, i stressede situationer.

283
Q

Hvad omfatter “Hypnose” i den Psykologiske behandling af TMD-patienter?

A

Ny forskning dokumentere at hypnose har effekt på kroniske TMD-patienter.
Det viser at smertepatienter efter hypnosebehandling kunne reducere deres medicinforbrug og derved opleve forbedret livskvalitet efter mange års kroniske smerter.

284
Q

Hvilke 5 trin skal arbejdsgangen se ud ved undersøgelse af TMD-patienter?

A
  1. Anamnese
  2. Subjektiv undersøgelse (Patientens ord)
  3. Objektiv undersøgelse (Klinisk undersøgelse)
  4. Diagnostik
  5. Behandlingsplan
285
Q

Tidligere brugte man et system til undersøgelse og diagnostik af TMD-patienter, hvor man kunne sammenligne behandlingsresultater da undersøgelsen var foretaget efter meget detaljerede beskrivelser. Hvad hed dette system?

A

RDC-TMD (Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders)

286
Q

Den gamle udgave for undersøgelse og diagnostik af TMD-patienter hed RDC-TMD. Hvad hedder den nyere udgave?

A

DC-TMD (Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders)

287
Q

I DC-TMD systemet opererer man med 2 axer. Axe 1 og Axe 2. Forklar disse.

A

Axe 1: Består af en klinisk undersøgelse og efterfølgende kliniske diagnoser.

Axe 2: Består af en undersøgelse af TMD-smerternes påvirkning af psykisk og psykosocial status.

288
Q

Ved den subjektive undersøgelse af en TMD-patient anvendes DC-TMD spørgeskema der drejer sig om patientens ansigtssmerter og hovedpine. Patienten skal svare på 4 punkter, om smerterne har ændret sig ved….?

A
  1. Tygning af hård eller sej mad
  2. Bevægelse af kæberne
  3. Presning eller skæren af tænderne
  4. Normale funktioner som tale, tygge eller gabe
289
Q

Hvad er en VAS-skala og hvad står VAS for?

A

En VAS-skala (Vurdering af smerterne) skal en TMD-patient beskrive fra 0-10 hvor stor intensitet der er af smerterne, og hvordan de påvirker patienten i hverdagen.

290
Q

Hvis en patient har smerte i kæbeleddet, hvordan vil patienten oftest angive dette?

A

Ved brug af en enkelt finger.

291
Q

Hvis en patient har smerte i kæbemuskulaturen, hvordan vil patienten typisk angive dette?

A

Ved at lægge hele hånden på kinden.

292
Q

Hvad omfatter den “Objektive undersøgelse” af en TMD-patient.

A
  1. Ved hjælp af skemaer undersøges kæbeled, muskler og tandforhold.
  2. Patienten udpeger selv de områder der er smerte.
  3. Om gabebevægelsen er symmetrisk eller skæv.
  4. Evt. lyde i kæbeleddet (knæk og gruslyde)
  5. Man kan evt. supplere op med røntgenoptagelser af kæbeleddet
293
Q

Hvordan undersøger man tyggemusklerne for smerte? (Objektiv undersøgelse)

A

Ved at behandleren trykker på dem (Palpation).

Nogle muskler skal palperes med 1/2 kg tryk og andre med 1 kg tryk.

294
Q

Hvad omfatter “Diagnostik” ved undersøgelse af TMD-patienter?

A

Diagnostikken er baseret på en systematisk indsamling af oplysninger fra den kliniske undersøgelse.
Der er på forhånd udarbejdet beslutningstræer (algoritmer) hvor undersøgelsen sættes ind i.
Herefter kommer man frem til én eller flere diagnoser.

295
Q

Efter den kliniske undersøgelse af en TMD-patient, kan man stille én eller flere diagnoser. Disse inddeles i 3 grupper, hvilke, og hvor stor procentdel udgør de hver især?

A
  1. Muskel- og ledsmerter og TMD-hovedpine. (41%)
  2. Discusforskydning (30%)
  3. Degenerative forandringer i kæbeleddet (3%)

Den største gruppe er gruppe 1.

296
Q

Hvad er Myalgi et andet ord for?

A

Muskelsmerte

297
Q

Hvordan stiller man diagnosen Myalgi (muskelsmerte).

A

Når patienten selv angiver smerte i tyggemusklerne og at der samtidig er smerte ved palpation.
Disse 2 kriterier skal være opfyldt for at diagnosen kan stilles.

298
Q

Patienter med Myalgi har enten normal eller nedsat…?

299
Q

Hvad betyder Artralgi?

300
Q

Hvad kan skyldes at man føles Artralgi (ledsmerte)?

A

Kan komme som følge af overbelastning af leddet.
Kan også skyldes et traume eller inflammationstilstand i leddet.
Det ses ofte ved forskellige gigtsygdomme.

301
Q

Kæbeledssmerter forveksles ofte med hvad, og hvorfor?

A

Ørepine. Fordi afstanden mellem kæbeled og det indre øre er meget lille, kan det være svært for patienten af bedømme hvor smerterne kommer fra.

Klinisk Tandtekniker Sem. 3 (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions