Kap 4 Smertefysiologi Flashcards
Nociception - IASP definition
Iflg. IASP:
“Aktiviteter i nervesystemet der afkoder skadelige stimuli. Konsekvensen af nociception kan ud over smerte være autonome reaktioner som f.eks. Forhøjet BT eller adfærdsmæssige reaktioner som f.eks afværgereflekser eller kompleks beskyttende adfærd. Smerte er ikke nødvendigvis tilstede når der er nociception.
Forskellen på nociception og smerte
Smerte er det vi oplever og nociception er det vi kan måle.
Smerte og nociception er to forskellige men ofte korellerede fænomener.
Følesansen består af
Neuroner med sanseorganer
eller frie nerveender
Et sanseorgan
-er specifikt for bestemte stimuli (det adækvate irritament). For sanseorganer i følesansen drejer det sig om berøring, tryk og vibration.
Når sanseorganet får et adækvat irritament medfører det et generatorpotensiale og derefter et aktionspotentiale i neuronet.
Stimuli der kan være ødelæggende aktiverer ikke sanseorganer.
Stimuli der kan være ødelæggende
- aktiverer ikke sanseorganer men receptorer på de frie nerveender - nociceptorer.
Aktivering af nociceptorer medfører generatorpotentialer og aktionspotentialer, hvis stimulus er tilstrækkeligt kraftigt.
Signalet sendes herefter til hjernen via det nociceptive system.
Transduktion
Transmission
Modulation
Perception
Transduktion: omdannelsen af mekanisk, kemisk eller termisk energi tilm elektrisk energi.
Transmission: et signal - aktionspotentiale
Moduklation: Hvis transduktion eller transmission faciliteres eller inhiberes.
Perception er hvad personen oplever (f.eks. Smerte)
Den dominerende signalvej for de sensoriske signaler.
Den spinothalamiske bane (tractus spinothalamicus)
Løber fra medulla til thalamus. fra thalamus formidles signalerne videre ud til hjernen.
Forudsætningen for at der opstår en smerteoplevelse er sansynligvis at det nociceptive signal transmitteres helt op til cortex.
Nociception - proces
Den neurale proces med at afkode skadelige stimuli.
Proces, dvs. Nervecellen er ikke alene om at afgøre om signaler skal sendes til hjernen. Der er en lang række celler involveret, herunder især glia-celler og epithelceller.
Klassifikation af nerveceller
Der er forskellige navne for de sensoriske neuroner.
Alle 3 typer af sensoriske nerveceller (A-beta A-delta og c-fibre) antages at kunne registrere sensoriske (ikke-nociceptive) stimuli.
Det er primært A-delta og C-fibre der kan registrere nociceptive (skadelige) stimuli.
Typen af stimuli de enkelte nerveceller kan registrere afhænger primært af sammensætningen af sanseceller og receptorer.
Nervecellen og ionkanalerne
Cellemembranen består af et dobbelt lag fedt. Derfor skal vand-opløselige stoffer have kanaler - ionkanaler - for at passere igennem cellevæggen. Disse bruges til at styre miljøet, eller den elektriske spænding inde i cellen ift. omgivelserne
Den enkelte celles optimale miljø (eller spænding) kaldes hvilemembranpotentialet.
Nogle ionkanaler er spændingsafhængige
Andre er “ligand-styrede” (=styrede af neurotransmittere)
Neurotransmitter
Et signalstof der frigøres i det præsynaptiske neuron ud i den synaptiske kløft
Eksempler på neurotransmittere: Glutamat og GABA
Receptorer
Ionotropisk receptor:
Sidder direkte på en ion-kanal og kan åbne denne.
Metabotropisk receptor:
Sidder i cellemembranen og kan styre metabolismen i hele cellen og kan dermed åbne mange ion-kanaler på en gang.
En tredje gruppe af receptorer påvirker cellen gennem transkription af cellens DNA
Transmission i CNS. Centrale terminal.
Alle primære afferente neuroner har deres centrale terminal i baghornet.
baghornet består af 6 laminae:
Lamina I : (substantia gelatinosa) er primært for nociceptive neuroner, A-delta fibre
Lamina II: (substantia gelatinosa) er primært for nociceptive neuroner, C-fibre
de øvrige for sensoriske,
-men lamina V er både for sensoriske og nociceptive neuroner, A-beta og A-delta fibre
Synapsen
Signalerne fra den præsynaptiske nervecelle overføres kemisk via signalstofferne der frigives i synapsen. Men signalerne fra én præsynaptisk nervecelle kan ikke”bestemme” om der opstår postsynaptiske aktionspotentialer. Dette afgøres af summen af mange forskellige cellers påvirkninger i synapsen.
Eksempler på andre celler der påvirker synapsen: Epithelia, microglia, astrocytter, T-celler, Mast-celler, interneuroner, descenderende neuroner, oligodendrocytter.
Konvergens og divergens i baghornet
Konvergens - når flere neuroner samles mod ét neuron
- kan være en af forklaringerne på refererede smerter
Divergens - når ét neuron kommunikerer til mange neuroner
- kan være en af forklaringerne på sekundær hyperalgesi
Interneuroner
Strækker sig kun over få segmenter og har primært til formål at sikre koordination og kommunikation lokalt i CNS
Spiller b.la. en rolle i refleksbuen.
Projektionsneuroner
Forbinder medulla spinalis med hjernen
Kan reagere primært på et specifikt stimulus, f.eks nociception - nociceptive specifikke neuroner (NS)
Kan reagere på flere typer af sensorisk input - wide dynamic range neuroner (WDR)
Post-synaptisk aktionspotentiale
Opstår først når antallet af positive ioner overstiger tærskelværdien.
Dette kan i princippet ske på 3 måder
- der er tilstrækkelig mange enslydende signaler fra parterne i synapsen
- der opbygges gradvist nok positive ioner gennem vedvarende input
- tærskelværdien i det postsynaptiske neuron sænkes, så den lettere aktiveres
Ikke alle præsynaptiske neuroner har lige stor indflydelse på udfaldet
Signaler bliver foretrukket
- når det præsynaptiske neuron sidder tæt på Axon Hillock
- når neuronerne allerede har etableret et effektivt samarbejde (sensibilisering)
Modulation
1) Perifer sensibilisering
- at signalerne forstærkes allerede i forbindelse med tranduktionen og den tidlige transmission
2) Central sensibilisering
- at signalerne forstærkes i de centrale synapser
3) Descenderende modulation
- at CNS hæmmer eller fremmer nociceptive signaler på spinalt niveau
Perifer sensibilisering
Forskellen mellem nervecellens hvilemembranpotentiale og “alt eller intet punktet” reduceres.
For at skabe sensibilisering skal nervecellen ændre sig fysisk. Dette kan ske på følgende måder:
- de eksisterende receptorer i den perifere terminal kan fosforyleres (øget effektivitet af receptorer)-er aktivitetsafhængig
- aktivering af sovende nociceptorer (sker ved længerevarende inflammation, f.eks efter operation eller ved artrose).-er aktivitetsafhængig
- Nydannelse og retrograd transport af receptorer, der normalt ikke findes i nociceptorer. Dette kræver en aktivering af cellens DNA - er transkriptionsafhængig
Neurogen inflammation
Inflammation induceret af nerveceller uden vævsskade.
Kan kun forekomme i en særlig gruppe af C-fibre der indeholder signalstoffer af peptid-familien (f.eks substans-P og CGRP)
Disse C-fibre sender både afferente (ortodrome) signaler, men også efferente (antidrome) signaler som igangsætter en inflammatorisk respons og yderligere nociception.
—> de omkringliggende somatiske og autonome neuroner aktiveres og mastceller, immunceller og blodbanen involveres aktivt i at skabe en “inflammatorisk suppe”
Processen ophører når aktiviteten i de peptidholdige C-fibre dæmpes og forsvinder
Central sensibilisering
Signaler transmitteres lettere mellem specifikke neuroner.
Det er især det postsynaptiske neurons evne til at modtage signalstoffet glutamat, der er kraftigt forstærket. Det skyldes
- aktivering og/eller produktion af nye glutamat-følsomme receptorer (f.eks AMPA og NMDA)
- nogle af de eksisterende ion-kanaler bliver overaktive (f.eks spændingsafhængige ionkanaler)
Normal nociceptiv transmission - Wind-up
Ét signal fra det præsynaptiske neuron medfører adskillige aktionspotentialer i det postsynaptiske neuron.
Kan forklares ved en overvægt af de faciliterende signalstoffer Glutamat og evt. Substans P, der påvirker det postsynaptiske neuron via AMPA- og NK1 receptorerne