Kap. 31: Internal Fluids and Respiration Flashcards
Hvilke funktioner har karsystemet?
Transport af næring, gasser, hormoner, affaldsstoffer. Sygdomsbekæmpelse via lymfesystemet. Reparation ved sårdannelse. Regulering af kropstemperatur.
Hvad er en arterie?
En blodåre der fører blod væk fra hjertet
Hvad er en vene?
En blodåre der fører blod til hjertet
Giv navnet på den største arterie i menneskekroppen? Og den mindste type af blodårer?
Aorta (hovedpulsåren) og kapillærerne
Hvad er en blodåre opbygget af?
Fra blodsiden mod ydersiden (markeret med fed):
Endothellaget sørger for at næringsstoffer kan komme ud af blodåren. Elastiske membran sørger for at blodåren kan udvide sig. De glatte muskler kan trække sig sammen og hjælpe med regulering af blodtryk. Bindevævet sørger for ophæng så blodåren ikke svømmer frit rundt.
Forskellige blodårer har mere eller mindre af ovenstående væv alt efter funktion, f.eks. kapillærer der består hovedsagligt af endothel
Nævn de tre typer af kapillærer?
Kontinuerlige, fenestrerede og diskontinuerlige (sinusoider).
Kontinuerlige har små ”huller”, diskontinuerlige har store ”huller” og fenestrerede er et sted i mellem. Små huller findes omkring muskler, hvor glukose ofte kun skal diffundere, større huller findes omkring endokrine systemer, da hormornerne rumligt fylder meget mere.
Hvad er det hydrostatiske tryk i karsystemet?
Osmotisk gradient i blodårene, der sørger for at skubbe vand ud af blodårene og trække vand ind igen senere. Vandet som trækkes ud og ind, letter gennemstrømningen af næringsstoffer og affaldsstoffer over i blodbanen
Hvad er lymfesystemet?
Et karsystem der skal trække overskydende vand i vævet tilbage ud i blodbanen. Systemet er kun envejs, fra væv til vener modsat blodsystemet der er et kredsløb.
Hvad er lymfeknuder?
Lymfeknuder er nogle vævsområder, hvor væsken fra lymfesystemet løber igennem. Disse knuder er fyldt med hvide blodlegemer og spiller en stor rolle i immunforsvaret, da de hurtigt kan detektere fremmede organismer og lignende
Hvad er karakteristisk for hvirveldyrhjertet?
Muskelpumpe og flere kamre. Klapper imellem kamrene så blodstrømmen ensrettes. Pacemakerceller.
Hvad er diastole? Og systole?
Diastole er afslapning af hjertets muskulatur.
Systole er sammentrækning
Hvad er blodets vej igennem menneskehjertet?
- Højre forkammer
- Højre hjertekammer
- Lungekredsløbet
- Venstre forkammer
- Venstre hjertekammer
- Det store kredsløb
Hvad er den sinoatriale knude?
En knude i højre forkammer, der fungerer som hjertets pacemaker
Hvordan er hajens hjerte opbygget?
1 venesæk (også sinus venosus, forkammer til forkammeret), 1 forkammer og 1 hjertekammer.
Hvordan er frøens hjerte opbygget?
2 forkamre, et hjertekammer og en rest af venesækken, hvor blodårene løber ud samler blodet fra hjertet op. Lunge og det store kredsløb er ikke delt op. Meget ånding foregår gennem huden.