k9_oftalmologi_brainscape_com_p_3xj2f-lh-cv9zr_20240910073443 Flashcards
Hvilken kombination af følgende lægemidler anvendes oftest i behandlingen af akut vinkellukning?
A. Carboanhydrasehæmmer, beta-blokkere og pilokarpin
B. Carboanhydrasehæmmer, mydriacyl og metaoxedrin
C. Carboanhydrasehæmmer, beta-blokkere og atropin
D. Carboanhydrasehæmmer, pilokarpin og mydriacyl
E. Carboanhydrasehæmmer, metaoxedrin og atropin
A
Akut vinkellukket glaukom. Behandlingen er akut, da synstabet kan blive irreversibelt i løbet af nogle timer. Beh. er at sænke trykket, fx ved at reducere produktion af kammervæske med carbonanhydrasehæmmer og B-blokkere. Derudover pupilkontraherende for at bedre afløbet, fx pilocarpin.
Atropin er egentlig også pupilkontraherende.
Metaoxedrin er en a-agonist og virker karkontraherende, hvilket vil dilatere. Bruges mest til at skelne mellem sklerit og episklerit (om injektion hhv. ikke-forsvinder og forsvinder).
Mydriacyl vil udvide pupillen, ikke kontrahere.
Hvad er en hyppig følge af åbenvinklet glaukom?
A. Irisrubeose
B. Retinale druser
C. Opticusneurit
D. Perifere synsfeltsdefekter
E. Homonyme synsfeltsdefekter
D
Længerevarende åbenvinklet glaukom kan give synsfeltdefekter (alm. konsekvens) pga. skade på synsnerven.
Hvad er den hyppigste årsag til parese af n. abducens?
A. Traume
B. Iskæmisk infarkt i nerven
C. Apoplexia cerebri
D. Forhøjet intrakranielt tryk
E. Tumor
B
Du ser en 62-årig mand i almen praksis. Han er præget af tiltagende træthed, nattesved og gradvist tiltagende diplopi. Han har ikke nogen videre smerter i øjnene.
Objektivt
Du observerer retraheret øjenlåg, let injektion, indskrænket motilitet og exophthalmus af venstre øje.
Egale pupiller. Visus normalt.
Hvilken diagnose er mindst sandsynlig?
A. Orbital tumor
B. Thyroidea-associeret orbitopati (Graves’ orbitopati)
C. Præseptal cellulitis
D. Postseptal cellulitis
E. Uspecifik orbital inflammation
C
MINDST sandsynlig.
Præseptal cellulitis involverer kun øjenlåget. Det er rødt, varmt og ødematøst, men der er som regel ingen smerter, normal motilitet, normalt/let nedsat visus.
Hvilket udsagn om anterior uveitis er forkert:
A. Akut anterior uveitis er oftest non-infektiøs.
B. Symptomer ved anterior uveitis er oftest borende smerter, lysskyhed og evt. nedsat syn på det afficerede øje.
C. Posteriore synekier er sammenvoksninger mellem iris og linsens forflade.
D. Udredning med blodprøver foretages rutinemæssigt ved samtlige førstegangstilfælde af anterior uveitis.
E. Ved anterior uveitis med kraftig inflammation, kan der forekomme hypopyon i forreste kammer.
D
Blp. tages først ved gentagende tilfælde (eller svære bilat. tilfælde), hvoraf der kommer mistanke om underliggende reumatisk sygdom.
Hvilket udsagn er forkert:
A. Nethindeløsning er en tilstand med ophobet væske i spalterummet mellem det retinale pigment epitel og fotoreceptorerne.
B. Rhegmatogen amotio retinae er den hyppigste form for nethindeløsning.
C. Risikofaktorer for nethindeløsning inkluderer myopi, forudgående traume, kataraktoperation og stigende alder.
D. Hyppigste symptomer på nethindeløsning er en triade med fornemmelse af bevægelige uklarheder foran øjet, skyggefornemmelse og smerter.
E. Rhegmatogen amotio behandles med intern (vitrektomi) eller ekstern kirurgi (plombe og cerclage).
D
Triaden er bevægelige uklarheder/fluer (glaslegemesammenfald), LYSGLIMT (retinalt hul) og så skyggefornemmelse (amotio).
Der er som regel ingen smerter ved nethindeløsning.
Du er læge i FAM. Den næste patient i venteværelset er en 35 årig mand, der i forbindelse med renovation af sit hus, har hamret med en metalhammer, mod en metalmejsel, som desværre splintrede under arbejdet. Patienten har en fornemmelse af at nogle af splinterne fløj mod øjet. Han bar ikke sikkerhedsbriller. Kommer nu med fremmedlegemefornemmelse og sløret syn.
Hvilken undersøgelse/intervention er IKKE oplagt at foretage inden du evt. ringer til en øjenlæge?
A. Visusmåling med Snellens tavle
B. Farvning med fluorescein
C. Palpation af bulbus med henblik på trykmåling
D. Dryp med smertestillende dråbe
E. Udstyr patienten med et hårdt øjenskjold
C
Der er et fremmedlegeme i øjet!! Lad være med at trykke, du kan gøre mere skade. Lav aldrig palpation af bulbus, hvis der er traume i anamnesen.
Visus skal ALTID måles. Fluorescein for at finde abrasio/udelukke corneal penetration. Smertestillende dråber er altid nice for patienten (bare ik giv dem med hjem). Hårdt øjenskjold, så der ikke kan gøres mere skade (?).
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt vedrørende erhvervelse af privat kørekort?
A. Visus skal være minimum 0,5 (6/12) på et eller begge øjne (med egen korrektion)
B. Visus skal være minimum 0,8 (6/7,5) på det bedste øje og minimum 6/60 (0,1) på det dårligste øje (med egen korrektion)
C. Kan under ingen omstændigheder udstedes til personer med dobbeltsyn
D. Kan under ingen omstændigheder udstedes til personer som er natteblinde
E. Der er andre krav til synsstyrken ved kørsel på motorcykel
A
Visus skal være mindst 0,5 på ét øje. Kan udstedes ved dobbeltsyn, hvis det ene øje tildækkes. Ved natteblindhed, kun kørsel mellem solop- og -nedgang.
Privatkørsel gælder alm. bil (inkl. påhæng/trailer), motorcykel samt traktor/motorredskab.
Ved erhverv skal visus være mindst 0,8/0,1 ved hhv. bedste/dårligste øje (med egen korrektion).
En mor kommer med sin søn på næsten 3 år i almen praksis, hvor du er KBU-læge. Familien er hjemvendt fra ferie på Mallorca for 3 uger siden og har endelig fået fremkaldt billeder fra det engangskamera de havde medbragt. Moderen har bemærket at sønnen er begyndt at skele på højre øje. Hun har også bemærket at pupillen for det højre øje på billederne fra engangskameraet er gullig.
Hvad mistænker du?
A. Juvenilt glaukom
B. Bakteriel conjunctivitis med pusdannelse
C. Herpes keratit med dendritika tegning
D. Retinoblastom
E. Horners syndrom
D
Ved hvid/gullig papil i børnealderen (<4 år), altid mistænk retinoblastom.
Beh. er strålebehandling (hvis synet kan reddes) eller fj. af øjet (hvis tumoren er meget stor).
De andre passer bare heller ikke.
En 42-årig kvinde henvender sig i almen praksis. Hun har gennem de seneste to måneder haft varierende og intermitterende ptose på både højre og venstre øje. Derudover intermitterende dobbeltsyn. Såvel ptose som dobbeltsyn forværres ofte sidst på dagen, og når patienten er træt.
Objektivt ses egale pupiller med naturlig reaktion for lys. Horisontalt dobbeltsyn ved blik mod højre.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Unilateral oculomotoriusparese
B. Horners syndrom
C. Myastenia gravis
D. Intraokulær tumor
E. Tørre øjne
C
Døgnvariation (forværres ved brug af muskel, derfor forværring i løbet af dagen).
Ved både oculomotorius og Horners kan man se ptose og evt. dobbeltsyn, men der vil ikke være døgnvariation.
Hvilket udsagn omkring synsfelt er forkert?
A. Det normale synsfelt er i horisontalplanet 150 grader på hvert øje for sig og 180 grader for begge øjne tilsammen.
B. Et Bjerrumskotom karakteriseres ved bueformede defekter i et område på 10-15 grader og ses ofte i forbindelse med glaukom.
C. Ved velbehandlet glaukom kan sygdomsbetinget tab af synsfeltet gendannes.
D. Glaukom kan påvirke nervefibertykkelsen, hvilket bedst monitoreres ved en OCT scanning af synsnerven (papil-OCT)
E. Ved vidt fremskreden glaukom ses det klassiske kikkertsyn.
C
Beh. består i at forebygge yderligere synstab ved at forsinke hastigheden af tab af ganglieceller. Det er ikke reversibelt.
Hvilket udsagn omkring vernal keratoconjuctivitis er forkert?
A. Er oftest en monokulær overfladeinflammation
B. Rammer hyppigst drenge og yngre voksne
C. Astma og eksem er hyppige følgetilstande
D. De typiske symptomer er tåreflåd, fotofobi og intens kløe
E. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden og kan både indeholde antihistamin og topikal kortikosteroid
A
Er oftest en BILATERAL overfladeinflammation. Allergiske børn, der også er lyssky = obs vernal keratoconjunktivit. Sår kan gå ud over synet, alvorlig sygdom.
Hvilket udsagn er korrekt omkring myopi?
A. Et myopt øje er relativt kort i længdeaksen, og der ses derfor øget risiko for udvikling af akut glaukom
B. Myopi har en højere prævalens i Europa i forhold til Asien
C. Myopi betyder nærsynethed, som korrigeres med spredelinser
D. En spredelinse kaldes også pluslinse
E. 2/3 af øjets brydning af lys foregår i linsen
C
Et myopt øje er nærsynet og langt. Korrigeres med spredelinser, der er minusglas.
Langsynethed/kort øje giver snæver kammervinkel/pladsmangel og deraf risiko for akut (lukketvinkel) glaukom. Nærsynethed/kort øje trækker og deraf risiko for nethindeløsning.
Myopi har en højere prævalens i Asian, rip mig :(
Linsen står for 1/3 af brydningen, mens cornea står for 2/3.
Hvad peger pilen på?
A. Sclera (senehinden)
B. Cornea (hornhinden)
C. Corpus vitreum (glaslegemet)
D. Retina (nethinden)
E. Choroidea (årehinden)
D
Hvilket udsagn om diabetisk retinopati er korrekt:
A. Panretinal laserbehandling er indiceret hos patienter med moderat nonproliferativ diabetisk retinopati
B. Der er etableret en nationalt screeningsprogram, hvor der anbefales screening med 5-årige intervaller til alle med diabetes
C. Diabetisk makulært ødem kompliceres ofte af glaslegemeblødning
D. Ved diabetisk makulært ødem ses oftest retinale druser
E. Diabetisk makulært ødem behandles oftest med central laser behandling eller intravitreal vækstfaktorhæmmende terapi
E
Beh. af NPDR er optimal kontrol af blodsukker og blodtryk. Laserbeh. er kun indiceret ved synstruende PDR og/eller MDE (hvis det ikke involerer centrum).
Screeningsprogram: Alle med DM1 screenes for første gang 5 år efter diagnosetidspunkt. Alle med DM2 screenes for første gang allerede ved diagnosetidspunkt. Herefter er screening individualiseret. Ved lav risiko hver 1-2 år. Ved høj risiko hver 3. mdr.
Glaslegemeblødning er en komplikation til behandlingen? Ved DME ses hårde eksudater, der laver en ring omkr. makula, men det er ikke druser som ved tør AMD.
Hvilke oftalmologiske fund forventes hos en patient med retinal grenarterieokklusion?
A. Flammeformede blødninger i alle nethindens kvadranter
B. Papilødem
C. Bleg, iskæmisk nethinde i de afficerede områder
D. Retinale mikroaneurismer i de afficerede områder
E. Manglende indblik grundet glaslegemeblødning
C
- Flammeformede blødninger i alle nethindens kvadranter = centralveneokklusion
- Papilødem = flere tilstande, fx stasepapil (fx pga. idiopatisk intrakraniel hypertension), opticusneurit, AION
- Retinale mikroanurismer = fx NPDR.
- Ja… glaslegemeblødning lol
En 23 årig mand bruger kontaktlinser med følgende styrke:
Højre: -1,50 D sfærisk
Venstre: -2,00 D sfærisk
Med kontaktlinser på er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet sløret på afstand.
Hvad er han?
A. Svagsynet
B. Langsynet
C. Har bygningsfejl (astigmatisme)
D. Snæversynet
E. Nærsynet
E
Sløret syn på afstand, dvs. kan se tæt på = nærsynet. Stemmer overens med minusglas.
Hvis bygningsfejl bruges toriske linser. Sfæriske hvis bare lang-/nærsynet.
En 23 årig mand bruger kontaktlinser med følgende styrke:
Højre: -1,50 D sfærisk
Venstre: -2,00 D sfærisk
Med kontaktlinser på er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet sløret på afstand.
E: Nærsynet
**Den unge mand henvender sig en lørdage eftermiddag på skadestuen pga. spontant opstået kraftig rødme, smerter og nedsat syn på det højre øje. Symptomerne er tiltaget i løbet af dagen. Den unge mand oplyser at han bruger såkaldte ortho-k linser/natlinser – dem man sover med dem på, men tager ud om dagen.
Vagthavende læge i skadestuen undersøger øjet, og finder nedsat visus til 6/24, ciliær rødme og en ”hvid plet” (se foto). Der findes normale forhold på det venstre øje.**
Hvad skal lægen gøre?
A. Mistænke keratit og starte kloramfenikol behandling
B. Mistænke keratit og starte kloramfenikol + fucithalmic behandling
C. Mistænke keratit og henvise akut til øjenlæge mhp. podning/dyrkning og bredspektret antibiotisk behandling
D. Mistænke keratit og henvise til øjenlæge på mandag mhp. antibiotisk behandling
E. Mistænke keratit og starte behandling med tbl. Primcillin
C
Kontaktlinser og rødt øje (ofte ciliær)? Er keratit indtil andet er bevist.
Der skal henvises til øjenlæge, D+R og beh. med bredspektret AB.
En 23 årig mand bruger kontaktlinser med følgende styrke:
Højre: -1,50 D sfærisk
Venstre: -2,00 D sfærisk
Med kontaktlinser på er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet sløret på afstand.
E: Nærsynet
*Den unge mand henvender sig en lørdage eftermiddag på skadestuen pga. spontant opstået kraftig rødme, smerter og nedsat syn på det højre øje. Symptomerne er tiltaget i løbet af dagen. Den unge mand oplyser at han bruger såkaldte ortho-k linser/natlinser – dem man sover med dem på, men tager ud om dagen.
Vagthavende læge i skadestuen undersøger øjet, og finder nedsat visus til 6/24, ciliær rødme og en ”hvid plet” (se foto). Der findes normale forhold på det venstre øje.
C. Mistænke keratit og henvise akut til øjenlæge mhp. podning/dyrkning og bredspektret antibiotisk behandling *
**Et rødt øje hos en kontaktlinsebruger er en bakteriel keratit indtil andet er bevist og skal ses af øjenlæge akut og opstartes i bredspektret antibiotisk behandling, som også dækker fx pseudomonas bakterier. I tilfælde af en baktiel keratit bør man smide kontaklinsen, rensevæske, opbevarings-etui osv. ud, for at undgå re-infektion hvis man efterfølgende genoptager kontaktlinsebrug.
Hvis nu han ikke havde brugt kontaktlinser og cornea havde set således ud (se foto, efter farvning med fluorescein), hvad ville diagnosen så være?**
A. Svampe keratit
B. Marginal keratit
C. Acantamøbe keratit
D. Abrasio cornea
E. Herpes simplex keratit
E
Dendritika = herpes simplex keratit
Herpes simplex keratit er en meget hyppig form for viral keratitis som kan kendes på den karakteristiske grenformede dendritikategning i cornea. Recidiv er almindeligt, som på læberne ved forkølelsessår.
En anden for viral infektion (Zoster Ophthalmicus) ses på nedenstående billede. Denne kan udover keratitis også føre til flere andre okulære udfordringer – især hvis hududslættet også involverer næsetippen (Hutchinsons tegn).
Hvilket af nedenstående udsagn er ikke korrekt?
A. Regnbuehindebetændelse opstår hos op til 40 % i ugerne efter debut af hududslættet
B. Conjunktivitis og overfladisk keratit er almindelig forekommende ved denne tilstand
C. Dybere stromal keratit er en sjælden men alvorlig følge af infektionen
D. En meget sjælden men synstruende tilstand er akut retinal nekrose
E. Patienten vil ofte udvikle amblyopi trods optimal behandling
E
Du er basislæge i almen praksis. En pige kommer til 4 års undersøgelse. Pigen har normal motorik og tale. Mater er usikker på om pigen har intermitterende skelen. Mater er selv brillebærer, men husker ikke styrken. Pater bærer ikke briller. Ingen familiære dispositioner til øjensygdomme.
Objektive undersøgelser:
Visus binokulært: 6/9 på Østerbergs tavle
Eksterna: parallelle akser ved Pencillygteprøve (Hirschbergs prøve)
Motilitet: normal
Hvilket udsagn er korrekt?
A. Undersøgelserne er normale for alderen.
B. Patienten bør henvises til optiker på mistanke om amblyopi
C. Patienten bør henvises til praktiserende øjenlæge på mistanke om amblyopi
D. Amblyopi kan ikke vurderes på baggrund af den udførte undersøgelse
E. Patienten skeler ikke, når Hirschbergs prøve er normal
D
Når pigen er 4 år, bør hun kunne se mindst 6/12 = 0,5, hvilket hun gør (6/9 = 0,6).
Dog kan amblyopi ikke vurderes, da visus her er målt binokulært. Det skal måles monokulært. Ved to linjers forskel mellem hver øje, kan amblyopi diagnosticeres. Desuden får børn over 8 år ikke amblyopi.
Du er basislæge i almen praksis. En pige kommer til 4 års undersøgelse. Pigen har normal motorik og tale. Mater er usikker på om pigen har intermitterende skelen. Mater er selv brillebærer, men husker ikke styrken. Pater bærer ikke briller. Ingen familiære dispositioner til øjensygdomme.
Objektive undersøgelser:
Visus binokulært: 6/9 på Østerbergs tavle
Eksterna: parallelle akser ved Pencillygteprøve (Hirschbergs prøve)
Motilitet: normal
D. Amblyopi kan ikke vurderes på baggrund af den udførte undersøgelse
**Tidligere i sygehistorien:
Du er basislæge i almen praksis. En pige kommer til 4 års undersøgelse. Pigen har normal motorik og tale. Mater er usikker på om pigen har intermitterende skelen. Mater er selv brillebærer, men husker ikke styrken. Pater bærer ikke briller. Ingen familiære dispositioner til øjensygdomme.
Objektive undersøgelser:
Visus binokulært: 6/9 på Østerbergs tavle
Eksterna: parallelle akser ved Pencillygteprøve (Hirschbergs prøve)
Motilitet: normal
Nye oplysninger:
Du kommer i tanke om, at måling af synsstyrken skal foretages på hvert øje for sig, med det andet øje lukket/tildækket (monokulær visusmåling). Endvidere kommer du i tanke om supplerende skeleundersøgelser, du har lært i færdighedstræning på studiet.
Supplerende objektive undersøgelser:
Visus højre øje: 6/36
Visus venstre øje: 6/9
Tildækningsprøve (covertest): Du beder pigen fokusere på et kryds på væggen. Ved tildækning af højre øje ses ingen indstillingsbevægelser af venstre øje. Ved tildækning af venstre øje ses lille temporal indstillingsbevægelse af højre øje, som nu fokuserer.
Hvilken konklusion er den rigtige på baggrund af de nye undersøgelser?
A. Visus er nedsat på højre øje, og der er lille manifest højresidig skelen
B. Visus er nedsat på højre øje, og der er lille latent højresidig skelen
C. Der er amblyopi på højre øje, og der er lille manifest højresidig skelen
D. Der er amblyopi på højre øje, og der er lille latent højresidig skelen
E. Man kan fortsat ikke udtale sig om amblyopi eller skelen**
A
Højre øje ser ikke for godt, hun skal kunne se mindst 6/12 = 0,5. Hun ser 0,2. Når det venstre øje (det gode øje) tildækkes, ses der en indstillingsbevægelse af det højre skelende øje. Manifest skelen = tildækningsprøven. Skulle det have været latent skelen, skulle man tildække højre øje , hvorved højre øje ville glide udad. Ved afdækning, ville højre øje så indstille sig, da det skal fokusere igen.
Tidligere i sygehistorien:
Du er basislæge i almen praksis. En pige kommer til 4 års undersøgelse. Pigen har normal motorik og tale. Mater er usikker på om pigen har intermitterende skelen. Mater er selv brillebærer, men husker ikke styrken. Pater bærer ikke briller. Ingen familiære dispositioner til øjensygdomme.
Nye oplysninger:
Patienten henvises til praktiserende øjenlæge. Her konstateres følgende ved objektiv undersøgelse
Objektiv undersøgelse:
Autorefraktion (automatiseret måling af refraktion): +2,0 sfærisk højre øje, +1,50 sfærisk på venstre øje
Visus højre øje: 6/12 med tillæg af +2,0 sfærisk, uden bedring med andre glas
Visus venstre øje: 6/6 med tillæg af +1,5 sfærisk
Tildækningsprøve: med tillæg af brille med +2,0 sfærisk foran højre og +1,5 sfærisk foran venstre øje, ses ingen indstillingsbevægelser på nogen af øjnene.
Spaltelampe og oftalmoskopi: klare brydende medier, normal oftalmoskopi
Hvad er næste skridt i øjenlægens udredning/behandling af patienten?
A. Brillerecept og opfølgende kontrol af visus
B. Brillerecept, amblyopibehandling med okklusion af højre øje i 3 timer dagligt, og opfølgende kontrol af visus
C. Brillerecept, amblyopibehandling med okklusion af venstre øje i 3 timer dagligt, og opfølgende kontrol af visus
D. Brillerecept, træning af øjenbevægelser 3 timer dagligt i hjemmet, og opfølgende kontrol af visus
E. Tid til undersøgelse af refraktion i cycloplegi (øjendrypning med cyclopentolat øjendråbe)
E
Børn er gode til at akkomodere, hvorfor refraktionen skal måles i cykloplegi (dilaterende øjendråber så akkomodationsevnen lammes).
Tidligere i sygehistorien:
Du har henvist en 4 årig pige til praktiserende øjenlæge grundet nedsat syn på højre øje samt en lille manifest skelen. Efter indledende undersøgelse konstaterer øjenlægen hypermetropi på begge øjne (+2,0 sfærisk på højre og +1,5 sfærisk på venstre) samt nedsat syn på højre øje trods brilletillæg. Øjenlægen planlægger måling af autorefraktion i cycloplegi, hvor barnets egen akkomodation lammes, hvorved målingen bliver mere nøjagtig.
Objektiv undersøgelse:
Autorefraktion i cykloplegi: +5,5 sfærisk højre øje, +3,50 sfærisk på venstre øje.
Pigen er således væsentlig mere hypermetrop end først antaget. Nu kan der laves brillerecept og planlægges amblyopibehandling.
Hvilket udsagn vedrørende amblyopi er korrekt?
A. Amblyopi kan udvikles i alle aldre, hvis synet på det ene øje er dårlig i en længere periode
B. Stor forskel i refraktionen på de to øjne (anisometropi) er hyppigste årsag til amblyopi i Danmark
C. Graden af amblyopi hænger sammen med graden af skelen (skelevinkel)
D. Ved svær grad af amblyopi skal det gode øje okkluderes hele dagen
E. Amblyopi er typisk først uoprettelig efter 12-14 års alderen
B
Amblyopi udvikles hos børn <8 år. Hvis ældre, da ses dobbeltsyn.
Ved ikke om graden af dovent øje hænger sammen med graden af skelen… er der en grad af dovent øje?
Det gode øje skal i hvert fald tildækkes, men ved ikke, hvor lang tid (3 timer jf. forrige eksamensspg.?)
Amblyopi-korrektion skal opstartes så hurtigt som muligt og helst før 4-årsalderen, så kan 60-80% opnå normalt syn. Så 12-14 år er mange år for sent.
Du er bagvagt på øjenafdelingen og får meldt en 37-årig kvinde fra endokrinologisk ambulatorium. Kvinden er kendt med hyperthyroidisme, og endokrinologerne er bekymrede for aktiv thyroidea-associeret orbitopati (TAO). Kvinden oplever nedsat syn på venstre øje og fortæller, at det ”virker gråt”, når hun ser med venstre øje. Ingen dobbeltsyn.
Objektive fund:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6)
Visus o.sin.: 0,5 (3/6)
Farvesyn o.dx.: normalt farvesyn ved Ishihara farvesynstest.
Farvesyn o.sin.: nedsat farvesyn med 5 fejl på Ishihara farvesynstest.
Motilitet: Angiver smerter bag venstre øje ved motilitetsundersøgelse.
Pupiller: venstresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD).
Oftalmoskopi o.sin.:
Se foto.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose på venstre øje?
A. Anterior non-arteritisk iskæmisk opticus neuropati (NAION)
B. Central retinal arterieokklusion
C. Papildruser
D. Retinal grenarterieokklusion
E. Arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati (AION)
F. Retrobulbær opticusneurit
F
RAPD, smerter ved bevægelse og nedsat farvesyn = opticusneurit. Men hvilken? Fundusfoto ser normal ud.
Ved NAION og AION ses papilødem, hvilket der ikke er. Desuden er disse to tilstande også hyppigere ved ældre og mænd.
Retrobulbær: Der kan ses papilødem, hvis forreste del af nerven er afficeret. “Patienten ser intet, og lægen ser intet”. 50% af pt. med retrobulbær neurit udvikler MS!!! Udredning!!!
Følgende symptom/fund er ikke karakteristisk for sygdom i n. opticus:
A. Nedsat farvesyn
B. Metamorfopsier
C. Relativ afferent pupil-defekt (RAPD)
D. Smerter ved undersøgelse for øjenmotilitet
E. Papilødem
B
N. opticus er jo der, hvor signaler fra retina transmitteres til synscortex i occipitallappen. Så inflammation i synsnerven kan give papilødem, nedsat farvesyn, RAPD (afferente fibre virker ikke ordentligt), smerter ved bevægelse. Metamorfopsier (forvrængninger) skyldes forandringer i makula, fx AMD.
Tidligere i sygehistorien:
Du er bagvagt på øjenafdelingen og får meldt en 37-årig kvinde fra endokrinologisk ambulatorium. Kvinden er kendt med hyperthyroidisme, og endokrinologerne er bekymrede for aktiv thyroidea-associeret orbitopati (TAO). Kvinden oplever nedsat syn på venstre øje og fortæller, at det ”virker gråt”, når hun ser med venstre øje. Ingen dobbeltsyn.
Objektive fund:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6)
Visus o.sin.: 0,5 (3/6)
Farvesyn o.dx.: normalt farvesyn ved Ishihara farvesynstest.
Farvesyn o.sin.: nedsat farvesyn med 5 fejl på Ishihara farvesynstest.
Motilitet: Angiver smerter bag venstre øje ved motilitetsundersøgelse.
Pupiller: venstresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD).
Ved oftalmoskopi af venstre øje gøres følgende fund:
Nye oplysninger
Du ønsker at undersøge patienten nærmere for thyroidea-associeret orbitopati (TAO), som endokrinologerne er bekymrede for. Hvilket af følgende fund normalt ikke associeret med thyroidea-associeret orbitopati?
A. Øjenlågsretraktion
B. Eksoftalmus
C. Indskrænket bevægelighed af bulbus ved blik opad
D. Entropion
E. Corneale tegn på tørre øjne.
D
Altså Graves orbitopati: øjenlågsretraktion, exothalmus (og deraf risiko for tørre øjne), indskrænket bevægelighed af bulbus ved blik opad. Desuden hævelse, rødme, conjunktivitis.
Tidligere i sygehistorien:
Du er bagvagt på øjenafdelingen og får meldt en 37-årig kvinde fra endokrinologisk ambulatorium. Kvinden er kendt med hyperthyroidisme, og endokrinologerne er bekymrede for aktiv thyroidea-associeret orbitopati (TAO). Kvinden oplever nedsat syn på venstre øje og fortæller, at det ”virker gråt”, når hun ser med venstre øje. Ingen dobbeltsyn.
Objektive fund:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6)
Visus o.sin.: 0,5 (3/6)
Farvesyn o.dx.: normalt farvesyn ved Ishihara farvesynstest.
Farvesyn o.sin.: nedsat farvesyn med 5 fejl på Ishihara farvesynstest.
Motilitet: Angiver smerter bag venstre øje ved motilitetsundersøgelse.
Pupiller: venstresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD).
Ved oftalmoskopi af venstre øje gøres følgende fund:
Nye oplysninger
Du undersøger patienten nærmere og finder:
Synsfelt for hånd: Ingen sikre synsfeltsdefekter. Ingen hemianopsi.
Externa, stilling, lejring og motilitet: Ingen øjenlågsretraktion, normal bevægelighed ved blik opad, ingen eksoftalmus, ingen skleralt show. Angiver ikke dobbeltsyn ved motilitetsundersøgelsen.
Du henviser patienten til MR-scanning af cerebrum. Hvilken af nedenstående forandringer er mest sandsynlig på baggrund af anamnese og objektiv undersøgelse?
A. Periventrikulære plaques
B. Akut occipitalt infarkt
C. Inflammation i de ekstraokulære muskler
D. Inflammation af orbitas fedtvæv
E. Rumopfyldende proces ved hypofysen.
A
Eneste symptomer er nedsat syn og nedsat farve syn samt RAPD.
Akut occipitalt infarkt? Altså et cerebralt infarkt ville nok give meget værre symptome hehe
Inflammation i de ekstraokluære muskler? Nah, der er ingen bevægeinskrænkninger. Inflammation i orbitas fedtvæv? Stadig ingen bevægeinskrænkninger.
Rumopfyldende proces ved hypofysen? Hypofysetumor kan give tryk på synsnerven pga. placering tæt på chiasma opticum, men der vil være synsfeltdefekter.
Periventrikulære plaques ses ved MS, som 50% udvikler når de har opticusneurit.
En 67-årig mand kontakter egen læge da han for ½ døgn siden har oplevet pludseligt opståede bevægelige uklarheder på venstre øje med efterfølgende kraftig synssløring. Der er ingen smerter. Han er tidligere øjenrask fraset let nærsynethed. Han er i øvrigt sund og rask.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion
Visus o.sin.: Håndbevægelser med egen korrektion
Inspektion:
Normale øjenomgivelser og normalt blege bulbi.
Gennemlysning med oftalmoskop:
Højre øje: Normal lysrefleks
Venstre øje: Mørk lyrefleks
Hvad er den mest sandsynlige diagnose på venstre øje?
A. Blødning i glaslegemet.
B. Posterior uveitis.
C. Katarakt.
D. Akut snævertvinklet glaukom.
E. Centralarterieokklusion.
A
Bevægelige uklarheder (fx fluer) samt ingen smerter = noget med glaslegemet. Refleksen er mørk, dvs. der er noget, der blokerer fx blod.
Post. uveitis = faktisk mange af de samme symptomer: ingen smerter, synsnedsættelse og nogle oplever bevægelige uklartheder. Dog kan pupillen visualiseres. Ligesom de andre tilstande:
Katarakt: grå pupil. Desuden nedsat syn og farvesyn, blænding. Dobbeltsyn på ét øje.
Akut snævertvinklet glaukom: kraftige smerter, ciliær injektion, synsfeltdefekter, lysstiv middeldilateret pupil.
Centralarterieokklusion: Smerter efter lokalisation, bleg iskæmisk nethinde.
En 18-årig pige henvises til en øjenafdeling med pludseligt opstået sløret syn på venstre øje. Hun er tidligere øjenrask og i øvrigt sund og rask.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 1,0 uden korrektion
Visus o.sin.: 0,1 uden korrektion
Spaltelampeundersøgelse:
Normale forreste øjenafsnit.
Oftalmoskopi:
Normal på højre. På venstre ses retinalt infiltrat (se billede) og der mistænkes toxoplasmose-induceret
retinochoroidit på venstre øje.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
A. Toxoplasmose og positiv HLA-B27 status er hyppigste årsager til posterior uveitis.
B. Diagnosen er let at stille ved en blodprøve.
C. Ved posterior uveitis ses typisk inflammation i forreste kammer, glaslegeme og nethinde/årehinde.
D. Posterior uveitis giver ofte synsnedsættelse, men ikke smerter.
E. Posterior uveitis er oftest forekommende i aldersgrupperne <20 år og >60 år.
D
A: Post. uveit skyldes ofte infektion, fx toxoplasmose. HLA-B27 er ikke en infektion og er mest associeret til ant. uveit.
B: Nej… der skal vel laves PCR?
C: En post. uveit er inflammation i de bagvedliggende strukturer, dvs. net- og/eller årehinden. Ikke forreste kammer (ant. uveit) eller glaslegemet (intermediæt uveit). Uveit i alle disse steder kaldes panuveit.
E: ved faktisk ikke hvornår det forekommer, men der er infektiøst, så måske unge??
Hvad er den tentative diagnose ved et rødt og smertefuldt øje hos en kontaktlinsebruger?
A. Præseptal cellulitis
B. Blepharitis
C. Viral keratitis
D. Akut glaukom
E. Bakteriel keratitis
E
kontaktlinser og rødt øje?? bakteriel keratit indtil det modsatte er bevist
Hvilket udsagn om primært åbentvinklet glaukom er korrekt?
A. Medfører altid akut tab af synsfeltet og synet, men man bliver aldrig helt blind
B. Er altid kendetegnet ved forhøjet intraokulært tryk (>21 mmHg)
C. Kan ikke behandles
D. Medfører lukket kammervinklen grundet neovaskularisationer (irisrubeose) eller blod
E. Giver snigende tab af synsfeltet, men synsstyrken er længe bevaret
E
Primær åbenvinklet glaukom er hyppigste form. Progressiv degeneration af synsnerve vil give et snigende tab af synsfeltet.
A: øhhh
B: Akut vinkellukket glaukom har ofte IOP 40-70 mmHg, mens kronisk vinkellykket glaukom er karakteriseret ved IOP > 21 mmHg.
C: Primær åbenvinklet glaukom kan beh. med øjendråber (PG-analoger, B-blokkere, a-adrenerge stoffer, cholinerge stoffer osv.)
D: Hmm.. altså neovaskularisationer eller blod kan blokere afløbskanaler, som det ses ved sekundær åbenvinklet glaukom???
Ved akut glaukom behandles medicinsk med forskellige systemiske og topikale præparater samt udføres
perifer iridotomi.
Hvilken effekt har pilokarpin øjendråber?
A. Reduktion af kammervandproduktionen
B. Pupilkontraktion
C. Osmotisk effekt
D. Afdæmper corneale smerter
B
Akut glakom beh. med reduktion af kammervæske (carbonanhydrasehæmmere, B-blokkere) og pupilkontraherende for at bedre afløbet, fx pilokarpin.
Et lukket afløb for tårer kan føre til hypersekretion, epiphora (tåreflåd) og evt. infektion.
Hvad er den hyppigste årsag til aflukket tåreafløb hos spædbørn?
A. Virus infektion med herpes simplex
B. Traumer
C. Ektropion
D. Manglende åbning af Hasners membran
E. Lukning af øvre tårepunkt
D
6% af alle nyfødte har en medfødt manglende åbning af ductus nasolacrimalis svt. Hasners membran. Giver ensidigt tåreflåd, snask omkr. øje (blegt øje) eller recidiverende conjunktivit (rødt øje). Sondering, hvis over 1 år gammel.
En 70-årig kvinde ses i vagten efter synstab på venstre øje. Patienten har den seneste tid været træt, haft feberfornemmelse og døjet med ømhed i nakke og skuldre. Hun har endvidere haft hovedpine og ubehag,
når hun børster sit hår.
Billedet viser de oftalmoskopiske fund på venstre øje.
Hvilket af nedenstående udsagn er i dette tilfælde ikke korrekt?
A. Centralarterieokklusion er en mulig årsag til synsnedsættelse ved arteritis temporalis
B. Diagnosen sandsynliggøres på baggrund af symptomer, biokemi og biopsi af a. temporalis
C. Arteritis temporalis er hyppigere hos kvinder end hos mænd og ses så godt som aldrig før 50-års
alderen
D. Behandling iværksættes ikke før alle prøvesvar foreligger, inkl. svar på biopsi
E. Højdosis prednisolon opstartes alene på mistanke om diagnosen
D
Akut synstab. Ømhed i nakke og skuldre og hovedbund, hovedpine. Bleg, iskæmish nethinde. = Arteriel okklusion.
A: Ja, og ved centralarterieokklusion skal arteritis temporalis altid udelukkes som diff-diagnose.
B: Ja, symptomer som synstab og smerter svt lokalisation af okklusionen. Biokemi = forhøjet SR og CRP.
C: Ja, ældre K>M. Desuden associeret med polymyalgia rheumatica.
E: Obs arteritis temporalis? Højdosis prednisolon!
D: Beh. iværksættes bare på mistanke.
Hvilket af nedenstående udsagn omkring screening for diabetiske øjenforandringer er ikke korrekt:
A. Proliferativ diabetisk retinopati ses altid hos patienter med diabetisk makulært ødem.
B. Patienter med type 1 diabetes bør tilbydes screening efter 5 års sygdomsvarighed.
C. Patienter med type 2 diabetes bør henvises til screening ved sygdomsdebut.
D. Screening for diabetisk retinopati udføres bedst ved fundusfotografering.
E. Formålet ved øjenscreening hos patienter med diabetes er at detektere synstruende diabetisk retinopati (proliferativ diabetisk retinopati og/eller diabetisk makulært ødem), så dette kan behandles, inden der opstår irreversibelt synstab.
A
DME kan ses både med eller uden PDR.
Alle med DM1 får sikkert PDR, hvorfor formålet er som det er. DM1 diagnosticeres ofte tidligt, hvorfor man venter 5 år før screening. DM1 har øget risiko for PDR. DM2 screenes ved debut, da de sikkert har haft sygdommen i lang tid før endelig diagnose. DM2 har øget risiko for DME.
En 31-årig man henvender sig i skadestuen efter han har været ude og spille padel-tennis med tre venner.
Han har fået bolden direkte mod højre øje og har nu smerter og nedsat syn.
Visus:
O.dxt.: 0,10 (6/60) med egen korrektion
O.sin.: 0,80 (6/7,5) med egen korrektion
Spaltelampeundersøgelse:
Se foto:
Hvad gør du nu?
A. Beroliger patienten med at der er tale om en fredelig subkonjunktival blødning og sender ham hjem.
B. Kontakter straks vagthavende øjenlæge og fortæller at patienten har hypopyon og subkonjunktival blødning, med forventning om at han skal tilses herfor inden for få dage.
C. Konstaterer hyphæma og subkonjunktival blødning, og da det bør tilses af øjenlæge, beder du patienten kontakte egen øjenlæge i morgen.
D. Kontakter straks vagthavende øjenlæge og fortæller, at patienten har hyphæma og subkonjunktival blødning, med forventning om at han skal tilses og behandles inden for timer.
E. Konstaterer hypopyon og subkonjunktival blødning og beder patienten kontakte egen øjenlæge i morgen
D
Der er hyphæma og subkonjunktival blødning. Der er ikke hypopyon. Obs subconjunktival blødning = det kan skjule perforation/ruptur af sclera. Hyfæma er ikke i sig selv farligt, men det har betydet, at der har været smæk på obs underliggende skader. Akut henv. til øjenlæge.
Myopi ses med stigende hyppighed verden over med stor etnisk variation. Ved høj-myopi ses der øget
risiko for visse øjensygdomme inklusiv rhegmatogen nethindeløsning.
Hvilken af nedenstående beskrivelser passer til det myope øje?
A. Lang akselængde, uklart syn på nært hold, kan korrigeres med ”pluslinser”/samlelinser
B. Lang akselængde, uklart syn på afstand, kan korrigeres med ”minuslinser”/spredelinser
C. Kort akselængde, uklart syn på afstand, kan korrigeres med ”minuslinser”/spredelinser
D. Lang akselængde, uklart syn på nært hold, kan korrigeres med ”minuslinser”/spredelinser
E. Kort akselængde, uklart syn på afstand, kan korrigeres med ”pluslinser”/samlelinser
B
Myopi = nærsynethed. Kan se nært, kan ikke se afstand. Langt øje, det trækker = obs risiko for nethindeløsning. Spredelinser/minuslinser.
Det er bare mig :)
Du er læge i almen praksis. En førstegangsfødende kvinde kommer med sit nyfødte barn, der 36 timer post
partum har udviklet voldsom rødme og hævelse af øjenlågene samt kraftig pusdannelse binokulært.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig og vigtigst at udelukke?
A. Gonokok conjunctivitis
B. Klamydia conjunctivitis
C. Pseudomonas conjunctivitis
D. Viral conjunctivitis
E. Allergisk conjunctivitis
A
Gonokok conjunktivitis ses inden for de første par dage, men klamydia ses inden for 3 uger (obs inkubationstid ligesom ved voksne). Gonokok giver voldsom pusdannelse og er meget farlig pga. risiko for keratit og perforation. Klamydia giver mindre pusdannelse.
Herpes er inden for de første 2 uger og er ladsaget af vesikler.
Der skal altid reageres på nyfødte med conjunktivit.
Hvilken anatomisk struktur er markeret?
A. Choroidea (årehinden)
B. Corpus cilliare (strålelegemet)
C. Schlemms kanal
D. Trabekelværket
E. Iris
B
Strålelegemet er en kirtel, som producerer kammervand, men indeholder også en muskel (musculus ciliare). Linsetrådene strækker sig fra linsens ækvator til nogle processer på strålelegemet. Når ciliærmusklen trækker sig sammen slappes linsetrådene og linsen bliver mere kugleformet hvorved brydningen øges så man kan fokusere nære genstande (akkomodation).
Vælg det forventede synsfeltstab for en læsion i chiasma opticum markeret inden for den røde cirkel.
A. Binasal hemianopsi
B. Bitemporal hemianopsi
C. Venstresidig homonym hemianopsi
D. Venstresidig monokulær anopsi
E. Højresidig homonym hemianops
B
Hvilken diagnose er mest sandsynlig relateret til nedenstående fundusfoto?
A. Retinal grenarterieokklusion.
B. Proliferativ diabetisk retinopati
C. Non-arteritisk iskæmisk opticusneuropati (NAION)
D. Retinal grenveneokklusion
E. Våd AMD med choroidal neovaskularisation
D
Flammehav = veneokklusion. Kun i en sektion, dvs. gren.
En 75-årig kvinde henvender sig i øjenlægepraksis, da højre løber i vand, når hun er ude i blæsevejr.
Ved objektiv undersøgelse gøres nedenstående fund:
Hvilken diagnose er der tale om?
A. Trichiasis
B. Entropion
C. Dermatochalasis
D. Øjenlågsretraktion
E. Ectropion
E
Ektropion: udvending af øjenlåg
Entropion: inversion af øjenlåg
Trichiasis: inverterede øjenvipper
Du er forvagt på øjenafdelingen og kontaktes af en 65-årig kvinde, som igennem de seneste 4 dage har haft
lysglimt i højre øje, men nu føler hun, at der er en skygge nedad i synsfeltet. Ud over skyggefornemmelse
har hun ingen gener, og hun angiver at mene, at kunne se som hun plejer. Tidligere alment og øjenrask.
Hvad er den tentative diagnose?
A. Akut glaukom.
B. Corpus hæmoragi.
C. Rhegmatogen amotio (nethindeløsning).
D. Katarakt.
E. Våd AMD.
C
Nethindeløsning, tretrinsraket:
1. glaslegemesammenfald (fluer)
2. retinalt hul (lysglimt)
3. nethindeløsning (skygger)
Tidligere i sygehistorien:
Du er forvagt på øjenafdelingen og kontaktes af en 65-årig kvinde, som igennem de seneste 4 dage har haft
lysglimt i højre øje, men nu føler hun, at der er en skygge nedad i synsfeltet. Ud over skyggefornemmelse
har hun ingen gener, og hun angiver at mene, at kunne se som hun plejer. Tidligere alment og øjenrask.
Nye oplysninger:
Ved ankomst til øjenafdelingen bekræftes diagnosen rhegmatogen amotio.
Patienten angiver nu, at synet gennem de seneste timer tiltagende er blevet svært nedsat på højre øje.
Hvad er den mest oplagte årsag:
A. Fremskreden nethindeløsning med fovea afløst.
B. Retinal veneokklusion.
C. Sekundært glaukom.
D. Retinal arterielokklusion
E. Katarakt
A
%fovea afløst: fluer, lysglimt + sort skygge i perifært synsfelt (skygge sidder modsat nethindeløsning). skyggen sidder oftest nedad nasalt og progredierer ind mod mindten.
fovea afløst: samme som ovenstående, men synsstyrke er nedsat.
%fovea afløst: fluer, lysglimt + sort skygge i perifært synsfelt (skygge sidder modsat nethindeløsning). skyggen sidder oftest nedad nasalt og progredierer ind mod mindten.
Hvis fovea er afløst i en nethindeløsning bliver synsstyrken nedsat.
Der er tale om en fremskreden, rhegmatogen amotio, centrum er afløst og der findes en enkelt retinal rift
perifert.
Hvilken plan vil du vælge?
A. Observation med fornyet kontrol om 7 dage.
B. Subakut vitrektomi.
C. Lokal retinal laserbehandling omkring riften og efterfølgende kontrol om 7 dage.
D. Akut intravitreal anti-VEGF injektion efterfulgt af vitrektomi, hvis tilstanden ikke er bedret i løbet af 14 dage.
B
Beh. af nethindeløsning er operation: enten intern (vitrektomi) eller ekstern kirurgi (plombe og cerclage). Fremskreden pga. makulainvolvering, så subakut.
Hvilket udsagn er falskt i forhold til nethindeløsning og vitrektomi:
A. Ved gasinstillation skal patienten informeres om at flyvning ikke er tilladt, så længe der er gas i øjet.
B. Ved olieinstillation skal olien fjernes på et senere tidspunkt.
C. Inden operationen skal der behandles med systemisk antibiotika i 3 døgn for at undgå postoperativ
endoftalmitis.
D. Det lykkes at bringe ca. 80 % af alle nethindeløsninger permanent på plads ved en enkelt operation.
C
Vitrektomi: fj. af glaslegemet, sætter retina på plads med gas (svinder af sig selv) eller olie (skal fjernes på et senere tidspunkt).
Vælg den tilstand som ikke disponerer til rhegmatogen nethindeløsning:
1. Alder over 50.
2. Myopi.
3. Tidligere intraokulær kirurgi.
4. Tidligere traumatisk øjenskade.
5. Skeleamblyop
5
Myopi = langt øje, trækker obs nethindeløsning.
Du er medicinstuderende på sidste del af medicinstudiet. Til en familiefødselsdag fortæller din bedstemor
på 69 år, at ting som dørkarme og flagstænger i den senere tid har set skæve ud, når hun iagttager dem.
Ydermere har hun siden i morges bemærket en sort, stillestående plamage midt i synsfeltet på det venstre
øje. Hun har ingen øjensmerter og ingen almen symptomer i øvrigt. Hun bruger briller pga. en bygningsfejl
og tager en enkelt daglig tablet for kolesteroltallet. Derudover er hun sund og rask.
Hvad er den mest sandsynlige årsag til din bedstemors pludselige symptomer?
A. Geografisk atrofi i macula området.
B. Blødning under macula.
C. Akut glaukom.
D. Opticus neuritis.
E. Katarakt.
B
Metamorfopsier = makulainvolvering.
Sort plamage = blod tæt på makula
Desuden ikke tab af (bilat) synsstyrke eller farvesyn, så lyder ikke til at være AMD trods metamorfopsier.
Tidligere information:
Du er medicinstuderende på sidste del af medicinstudiet. Til en familiefødselsdag fortæller din bedstemor
på 69 år, at ting som dørkarme og flagstænger i den senere tid har set skæve ud, når hun iagttager dem.
Ydermere har hun siden i morges bemærket en sort, stillestående plamage midt i synsfeltet på det venstre
øje. Hun har ingen øjensmerter og ingen almen symptomer i øvrigt. Hun bruger briller pga. en bygningsfejl
og tager en enkelt daglig tablet for kolesteroltallet. Derudover er hun sund og rask.
Nye oplysninger:
Din bedstemor er sikker på, at det nok skal gå over af sig selv igen i løbet af nogle dage, men du ved, at det mest sandsynligt drejer sig om en blødning under macula.
Hvad vil din mest optimale ageren i en sådan situation være?
A. Få din bedstemor ned at ligge, og ringe efter en ambulance, så hun kan komme akut på hospitalet.
B. Give hende ret i, at det nok går over af sig selv i løbet af nogle dage, og at der alligevel ikke er nogen behandling herfor.
C. Opfordrer hende til at blive set af øjenlæge inden for de næste dage.
D. Opfordre hende til at kontakte egen læge om en uges tid, hvis det ikke er blevet bedre.
E. Forklare hende, at du ikke er færdiguddannet læge, og dermed ikke må vejlede i sådanne situationer
C
jeg ville have valgt E :(
Øjenlægen konstaterer våd AMD på din bedstemors venstre øje og moderat tør AMD på hendes højre øje.
Hvilken behandling anbefales til højre øje?
A. Intraokulær anti-VEGF injektioner hver 4. uge
B. Intraokulær anti-VEGF injektioner hver 12. uge
C. Øjendråber indeholdende NSAID (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs)
D. Øjendråber indeholdende glukokortikoid
E. Rygestop og daglig tabletbehandling med højdosis vitaminer og antioxidanter
E
Der er ingen beh. af tør AMD. Dog anbefales vitamintilskud (antioxidanter og zink) til at bremse sygdomsprogression. Desuden rygestop og optiske hjælpemidler (briller, linser osv).
Anti-VEGF til tør AMD hver 4.-8. uge. Hurtig opstart er vigtig, hvorfor pt. fx skal have amslerkort (skotomer/metamorfopsier) så de selv er opmærksomme på om de udvikler våd AMD.
65-årig mand med kendt type 2 diabetes og hypertension henvender sig til egen læge, da hans højre øvre
øjenlåg er begyndt at hænge ned over øjet.
Hvilken af følgende tilstande udløser vanligvis ikke ptose?
A. Horners syndrom.
B. Trochlearisparese.
C. Oculomotoriusparese.
D. Myastenia gravis.
E. Laceration af øvre øjenlåg.
B
Tidligere i sygehistorien:
65 årig mand med kendt type 2 diabetes og hypertension henvender sig til egen læge, da hans højre øvre
øjenlåg er begyndt at hænge ned over øjet.
Nye oplysninger:
Patienten angiver, at han gennem det sidste døgn har set dobbelt.
Objektive undersøgelser:
Eksterna: Højresidig ptose.
Inspektion: Højre øje drejer udad og lidt nedad.
Motilitet: Bevaret abduktion, men ingen øvrig motilitet af højre øje. Fri øjenbevægelser på venstre øje.
Hvilken højresidig kranienerve skønnes at være afficeret:
A. N. oculomotorius.
B. N. trochlearis.
C. N. abducens.
D. N. trigeminus.
E. N. facialis.
A
Bevaret abduktion, da m. rectus lateralis innerveres af n. abducens. N. oculomotorius innerverer resten. Eller, n. trochlearis inn. m. subliquus sup.
Tidligere i sygehistorien:
65 årig mand med kendt type 2 diabetes og hypertension henvender sig til egen læge, da hans højre øvre
øjenlåg er begyndt at hænge ned over øjet. Dobbeltsyn gennem det seneste døgn.
Objektive undersøgelser:
Eksterna: Højresidig ptose.
Inspektion: Højre øje drejer udad og lidt nedad.
Motilitet: Bevaret abduktion, men ingen øvrig motilitet af højre øje. Fri øjenbevægelser på venstre øje.
Nye oplysninger:
På foreliggende grundlag mistænkes højresidig oculomotoriusparese.
Hvilken af følgende kliniske undersøgelser er nu vigtigst at udføre?
A. Synsfelt for hånd
B. Øjentryk
C. Oftalmoskopi
D. Pupilvurdering
E. Farvesynstest
D
N. oculomotorius kontraherer også pupillen (de parasympatiske fibre løber i denne). Så læsion af nerven vil give dilateret, lysstiv pupil. Oculomotoriusparese kan også være uden pupilinvolvering, her oftest som led i iskæmiske læsion af nerven (i stedet for fx tryk) ved for eksempel diabetes mellitus.
Tidligere i sygehistorien:
65 årig mand med kendt type 2 diabetes og hypertension henvender sig til egen læge, da hans højre øvre
øjenlåg er begyndt at hænge ned over øjet. Dobbeltsyn gennem det seneste døgn.
Objektive undersøgelser:
Eksterna: Højresidig ptose.
Inspektion: Højre øje drejer udad og lidt nedad.
Motilitet: Bevaret abduktion, men ingen øvrig motilitet af højre øje. Fri øjenbevægelser på venstre øje.
Nye oplysninger:
Der mistænkes højresidig oculomotoriusparese, og det vurderes, at det er vigtigst at udføre en vurdering af
pupilforholdene.
Hvorfor er en pupilvurdering vigtigst at udføre i den aktuelle sygehistorie?
A. Akut glaukom kan medføre dilateret pupil og vil være vigtig at udelukke i aktuelle sygehistorie.
B. Der er risiko for et cerebralt aneurysme, som kan komprimere de parasympatiske fibre i n. oculomotorius og medføre pupildilatation.
C. Det er essentielt at udelukke pancoasttumor eller carotisdissektion, som begge kan medføre pupildilatation.
D. Patienten har formentlig fysiologisk anisokori, og en pupilundersøgelse vil i givet fald kunne bekræfte dette.
E. Patienter med oculomotoriusparese og pupilpåvirkning har øget risiko for at udvikle nystagmus, og det er essentielt at forhindre dette med profylaktisk terapi.
B
FARETEGN: oculomotoriusparese, pupildilation, partiel parese, progression. Aneurisme indtil andet er bevist ⇒ CTC obs intrakranielt ekspanderende aneurisme.
Tidligere i sygehistorien:
65 årig mand med kendt type 2 diabetes og hypertension henvender sig til egen læge, da hans højre øvre
øjenlåg er begyndt at hænge ned over øjet. Dobbeltsyn gennem det seneste døgn.
Objektive undersøgelser:
Eksterna: Højresidig ptose.
Inspektion: Højre øje drejer udad og lidt nedad.
Motilitet: Bevaret abduktion, men ingen øvrig motilitet af højre øje. Fri øjenbevægelser på venstre øje.
Der mistænkes højresidig oculomotoriusparese
Nye oplysninger:
Højre pupil er dilateret og lysstiv.
Hvilken er følgende undersøgelser er vigtigst at udføre i den akutte fase?
A. Perimetri.
B. Fluoresceinangiografi.
C. Optisk koherence tomografi (OCT).
D. CT af thorax.
E. CT eller MR af cerebrum med angiosekvenser.
E
FARETEGN: pupildilation, partiel parese, progression. Aneurisme indtil andet er bevist ⇒ CTC obs intrakranielt ekspanderende aneurisme.
Tidligere i sygehistorien:
65 årig mand med kendt type 2 diabetes og hypertension henvender sig til egen læge, da hans højre øvre
øjenlåg er begyndt at hænge ned over øjet. Dobbeltsyn gennem det seneste døgn.
Objektive undersøgelser:
Eksterna: Højresidig ptose.
Inspektion: Højre øje drejer udad og lidt nedad.
Motilitet: Bevaret abduktion på højre øje. Fri øjenbevægelser på venstre øje.
Pupiller: Bevaret abduktion, men ingen øvrig motilitet af højre øje. Fri øjenbevægelser på venstre øje.
Der mistænkes højresidig oculomotoriusparese
Nye oplysninger:
Det er i den akutte fase vigtigst at udføre akut CT eller MR af cerebrum med angiosekvens for at udelukke
cerebralt aneurysme eller anden intracerebral patologi, som kan komprimere n. oculomotorius.
Scanningen udelukker dette, og det konkluderes på den baggrund, at tilstanden skyldes et mikrovaskulært
infarkt betinget af patientens diabetes.
Visus o.dxt: 1,0 med egen korrektion.
Der udføres nu oftalmoskopi af højre øje.
Hvilket af følgende fund vil være mest sandsynligt hos denne patient?
A. Papilødem.
B. Bleg nethinde med makulær rødme (cherry red spot).
C. Mikroaneurismer og mindre blødninger spredt ud over nethinden.
D. Nethindeløsning.
E. Centrale blødninger, pigmentepitelløsning og makulært ødem
C
NPDR, grad 1: Mikroaneurismer
Hvilken af følgende tilstande er især forbundet med øget risiko for udvikling af rhegmatogen
nethindeløsning?
A. Langsynethed.
B. Nærsynethed.
C. Diabetes mellitus.
D. Glaukom.
E. Katarakt.
b
Nærsynethed/langt øje, trækker obs nethindeløsning. Derudover alder og tidl. traumer/kirurgi.
Hvilken af følgende komplikationer eller fund ses kun sjældent ved thyroidea associeret orbitopati
(TAO)?
A. Nedsat TSH samt forhøjet T3 og frit T4.
B. Papilødem.
C. Exophthalmus.
D. Dobbeltsyn.
E. Ekspositionskeratit.
b
Graves = hyperthyreose, dvs. lav TSH og høj T4 og T3. Der ses exophthalmus og der med risiko for tørre øjne, obs ekspositionskeratit. Dobbeltsyn pga. manglende bevægelighed (kan ikke se opad)?
Du ser en 83-årig mand, som er tidligere ryger og kendt med diabetes. Ingen tidligere
øjensygdomme. Han synes, at han er blevet mere klodset og vælter f.eks. ting på bordet, når han rækker ud efter dem. Generne har stået på i en uges tid. Der har ikke været smerter i øjnene.
Du undersøger ham og finder følgende visus:
Visus o.dx.: 0,67 (6/9) med +0,50 dioptri sfærisk.
Visus o.sin.: 0,80 (6/7,5) med +0,75 dioptri sfærisk.
Du laver synsfeltsundersøgelse og finder nedsat synsfelt nedadtil på højre øje.
Din spaltelampeundersøgelse af ydre og forreste øjenafsnit er normal, men ved oftalmoskopi finder du følgende:
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Våd AMD.
B. Diabetisk retinopati.
C. Toxoplasmose.
D. Grenarterieokklusion.
E. Opticus neurit.
D
Bleg, iskæmisk nethinde med cherry red spots og makulaafficering obs metamorfopsier og visustab. Kun ene øje (AMD er langsomtindsættende og bilateralt).
En 33-årig mand henvises til øjenafdelingen med borende og dunkende smerter lokaliseret til venstre øje samt lysskyhed (fotofobi). Du optager en grundig anamnese, hvor manden fortæller, at
han i 10 år har lidt af morbus Bechterew.
Visus o.dx.: 1,25.
Visus o.sin.: 0,8.
Spaltelampe af venstre øje: Ciliær rødme, hypopyon og lysvej.
Intraokulært tryk (højre øje): 14 mmHg.
Intraokulært tryk (venstre øje): 14 mmHg.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig på venstre øje?
A. Akut vinkellukningsglaukom.
B. Konjunktivit.
C. Infektiøs uveitis.
D. Inflammatorisk anterior uveitis.
E. Episklerit.
D
Ant. uveit er oftest non-infektiøst. De fleste er idiopatiske, men ellers associeret til HLA-B27 (fx Mb Bechterew), spondylartriter og JIA.
Sympt. er smerter, ciliær rødme og lysskyhed. Der kan ses hypopyon og synekier.
Beh. er steoriddråber (mod inflammation) og pupildilaterende (smertestillende + forebygger synekier).
Nedenfor ses et retinalt fundusfoto fra en patient med diabetes og proliferativ diabetisk retinopati.
Angiv de to markerede fund i svarmulighederne nedenfor.
A. Hårde ekssudater + laserspor.
B. Hårde ekssudater + karproliferation.
C. Cotton wool spots + karproliferation.
D. Karproliferation + laserspor.
E. Cotton wool spots + laserspor.
D
I hvert fald karproliferation … og så ser det klamt ud, men laserspor i guess, ligner hverken hårde eksudater eller cotton wool spots.
Kvinden på nedenstående billede er diagnosticeret med dacryocystitis.
Hvilke(n) af følgende anatomiske strukturer kan give ophav til tilstanden på billedet, såfremt denne/disse obstrueres?
A. Ductus nasolacrimalis.
B. Puncta lacrimalia.
C. Canaliculi lacrimales.
D. Glandula lacrimalis.
E. Meibomske kirtler.
A
Ved børn vil 6% have en kongenit manglende åbning af ductus nasolacrimalis svt. Hasners membran
Du er læge i skadestuen, hvor en patient har fået en ukendt væske i sit venstre øje.
Hvilket udsagn er forkert?
A. Den primære behandling er skylning af øjet.
B. Baseskader er ofte mere dybtgående og alvorlige end syreskader, som oftest er mere
overfladiske pga. selvlimiterende proteinkoagulation.
C. Der kan efterfølgende opstå komplikationer som f.eks. symblefarondannelse samt keratit.
D. Alle svære ætsningsskader skal vurderes ved øjenlæge pga. risiko for varigt synstab.
E. Svær ætsningsskade kan medføre behov for nethindetransplantation.
E
Det er ret langt ind, at det gør skade, hvis det kræver nethindetransplantation
Hvilken af nedenstående tests vil du foretage for at visualisere patologien på billedet?
A. Gennemlysning.
B. Pupilrefleks.
C. Swinging light test.
D. Cover/uncover test.
E. Synsfelt ad modum Donders.
A
Gennemlysning for at se pupillen
Du er læge i almen praksis, hvor du tilser en patient med dobbeltsyn. Ved undersøgelse af patienten
finder du, at højre pupil er større end venstre. Desuden ser du, at højre øje er udad- og nedaddrejet, og der er ptose af højre øjenlåg. Du mistænker derfor oculomotoriusparese.
Hvilket af følgende udsagn er forkert?
A. Ved anisokori er det vigtigt at udføre swinging flash light test.
B. Den hyppigste årsag til oculomotoriusparese er diabetes og skyldes antageligt infarkt.
C. Ved en yngre person med oculomotoriusparese uden vaskulære risikofaktorer er CT- eller MR-scanning indiceret.
D. Ofte vil en oculomotoriusparese remittere og funktionen genetableres.
E. Ved binokulært dobbeltsyn er årsagen oftest forandringer i de optiske medier.
E
Hvilket af følgende udsagn om anterior iskæmisk opticusneuropati er ikke korrekt?
A. Sygdommen skyldes afbrydelse af papillens blodforsyning.
B. Hyppige objektive fund er smertefrit visustab, relativ afferent pupildefekt og papilødem.
C. Det er især vigtigt at afklare, om patienten har arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati,
som kræver akut behandling med højdosis steroid.
D. Sygdommen rammer ofte yngre patienter.
E. Efter en periode kan patienten udvikle opticusatrofi på det ramte øje.
D
Rammer oftest mænd >60 år (vaskulært disp.)
Hvilket udsagn om presbyopi er ikke korrekt?
A. Tilstanden skyldes, at linsen mister sin elasticitet og dermed evnen til at akkomodere.
B. Kan korrigeres med et læsetillæg på +2,5 til +3,0 dioptrier hos en 60-årig emmetrop person.
C. En 60-årig person med kendt myopi (-3,0 dioptrier) vil opnå et godt læsesyn uden nogen form for brillekorrektion.
D. Hypermetrope, som bærer briller, vil have behov for et læsetillæg tidligere end myope.
E. Hvis man er emmetrop, vil man hverken have behov for læse- eller afstandsbrille efter en standardiseret kataraktoperation i sygehusregi.
E
Hvis man er emmetrop har man normalt syn… men man kan godt have presbyopi oven i = korrektion med plusbriller.
Myopi: nærsynethed, dvs. kan godt læse uden brillekorrektion.
Ved hvilken af følgende tilstande vil det være mest indiceret at anvende fluoresceinangiografi?
A. Nethindeløsning.
B. Våd AMD.
C. Anterior uveitis.
D. Opticusneurit.
E. Akut glaukom.
B
Våd AMD => VEGF => karnydannelse i årehinden, der kan vokse ind i nethinden => retinalt ødem og evt. blødning => synstab
En kvinde på 26 år konsulterer sin praktiserende læge grundet stikkende smerter, epiphora og øget
fotosensitivitet fra højre øje.
Hvilket af nedenstående svar om udløsende agens og behandling er med størst sandsynlighed
korrekt?
A. Svampe + lokale anti-virale øjendråber.
B. Pseudomonas + lokale antibiotiske øjendråber.
C. Herpes simplex virus + lokale anti-virale øjendråber + lokale kortikosteroid øjendråber.
D. Herpes simplex virus + lokale anti-virale øjendråber.
E. Herpes zoster virus + lokale anti-virale øjendråber + lokale kortikosteroid øjendråber.
D
Dendritika = HSV. Lokal anti-virale dråber. Steroid er CAVE!!! Dæmper inflammation, men øger tendens til virusreplikation => obs perforation.
Du er praktiserende øjenlæge og ser i løbet af en arbejdsdag nogle forskellige øjenlågsforandringer:
Hvilken tumor må formodes at være malign og kræver henvisning til øjenafdeling med henblik på
resektion in toto?
A. A.
B. B.
C. C.
D. D.
E. E.
C
Den er grim og har en ulceration :(
Du er KBU læge i almen praksis.
Dorthe på 67 år har bestilt tid hos dig efter anbefaling fra sin optiker, som ikke kan bedre synet mere.
Hun har fået gradvist sværere ved at læse, og hendes flagstang i haven ”slår et knæk”, når hun ser
på den. Ingen andre symptomer fra øjne eller øvrige organsystemer. Sund og rask, men ryger.
Kataraktopereret binokulært for 5 år siden.
Objektiv undersøgelse.
Intet abnormt, fraset nedenstående.
Visus o.dx.: 0,7 (6/9).
Visus o.sin.: 0,3 (6/16).
Hvad er din tentative diagnose?
A. Nethindeløsning (amotio retinae).
B. Diabetisk makulært ødem.
C. Efterstær (cataracta secundaria).
D. Aldersrelateret maculadegeneration (AMD).
E. Grøn stær (glaukom).
D
Slår et knæk = forvrængning = metamoforpsi = makula = AMD. Mindsket skarpsyn og farvesyn og metamorfopsier, bilat.
Du er KBU læge i almen praksis.
Dorthe på 67 år har bestilt tid hos dig efter anbefaling fra sin optiker, som ikke kan bedre synet
mere.
Hun har fået gradvist sværere ved at læse, og hendes flagstang i haven ”slår et knæk”, når hun ser
på den. Ingen andre symptomer fra øjne eller øvrige organsystemer. Sund og rask, men ryger.
Kataraktopereret binokulært for 5 år siden.
Objektiv undersøgelse.
Intet abnormt, fraset nedenstående.
Visus o.dx.: 0,7 (6/9).
Visus o.sin.: 0,3 (6/16).
**Du henviser Dorthe til øjenlæge på baggrund af din tentative diagnose aldersrelateret
maculadegeneration (AMD).
Øjenlægen laver forskellige undersøgelser, herunder fotografering og scanning af nethinden på
begge øjne. Nedenfor ses resultatet af fundusfotograferingen.
**
På begge øjne ses tørre AMD-forandringer. Hvad kendetegner tør AMD?
A. Druser og geografisk atrofi i retina.
B. Druser og geografisk atrofi på iris.
C. Druser og mikroaneurismer i retina.
D. Druser og karnydannelse på iris.
E. Druser og ødemdannelse i retina. **
A
Du er KBU læge i almen praksis.
Dorthe på 67 år har bestilt tid hos dig efter anbefaling fra sin optiker, som ikke kan bedre synet
mere.
Hun har fået gradvist sværere ved at læse, og hendes flagstang i haven ”slår et knæk”, når hun ser
på den. Ingen andre symptomer fra øjne eller øvrige organsystemer. Sund og rask, men ryger.
Kataraktopereret binokulært for 5 år siden.
Objektiv undersøgelse.
Intet abnormt, fraset nedenstående.
Visus o.dx.: 0,7 (6/9).
Visus o.sin.: 0,3 (6/16).
Du henviser Dorthe til øjenlæge på baggrund af din tentative diagnose aldersrelateret
maculadegeneration (AMD).
**Dorthe har tør AMD med druser og geografisk atrofi på begge øjne. Nedenfor ses resultatet af
OCT-scanningen.
Scanningen viser, at hun har våd AMD på venstre øje med væskeophobning i nethinden.
Hvad kaldes den type formforvrængning, som oftest ses ved væskeophobning på nethinden, og som
Dorthe oplevede, når hun så, at flagstangen i haven slog et knæk?
A. Diplopi.
B. Metamorfopsi.
C. Anisokori.
D. Fotofobi.
E. Epiphora. **
B
Du er KBU læge i almen praksis.
Dorthe på 67 år har bestilt tid hos dig efter anbefaling fra sin optiker, som ikke kan bedre synet
mere.
Hun har fået gradvist sværere ved at læse, og hendes flagstang i haven ”slår et knæk”, når hun ser
på den. Ingen andre symptomer fra øjne eller øvrige organsystemer. Sund og rask, men ryger.
Kataraktopereret binokulært for 5 år siden.
Objektiv undersøgelse.
Intet abnormt, fraset nedenstående.
Visus o.dx.: 0,7 (6/9).
Visus o.sin.: 0,3 (6/16).
**Dorthe bliver tilbudt behandling for våd AMD på øjenafdelingen. Hvilken type behandling vil være
mest relevant?
A. Tabletbehandling med diuretika.
B. Øjendråber med tryksænkende effekt.
C. Vitreoretinal kirurgi med fjernelse af ødemet operativt.
D. Intraokulær injektion med anti-VEGF.
E. Intraokulær injektion med steroid.**
D
Tør AMD = vitamintilskud, rygestop.
Våd AMD = anti-VEGF injektion hver 4-8 uge
Du er reservelæge på en øjenafdeling. En 74-årig kvinde er henvist fra praktiserende øjenlæge med henblik på kataraktoperation. Patienten er primært generet af tiltagende sløret syn på begge øjne gennem et år, og egen øjenlæge har fundet grå stær på begge øjne.
Du uddyber anamnesen.
Hvilke af nedenstående symptomer kan ses ved katarakt?
A. Ændret farveopfattelse, tiltagende langsynethed og fotopsier (lysglimt).
B. Læsebesvær, nedsat mørkesyn og metamorfopsigener.
C. Ændret farveopfattelse, skotom i synsfeltet og binokulær diplopi.
D. Læsebesvær, blændingsgener og monokulær diplopi.
E. Ændret farveopfattelse, blændingsgener og indskrænket synfelt.
D
Katarakt: nedsat læsesyn, nedsat farvesyn, blænding og monokulært dobbeltsyn
En 74-årig kvinde er henvist med henblik på kataraktoperation. Hun er generet af sløret syn gennem et år på begge øjne samt læsebesvær, blændingsgener særligt ved bilkørsel og monokulær diplopi.
Objektivt finder du moderat nedsat syn og behandlingskrævende katarakt.
Du informerer patienten om operationen.
Hvilket udsagn er mest korrekt vedrørende standardiseret kataraktoperation?
A. Foretages med laseroperation på øjets linse, som knuses og fjernes gennem flap på
hornhinden, hvorefter kunstig linse implanteres bag iris.
B. Foretages med laseroperation på øjets linse, som knuses og fjernes gennem snit i
hornhinden, hvorefter kunstig linse implanteres foran iris.
C. Foretages med fakoemulsifikation (ultralyd) af øjets linse, som knuses og fjernes inde i øjet, hvorefter kunstig linse implanteres bag iris.
D. Foretages ved vitrektomi, hvor linsen klippes væk gennem 3 porte i sclera, hvorefter ny linse implanteres foran iris.
E. Foretages ved at linsen hives ud med en specialtang gennem flap lavet i sclera, hvorefter ny linse implanteres bag iris.
C
En 74-årig kvinde er henvist med henblik på kataraktoperation. Du finder indikation for
kataraktoperation og informerer patienten om operationen, som foregår med fakoemulsifikation og
implantation af ny kunstig linse bag iris.
Du informerer patienten om relevante risici i form af blødning, endoftalmit, amotio samt hævelse i
den gule plet. Endoftalmit er den mest alvorlige komplikation og kan medføre blindhed.
Hvilket udsagn er korrekt vedrørende postoperativ endoftalmit?
A. Risiko typisk < 1 promille. Opstår typisk inden for 24 timer efter operation.
B. Risiko typisk < 1 promille. Opstår typisk 3-7 dage efter operation.
C. Risiko typisk 10-15 procent. Opstår typisk inden for 24 timer efter operation.
D. Risiko typisk 10-15 procent. Opstår typisk 3-7 dage efter operation.
B
En 74-årig kvinde, som du har henvist til kataraktoperation, er blevet opereret med
fakoemulsifikation. Hun henvender sig 3 dage efter i vagten med et rødt og smertende øje.
Objektivt findes ciliær injektion, hypopyon, og visus er faldet til lyssans. Du mistænker
postoperativ endoftalmit.
Hvilket udsagn er korrekt vedrørende behandling af postoperativ endoftalmit?
A. Patienten indlægges til intravenøs behandling med bredspektret antibiotika.
B. Der tages prøve fra forreste kammer og corpus vitreum og opstartes behandling med
bredspektret peroral antibiotika.
C. Der tages prøve fra forreste kammer og corpus vitreum og opstartes behandling med
bredspektret peroral antibiotika og tablet Prednisolon.
D. Der tages prøve fra forreste kammer og corpus vitreum og injiceres bredspektret antibiotika
ind i corpus vitreum.
E. Der foretages vitrektomi, og patienten indlægges til intravenøs behandling med bredspektret
antibiotika.
D
Endolfalmitis er en alvorlig infektion = bredspektret AB intravenøst. Husk D+R og derefter målrette beh.
Peter på 46 år kommer til 1. gangsundersøgelse hos en øjenlæge, da hans far har fået konstateret svær grad af glaukom (grøn stær). Det blev opdaget tilfældigt ved faderen i forbindelse med
screening for diabetes. Peter er meget bekymret for, om han også har glaukom, idet han har fået målt øjentrykket hos sin optiker med den maskine, der puster luft på øjet (det var vildt ubehageligt, syntes han), og de målte trykket til 28 mmHg på begge øjne. Han har desuden hørt, at man har
glaukom, hvis trykket er over 21 mmHg!
Han er tidligere øjenrask, bruger ikke briller, bortset fra skærmbriller, og han oplever ingen synsproblemer i hverdagen. Han har ingen øjensmerter. Visus er 6/6 på begge øjne, målt på hvert øje for sig. Der findes normalt synsfelt for hånd, normale ydre øjenomgivelser, normal pupilreaktion, og det intraokulære tryk måles nu applanatorisk til 18 mmHg på begge øjne.
Øjenlægen finder desuden normal spaltelampeundersøgelse (f.eks. ingen pseudoeksfoliationer), normal oftalmoskopi (ingen ekskaveret papil), normal computerperimetri og normal OCT af
papillen.
Hvilket af nedenstående svar er mest korrekt?
A. Han kan afsluttes fra øjenlægen og behøver ikke komme til kontrol.
B. Han skal gå til livslang kontrol hos optiker.
C. Da trykket tidligere er målt til 28 mmHg, bør man opstarte tryksænkende behandling.
D. Tykluft tonometri er mere præcist end applanatorisk trykmåling.
E. Han bør følges hos egen øjenlæge fremover, da han er 1. grads slægtning.
E
Def. af glaukom: En gruppe af øjensygdomme med progressiv degeneration af synsnerven ledsaget af et karakteristisk synsfelttab. Trykket er ikke involveret i def!
Dog er der familiær disp., hvorfor 1. gradsslægtninge skal screenes livslangt hos en øjenlæge (ikke optiker).
Akut lukketvinklet glaukom har ofte tryk 40-70 mmHg. Kronisk lukketvinklet er karakteriseret ved tryk >21 mmHg. Der er synsfeltdefekter, men ingen smerter.
Peter har på nuværende tidspunkt ingen tegn på glaukom, men han skal fortsætte med kontrol hos
øjenlægen, idet han er disponeret til glaukom (1. gradsslægtning). Det samme skal hans storesøster.
Nogle år senere får han et alvorligt penetrerende traume mod det venstre øje med skleralperforation
og traumatisk nethindeløsning. Han får sutureret læsionen i sklera og lagt nethinden på plads, og
nogle måneder senere får han også en grå stær operation (se billeder). Han er heldig og får relativt
godt syn igen på øjet.
Øjenlægen informerer ham om, at han har livslang forhøjet risiko for at udvikle bl.a. sekundært
glaukom og derfor skal gå til jævnlig kontrol.
Hvilken af nedenstående tilstande medfører ikke forhøjet risiko for at udvikle sekundært glaukom?
A. Tør AMD.
B. Pseudoeksfoliationer.
C. Neovaskularisationer (f.eks. pga. diabetes eller retinal veneokklusion).
D. Irit.
E. Tab af pigment fra iris.
A
Opstår på baggrund af åben vinkel, men blokering af afløbskanaler: Irit, neovaskulært (PDR, veneokklusion), blod/hyfæma, pigment fra iris, pseudoexfoliationer
Peters storesøster går også til kontrol hos øjenlægen. Da hun bliver 65 år, opdager øjenlægen nu, at computerperimetrierne viser karakteristiske bueformede skotomer på begge øjne, primært på det højre øje (se billede). Papillerne er også begyndt at blive påvirkede (ekskaverede, se billede), mest
på højre side. Trykket er nu 18 mmHg på højre øje og 16 mmHg på venstre øje. Der er normale forhold ved gonioskopi.
Patienten har således normaltryksglaukom (idet trykket aldrig er målt over 21 mmHg), og øjenlægen vælger at opstarte tryksænkende behandling mod glaukom på begge øjne. Adspurgt angiver hun også tendens til migræne og kolde fingre (Raynauds fænomen) samt astma.
Hvilken af nedenstående medicinske behandlinger er 1. valgsbehandling til primært åbenvinklet glaukom (og, i dette tilfælde, normaltryksglaukom) af Peters storesøster?
A. Pilocarpin-øjendråber, f.eks. 1 dråbe x 3 dagligt.
B. Optimol-øjendråber (= timolol = betablokker), f.eks. 1 dråbe x 2 dagligt.
C. Systemisk Diamox-behandling, f.eks. tablet 500 mg x 3 dagligt.
D. Prostaglandin-analog øjendråber, f.eks. 1 dråbe x 1 dagligt om aftenen.
E. Maxidex (dexamethason), f.eks. 1 dråbe x 3 dagligt.
D
Primær åbentvinklet glaukom: PG-dråber
Ved akut lukketvinklet glaukom bruges carbonanhydrasehæmmere (Diamox) og B-blokkere, da de begge hæmmer produktion af kammervæske. Desuden også pupilkontraherende (Pilocarpin) for at bedre afløb. Begge metoder er tryksænkende.
Så PG i stedet for B-blokkere, fordi det er normaltryksglaukom?
Prostaglandin-analoger er det typiske 1. valg ved dråbebehandling. Betablokker kan også være en
mulighed, men ikke i dette tilfælde, idet hun har astma.
Øjenlægen følger patienten over tid, men glaukomsygdommen forværres trods behandling med 3
forskellige tryksænkende øjendråber. Hun henvises til hospitalet med henblik på yderligere
tryksænkende behandling.
Hvilket af nedenstående er ikke et indgreb, der benyttes som behandling mod glaukom?
A. Vitrektomi med olieinstillation.
B. Implantation af dræn (Ahmed/Baerveldt)
C. Cyklodiodelaserbehandling af corpus ciliare.
D. SLT-behandling af trabekelværket.
E. Trabekulektomi.
A
Det er ved glaslegemesammenfald
Hvad er den hyppigste primære, maligne intraokulære tumor?
A. Konjunktivalt melanom.
B. Koroidalt hæmangiom.
C. Retinoblastom.
D. Koroidalt malignt melanom.
E. Leiomyom.
D
Du ser en 74-årig mand, der er tidligere øjenrask. Han er over de seneste måneder blevet tiltagende
plaget af, at modkørende biler blænder ham voldsomt ved bilkørsel. Han synes også, at han over de
seneste år har haft gradvist sværere ved at læse avisen og skelne farver. Han har ingen smerter eller
metamorforpsier.
Visusmåling:
O.dx.: 0,50 (6/12) med tillæg af -2,50 dioptrier sfærisk.
O.sin.: 0,63 (6/9) med tillæg af -2,00 dioptrier sfærisk.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A. Våd AMD.
B. Tør AMD.
C. Anterior uveitis.
D. Senil katarakt.
E. Efterstær.
D
Blænding er typisk for katarakt. Desuden normal fundusfoto aka ingen AMD. Der ses grå stær.
Aldersrelateret = senil. Minder meget om tør AMD, der er hyppigste årsag til synstab i DK. Samme aldersgruppe. Her ses også tab af læsesyn samt tab af farvesyn. Desuden ses ingen smerter, men der kan ses metamorfopsier (obs makulasygdomme, inkl. tør og våd AMD). Våd AMD ofte pludselige synsgener monokulært (ét øje).
Ved ant. uveitis vil der være smerter, ciliær rødme og lysskyhed.
En 43-årig kvinde henvises til dig i øjenafdelingen. Hun føler, at hendes syn på venstre øje er
pludseligt nedsat over de sidste par dage, og samtidig har hun moderat, diffus smerte bag øjet. Hun
har ingen kroniske sygdomme og er tidligere øjenrask.
Objektive fund:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) med tillæg af +0,25 dioptrier sfærisk.
Visus o.sin.: 0,33 (6/18) med tillæg af +0,50 dioptrier sfærisk
Tension o.dx.: 13 mmHg.
Tension o.sin. 12 mmHg.
Inspektion: Blegt øje.
Stilling og lejring: Parallelle øjenakser og normal lejring.
Motilitet: Normal med accentuering af kendte smerter i venstre øje i yderpositioner.
Pupiller: Normal lysrefleks, venstresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD).
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A. Akut glaukom.
B. Arteritis temporalis.
C. Opticus neuritis.
D. Retinal arterieokklusion.
E. Myasthenia gravis.
C
Fundusfoto: Bleg pupil. RAPD.
Ved opticusneurit ses gradvist synstab over timer-dage, inkl. nedsat farvesyn. Der ses (retrobulbære) smerter ved øjenbevægelse, men selve motiliteten er normal. Normal lysrefleks, dog RAPD. Bleg pupil.
Akut glaukom: Er opstået pludseligt, men trykket er normalt. Desuden vil smerterne være udtalte.
En 58-årig mand ses på øjenafdelingen på grund af nyopstået synstab opadtil på højre øje.
Visusmåling:
Visus o.dx.: 0,1 (6/60) med egen korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Hvilke af nedenstående tiltag vil man vanligvis overveje på højre øje?
1. Vitrektomi.
2. Anti-VEGF injektion.
3. Topikal antibiotika.
4. Central retinal laserbehandling.
5. Optimering af kardiovaskulære risikofaktorer.
Svarmuligheder:
A. 1+3+4.
B. 2+4+5.
C. 1+3+5.
D. 2+3+5.
E. 1+2+4.
B
Hurtigt indsættende synstab på ene øje er kendetegnet ved retinale karokklusioner. Her grenveneokklusion. Gren=ikke hele øjet er affcieret. Vene=flammer.
Som oftest vil man observere, der ses nemlig ofte remission. Så optimering af kardiovaskulære risikofaktorer.
Hvis der ikke ses remission/der er makulært ødem (ses på OCT), gives anti-VEGF injektioner. Hvis karnyddanelse, da laserbehandling. Der ses begge på billedet.
Hvilket udsagn om diabetisk øjenscreening er falskt?
A. Diabetisk øjenscreening foretages i Danmark hos praktiserende øjenlæger og hos udvalgte
sygehusafdelinger.
B. Formålet med øjenscreening er at detektere synstruende, behandlingskrævende diabetisk
retinopati.
C. Patienter med ny diagnosticeret type 1 diabetes bør henvises subakut til øjenscreening.
D. Patienter som alene behandles med kostomlægning og motion bør også indgå i
screeningsprogrammet.
E. Gravide har øget risiko for diabetisk retinopati og bør derfor screenes oftere igennem
graviditeten.
C
DM1 har højere risiko for at udvikle DR, men som oftest venter man 5 år efter diagnosen. Ved DM2 starter man screening med det samme, da det ikke er usandsynligt, at der allerede er DR ved diagnosetidspunktet.
Hvilket udsagn om akkomodativ skelen er falskt?
A. Debuterer ofte inden for de første 6 måneder efter barnets fødsel.
B. Børn med akkomodativ skelen er hyppigst langsynede.
C. Den primære behandling vil ofte være brillekorrektion.
D. Ubehandlet skelen kan medføre amblyopi.
E. Akkommodation er i nogen grad koblet til konvergens.
A
Amblyopi = dovent øje.
Du er forvagt på øjenafdelingen, da en 81-årig kvinde meldes grundet to døgns hovedpine,
skalpømhed, samt flere episoder af forbigående synstab på venstre øje.
Patienten er lettere febril og har haft et større vægttab over den seneste måned.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 0,63 (6/9) uden korrektion.
Visus o.sin.: Minus lyssans.
Spaltelampe: Reaktionsløse forreste afsnit, velplacerede pseudofakier og let efterstær på begge øjne.
Tension o.dx.: 20 mmHg.
Tension o.sin.: 19 mmHg.
Paraklinik:
CRP: 142.
Sænkningsreaktion: 67.
Hvad skyldes kvindens synstab på venstre øje?
A. Central retinal veneokklusion.
B. Central retinal arterieokklusion.
C. Hypofysetumor.
D. Akut glaukom.
E. Våd AMD.
B
Bleg, iskæmisk nethinde = arteriel karokklusion.
Hovedpine og skalpøm pga. placering.
Obs diff-diagnose arteritis temporalis!
Du er læge i øjenlægepraksis og undersøger en 67-årig mand med snigende synstab gennem 6
måneder på begge øjne.
Visusmåling:
Visus o. dx.: 0,66 (6/9) med egen brille.
Visus o.sin.: 0,66 (6/9) med egen brille.
Hvad gør du nu?
A. Beder egen læge udrede for diabetes og aftaler ny kontrol 3 måneder senere.
B. Henviser til øjenafdeling mhp panretinal laser grundet proliferativ diabetisk retinopati.
C. Henviser til øjenafdeling mhp anti-VEGF injektion grundet diabetisk makulært ødem.
D. Henviser til øjenafdeling mhp anti-VEGF injektioner grundet tør AMD.
E. Anbefaler kosttilskud og optiske hjælpemidler grundet tør AMD
E
Mange druser: tør AMD. Snigende synstab og ingen andre gener, dvs. nok bare aldersbetinget. Beh. er kosttilskud. Anti-VEGF hvis våd AMD.
En 21-årig mand tilses i skadestuen efter han i frustration over nyt nederlag til OB har slået hovedet
mod en glaslampe, som er splintret. Der er ingen påvirkning af synet, men det bløder fra
øjenomgivelserne.
Hvilke af nedenstående udsagn er korrekte?
1. Patienten har laceration af øvre øjenlåg involverende øjenlågskanten.
2. Det er vigtigt at undersøge, om patienten har en tårevejslæsion.
3. Der skal farves med fluorescein for at udelukke korneal penetration.
4. Der er udbredt subkonjunktival hæmoragi, som kan skjule underliggende skleral penetration.
5. Hvis man har mistanke om penetrerende øjentraume, er det vigtigt at foretage palpatorisk trykmåling af øjet for at sikre, at trykket ikke er for højt.
Svarmuligheder:
A. 1+2+3.
B. 1+4+5.
C. 2+3+4.
D. 3+4+5.
E. 1+2+5.
A
1: Ja, der er jo en tydelig laceration.
2: Ja, det er en medial læsion, så tårevejslæsion skal altid undersøges.
3: Ja, der skal altid farves med fluorescein ved traumer
4: Nej, der er ikke subconjunktival blødning, det er hvidt. Men en subconjunktival blødning kan skjule evt. ruptur af sclera.
5: ALDRIG palpatorisk trykmåling ved traumer i anamnese!!!
En 35-årig mand kommer til øjenlæge med smerter i højre øje. Han er tidligere øjenrask og i øvrigt
sund og rask. Der konstateres højresidig anterior uveit.
I forhold til hyppige årsager til anterior uveitis er det vigtigst at spørge ind til:
A. Udlandsrejser.
B. Seksuel risikoadfærd.
C. Flåtbid.
D. Symptomer fra luftveje.
E. Symptomer fra ryg og led.
E
Ant. uveit er oftest non-infektiøst. Størstedelen er idiopatisk, men ellers i forb. med systemtiske sygdomme, fx HLA-B27, spondylartropatier og JIA.
Ved Horners syndrom ses der let grad af samsidig ptose pga. afbrydelse af nerveledningen til Müllers muskel i det øvre øjenlåg.
Hvilken nerveforbindelse er i den forbindelse påvirket?
A. n. opticus (II).
B. n. oculomotorius (III).
C. n. trochlearis (IV).
D. Den parasympatiske nerveledning.
E. Den sympatiske nerveledning.
E
Den sympatiske nerveledning, kan være grundet mange forskellige årsager (1., 2. eller 3. neuron skade).
Udover ptose ses også lille pupil, nedsat svedtendens på afficeret side af hovedet (= afbrydelse af sympatikus).
Hvad er åbenvinklet glaukom karakteriseret ved?
A. At det intraokulære tryk altid er højere end 21 mmHg.
B. At tilstanden oftest er unilateral.
C. Progressiv degeneration af synsnerven med karakteristisk synsfeltspåvirkning.
D. Lukket kammervinkel grundet karnydannelser.
E. Subjektive symptomer i form af smerter, rødme og nedsat visus.
C
Det er egentlig bare def. på glaukom og den primære åbnetvinklede er den hyppigste. Snigende tab af synsfeltet, men synsstyrken er ofte bevaret.
Kronisk lukketvinklet: IOP er altid > 21 mmHg.
En 89-årig mand har haft en apopleksi i occipitallappen. Han klager over læsebesvær og har følgende synsfelter ved computerperimetri:
Vælg det korrekte svar:
A. Skade på synsbanen bagved chiasma medfører oftest nedsat farvesyn og relativ afferent pupildefekt.
B. Ovenstående synsfeltsdefekter ses også typisk ved hypofyseadenom.
C. Læsioner i synscortex giver oftest meget kongruente, homonyme udfald.
D. Visus er typisk minus lyssans ved sådanne synsfeltsdefekter.
E. Ovenstående synsfeltsdefekter kan også forventes ved kongenit glaukom.
C
A: Farvesyn og RAPD er forreste del af n. opticus.
B: Hypofysen findes tæt på chiasma opticum. Læsioni i denne vil give bitemporal hemianopsi.
D: Lys… retina…
E: Der er lysskyhed…
En 67-årig mand har fået konstateret grå stær hos sin egen øjenlæge. Udover lidt sløret syn og lettere blændingsgener har han ingen øjenmæssige klager. Han er også tidligere øjenrask og får ingen medicin.
Hvilken tilstand må mistænkes ud fra oftalmoskopien?
A. Åbenvinklet glaukom.
B. Proliferativ diabetisk retinopati.
C. Papilødem.
D. Retinal grenarterieokklusion.
E. Posterior uveitis.
A
Hmmm… sekundær åbenvinklet glaukom opstået pga. blokering af afløbskanaler???
Hvilke udsagn er korrekte om proliferativ diabetisk retinopati?
1. Behandles oftest med panretinal laser.
2. Kan kompliceres af glaslegemeblødning.
3. Er oftest ledsaget af øjensmerter.
4. Kan kompliceres af sekundært glaukom.
5. Er næsten altid ledsaget af nedsat syn.
Svarmuligheder:
A. 1+2+4.
B. 1+3+4.
C. 1+3+5.
D. 2+3+4.
E. 3+4+5
A
PDR = panretinal laser.
DME = central laser. Anti-VEGF hvis centrum er involveret.
Kan kompliceres af glaslegemeblødning og sek. glaukom
Du er læge på skadestuen og bliver kaldt til traumestuen. Du modtager en 70-årig tidligere øjenrask mand, der har været involveret i et færdselsuheld. Patienten har slået venstresidige ansigtshalvdel
og venstre øje. Du overvejer, om du skal rekvirere et øjenlægestilsyn.
Hvilke af følgende tilstande kræver akut henvisning til øjenlæge og kan ikke færdigbehandles i skadestuen eller vente til næste dag?
1. Ætsningsskade med stærk base.
2. Mistanke om orbitafraktur.
3. Mindre korneal abrasio.
4. Korneal glødeskal.
5. Stort hyfæma.
6. Purulent conjunctivitis.
Svarmuligheder:
A. 1+4+5.
B. 1+2+5.
C. 2+5+6.
D. 3+4+5.
E. 1+2+6.
F. 1+3+5
B
1: JA, ætsning med base kan lave dybe skader.
2: JA, hallo der er fraktur. Obs. skade på n. opticus eller karforsyningen dertil
3: Nej, ikke hvis den er mindre. Giv noget kloramfenikol.
4: Nej, prøv først selv at fjerne med en våd vatpind.
5: Ja, det er tegn på, at der har været smæk på og bør videreundersøges. Hyfæma er dog i sig selv ikke farligt.
6: Nej, det kan du selv prøve at beh. først.
Tidligere oplysninger:
Du er læge på skadestuen og bliver kaldt til traumestuen. Du modtager en 70-årig tidligere øjenrask
mand, der har været involveret i et færdselsuheld. Patienten har slået venstresidige ansigtshalvdel
og venstre øje.
Nye oplysninger:
Du henviser akut patienten til øjenlæge, der gør følgende fund ved objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 1,0 uden korrektion.
Visus o. sin.: 0,2 uden korrektion.
Externa, stilling, lejring og motilitet o.dx.: Upåfaldende undersøgelse, fri motilitet.
Externa, stilling, lejring og motilitet o.sin.: Periorbitalt hæmatom med ødem og subkutan hæmoragi
i øjenlågene, ømhed ved palpation af orbitakanten, indskrænket elevation (opaddrejning),
enoftalmus.
Spaltelampe o.dx.: Bulbus bleg, reaktionsløst.
Spaltelampe o.sin.: Diskret subkonjunktival hæmoragi, cornea glat og blank, reaktionsløst forreste
kammer, iris naturlig, linse klar.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig:
A. Penetrerende øjentraume.
B. Blødning i øjets glaslegeme.
C. Traumatisk udløst parese af n. oculomotorius.
D. Traumatisk udløst parese af n. trochlearis.
E. Blow-out fraktur med indklemning af m. rectus inferior.
E
Tidligere oplysninger:
Du er læge på skadestuen og bliver kaldt til traumestuen. Du modtager en 70-årig tidligere øjenrask
mand, der har været involveret i et færdselsuheld. Patienten har slået venstresidige ansigtshalvdel
og venstre øje.
Du henviser akut patienten til øjenlæge, der gør følgende fund ved objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 1,0 uden korrektion.
Visus o. sin.: 0,2 uden korrektion.
Externa, stilling, lejring og motilitet o.dxt.: Upåfaldende undersøgelse, fri motilitet.
Externa, stilling, lejring og motilitet o.sin.: Periorbitalt hæmatom med ødem og subkutan hæmoragi
i øjenlågene. Der er ømhed ved palpation af orbitakanten. Indskrænket elevation (opaddrejning).
Antydning af enoftalmus.
Spaltelampe o.dx.: Bulbus bleg, reaktionsløst.
Spaltelampe o.sin.: Subkonjunktival hæmoragi, cornea glat og blank, reaktionsløst forreste kammer,
iris naturlig, linse klar.
Hvilken paraklinisk undersøgelse er vigtigst?
A. Ultralydsscanning af bulbus.
B. Ultralydsscanning af orbita.
C. OCT-scanning.
D. CT-scanning af orbita.
E. Fluorescein angiografi.
D
CT-scanning (el. MR/rtg) obs skade på n. opticus eller karforsyning dertil
Tidligere oplysninger:
Du er læge på skadestuen og bliver kaldt til traumestuen. Du modtager en 70-årig tidligere øjenrask
mand, der har været involveret i et færdselsuheld. Patienten har slået venstresidige ansigtshalvdel
og venstre øje.
Du henviser akut patienten til øjenlæge, der gør følgende fund ved objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 1,0 uden korrektion.
Visus o. sin.: 0,2 uden korrektion.
Externa, stilling, lejring og motilitet o.dxt.: Upåfaldende undersøgelse, fri motilitet.
Externa, stilling, lejring og motilitet o.sin.: Periorbitalt hæmatom med ødem og subkutan hæmoragi
i øjenlågene. Der er ømhed ved palpation af orbitakanten. Indskrænket elevation (opaddrejning).
Antydning af enoftalmus.
Spaltelampe o.dx.: Bulbus bleg, reaktionsløst.
Spaltelampe o.sin.: Subkonjunktival hæmoragi, cornea glat og blank, reaktionsløst forreste kammer,
iris naturlig, linse klar.
Nye oplysninger:
Ved indledende øjenundersøgelse er nethinden på venstre øje normal, men efter 14 dage ses
følgende ved oftalmoskopi af venstre øje:
Hvilken retinal tilstand er tilstødt?
A. Diabetisk makulært ødem.
B. Våd AMD.
C. Retinal centralveneokklusion.
D. Amotio retinae.
E. Opticus neuropati.
D
Nethindeløsning. Risikofaktor er også nærsynethed, alder og tidl. traumer/kirurgi
Du opsøges som lægevagt af en 58-årig mand, som henvender sig grundet pludselig opstået fornemmelse af uklarheder foran venstre øje.
Der har ikke været noget forudgående øjentraume. Patienten er tidligere øjenrask, men bærer briller.
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Synsfelt for hånd: Normale ydergrænser på begge øjne.
Inspektion o.u.: Bulbi blege, corneae blanke, pupiller runde og egale.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A. Katarakt.
B. Amotio retinae.
C. Aldersrelateret makuladegeneration (AMD).
D. Glaslegemesammenfald.
E. Akut glaukom.
D
Aldersbetinget. (Bevægelige) uklarheder.
Tidligere oplysninger:
Du opsøges som lægevagt af en 58-årig mand, som henvender sig grundet pludselig opstået
fornemmelse af uklarheder foran venstre øje.
Der har ikke været noget forudgående øjentraume. Patienten er tidligere øjenrask, men bærer briller.
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Synsfelt for hånd: Normale ydergrænser på begge øjne.
Inspektion o.u.: Bulbi blege, corneae blanke, pupiller runde og egale.
Nye oplysninger:
Din tentative diagnose er et glaslegemesammenfald på venstre øje.
Patienten kan supplerende berette, at symptomerne opstod for tre dage siden, og at der gennem det
seneste døgn desuden har været fornemmelse af lysglimt i venstre øje. Der opleves ikke
skyggefornemmelse foran øjet.
Mistænker du andre sygdomme på venstre øje end glaslegemesammenfald?
A. Nej.
B. Ja, retinal karokklusion.
C. Ja, retinal rift.
D. Ja, opticus neuritis.
E. Ja, amotio retinae.
C
Lysglimt = retinal rift.
Tidligere oplysninger:
Du opsøges som lægevagt af en 58-årig mand, som henvender sig grundet pludselig opstået
fornemmelse af uklarheder foran venstre øje.
Der har ikke været noget forudgående øjentraume. Patienten er tidligere øjenrask, men bærer briller.
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Synsfelt for hånd: Normale ydergrænser på begge øjne.
Inspektion o.u.: Bulbi blege, corneae blanke, pupiller runde og egale.
Patienten kan supplerende berette, at symptomerne opstod for tre dage siden, og at der gennem det
seneste døgn desuden har været fornemmelse af lysglimt i venstre øje. Der opleves ikke
skyggefornemmelse foran øjet.
Nye oplysninger:
På det foreliggende grundlag mistænker du, at patienten har udviklet en retinal rift på det venstre øje
som følge af glaslegemesammenfald.
Hvad vil du nu foretage dig?
A. Afslutte patienten med formaning om straks at kontakte øjenlæge, hvis der opstår stationær
skyggefornemmelse foran venstre øje.
B. Opstarte patienten i okulær antibiotisk salvebehandling med opfølgende kontrol hos
øjenlæge om tre dage.
C. Henvise patienten elektivt (72 timer-30 dage) til øjenlæge.
D. Henvise patienten subakut (24-72 timer) til øjenlæge.
E. Henvise patienten akut (0-24 timer) til øjenlæge.
E
Glaslegemsammenfald kræver ingen beh, MEDMINDRE der er retinal rift!!! Da profylaktisk laserbeh, så det ikke progredierer til nethindeløsning. Akut.
Tidligere oplysninger (forkortet):
Du sidder som lægevagt med en 58-årig mand, hvor du mistænker et venstresidigt
glaslegemesammenfald kompliceret af retinal rift.
Nye oplysninger:
Du har henvist patienten akut til øjenafdeling mhp. profylaktisk behandling af riften, men patienten
vælger i stedet at tage hjem mod givet råd.
To uger senere beretter patienten om betydelig synsnedsættelse samt fornemmelse af en tiltagende
skygge, som langsomt har dækket en del af synsfeltet på venstre øje (se foto).
Tag nu stilling til følgende udsagn:
1. Patienten har udviklet en nethindeløsning, som ikke inddrager makula.
2. Der er ikke noget synspotentiale på øjet, og enukleation bør overvejes.
3. Myopi, alder og øjentraumer disponerer alle til den viste sygdom.
4. Tilstanden behandles ofte med vitrektomi, og kataraktoperation foretages ofte
efterfølgende, da patienter uden glaslegeme ofte udvikler katarakt.
5. Intravitreale injektioner med vaskulær endothelial growth factor (VEGF) hæmmere er et veletableret medicinsk alternativ til kirurgisk behandling af tilstanden.
Svarmuligheder:
A. 1+2.
B. 2+3.
C. 3+4.
D. 4+5.
E. 5+1.
C
1: hmmm altså den rammer vel lidt makula
2: ej der er lidt
3: Ja, nærsynethed, alder og øjentraumer/-kirurgi disp. til nethindeløsning.
4: Tilstanden beh. med vitrektomi og gas eller olie. Ofte kataraktop. efter.
5: Nah
En nethindeløsning er et eksempel på en unilateral okulær sygdom med smertefrit synstab på et blegt
øje.
Hvilke to af følgende sygdomme vil også typisk manifestere sig med pludseligt synstab på et blegt
øje?
1. Akut glaukom.
2. Arteritis temporalis.
3. Retinal centraveneokklusion.
4. Grave’s orbitopati.
5. Oculomotoriusparese.
Svarmuligheder:
A. 1+2.
B. 2+3.
C. 3+4.
D. 4+5.
E. 5+1.
B
Altså sclera vil være blegt, men ikke nethinden ved veneokklusion? Men pludseligt synstab = karokklusion.
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med
kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi
(-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage
siden.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 0,1 (6/60) med egen korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Inspektion o.dx.: Ciliær injektion, tåreflåd, stor central korneal uklarhed.
Inspektion o.sin: Blegt og reaktionsløst.
Hvad gør du?
A. Drypper med mydriacyl og oftalmoskoperer, og sætter kontaktlinsen i venstre øje.
B. Poder fra conjunctiva og opstarter fucithalmic behandling.
C. Poder fra cornea og opstarter bredspektret systemisk behandling med antibiotika.
D. Poder fra conjunctiva og sender en subakut henvisning til en øjenlæge, da det formentlig
blot er en rift på cornea.
E. Sender patienten akut til øjenlæge til vurdering og behandling.
E
Kontaktlinser og rødt øje = obs bakteriel keratit. Akut henv. til øjenlæge, du kan ik en skid som AP. Og så er det rigtigt med D+R og bredspektret AB. Evt. dilaterende øjendråber (smertestillende, forebygger synekier)
Tidligere oplysninger:
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med
kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi
(-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage
siden.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 0,1 (6/60) med egen korrektion
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Inspektion o.dx.: Ciliær injektion, tåreflåd, stor central korneal uklarhed.
Inspektion o.sin: Blegt og reaktionsløst.
Nye oplysninger:
Du henviser patienten akut til øjenlæge på mistanke om keratit. Øjenlægen mistænker pseudomonas
keratit, idet patienten er kontaktlinsebruger og har udviklet en svær purulent keratit på kort tid. Der
foretages derfor podning og skrab fra hornhinden.
Hvad er behandlingsstrategien?
A. Vent på dyrknings- og resistenssvar før opstart af bredspektret antibiotisk dråbebehandling
mod pseudomonas inkl. systemisk behandling.
B. Øjeblikkelig opstart af behandling med Kloramfenikol-dråber.
C. Øjeblikkelig opstart af behandling med Fucithalmic-dråber.
D. Øjeblikkelig opstart af behandling med bredspektret antibiotisk dråbebehandling mod
pseudomonas (fx fluorquinolon eller aminoglykosid).
E. Øjeblikkelig opstart af systemisk antibiotika behandling
D
Øjeblikkelig opstart af bredspektret øjendråbebeh.
Hvis øjet i stedet havde set sådan ud, hvad skulle øjenlægen så have behandlet øjet med?
Vælg det rigtige svar:
A. Bredspektrede antibiotiske øjendråber, fx Kloramfenikol 4 gange dagligt.
B. Antiviral øjensalve, fx Aciclovir 5 gange dagligt.
C. Systemisk steroid, fx 1 mg Prednisolon per kg.
D. NSAID-dråber, fx Voltaren 4 gange dagligt.
E. Steroid øjendråber, fx Dexamethason 3 gange dagligt.
B
Dendritika = herpes, aciclovir
Hvilke af følgende tilstande er de primære årsager til leukokori hos børn?
- Kongenit katarakt.
- Kongenit glaukom.
- Aniridi.
- Retinoblastom.
- Iriskolobom.
Svarmuligheder:
A. 1+2
B. 2+3
C. 1+4
D. 4+5
E. 3+5
C. 1+4
Note:
Leukokori er “hvid pupil”. Det er et fænomen man ser ved mange tilstande, men især tumor (retinoblastom) og kongenit katarakt (grå stær). En hvid pupil hos børn antages altid som værende retinoblastom indtil modsatte er bevist.
- Retinoblastom: Det er selve tumoren, der er hvid og får pupillen til at fremstå hvid.
- Kongenit katarakt: Ændringer i linsen medfører en iklar linse og kan give udtrykket af hvid pupil.
Iriskolobom: En medfødt kileformet defekt hos børn i iris, som medfører at pupillen får et dråbeformet udseende. Intet med hvid pupil.
Aniridi: En tilstand med manglende iris, man vil blot have en stor pupil. Intet med hvid pupil.
Glaukom: En tilstand med degeneration af synsnerven ofte ledsaget af forhøjet IOP. Intet med hvid pupil.
Du er praktiserende øjenlæge og undersøger en 4-årig pige henvist på grund af skelen. Forældrene har bemærket, at pigen skeler indad på højre øje.
Objektivt:
Autorefraktion o. dx.: +4,5 dioptri sfærisk.
Autorefraktion o. sin.: +1,25 dioptri sfærisk.
Visus o. dx.: 0,25 (6/24) uden korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Hirschbergs test og tildækningsprøve: Skelen på højre øje.
Spaltelampeundersøgelse: Normal med klare linser.
Oftalmoskopi: Klart indblik til normale papiller, retinae med naturligt udseende. Ingen tumores.
Der udskrives relevant brillerecept. Ved kontrol efter 3 måneder findes med passende brille:
Visus o. dx.: 0,25 (6/24) med korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med korrektion.
Hirschbergs test og tildækningsprøve: Ingen skelen med egen brille:
Hvad gør du nu?
A. Afventer med behandling til 6-7 års alderen, da skelen er velbehandlet.
B. Afventer med behandling indtil barnet er fyldt 8 år.
C. Henviser til øjenafdeling med henblik på kirurgisk behandling.
D. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets gode venstre øje.
E. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets dårlige højre øje.
D. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets gode venstre øje.
Note:
A: Forkert - behandling skal igangsættes inden 8-års alderen.
B: Forkert - behandling skal igangsættes inden 8-års alderen, ingen slutdato.
C: Forkert - behandling er ikke kirurgisk. Se note nedenfor.
D: Korrekt - obs. dovent øje.
E: Forkert - det er for det gode øje og ikke det dårlige øje.
Barnet har skelen og behandling heraf er brillekorrektion, hvilket der er blevet foretaget i casen. Pga. risiko for dovent øje også kaldet ambylopi skal man have plaster for det gode øje, hvor man starter med korte tidsru, og gradvist forlænger.
Du er vagthavende på øjenafdelingen og tilser en 73-årig mand henvist fra lægevagt. I løbet af 2-3 timer er synet forsvundet på venstre øje. Det sortnede for øjet, og synet er ikke kommet tilbage. Patienten har ingen symptomer på højre øje. Patienten er tidligere ryger og kendt med claudicatio intermittens.
Objektivt:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Visus o.sin.: Minus lyssans.
Spaltelampeundersøgelse: Normale forhold.
Oftalmoskopi af venstre øje viser følgende:
(Foto)
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A. Retinal grenarterieokklusion.
B. Retinal grenveneokklusion.
C. Retinal centralarterieokklusion.
D. Retinal centralveneokklusion.
E. Non-arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati (N-AION).
C. Retinal centralarterieokklusion.
Note:
Det er central okklusion i og med, at hele venstre øjet og hele retina er involveret.
- Minus lyssans = helt blind.
Hvorfor arteriel og ikke venøs okklusion?
- Det er arteriel fordi, at der er cherry red spot (fovea)
- Det er ikke venøs fordi, at de venøse er karakteriseret ved at have mange snoede kar, flammeformede blødninger evt. med eksudater. Se billede. Det ligner det ikke.
Hvilket udsagn er IKKE korrekt:
A. Kammervæsken indgår som en del af øjets brydende medier.
B. Kammervæsken dannes i corpus ciliare.
C. Kammervæskens høje indhold af A-vitamin er med til at opretholde fugtigheden i øjets slimhinder.
D. Kammervæskens sekretionshastighed svarer til en total udskiftning af væsken i det bagerste kammer hver halve time.
E. 10-30% af kammervæsken forlader øjet ved uveoskleral drænage.
C. Kammervæskens høje indhold af A-vitamin er med til at opretholde fugtigheden i øjets slimhinder.
Note
A: Korrekt - øjets brydende medier er cornea (hornhinden), kammervæsken og linsen.
B: Korrekt - det er netop her, at kammervæsken produceres i corpus cilliare.
C: Forkert - kammervæsken indeholder meget vitamin C som stimulerer væksten af stamceller i nethinden.
D: Korrekt - åbenbart
E: Korrekt - 10-30% forlader ved uveoskleral drænage, mens de resterende 70-90% forlader øjet via trabekelværket/schlemms kanal.
Du tilser en 20-årig mandlig patient med et smertende rødt øje. Patienten fortæller, at han ofte glemmer at skifte kontaktlinser. Han oplever nu sløret syn, lysskyhed, og at hans øje løber i vand.
Din tentative diagnose er bakteriel keratitis, og du informerer ham om at holde pause med kontaktlinserne. Hvilke behandlingsmæssige overvejelser er relevante i den akutte fase?
- Patienten sendes hjem med bredspektrede antibiotikaøjendråber.
- Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelse og opstartes straks lokal behandling af det afficerede øje.
- Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelse og opstartes lokal behandling af det afficerede øje, så snart der foreligger mikrobiologisk svar.
- Smertelindring med dilaterende øjendråber.
- Opstart af behandling med steroidholdige øjendråber.
A. 1+5
B. 2+5
C. 1+4
D. 2+4
E. 3+4
D. 2+4
Note:
Behandling af bakteriel keratitis:
- Fjern kontaktlinsen!!!
- Igangsætning af AB (lokal bredsprektret–>med aminoglykosid og/eller florokinolon for at dække ind på den frygtede pseudomonas)
- Juster efter svar på D+R
- Pupildilaterende øjendråber
- Hvorfor?
- Pga. inflammationen kan iris bag cornea være irriteret og “kronisk” kontraheret, hvilket medfører iskæmi og smerter.
- Forhinring af synekkier dvs, arvævsdannelse mellem iris og linsen. Ved at dilaterer pupillen vil iris og linsen komme længere fra hinanden og man vil mindske risikoen for at få dannet disse synekkier. Se vedhæftede billede, så kan man nemt se det for sig.
- Hvorfor?
Entropion palpebrae er en indadrotation af øjenlåget. Hvilket af følgende udsagn er IKKE korrekt:
A. Tilstanden forekommer ofte hos ældre.
B. Der er risiko for udvikling af keratitis.
C. Hos nogle patienter er tilstanden symptomfri.
D. Tilstanden kan skyldes ardannelse i konjunktiva.
E. Ubehandlet kan det føre til tårevejsstenose.
E. Ubehandlet kan det føre til tårevejsstenose.
note:
A: Korrekt - efterhånden som man bliver ældre bliver ens hud, muskler og fascie løsere og svækket.
B: Korrekt - hårrene (øjenvipperne) kan lave irritation og give anledning til betændelse i hornhinden fordi de vender indad og kommer i berøring med hornhinden.
C: Korrekt - jeg tænker især hvis man ikke har øjenvipper (it can happen) eller hvis inversionen ikke er “stor” nok til at
D: Korrekt - hvis man har ardannelse i konjunctiva som følge af fx kronisk inflammation, da kan dette arvæv trække øjenlåget og øjenvipperne indad. Se billede og så kan man nemt forestille sig det.
E: Forkert - entropion vil ttpisk give øget tåreflåd pga. irritaion
Hvad er standardbehandlingen hos patienter med proliferativ diabetisk retinopati uden synstab?
A. Central laserbehandling.
B. Panretinal laserbehandling.
C. Anti-VEGF injektioner.
D. Vitrektomi.
E. Observation og efterfølgende behandling, hvis der optræder synstab.
B. Panretinal laserbehandling.
Note:
Behandling af nonproliferativ diabetisk retinopati:
- Observation og efterfølgende behandlinf, hvis der optræder synstab.
Behandling af proliferativ diabetisk retinopati:
- Panretinal laserbehandling.
- Vitrektomi ved “corpus vitreum blødning”-forårsaget synstab.
Behandling af diabetisk makulært ødem:
- Central laserbehandling evt. forudgået af anti-VEGF-injektioner.
A, C og E har intet at gøre med proliferativ diabetisk retinopati.
D kan komme på tale, men er ikke standardbehandling.
63 årig mand med mangeårig type 2-diabetes udvikler pludseligt dobbeltsyn, som især generer, når han kigger mod højre. Ved objektiv undersøgelse observeres det, at højre øje skeler lidt indad. Der er ingen ptose.
Hvilken nerve er med størst sandsynlighed lammet?
A. N. oculomotorius dx.
B. N. oculomotorius sin.
C. N. trochlearis dx.
D. N. abducens dx.
E. N. abducens sin.
D. N. abducens dx.
Note:
- Der er noget galt med højre øje
- Hvis det var en oculomotorius-parese, da vil der være ptose.
N. abducens innerverer m. rectus lateralis, som får øjet til at kigge lateralt. Højre øje skeler lidt indad og når han kigger lateralt (når højre øje kigger til højre) så får han dobbeltsyn. Pt. har problemer med at kigge lateralt–>n. abducens.
De andre øjenmuskler:
N. oculomotorius:
- M. rectus medialis–>får øjet til at se medialt (adduktion)
- M. rectus superior–>får øjet til at se opad og medialt(adduktion)
- M. rectus inferior –>får øjet til at se nedad og medialt (adduktion)
- M. obliquus inferior–>får øjet til at se opad og lateralt (abduktion)
- M. levator palpebrae*–>øjenlåg
N. abducens:
- M. rectus lateralis–>får øjet til at se lateralt (abduktion)
N. trochlearis:
- M. obliquus superior–>får øjet til at se nedad og lateralt (abduktion)
SÅ: Rectus gør hvad navnet indikerer (plus sup et inf. ser også medialt). Obliquus gør det modsatte af hvad navnet indikerer plus ser lateralt.
Pareser:
N. oculomotorious: ptose, dilateret pupil og lateraldeviation af øjet (abduktion)
N. trochlearis: øjet vil se opad og medialt (adduktion)
N. abducens: øjet vil se medialt (adduktion)
Forældrene til et seks måneder gammelt barn møder op i din konsultation. Barnet har for femte gang udviklet øjenbetændelse på højre øje. Samme øje har næsten konstant løbet i vand siden barnet var en måned gammel.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Agenesi af nedre højre tårepunkt.
B. Fisteldannelse fra højre saccus lacrimale til huden.
C. Kongenit glaukom.
D. Kongenit katarakt.
E. Manglende åbning af ductus nasolacrimalis.
E. Manglende åbning af ductus nasolacrimalis.
Note
Man skal tænke på tåresystemets fysiologi. Glaukom og katarakt stemmer ikke overens med de nævnte symptomer. Agenesi betyder “manglende udvikling”, men det er nødvendigt med tårepunkterne for at vi kan græde, hvorfor svaret ikke er A.
Vi danner hele tiden tårevæske, men i nogle situationer øges tårevæsken of så kan “systemet” ikke følge med og det er det der medfører selve det at vi græder.
Væsken produceres i kirtlen og væsken vil gå ud til de to tårepunkter (øvre og nedre) for så at gå tårekanalen (carunculus, canaliculi, mange navne) og herfra videre til tåresækken for at ende i ductus nasolaccrimali som tømmes ved chonca inferior.
Taget denne pathway i betragtning, da giver det god mening at en manglende åbning af ductus nasolacrimalis vil medføre en ophobning af væske som vil gøre at vi “græder” (øjet løber i vand).
DESUDEN så har 6% af nyfødte en manglende åbning af ductus nasolacrimalis svt. Hasners membran = ensidigt øget tåreflåd. Evt. også snask/søvn (blegt øje) eller recidiverende conjunktivitis (rødt øje). Beh. er konservativ pga. høj rate af spontan åbning. Ellers sondering, når barnet er over 1 år.
Hvilket initiativ bør først foretages hos en patient, hvor der mistænkes arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati som følge af arteritis temporalis?
A. MR orbita.
B. Temporalisbiopsi.
C. Sænkning og/eller CRP.
D. Kardiovaskulær udredning.
E. Synsfeltsundersøgelse.
C. Sænkning og/eller CRP.
Note:
AAION er en tilstand med et pludseligt opstået unilateralt smertefrit synstab hos patienter over 50 år (typisk).
10-20% af tilfældene skyldes artritis temporalis. Man vil typisk tage sænkning og CRP. Evt. også en biopsi af arterien, men det er ikke før aænkning og CRP.
Behandling ville være prednisolon når det skyldes AT.
Andre undersøgelser generelt ved AAION er BT, lipider, BD (fordi de typisk også har hypertension og diabetes), UL af halskar, EKKO.
Der skal laves kardiovaskulær udredning efter akut beh. ved AT
Primært åbenvinklet glaukom er kendetegnet ved:
- Arvelighed.
- Synsfeltsdefekter.
- Corneaødem.
- Papiludhulning.
- Øjentryk over 30mmHg ved debut.
Svarmuligheder:
A. 1+2+3
B. 2+3+5
C. 1+4+5
D. 3+4+5
E. 1+2+4
E. 1+2+4
Note:
1: Korrekt - risikofaktorer er stigende alder, familiær disposition, myopi, arterosklerose, tynd hornhinde
2: Korrekt - en tilstand karakteristisk med synsnerveskade og synsfelttab. Tilstanden kan være asymptomatisk indtil senere i forløbet, hvor der udvikles synsfeltdefekter.
3: Falsk - corneaødem ses typisk efter kirurgi, infektion eller lignende. Risikofaktor er tynd hornhinde.
4: Korrekt - glaukom er synsnerve degeneration med karakteristiske synsfeludfald. Synsnervedegeneration = udhuling.
5: Forkert - man kan både have normal og forhøjet tryk. Der er ofte forhøjet tryk som er karakteriseret over 21mmHg.
Hvilket udsagn om korneal abrasio er MINDST korrekt?
A. Tilstanden er ofte forbundet med smerter, som kan lindres med Oxybuprokain.
B. Diagnosticeres ved fluoresceinfarvning af hornhinden.
C. Hos kontaktlinsebrugere er det essentielt at udelukke uveitis.
D. Profylaktisk antibiotisk behandling er ofte indiceret for at forhindre keratitis.
E. Det er vigtigt at vende øjenlåg for at udelukke fremmedlegeme som udløsende årsag.
C. Hos kontaktlinsebrugere er det essentielt at udelukke uveitis.
Note:
A: Korrekt - det er en tilstand forbundet med kraftige smerter som med fordel kan lindres vha. oxybuprokain, der er lokalbedøvende øjendråber.
B: Korrekt - selv de mindste afskrabninger kan medføre smerte, men de kan være svære at se. Derfor kan man med fordel farve med flouresceinfarvning, hvor skader bliver tydeligt visuelle.
C: Forkert - kontaktlinsebrugere kan få en abrasio og det kan give anledning til en keratit. Det er altså essentielt at udelukke keratit og ikke uveitis/iritis.
D: Korrekt - central del af behandlingen. Behandling er profylaktisk AB, oxybuprokain (får ikke med hjem) og evt. dilaterende øjendråber mod ciliære smerter obs. irisspasmer.
E: Korrekt - hvis det skyldes et fremmedlegeme som er oppe under øjenlåget så forsvinder den udløsende årsag ikke jo mindre man vender øjenlåget og identificerer fremmedlegemet og herefter fjerner det.
Nedenstående billede viser nethinden hos en patient med nethindeløsning på højre øje.
(Foto)
Hvilke udsagn er mest korrekte?
- Visus er formentlig nedsat præoperativt.
- Symptomatologien har formentlig inkluderet mouche volantes, lysglimt og fornemmelse af langsomt voksende stationær skygge.
- Patienten skal opereres akut.
- Endoftalmitis er en frygtet komplikation, som ofte optræder 10-14 dage efter operationen.
- Operation er ikke indiceret, da øjet er uden for terapeutisk rækkevidde grundet involvering af macula.
Svarmuligheder:
A. 1+2
B. 1+3
C. 2+4
D. 3+5
E. 4+5
A. 1+2
Note:
Nethindeløsning = amotio retinae. En tilstand med sammenfald af glaslegemet, hvorved nethinden river sig løs fra underfladen.
- Korrekt - visus er et mål for øjets funktion. Denne vil være typisk være nedsat.
- Korrekt - mouche volantes er “bevægelige myg eller spindelvæv i synsfeltet). Klassiske symptomer er mouche volantes, evt. lysglimt og en stationær skygge som spreder sig langsomt.
- Mouches volantes = glaslegemessammenfald
- Lysglimt = hul i retinae
- Stationær skygge med langsom spredning = amotio retinae
- Forkert - Behandlingen er operation. Hos patienter uden makulainvolvering er operation den næstkommende hverdag (hvilket jeg vil betegne som subakut og ikke akut). I dette tilfælde er makula involveret og skaden allerede sket, hvorfor operation sagtens kan vente lidt.
- Forkert - endoftalmis/panoftalmi er infektion i det indre øje som kan opstå efter operation eller traume, men det forekommer typisk på 3. dagen efter en operation.
- Forkert - macula (den gule plet) kan være afløst eller ej. Uanset hvad så er OP dog behandlingsmetoden, men hvis macula er afløst, da kan man typisk godt vente lidt med OP.
1-1
En 32-årig mand (Martin) arbejder som revisor og bruger briller med følgende styrke:
Højre: -3,00 dioptri sfærisk.
Venstre: -2,50 dioptri sfærisk.
Med briller er synet godt på alle afstande (visus 1,0 på begge øjne, hver for sig). Uden briller er synet sløret på afstand.
Hvad er han?
A. Snæversynet.
B. Langsynet.
C. Nærsynet.
D. Svagsynet.
E. Har bygningsfejl.
C. Nærsynet.
Note:
Han har svært ved at se langt–>nærsynet.
Desuden vedrørende styrke:
- = langsynet
- = nærsynet
1-2
Martin ønsker at slippe for at bruge briller og kontaktlinser for sin nærsynethed, især da han ikke længere kan tolerere kontaktlinsebrug i mere end få timer af gangen, og da brillerne ofte dugger, når han arbejder. Han vælger derfor at få lavet en laseroperation, den minimalt invasive såkaldte SMILE-operation (se foto). Han opfylder ikke kriterierne for at få udført behandlingen i offentligt regi, så han betaler selv for operationen.
Operationen går godt og efterfølgende kontrol hos øjenlægen viser, at Martin nu har en brillestyrke på 0 dioptri på begge øjne. Synet er nu godt på alle afstande uden briller (visus er 1,0 på begge øjne, hver for sig).
Hvad er han nu?
A. Hypermetrop.
B. Presbyop.
C. Amblyop.
D. Emmetrop.
E. Astigmat.
D. Emmetrop.
Note:
Hypermetrop: Langsynethed.
Presbyop: Gammelmandssyn. Det at man får svært ved at skifte fokus fra nært til langt og omvendt når man bliver ældre.
Emblyop: Dovent øje.
Emmeltrop: Normalt. Det er den normale refraktive tilstand, hvor billedet dannes præcist på retina.
Astigmat: Bygningsfejl
1-3
Da Martin bliver 42 år begynder han igen at få problemer med synet trods tidligere SMILE-operation for myopi. Han har nu svært ved at se små bogstaver, især i dårlig belysning. Ved optikeren får han målt brillestyrken: han er fortsat emmetrop på begge øjne og hans afstandsvisus uden korrektion er fortsat 1,0 på begge øjne, målt hver for sig.
Hvad er den mest sandsynlige forklaring på hans synsproblem?
A. Tørre øjne pga. laserbehandlingen.
B. Nærsynethed igen pga. aftagende effekt af laserbehandlingen.
C. Katarakt.
D. Glaukom.
E. Presbyopi.
E. Presbyopi.
1-4
Martin, som tidligere er opereret for myopi, udvikler presbyopi i starten af 40’erne og bruger nu læsebriller og skærmbriller, når han er på arbejde på kontoret, men er fortsat brillefri når han skal se på afstand.
Som 65-årig får han konstateret glaukom på begge øjne, og han drypper derfor med Latanoprost x 1 (en prostaglandin-analog) og går til årlig kontrol hos egen øjenlæge.
Da Martin bliver 70 år begynder han igen at få problemer med synet. Han bliver især blændet af de modkørende biler, og synet er lidt sløret på begge øjne. Han oplever ikke metamorfopsier, og han har ingen okulære smerter. Hans egen øjenlæge finder et visus på 0,50 på begge øjne (hver for sig med optimal korrektion), laver synsfeltsundersøgelse, inspicerer øjnene i spaltelampen og tager et fundusfoto (se nedenstående 3 figurer). Øjenlægen vurderer den grønne stær til at være stabil. Herefter sendes han ind på sygehuset til yderligere behandling.
Hvilken behandling vil man med stor sandsynlighed foretage på sygehuset for at afhjælpe hans problem?
A. Glaukomoperation.
B. Ny SMILE-operation.
C. Kataraktoperation.
D. Anti-VEGF-injektion.
E. Laserbehandling af nethinden.
C. Kataraktoperation.
Note:
Manden har udviklet katarakt. Katarakt er grå stær - en tilstand med uklarheder i linsen. De kommer typisk med alderen (andre risikofaktorer er rygning, alkohol, traume, OP, DM, steroidbehandling).
Tilstanden er karakteriseret ved langsomt udviklende synsforværring uden ledsagende smerter. Helt klassisk er blædning af modkørende biler om aftenen.
1-5
Martin får foretaget en ukompliceret kataraktoperation på begge øjne, og efterfølgende er visus 1,0 på begge øjne igen med optimal korrektion.
3 år senere udvikler han igen sløret syn og blændingsgener, primært på højre øje. Øjnene er ikke røde eller gør ondt. Visus måles nu til 0,6 på højre øje og knap 1,0 på venstre øje med optimal korrektion. Synet bedres, når han kigger igennem et såkaldt stenopæisk hul (se nedenstående foto, samt spaltelampefoto af højre øje).
Hvilken behandling vil med størst sandsynlighed forbedre patientens syn?
A. Cyklodiode-laser behandling af corpus ciliare.
B. Selektiv laser trabekuloplastik (SLT) behandling af trabekelværket.
C. Argon-laser behandling af nethinden.
D. YAG-laser kapsulotomi af bagre linsekapsel.
E. Ingen af de ovenstående behandlinger kan afhjælpe problemet.
D. YAG-laser kapsulotomi af bagre linsekapsel.
Note:
Martin har fået “efterstær”. En tilstand, hvor man ved kataraktiperationen har efterladt nogle epithelceller, som nu har givet anledning til proliferation. Det opstår hos 10-20% af kataraktopererede. Behandlingen er YAG-laser.
2-1
Du er læge i øjenambulatoriet og undersøger en patient, som er henvist fra egen øjenlæge til vurdering af øjenforandringer. Du undersøger patienten og måler visus o.dx. 1,0 og visus o.sin. 0,8. Sygeplejersken har taget følgende billede:
(Foto)
Hvad er diagnosen?
A. AMD med druser.
B. Diabetisk retinopati med hårde eksudater.
C. Glaslegeme uklarheder.
D. Retinitis pigmentosa.
E. Svampe retinitis.
A. AMD med druser.
Note:
AMD = aldersrelateret makula degeneration
Druser = lipidaflejringer
Det er bløde eksudater og ikke hårde eksudater.
2-2
Hvad er et hyppigt symptom på alvorlig sygdom i macula?
A. Indskrænket synsfelt.
B. Metamorforpsier.
C. Lysglimt.
D. Mouches volantes.
E. Nedsat nattesyn.
B. Metamorforpsier.
Note:
Metamorforpsier er at linjer bliver bølgede.
Andre symptomer er synsforværring, centralt synstab.
2-3
Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til 0,1 mens visus o.sin. er 1,0. Du ser følgende ved øjenundersøgelse:
(Foto)
Hvad viser billedet?
A. Subretinal hæmoragi.
B. Amotio retinae.
C. Malignt melanom.
D. Central retinal veneokklusion.
E. Grenarterieokklusion.
A. Subretinal hæmoragi.
2-4
Information fra tidligere opgave:
Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til 0,1 mens visus o.sin. er 1,0.
Ved oftalmoskopi af højre øje ses subretinal makulær blødning.
Hvad fejler patienten på højre øje?
A. Tør AMD
B. Våd AMD
C. Amotio retinae.
D. Grenveneokklusion.
E. Centralveneokklusion.
B. Våd AMD
2-5
Information fra tidligere opgave:
Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til 0,1 mens visus o.sin. er 1,0.
Patienten har våd AMD på højre øje.
Hvorledes behandles tilstanden på højre øje?
A. Fokal laserfotokoagulation i det afficerede område.
B. Panretinal fotokoagulation.
C. Anti-VEGF injektioner.
D. Vitrektomi.
E. Intet behandlingstilbud.
C. Anti-VEGF injektioner.
Note:
Behandling af våd AMD:
- repetitiv anti-VEGF injektioner mhp. at hæmme karnydannelsen.
Bonus: Tør AMD behandles med rygestop, synshjælpemidler og vitamintilskud med kobber, zink og antioxidanter.
2-6
Hvilket udsagn om AMD er IKKE korrekt?
A. Ved geografisk atrofi er der nedsat synsfunktion svarende til de atrofiske områder.
B. Amslers test benyttes til at visualisere metamorfopsier.
C. Man benytter fluoresceinangiografi til at visualisere nethindens blodforsyning.
D. Kosttilskud med høje doser antioksidanter kan nedsætte risiko for sygdomsprogression ved tør AMD, men kan ikke bedre geografisk atrofi.
E. AMD medfører tab af orienteringssynet, men centralsynet er oftest bevaret.
E. AMD medfører tab af orienteringssynet, men centralsynet er oftest bevaret.
Makula er jo netop skarpsynet…
3-1
En 37-årig mand henvender sig til egen læge med tiltagende rødme i højre øje gennem 2 dage. Han angiver let ømhed, men ikke kløe eller smerter. Ingen lysskyhed, synssløring eller pussekretion. Han har ingen gener fra venstre øje. Han har ikke fejlet noget med øjnene tidligere.
Objektivt:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Inspektion venstre øje: Bleg bulbus, normalt forreste øjenafsnit.
Inspektion højre øje: Se billede.
(Foto)
Hvilken af nedenstående beskrivelser af øjets forreste afsnit er korrekt?
A. Subkonjunktival hæmoragi, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.
B. Ciliær injektion, hornhinde med keratit, normal regnbuehinde og pupil.
C. Blandingsinjektion, hornhinde med præcipitater, normal regnbuehinde og pupil.
D. Ciliær injektion, normal hornhinde, normal regnbuehinde, men synekibundet pupil.
E. Sektorformet blandingsinjektion, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.
E. Sektorformet blandingsinjektion, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.
3-2
Egen læge journalfører, at en 37-årig mand henvender sig med let ømhed og rødme i højre øje gennem 2 dage. Ingen smerter.
Objektivt findes normalt syn på begge øjne og sektorformet blandingsinjektion på højre øje med normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.
Hvilken af nedenstående diagnoser er den mest sandsynlige?
A. Anterior uveitis.
B. Intermediær uveitis.
C. Allergisk konjunktivitis.
D. Episkleritis.
E. Skleritis.
D. Episkleritis.
Note:
Episklerit er en forholdsvis almindelig tilstand, hvor man har sektorformet injektioner og fremmedlegemefornemmelse i øjet.
3-3
Egen læge finder tilstanden forenelig med episkleritis grundet sparsomme symptomer uden smerter, lysfølsomhed eller påvirkning af synet samt grundet de objektive fund med sektorformet rødme.
Adspurgt angiver patienten sig sund og rask.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekte vedr. videre udredning?
A. Der er ikke indikation for udredning, idet tilstanden oftest er idiopatisk.
B. Der er indikation for allergiudredning med priktest, idet allergi er hyppigste årsag til tilstanden.
C. Der er indikation for podning for bakterier og vira, idet infektion er hyppigste årsag.
D. Der er indikation for at undersøge HLA-B27 status, idet HLA-B27+ er hyppigste årsag til tilstanden.
E. Der er indikation for henvisning til reumatolog, idet tilstanden hos 50% af patienterne er associeret til systemisk bindevævssygdom som fx reumatoid arthrit.
A. Der er ikke indikation for udredning, idet tilstanden oftest er idiopatisk.
Note:
Episklerit er en hyppig og ofte banal tilstand, der i 60-70% af tilfældene er idiopatisk og som ikke kræver behandling da den er selvlimiterende.
Hvis det derimod havde været en sklerit kunne det være relevant med reumatologi da det ofter rammer kvinder med en systemisk autoimmun sygdom.
Hvis det havde været anterior uveit kunne det være relevant med HLA-B27 status.
3-4
Egen læge finder ikke indikation for yderligere udredning, idet episkleritis oftest er idiopatisk og da patienten er sund og rask i øvrigt.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt vedr. behandlingen af episkleritis?
A. Typisk ingen behandling, evt. NSAID- eller steroiddråber.
B. Peroral NSAID.
C. Peroral prednisolon.
D. Kloramfenikol-øjendråber.
E. Oxybuprocain så længe der ikke er påvirkning af hornhinden.
A. Typisk ingen behandling, evt. NSAID- eller steroiddråber.
Note:
Episklerit kan evt. behandles med lokal steroid og/eller NSAID.
