Kapitel 2 Flashcards
Hvordan kan man opdele Non-empiriske spørgsmål ifht etik og morale?
Specifikke udsagn (Om en specifik situation) Generelle udsagn (Om noget generelt) Præferencer (Baseret på hvad individet foretrækker)
Hvilke 3 typer af domme kan man ifølge kapitlet 2 lave?
Smagsdomme (fx omkring mad) Moralske domme Faktuelle domme (baseret på fakta)
1 og 2 er non-empiriske, og kan ikke verifeceres
2 og 3 har det til fælles, at vi kan spørge på meningsfuld vis, om deres udsagn er sande, selvom grundene til at de er sande kan være vidt forskellige.
Hvad er forskellen på beskrivende og normative udsagn?
Beskrivende udsagn beskriver hvordan verden er, mens det normative udsagn beskriver hvordan verden burde være.
Hvordan opdeles ontologiske og epistemologiske spørgsmål?
Ontologiske spørgsmål handler om hvad der findes.
Epistemologiske spørgsmål handler om hvad vi kan finde.
Ontologisk objektivt: hvis noget eksisterer og er “hvad det er” uafhængigt af os.
Ontologisk subjektivt: færdselsregler, er “hvad de er”, men er afhængige af os.
Epistemisk objektivt: Man kan godt nå til enighed om et emne, F.eks. regler i skak.
Epistemisk subjektivt: smag og behag, men kan ikke nå til enighed om den.
Hvad gør noget objektivt?
At der er sandt eller falsk, uafhængigt af folks meninger.
Hvad er divine-command teorien?
At en moralsk dom er rigtig baseret på guds autoritet.
Eksempler på metaetik og normativ etik.
Metaetik beskæftiger sig med betydningen og karakteren af moralske domme.
Normativ etik beskæftiger sig med grunden til, at en moralsk dom er rigtig eller forkert.
Non-kognitivisme og kognitivisme
Non-kognitivisme er tanken om at noget er moralsk forkert eller rigtigt, baseret på individets holdning.
“Jeg er imod tortur”, vil altså være sandt, så længe den der siger det har den holdning.
Kognitivisme er tanken om at noget kun er rigtigt eller forkert, hvis det virkeligt er rigtigt forkert.
Hvis jeg for eksempel siger “Jeg ser ikke noget galt i at putte en baby i en blender”, så vil det, selv hvis det var min personlige mening, stadig være forkert.
Universalistisk tilgang og relativistisk tilgang.
I følge en universalistisk tilgang, så er der universelt moralsk acceptable praksisser og universelt uacceptable praksisser.
I følge en relativistisk tilgang, så findes der ikke universelle rigtige og forkerte praksisser, men hvad der er rigtigt eller forkert skal ses i forhold til den delmængde man er i. Dette kunne for eksempel være en kultur, samfund, arbejdsplads osv.
Moral-relativisme og kultur relativisme.
Moral-relativisme: En kultur har deres egen praksis, og da der ikke er en universel gyldigt praksis, så er det ikke noget alternativ til kulturens praksis.
Kultur-relativisme: Der findes mange forskellige kulturelle praksisser, men de behøver ikke alle være sande. Nogle kan være forkerte, mens andre kan være sande.
Kultur-relativisme er empirisk, mens moral-relativisme er normativ.
Hvad er ligheden mellem moral-realativisme og non-kognitivisme?
Begge handler om holdninger, non-kognitivisme er en persons holdning, mens moral-relativisme er et samfunds holdning.
Der er højere krav til moral-relativisme. Der skal være enighed i et samfund om en holdning. q
Hvorfor er moral-relativisme vigtig, hvis den ikke er meta-etisk?
Fordi baggrunden for handlinger kan være vigtig, for vores måde at dømme dem på. Vi ville for eksempel se anderledes på en der stjal brød, fordi de ikke havde råd til at fodre deres familie, og en der stjal fra en bank, fordi han ikke gider at arbejde for at tjene pengene selv.
