Kampagnekommunikation m.m.

Question 1

Forklar Mental model approach

Answer 1

Tilgang
- forståelse af brobygning mellem ekspertviden og lægfolks perception
- viden om individuelle præferencer for risikoopfattelse og risikoaccept
- kognitiv forskning i, hvordan vi ordner og opfatter verden
- forståelse af fortolkning, sociale og følelsesmæssige dimensioner
- betydning af relation mellem afsender og modtager
Metode
- Udarbejd en ekspertmodel – karakteren og omfangen af truslen – eksperters vurdering, der baserer sig på en faglig vurdering
- Mental model kvalitative, åbne, interviews – undersøg hvordan folk selv sætter ord på truslen, og hvor vurderinger fremstår uimodsagt
o Analyser resultater i forhold til ekspertmodellen
- Gennemfør struktureret survey, der tager udgangspunkt i ekspertmodel samt åbne kvalitative interview – analyser forekomst og hyppighed af forståelser
- Udarbejd udkast til risikokommunikation, der tager højde for eksperter og for lægfolks vurderinger
- Test og evaluer kommunikation

Question 2

Forklar kanylemodel og flertrinsmodel

Answer 2

Kanylemodel: En til mange. En ældre model, der tager udgangspunkt i massekommunikation.

Flertrinsmodel: Starter som kanylemodel, men er videreudviklet og passer til det postmoderne samfund. Her interagerer målgruppen med hinanden.

Question 3

Forklar care, consensus og crisis communication

Answer 3

Care: Taler til det enkelte individ. Massekommunikation. Taler til følelser. Er en forebyggende kommunikationsstrategi.
Consensus: Debatter og diskussioner. Folk interagerer med hinanden. Er til forebyggelse.
Crisis: Handleanvisninger og instrukser der skal bruges, når noget er gået galt.

Question 4

Forklar indlæringshierakierne

Answer 4

I mange kampagner er afsenderens problem ikke at skabe en bestemt holdning til et emne, men at få målgruppen til at handle i overensstemmelse med dens holdninger. Der er fx negative holdninger til spirituskørsel, men flere der kører beruset; der er positive holdninger til at holde avis, men faldende oplag. Der er positive holdninger til B&O’s produkter, men et faldende overskud i virksomheden.

Sammenhængen mellem kampagnearbejdets tre centrale grupper af mål, viden, holdninger og adfærd kan sammenfattes således:

• det er muligt gennem massekommunikation at ændre en målgruppes viden, men viden resulterer ikke nødvendigvis i de holdnings- og adfærdsændringer, der er afsenderens mål.
• kommunikation kan skabe varige ændringer i holdninger og adfærd, hvis modtagerne er motiverede og kan bearbejde og anvende den tilegnede viden, og hvis tilegnelsen resulterer i positive tanker og ideer, der er integreret i personens forholdsvis varige kognitive strukturer.

Det traditionelle: Viden - holdning - adfærd
Lav engagement: Viden - adfærd - holdning
Dissonansændrings-indlæringshierarkiet - Adfærd - holdning - viden

Question 5

Forklar upstream og downstream

Answer 5

Up stream: Strukturalistisk, på det samfundsmæssige plan, man ændrer rammerne i en organisation.

Down stream: Mere rartionelt, man taler til det enkelte individs fornuft fx. via kampagner. Hænger sammen med down stream + change intervention.

Question 6

Forklar framing

Answer 6

Framing er de mønstre, der er i en tekst. Under Mohammedkrisen opstod der to modpoler med forskellige mønstre. Nogle brugte ord som ytringsfrihed, Danmark og de andre. Andre brugte ord som respekt og racisme. Teksterne indeholdt forskellige mønstre.

Question 7

Forklar nudging

Answer 7

Man skubber målgruppen i en bestemt retning, uden at de ved det. Det foregår ubevidst. FX. på KP, hvor der er markeret pile på gulvet.Man får modtageren til at slå system 1 til.

Question 8

Forklar rational choice

Answer 8

Man taler til individets fornuft. Hænger sammen med down stream. Man går ud fra, at individet er i system 2. Man ser bort fra, at noget skal være let.

Question 9

Forklar det strukturalistiske perspektiv

Answer 9

Hænger sammen med up stream.Her undersøger man det samfundsmæssige, kulturelle og ændringer af rammer.

Question 10

Forklar Münsters barriereanalyse

Answer 10

Viden er sjældent den afgørende barriere. Fx borgere der fik penge til at få isoleret deres loft. De fik at vide, at det ville være godt at gøre, og at de kun skulle rydde op på loftet inden nogen kom for at ordne det. Problemet var dog, at folk ikke orkede at rydde op på loftet, selvom de godt vidste, at det ville være det smarteste at få isoleret loftet.

Vi forstår godt problemet, men idéen er besværlig.

Sådan laver du en barriere-analyse:
Sprog: Hvilket sprog bruger de om problemstillingen?
Kontekst: Hvor foregår adfærden og hvorfor?
Barriere: Hvilke barrierer fremhæver brugerne som de værste?
Bagvedliggende rationaler: Hvordan begrunder brugerne deres adfærd?
Miljø: Hvilken effekt har det lokale miljø? Fx. Indretningen på adfærden.

Question 11

Forklar “skriv-på-væggen”-metoden

Answer 11

Man skriver sine idéer ned til produkter på et A4-ark. Herefter præsenterer man styrker og svagheder ved dem. Senere hænger alle deres idéer op på en væg, hvorefter man går rundt og kan skrive videre på andres idéer.

Question 12

Forklar FIRE-modellen

Answer 12

Forståelse, ideudvikling, realisering, evaluering. Det er selve innovationsprocessen. Den fremstår som lineær, men måske er den dynamisk?

Question 13

Forklar PIA-modellen

Answer 13

Alle forståelser af kommunikationsprocessen har udgangspunkt i et billede af et kommunikationsprodukt (P), der møder og påvirker et individ (I), der agerer (A) i forhold til påvirkningen.

PIA-modellerne: Hvordan vi forstår modtageren. Det er en kinesisk æske, hvor den inderste del er kanyle model, så den genstridige og yderst er behovstyreren.—> Som mennesker er vi ofte styret af nogle behov.

Vi bliver styret af alt muligt andet end det vi tror, at vi bliver styret af. —> Er der noget andet på banen? Det er ikke rationelt at tænke sådan, men vi gør det alligevel.

Hvis man ikke ser den kommunikation, som man skal modtage, så er der ingen kommunikation.

Question 14

Forklar begrebet “massekommunikation”

Answer 14

En-til-mange. Fx. kampagnevideoer.

Question 15

Forklar begrebet “interpersonel kommunikation”

Answer 15

En til en fx. mails.

Question 16

Forklar totrinsmodellen.

Answer 16

Totrinsmodellen går altså ud fra, at nogle mennesker i forhold til bestemte emner i højere grad end andre modtager information fra massemedierne og fungerer som opinionsledere. I praksis, forskning og litteratur bliver de lidt i flæng og ikke helt konsistent kaldt opinionsledere, hubs, mavens (eksperter), influentials og e-fluentials i forhold til deres sociale kontakter, der betegnes som “followers”.

Question 17

Forklar den cirkulære flertrinsmodel

Answer 17

Massekommunikation –> Individet hører og lærer gennem massekommunikation –> Det fører til samtaler med andre om emnet –> Interpersonel kommunikation øger eksponeringen –> Individet hører og lærer gennem interpersonel kommunikation.

Question 18

Forklar om Ulrich Bechs teori om risici

Answer 18

Minder om Giddens. I det senmoderne samfund fungerer man som enkelt individ.

Question 19

Forklar om Douglas teori om risici

Answer 19

Alt efter hvilken kultur man vokser op i, vil man opleve risici forskelligt.

Question 20

Forklar forskellen på psykologisk framing og sociologisk framing

Answer 20

Framing: To måder at forstå det på: Psykologisk og sociologisk.
Psykologisk: Handler om, hvordan man manipulerer det enkelte individ. Fx middle region af Erwin Goffman, hvor bloggere taler til det enkelte individ.
Sociologisk: Handler om, hvordan man manipulerer samfundet. Fx via nyhedsmedier. Når man fx kalder Krigen i Ukraine for en militær operation eller krig.

Question 21

Forklar kritikken af framing

Answer 21

Framing kan overtage hele handlingen. Det kan derfor blive til selve billedet fremfor rammen.

Question 22

Forklar induktiv og deduktiv framing

Answer 22

Man kan arbejde med framing både deduktivt og induktivt. Induktivt hvis man analyserer en ny tekst og ud fra den indsætter frames, og deduktivt, hvis man tager en eksisterende tekst og framer den. Vi har arbejdet induktivt med vores framing, da vi skulle frame kampagne-teksten. Den er nemlig ikke bygget på baggrund af noget.

Question 23

Forklar Middle range teori

Answer 23

Middle range teori befinder sig mellem mikro og makro-niveauer. Med framing kan man havne et sted midt i mellem, hvor man skaber en mere snæver forståelse ud fra et makro-niveau, men det er heller ikke så småt og så generaliserende som mikro-niveau. Framing-begrebet har sin styrke i, at det understøtter en præcis og systematisk analyse
af tekster og deres mulige samspil med meningsdannelsen. Det forudsætter ikke nødvendigvis en global teori om kultur og samfund, men kan bidrage til at opbygge ’middle-range
teorier’ om fx samspillet mellem politiske eliter og meningsdannelsen eller journalisters
selektive vinkling af nyhedshistorier.

Diskurser handler om magt og om at vælge side og vinde diskussionen. Det er ikke nødvendigvis det, som Framing handler om. Framing er blot en andnen måde at formulere på.

Question 24

Forklar downstream og downstream+ context change intervention

Answer 24

Downstream: Vil gerne ændre noget, der er gået galt. Her virker fornuftkampagner, fordi man ikke har en så stærk identitet på det tidspunkt. Fx hvis man lige er flyttet til en ny by eller har fået en ny stilling. - Downstream + change intervention er derfor en ekstra ting, der puttes på her, for at opnå det største effekt.

Question 25

Forklar bourdieus habitus begreb

Answer 25

Habitus: habitus(man har lært noget andet fx. nogle mener at det er normalt med hvalfangst, fordi de har gjort det siden de var børn, mens andre der ikke er opdraget med det, mener at det er dyremishandling. de har altså forskellig habitus) . Det handler altså om de vaner, som man danner ud fra den sociale proces.

Question 26

Forklar indlæringshierarkierne

Answer 26

Viden, holdning, adfærd.

Question 27

Forklar Giddens og Becks tilgang til det senmoderne samfund. Hvordan hænger det sammen med adfærdsændringer?

Answer 27

Senmodernitet, Giddens og Beck:
At træffe valg er med andre ord et vilkår i den senmoderne tilværelse, hvor individets egen selvrealisering nærmest er blevet en ny religion. Vi spinder fortællingen om os selv på blogs, med Instagram-billeder og Facebookopdateringer, og former vores krop i fitnesscentret. Fællesskaber og værdier er noget vi tilvælger og udskifter, i takt med at vi konstant genopfinder os selv – en ustabilitet og flygtighed som kan virke befriende, men som for nogen også kan virke som et smerteligt ansvar.

Fordi vi i denne verden er så individiuelle, er det vigtigt at lave perosnaer for at undersøge, hvordan vi bedst rammer det enkelte individ. Massekommunikation fungerer ikke optimalt mere.

Question 28

Forklar begrebet socio-materity (Heidenstrøm)

Answer 28

Ekspertviden har en stor betydning for, hvordan mennesket opfatter noget: Fx stoler man mere på køkkenudstyr, der fx er lavet af Mette Blomsterberg.Dette kaldes for socio-materity.

Kritik af Socio-materity: Folk føler, at de kan stole for meget på produktet og derfor kan de se bort fra de potentielle farer, der kan være. Fx de ved godt, at der kan opstå brand i en gryde, men de stoler for meget på Blomsterbergs gryde, at de glemmer at holde øje.

Question 29

Forklar begrebet Statistisk evidens

Answer 29

Det er med tal. Man kan blive motiveret, hvis der er en risiko for andre end en selv. Fx hvis kampagner med klima handler om folk, der ikke engang eksisterer.

Question 30

Forklar begrebet Narrativ evidens

Answer 30

En personlig fortælling

Question 31

Forklar Probabilistisk risiko

Answer 31

Det mest sandsynlige udfald, fagsfolks bedste bud på udfald fx. kampagne med Kræft, der siger, at hvis du er blevet solskollet, og du er over 15 år, er din chance for at få hudkræft dobbelt så stor.

Question 32

Forklar begrebet Self- efficacy

Answer 32

Det er målrettet den enkeltes handlinger. Man gør noget på sit eget niveau for sig selv. Fx Hvis jeg stopper med at drikke rødvin, så er det godt for mig, for så vil jeg leve længere. Hvis jeg stopper med at gå i solarie, er det godt for mig.

Question 33

Forklar begrebet Kollektiv efficacy

Answer 33

Gruppernes effektivitet til at opnå et fælles mål. Man undersøger fx. hvordan en målgruppe bliver ramt. Kan man motivere individer i noget samfundsbaseret.

Question 34

Probabilistisk risiko

Answer 34

Det mest sandsynlige udfald, fagsfolks bedste bud på udfald fx kampagne med Kræft, der siger, at hvis du er blevet solskoldet, og du er over 15 år, er din chance for at få hudkræft dobbelt så stor.

Question 35

Possibilistisk risiko

Answer 35

Værstefaldshændelsen. Det værste, der kan ske fx. ens søster, der får hudkræft som 36 årig, og dør som 37 årig eller drengen i kræftkampagnen, der savner sin mor, der døde af kræft.

Question 36

Forklar to-trinsmodel

Answer 36

Den er som kanylemodellen, bare med et ekstra trin. Det kan fx. være en blogger, en mellemleder osv., der formidler information ud.

Question 37

Forklar EPPM

Answer 37

Hovedpointen med Wittes EPPM-model er, at udfaldet af kommunikation (risiko, trussel, varsling) afhænger af:

– opfattelse af trussel

– opfattelse af muligheder/virkning

Afsenderen laver en skræmmekampagne Fx. Der falder meget sne i morgen i dette område. Dem der ikke bor det ramte område er ligeglade, men dem der bor i området opfatter en trussel –> Threat control. De bliver fortsat påvirket af kampagnen og undersøger derfor mere. De undersøger, hvad de kan gøre for at forebygge eller for at håndtere situationen. Hvis ressourcer fx. er et problem, vil det gøre at folk bliver ramt af danger control og begynder at handle selv ud fra panik, fordi de føler sig magtesløse. Hvis de i stedet vælger at acceptere budskabet, vil de ændre til den ønskede adfærd og følge handleanvisningerne.

Question 38

Forklar Generiske frames

Answer 38

• Grundfortællinger der ligger i kulturen og i journalistikken.
• På tværs af tid og kontekst.
  Fx naturen er sårbar. Vi skal passe på den vs. Naturen har det helt fint. Den kan godt klare sig selv.

Question 39

Forklar Issue-specifikke frames

Answer 39

• Disse knytter sig til særlige problemstillinger. Fx er ulven farlig for andre mennesker, eller er det mennesker, der er farlige for ulve?

Question 40

Forklar barriere-analysen

Answer 40

Lær (undersøg teorier og find viden om det, man ønsker at undersøge fra organisatonen), se (observer målgruppen), spørg (lav interviews med målgruppen), strukturer (alt viden der er indsamlet, skal struktureres).

Question 41

Forklar social praksis-teorien

Answer 41

Der er tre elementer, der skal være i spil i denne praksis. Fx strøm skal virke, hvis man skal lave mad (meaning), man skal have materialerne som gryder, pander osv. (materials) Og læringen til at lave mad. Det er jo forskelligt, hvor god man er til at lave mad, samt hvilke retter man er god til at lave (competences)

Question 42

Forklar begrebet “etnoraid”

Answer 42

Det er en del af “spørg” i barriere-analysen.

Etnorate: Korte interviews on the spot. Vi interviewede brugerne på lokationen, hvor vi samtidig observerede deres adfærd. Det var etnorate, som jeg brugte under mine observationer. Her kan man altså interviewe og observere på samme tid. Samtidig kan man komme i kontakt med flere brugere, fordi det ikke er lige så tidskrævende som de dybdegående interviews. Etnorate har en spontan karakter, fordi jeg ikke inden har aftalt noget med brugerne. Det er tilfældigt, hvem man lige kommer i dialog med, og det fungerer godt som stikprøve. Metoden er god, hvis man er begrænset i tid, og til hurtigt at danne sig et overblik. Metoden er god til at få bekræftet en hypotese. Det var derfor, at jeg brugte denne metode. Jeg havde. Nemlig på forhånd en idé om, at de butiksansatte ikke altid handler rigtigt, når der opstår noget unormalt. Metoden er god, når man går eksplorativt til værks, som man gør i starten af en undersøgelse.

Question 43

Beskriv forskellen på danger control og fear control

Answer 43

Fear control: Truslen er høj, muligheden for virkning er lille (informationen ignoreres, afvisning af information, kritik af information). Man ser kampagnen, men fortsætter med at ryge, fordi det er svært at stoppe.

Danger control: Personligt relevant, truslen er høj, egen indsats virkning, enkelt at udføre. Man ser faren ved at ryge, og man får at vide, hvor man skal ringe hen for at stoppe med at ryge.

Question 44

Forklar det samfundsvidenskabelige paradigme

Answer 44

Paradigmet tog oprindeligt udgangspunkt i en opfattelse af magtfulde massemedier og forsvarsløse modtagere og inddrog ikke forhold ved modtagerne eller deres situation for at forstå virkningerne af kommunikationsprocessen. Senere blev modtagerne opfattet som “genstridige” personer, der ønsker at undgå ændringer, men hvor afsenderens dygtighed kunne overvinde genstridigheden.
Det samfundsvidenskabelige paradigme dominerer i praksis, fordi det er handlingsanvisende og imødekommer et behov for handlinger, der er lette at forstå og formidle.

Fx. handleanvisninger der gælder for alle.

Question 45

Forklar det humanistiske paradigme

Answer 45

Det humanistiske paradigme placerer det endelige “ansvar” for forståelsen hos modtagerne. Uanset hvor meget afsenderne anstrenger sig med kodningen af budskabet, kan der ved modtagernes afkodning opstå andre forståelser end tilsigtet af afsenderen.

Question 46

Forklar den forsvarsløse modtager

Answer 46

Det er den modtager, som man ser i kanylemodellen. Det er en ældre opfattelse af modtageren, hvor modtageren får sprøjtet information i sig uden at kunne svare igen.

en PI(forsvarsløs)A-model, hvor der ud fra kommunikationsproduktet sluttes fra påvirkning til modtagerens ageren uden at inddrage karakteristika ved modtageren. Modellen antager, at modtageren er passiv og forsvarsløs og stammer fra behaviorismens beskrivelse af menneskets adfærd som reaktioner (Response) på omgivelserne (Stimuli).

Question 47

Forklar den behovstyrende modtager

Answer 47

Det tredje lag af forståelse af modtageren er altså en problemløsende, behovsstyret, agerende modtager. Modtagerne bruger kommunikationen på egne præmisser og ud fra egne behov.

Det er en moderne forståelse af modtageren. I dag kan man som modtager lettere tilvælge og fravælge medier. . Disse mennesker er mere tilbøjelige til at reagere positivt på reklamer eller information om sundhedsprodukter, fordi det matcher deres behov og interesser.

en PI(behovsstyret)A-model med en agerende, behovsstyret modtager baseret på elementer fra uses and gratifications og receptionsteoriens tilgang.

Question 48

Forklar den genstridige modtager

Answer 48

Den genstridige modtager er en fortsættelse på den forsvarløse modtager. Man fandt altså ud af, at massekommunikation ikke har store effekter, og at det fører til, at modtagerne ikke bliver påvirket.

I den første forståelse af modtageren opfattes denne altså som forsvarsløs. I det næste lag af forståelse af modtageren opfattes denne som genstridig. Især i 1950’erne blev der gennemført mange empiriske undersøgelser, hvor forskerne forsøgte at påvise de formodede store effekter af massekommunikation. Det lykkedes ikke, og resultaterne af disse kvantitative empiriske undersøgelser førte i stedet til en opfattelse af en modtager, som massekommunikation har begrænsede muligheder for at påvirke.

en PI(genstridig)A-model med en agerende modtager, der er genstridig og forsvarer sig mod påvirkning. Det er den dominerende, “klassiske” model inden for det samfundsvidenskabelige paradigme og i praksis. Den rummer en forståelse af, at mennesket ikke kun er ydrestyret, men at individets karakteristika og situation spiller en rolle.

Question 49

Forklar hvad effekthierarkimodellen er

Answer 49

der viser de trin af A(geren), modtageren skal igennem, for at afsenderen opnår den ønskede effekt:
Opmærksomhed - Viden - Holdning - Holdning - Adfærd.

Der er tre modeller.

Question 50

Forklar Homo economicus

Answer 50

Vi forholder os til den viden, som vi har, og det som vi bliver præsenteret for. Fx hvis nogen fortæller dig, at det er vigtigt at køre med cykelhjelm, fordi du ellers kan slå hovedet, vil du forholde dig til det.
Vi sætter fordele og ulemper op mod hinanden og gør det, der føltes mest rationelt. Det er fra Heidenstrøm.

Question 51

Forklar Homo sociologicus

Answer 51

Man bliver låst fast af rammer. Fx samfundet, der hæver priser på grøntsager, og fx en by, hvor der ikke er nogen cykelstier, hvilket gør, at man ikke kan cykle og derved dyrke motion, som man ved, er godt for en.

Question 52

Forklar Foucaults teori om magt:

Answer 52

Foucault argumenterede for, at magt og viden er indbyrdes forbundne. Han mente, at det ikke kun er magthavere, der udøver magt, men også at de, der kontrollerer viden, har magt. Et eksempel kan være sundhedssystemet:
Medicinsk kategorisering:
Foucault ville argumentere for, at definitionen af, hvad der betragtes som en “normal” eller “afvigende” tilstand, er en magtakt. For eksempel, at beslutte hvornår en adfærd eller tilstand kategoriseres som en psykisk sygdom, giver magt til dem, der kontrollerer disse definitioner.

Question 53

Forklar site-ontology

Answer 53

Teoretiker: Schatzky
Man skal kigge på - risici er socio-rumligt beliggende:
Man skal undersøge siderne af socio-relations:
Hvor i verden finder dette sted? Hvad er tidsperioden? - I KBH i 2024. Terror-truslen er høj. Der er krig i Europa og krig mellem Israel og Palæstina.
Hvor i hierarkiet? Blandt den almindelige borger, som også ofte er truet, når det handler om terror.

Question 54

Risk scapes

Answer 54

Minder meget om Douglas teori om, at risici er forskellige ud fra, hvilken kultur man tager udgangspunkt i.

Question 55

Forklar de tre appelformer

Answer 55

Etos: Troværdighed, tillid, ekspertise, erfaringer. Logos: Fornuft, logik, rationelle argumenter, saglighed, dokumentation, fakta. Patos: Følelser, passion, emotionelle virkemidler.

Question 56

Fortæl om Håb og trussel i forhold til teksten om Corona

Answer 56

I starten viste man, hvor alvorlig en trussel corona var for verden, men efter noget tid fandt forskere ud af, at der skulle håb til, for at få folk til at holde ved på restriktionerne.

Under COVID-19-pandemiener appeller til trusler og frygt ofte blevet brugt af medier, politikere og sundhedsmyndigheder for at motivere offentligheden til at engagere sig i beskyttende adfærd. Dog viser både litteraturen om krisekommunikation og psykologiske undersøgelser under pandemien, at en følelse af trussel primært er effektiv for at motivere til tilstrækkelig adfærdsændring, hvis denne følelse er kombineret med en følelse af mestringsevne eller effektivitet, hvilket resulterer i følelser af håb. At give håb gennem handlingsrettet rådgivning og langsigtet orienteret kommunikation kan være særligt vigtigt under en langvarig krise som en pandemi, hvor træthed ellers kan mindske offentlighedens motivation.

Question 57

Hvad er segmentering?

Answer 57

En inddeling af mennesker, der har tilfælles fx. demografisk: alder, bopæl, køn.
Man segmenterer efter forskellige kategorier som alder, køn, patienter med sukkersyge osv.
Segnemtering: Man deler folk ind i forskellige segmenter(grupper) og på den måde deler dem op i karriere eller andet.

Question 58

Forklar den direkte og den inddirekte målgruppe

Answer 58

Direkte: Dem vi ønsker at ramme.
Den inddirekte: Dem vi også kommer til at ramme, når vi prøver at ramme den direkte målgruppe.

Question 59

Forklar minerva-modellen

Answer 59

Minerva-modellen er et redskab, og analyse cirkel, der typisk bruges i forbindelse med markedsføring og segmentering. Det er en måde, hvorpå du kan få indsigt i, hvordan dine kunders behov ser ud - især hvad angår livsstil, holdninger og mål for livet.

Det minder om personaer og segmentering. Hvilke typer ønsker vi at ramme og segmentere?

Question 60

Forklar hvorfor man skal undersøge sin målgruppe

Answer 60

Jo bedre, man kender målgrupper, jo bedre kan man kommunikere til (og med) dem. —> Dette punkt er godt. Jo bedre vi sætter os ind i målgruppen, jo større chance er der for at ramme dem fx. som med serien Skam.

Question 61

Forklar den intenderede målgruppe

Answer 61

Den intenderede målgruppe = Den målgruppe som man siger, at man vil ramme. Det er dog ikke sikkert, at man rammer denne målgruppe med sin kampagne. Måske rammer man nogle helt andre. Det er i følge Sepstrup kvalitativ metode.

Question 62

Hvad er diffusion?

Answer 62

Diffusion handler ofte om, hvordan nye ideer, innovationer eller teknologier spredes. Det kan være alt fra en ny opfindelse som smartphones til en ny sundhedspraksis eller måde at lave tingene på.

Fx. det er forholdsvis nyt, at man kan bruge sociale medier.

Question 63

Hvad er en situationsanalyse?

Answer 63

Situationsanalysen begynder med en beskrivelse af den situation, afsenderen er i, og af den situation, organisationen ønsker at nå frem til. Beskrivelsen er nødvendigvis forbundet med en eller flere målgrupper, som afsenderen vil opnå en ændring i forhold til. Afsenderens problem eller mulighed er afledt af målgruppens aktuelle situation og den situation, afsenderen ønsker for målgruppen. Hvilke problemer eller muligheder ser afsenderen i denne situation? Hvorfor er afsenderen eller målgruppen i den aktuelle situation, og hvorfor ønsker afsenderen at ændre den?

Question 64

Forklar de fire grupper fra kommunikationsstærk til kommunikationssvag.

Answer 64

1. Kommunikationsstærke - Kan håndtere meget information. Både interpersonel- og massekommunikation.
2. Mindre kommunikationsstærke - Kan håndtere mindre interpersonel- og massekommunikation.
3. Mindre kommunikationsstærke - Den dårlige halvdel af gruppe 2.
4. kommunikationssvage - læser nødigt og kun med besvær. De har lave forventninger til udbyttet af deres medieforbrug og regner med et betydeligt besvær ved at tilegne sig information uden for kernen af deres normale, daglige forbrug af medier.

Question 65

Forklar “Branding”

Answer 65

Essensen af markedsføring (af en by, person, organisation, vare, avis) er at skabe præference og loyalitet for produktet hos så mange, at det er rentabelt for sælgeren. Da mange varemærker er knyttet til funktionelt ens produkter (de vasker, varmer, mætter, underholder lige godt) kræver præference og loyalitet mere end mulighed for genkendelse gennem navn og logo.

Her kan man også tale om etos (troværdighed).

Question 66

Hvordan fjerner man barrierer ifølge Münster?

Answer 66

De vigtigste ting til at designe en god løsning der formindsker friktion og fjerner barrierer (kap. 4)
- Gør det let
- Gør det vanedannende
- Gør det bemærkelsesværdigt
- Gør det menneskeligt

Question 67

Forklar forskellen på Brandidentitet og brandimage

Answer 67

Brandidentitet er altså de værdier og egenskaber, afsenderen gerne vil identificeres med. Det er den identitet, som afsenderen tilstræber at overføre gennem alle ydelser, som organisationen står for, og tilstræber at indkode i al kommunikation om virksomhed og ydelse, internt og eksternt.

Brand image er resultatet af modtagerens erfaringer med organisationen og dens ydelser og modtagerens afkodning af organisationens kommunikation. Modtagerens erfaringer med og viden om organisationen og ydelser er afgørende for modtagerens opfattelse af brandet. Det er modtagerens oplevelse af de funktionelle værdier, herunder produktudvikling, pris, kvalitet, distribution, service, personalepolitik og csr (corporate social responsibility), der præger modtagerens brand image.

Pointen i branding er, at den strategiske kommunikation skal skabe størst mulig overensstemmelse mellem afsenderens ønskede brandidentitet og målgruppens brand image, dels ved at formidle de funktionelle, fysiske værdier og dels ved at tilføre brandet symbolsk merværdi.

Question 68

Forklar begrebet “Utilsigtet virkning”

Answer 68

Utilsigtede virkninger kan være langsigtede og en konsekvens af, at flere gør det samme. En fremstilling af kvinden som sexgenstand og mænd som hårde nitter i nogle få afsenderes reklamer har næppe utilsigtede effekter for kønsrollerne. Men hvis mange afsendere i lang tid fremstiller kvinder og mænd på den måde, kan det have utilsigtede konsekvenser for kvinde- og mandebilledet og kønsrollemønsteret.

Question 69

Den ”National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer” fokuserer naturligvis på forebyggelse, men hvilken aktører er særlig i fokus i rapporten og hvorfor?

Answer 69

Strategien er i praksis en strategi for borgerinddragelse.
” Strategien har et tydeligt borgerperspektiv med vægt på tryghed og større inddragelse af borgere og virksomheder som ressource. Her spiller kommunerne og de kommunale
- Borgerne er altid til stede
- Borgerne er spontant hjælpsomme
- Borgerne kan bidrage til at undgå eller begrænse konsekvenserne af ulykker”

Question 70

Hvad undersøger en barriereanalyse?

Answer 70

En barriereanalyse skal undersøge:
* Hvad gør de nu?
* Hvorfor gør de det?
Kun ved at forstå dette kan I skabe adfærdsændringer.

Question 71

Forklar SMARTe

Answer 71

• Specifikke: forbundet med det adfærdsmål, afsenderen vil opnå
• Målbare: konkrete og evt. succeskriterier (husk formål…)
• Attraktive: Målgruppen/deltagerne skal have noget ud af det
• Realistiske: Situations – og målgruppeanalyse vil hjælpe
• Tidsbestemte: Ligesom en kampagne – men effekten kan komme efter kampagnens ophør

Question 72

Forklar om virkemilder

Answer 72

Kan enten være humor, skrækkampagner osv.

Question 73

Kritik af vurdering af modtagertype

Answer 73

Modtagertyper kan ændre sig. Nogle vil være genstridige, andre vil være behovstyrede. Det er dynamisk.

Question 74

Hvad siger Weick?

Answer 74

Mening skabes hele tiden. Meningskabelse er en kontinurlig proces. Ikke episodisk.

Weick taler om forandring gennem meningsskabelse:

Forandring gennem timeout: Man skal reorientere sig - Ikke fryse fast. Vi skal derfor undersøge, hvor vi er nu, og hvor vi ønsker at nå hen. Hvordan kommer vi videre herfra? En organisation står aldrig stille. Hver dag kan der ske noget, der forandre noget i den. Fx. et skænderi, en forfremmelse osv. Den kører derfor som et S.

Med timeout kan man med sit team stoppe op og nå frem til en ny fælles forståelse. - Minder om Fremtid - Nutid.

Forandring gennem løse koblinger: Løse koblinger kan tilpasse sig ukendte og fremtidige forandringer.

Tætte koblinger vil i stedet forsøge at undgå forandringer, fordi det fx. vil være for ressourcekrævende.

Forandring gennem poesi: Man bør se det luftige ingenting. Man skal skabe overblik og se holistisk på en situation. Poesi er en leg med ord: Fx. når man leger hviskeleg, ender det første ord aldrig med at være det sidste, fordi vi mennesker opfatter og hører forskelligt.

Question 75

Hvilke typer at innovation er der?

Answer 75

Der er teknisk innovation: proces-teknologier og tjenesteydelsesteknologier.
Den administrative innovation: Grundlæggende arbejdsprocesser og organisationskultur i en virksomhed.

Question 76

Forklar kreativitet i forhold til innovation

Answer 76

Det at få en ny ide er udtryk for kreativitet, men kreativitet bliver først til innovation, når den nye ide gennemføres og gør en forskel.

Question 77

Forklar Samarbejdsdrevet innovation

Answer 77

Tværprofessionelt. Inddrag målgruppen, da det er dem, der skal ændre adfærd.

• “En proces, hvor to eller flere parter i fællesskab bearbejder et objekt med henblik på at forandre det, og undervejs i processen anvender forskellige redskaber og udveksler erfaringer, kompetencer, ressourcer, og ideer, som både forandrer de fælles spilleregler og samarbejdspartnernes opfattelser og identitet. ”

Question 78

Forklar begrebet “mock-up”

Answer 78

Er en del af prototyper. Det er en meget tidlig model af produktet.

Question 79

Forklar begrebet “Provotype”

Answer 79

Det er en ureallistisk produkt, som man præsenterer. Man har måske lavet en brainstorming i idéudviklingsfasen, hvor man valgte ikke at gå videre med en urealistisk idé.

Man kan præsentere provotypen og bede om feedback på den. Måske kan noget af den bruges?

Question 80

Forklar metoden “Test med Brugere”

Answer 80

Er i R2. Man afprøver produktet på målgruppen for at se, om det har en effekt. Fx. kunne vi afprøve dilemmaspillet og observere målgruppen bruge det for at se, om det har den ønskede effekt. Vi kunne med andre ord foretage en pilottest.