Kap. 1-2

Question 1

Redegør for de overordnede hensyn inden for Konkurrence- og Markedsretten.

Answer 1

1. Hensynet til de erhvervsdrivende,
2. Hensynet til forbrugerne, og
3. Hensynet til de almene samfundsinteresser.

Question 2

Gør rede for det grundlæggende hensyn til de erhvervsdrivende.

Answer 2

Den centrale problemstil-ling er, at man på den ene side ønsker et frit marked, mens man dog vil fastholde en vis retlig standard for hvilken adfærd man kan kræve af sine konkurrenter og de øvrige aktører på markedet. Det er vigtigt at fastsætte nogle rammer for en fair opførsel fra samtlige aktører.

En erhvervsdrivende er defineret i Markedsføringslovens § 2, nr. 2.

Question 3

Gør rede for det grundlæggende hensyn til forbrugerne.

Answer 3

Forbrugerne skal ikke snydes i den almindelige omsætning.

I relation til forbrugerne er det centralt, at de skal oplyses korrekt og ikke snydes af de erhvervsdrivende.

Question 4

Gør rede for det grundlæggende hensyn til de almene samfundsinteresser.

Answer 4

Af forarbejderne til 2017-Markedsloven fremgår det, at hensynet til de almene sam-fundsinteresser skal forstås bredt. Definitionen er derfor ikke nærmere fastlagt.

I modsætning til forbrugere og erhvervsdrivende, har Danmark særligt valgt at tage hensyn til de almene sam-fundsinteresser, jf. § 3, stk. 1. Fra EU’s side har man be-vidst valgt ikke at inddrage dette hensyn, da det varierer efter den enkelte medlems-stat. Hensynet har derfor ikke oprindelse fra EU-retlige hensyn.

Question 5

(Ikke altafgørende spørgsmål): Se om du kan redegør for opbygningen i Markedsføringsloven.

Answer 5

• Kap. 1: Indledende bestemmelser, herunder anvendelsesområde (§ 1), legalde-finitioner (§§ 1 a - 2), den ene generalklausul samt beskyttelse af børn og unge (§ 3).
• Kap. 2: Handelspraksis over for forbrugerne, herunder generalklausulen om god erhvervsskik (§ 4) og den generelle adfærd fra de erhvervsdrivende over for forbrugerne (§§ 5-9).
• Kap. 3: Særlige markedsføringsformer, herunder spam (§ 10), handelspraksis rettet mod børn og unge (§ 11), forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler mv. (§§ 11 a – 11 b) samt mærkning og emballering (§ 12).
• Kap. 4: Oplysningsforpligtelser, herunder dokumentation af faktiske forhold (§ 13), oplysningsforpligtelser omkring priser m.v. (§ 14), faktureringspligt for reg-ningsarbejde (§ 15) og andre oplysningsforpligtelser (§§ 16-19)
• Kap. 5: Forholdet mellem erhvervsdrivende, herunder retningslinjer for han-delspraksis mellem erhvervsdrivende (§ 20), sammenlignende reklamer (§ 21), forretningskendetegn (§ 22) samt erhvervshemmeligheder (§ 23).
• Kap. 6: Retsmidler, herunder hjemlen for påbud, forbud, erstatning og vederlag (§ 24).
• Kap. 7: Forbrugerombudsmanden, herunder hans beføjelser og virke m.v. (§§ 25-30).
• Kap. 8: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed, se § 30.
• Kap. 9: Retsforfølgning og håndhævelsesforanstaltninger, herunder hjemmel for straf, retsforfølgning mv. (§§ 32-38).

Question 6

Oplist en række hensyn der er anført i Markedsføringsloven i relation til de erhvervsdrivende.

Answer 6

Kapitel 5 om sammenlignende reklamer, erhvervshemmeligheder, forretningskendetegn, retningslinjer for handelspraksis samt generalklausulerne i § 3, stk. 1 og § 4.

Question 7

Oplist en række hensyn der er anført i Markedsføringsloven i relation til forbrugerne.

Answer 7

Kap. 2: Handelspraksis over for forbrugerne, herunder generalklausulen om god erhvervsskik (§ 4) og den generelle adfærd fra de erhvervsdrivende over for forbrugerne (§§ 5-9).

Kap. 3: Særlige markedsføringsformer, herunder spam (§ 10), handelspraksis rettet mod børn og unge (§ 11), forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler mv. (§§ 11 a – 11 b) samt mærkning og emballering (§ 12).

Kap. 4: Oplysningsforpligtelser, herunder dokumentation af faktiske forhold (§ 13), oplysningsforpligtelser omkring priser m.v. (§ 14), faktureringspligt for reg-ningsarbejde (§ 15) og andre oplysningsforpligtelser (§§ 16-19)

Question 8

Redegør for de to generalklausuler.

Answer 8

Overordnet er der to generalklausuler: Markedsføringslovens §§ 3, stk. 1 og 4.

Ad § 3, stk. 1:
Den overordnet og generelle adfærdsnorm, som fastsætter en retlig standard, som de erhvervsdrivende skal udvise over for andre erhvervsdrivende, forbrugere og de almene samfundsinteresser.

Klausulen er med til at opfange de situationer, som ikke opfanges af særbestemmelserne.
Klausulen har haft/har en retsskabende funktion, hvor den er med til at fastsætte rammerne for det tilladelige inden for markedsretten.
Man ser, at § 3 bliver påvirket af retspraksis samt retningslinjer og vejledninger fra Forbrugerombudsmanden.

Ad § 4:
Denne er relativ ny og blev indsat ved lovændringen i 2017. Afgørende er, at de erhvervsdrivende ikke må udvise en adfærd, som er med til at forvride forbrugernes økonomiske adfærd.
Forbrugerne må således ikke påvirkes til at foretage en transaktionsbeslutning.

Question 9

Hvornår er der tale om en privat erhvervsvirksomhed?

Answer 9

Af forarbejderne fremgår det, at “privat erhvervsvirksomhed omfatter enhver handling foretaget i erhvervsøjemed, dvs. alle handlinger fra den indledende reklame over produktionen og distribution og salg til den efterfølgende service og inkasso. Det er uden betydning, om den erhvervsdrivende opnår eller søger at opnå personlig økonomisk vinding, så længe det sker i erhvervøjemed. Herved forstås, at handlingen skal ske som led i udøvelse af virksomhed inden for handel, industri, håndværk, landbrug, transport, liberale erhverv og/eller anden form for virksom på arbejds- og tjenesteydelsesområdet.

Question 10

Er branceorganisationer, interesseorganisationer og velgørende organisationer omfattet af Markedsføringsloven?

Answer 10

Afgørende er i denne henseende, om sådanne organisationers aktiviteter har erhvervsmæssig karakter, og om det er tilfældet eller ej, beror på en konkret vurdering.

Question 11

Er private personers forhold omfattet af Markedsføringsloven?

Answer 11

Nej. Det er en forudsætning, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Det skal imidlertid bemærkes, at grænsen er hårdfin. Selv private personers ageren på internettet kan give anledning til markedsretlige problemstilinger.

Question 12

Er offentlig erhvervsvirksomheder omfattet af Markedsføringsloven?

Answer 12

Ja, i det omfang der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet. Afgørende er i denne henseende om udbuddet af varer og tjenesteydelser sker på et marked/markedslignende vilkår, og ikke nødvendigvis om udbuddet sker i konkurrence mellem offentlige institutioner og private virksomheder.

Question 13

Er finansielle virksomheder omfattet af Markedsføringsloven?

Answer 13

Nej, disse er som udgangspunkt undtaget fra Markedsføringsloven, da man forventer, at der gælder særlovgivninger herfor, f.eks. Lov om finansiel virksomhed.

Question 14

Hvem har søgsmålskompetence?

Answer 14

Det fremgår af § 32, at enhver med retlig interesse kan anlægge sag om forbud, påbud og erstatning, såfremt der foreligger en overtrædelse af Markedsføringsloven. Det er altså ikke en forudsætning, at sagen anlægges for Forbrugerombudsmanden før domstolene.

Question 15

Redegør for nogle af de beføjelser, som Forbrugerombudsmanden kan udøve.

Answer 15

Forbrugerombudsmanden kan…

• fører tilsyn med, at markedsføringsloven overholdes, navnlig ud fra hensynet til forbrugere,
• via forhandlingsprincippet forsøge at påvirke de erhvervsdrivende til at overholde loven,
• på begæring give forhåndsbesked om en påtænkt handlings lovlighed,
• anlægge sager for domstolene,
• nedlægge foreløbige forbud
• udarbejdelse af retningslinjer.

Se generelt i §§ 25-30.

Question 16

Hvilke sanktioner kan der føres gennem reglerne i Markedsføringsloven?

Answer 16

Forbud, påbud, erstatning, vederlag, ugyldighed af indgået aftaler, bøde og fængsel, jf. herom Markedsføringslovens § 24 og § 37.

Bemærk, at forbud, påbud, erstatning, vederlag og ugyldighed er sanktioner efter § 24, mens bøde og fængsel er strafferetlige sanktioner efter § 37.

Question 17

Redegør for de strafferetlige sanktioner.

Answer 17

Disse fremgår af § 37.

Det er først og fremmest strafbart at tilsidesætte et nedlagt påbud eller forbud efter § 24, jf. § 37, stk. 1.

Dernæst er det kriminaliseret ikke at efterkomme sin oplysningspligt, jf. § 37, stk. 2.

Dernæst er der en række særbestemmelser, som er strafbare at overtræde, jf. § 37, stk. 3.
- Som udgangspunkt kræves der uagtsomhed, medmindre andet er bestemt, som det f.eks. gælder ved forsæt.

Det skal bemærkes, at en overtrædelse af generalklausulerne ikke er strafbart.

Question 18

Hvordan udmåles bøder efter Markedsføringsloven?

Answer 18

De udmåles som udgangspunkt skønsmæssigt, men overtrædelsens grovhed, omfang og økonomiske gevinst har en betydning i vurderingen.

Såfremt overtrædelsen også er kriminaliseret i straffeloven, kan det også have en betydning for udmålingen.

Question 19

Redegør for erstatning efter Markedsføringsloven.

Answer 19

I relation til erstatning skal dette afgøres efter de almindelige erstatningsretlige betingelser, jf. § 24, stk. 2.

• Ansvarsgrundlaget er culpa.
• Ansvarssubjektet er som udgangspunkt hovedmanden .
• Erstatningens størrelse varierer i praksis efter hvilket tilfælde der er tale om; produktefterligninger, skadelige udtalelser, forretningskendetegn, renommésnylteri.

Question 20

Redegør for vederlag efter Markedsføringsloven.

Answer 20

I modsætning til erstatningsbestemmelsen i § 24, stk. 2, gælder der efter § 24, stk. 3 og 4 ikke noget ansvarsgrundlag.

Der kan således kræves et vederlag, såfremt det skønnedes rimeligt. Der er imidlertid fortsat mulighed for vederlag, såfremt skadevolder forsætligt eller uagtsomt har krænket en andens ret i strid med loven, jf. stk. 4.

Question 21

Redegør for den grænseoverskridende markedsføring. Hvad er udgangpunktet og undtagelserne?

Answer 21

Udgangspunktet er et virkningsprincip, hvormed at værnetinget er det sted, hvor markedsføringen har virkning. 
Udgangspunktet modificeres (til fordel for forbrugerne) imidlertid af de almindelige værnetingsregler i RPL, HK og RK. 

U1: afsenderlandsprincippet (= en afsender/tjenesteyder skal udøve sin virksomhed i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor han er etableret og under tilsyn af de derværende myndigheder, men han er så til gengæld fritaget fra at skulle overholde gældende lovgivning i det område, hvor tjenesten retter sig til.
- U1 gælder f.eks. for tv-reklamer.

U2: E-handelsdirektivet, som er underlagt princippet om hjemlandskontrol. Der er tale om et princip om gensidig anerkendelse.