K5 patientindraggelse MCQ Flashcards
Hvilken kategori falder en rengøringsrobot ind under?
a. Robotter der gør noget for mennesker
b. Robotter der gør noget ved mennesker
c. Robotter der gør noget med mennesker
d. Robotter der er fjernstyret af et mennesker og således egentligt er et redskab for brugeren.
Hvilken kategori falder en rengøringsrobot ind under?
a. Robotter der gør noget for mennesker
b. Robotter der gør noget ved mennesker
c. Robotter der gør noget med mennesker
d. Robotter der er fjernstyret af et mennesker og således egentligt er et redskab for brugeren.
- Dit essay omtaler som udgangspunkt forskellige former for patientinddragelse. Derefter redegør du for hvad der karakteriserer den form for patientinddragelse der kaldes PRO og hvad PRO data udtrykker. Du giver eksempler på anvendelse af PRO data-herunder hvem der anvender PRO data og til hvilke formål. Endeligt giver du bud på hvilke problemer og udfordringer der kan være ved anvendelse af PRO data
Omfanget af din besvarelse ligger mellem 1800 og 2400 anslag inkl. mellemrum (sv.til ½ til ¾ side A4)
PRO-data: Patient Reported Outcome data, leveret af patienten og bruget af sundhedssystemet (for at sikre kvalitet i patientindreggelse og ta med til forsking af disse elementer).
PRO-data kan vare en værktoj til at evaluera, hvordan og på vilken grad patienter ta hand om sine egne beslutninger med help of fælles beslutning, og hvor meget tar (eller vil ta) patienter ansvar fra sin eget sundhed. Problemer kan vare, at patienter vil ju ikke ta ansvar, eller har angst at gør sine egene beslutninger.
PRO-data skall vara samlet på en mode som er sikret, säger vi med Nem-ID eller liknande log in.
Udfordninger kan vara travl, og manglede resourcer fx manglede udbilding fra sundhedspersonalet, umotiverat (begge patienten og personalet), fordomme for elektronisk samlet data eller fordomme for etniske baggrund eller kulturelle normer fra patienten eller personalet.
- Mange danske kræftpatienter tilbydes adjuverende kemoterapi efter at de er opereret raske for deres kræftsygdom. Den adjuverende behandling tilbydes for at nedsætte risikoen for sygdoms tilbagefald.
Gør i dit essay rede for hvorfor fælles beslutningstagning kan være relevant at bruge når patienter tilbydes adjuverende behandling. Hernæst skal du gøre redegør for hvordan du i mødet med patienten vil praktisere metoden fælles beslutningstagning i denne situation. Hvad vil barriererne være for at praktisere fælles beslutningstagning i en klinisk hverdag? Hvad vil de potentielle gevinster være ved at blive bedre til fælles beslutningstagning? Til sidst skal du gøre dig nogle overvejelser om patienter i Danmark overhovedet vil inddrages i fælles beslutninger om behandling – det er jo dig, der er lægen.
Omfanget af din besvarelse skal ligge mellem 1800 og 2400 anslag inkl. mellemrum (svarende til ½ til ¾ side A4)
Fjælles beslutning:
Relevant for at lyssna på patienten og ens bekymringer og forväntningar. At arbejde tilsammen med patienten.
1) valgsnack (give valger og diskutera om de tilsammen)
2) mulighedsnack (die bedste muligheder, gevinster, ulemper og risici diskuteret)
3) præferencesnack (hvad er viktigt for din patient, og hvorfor skulle patienten vilja preferera nånting, specielt gjort med tanke på, at patientens preference kan vara annorlunda som det skulle har varit fra sundhedspersonalet eller læge. Kræves professionelt omgang.)
4) beslutningsnack (beslutning gjort tilsammen, respekteret af patientens valg som leder til beslutningen. Patient har tagit ansvar af sin egen sundhed, som ska vara bemærkt på, trods det fakta, ob beslutning var gjort på den mode, som ledde til patientents egen preference, eller ikke). Förlob beskrives og kan bruger senere med forsking om kvaliteten.
Gevinster: Begge patienten og læge lerer nånting om varandra, og om kommunikation og kvalitet af beslutning vegen og patientindraggelse, kvalitet om omsorg sikres beddre. Patient kan ta ansvar fra sit egen sundhed og hellbred, patient er dregget in mere, og man kan säga, at beslutninger var gjort tilsammen. Det kan ju også vara, at nogle patienter ønsker ikke at ta ansvar fra sit sundhed beslutninger, og känder, at det er læge, som ska ta det. I dette fal er det viktigt, at patient önske ska vara hørt og lyssnad på, og respekteret. Patient kommer ju først.
I Danmark patienter er inddrages i fælles beslutninger hver år mere, men det finns nog patienter der ikke ha en chance for dette: Travl, lægen er ikke uddannet til dette, umotiveret (patienten eller læge, eller begge), patienten ønskes at sundhedspersonel ska gøre de beslutninger, patient har angst at ta ansvar for sit sundhed, som er lett at förstå og skall også respekteras.
Hvilken kategori falder en Da Vinci kirurgirobot ind under?
a. Robotter der gør noget for mennesker
b. Robotter der gør noget ved mennesker
c. Robotter der gør noget med mennesker
d. Robotter der er fjernstyret af et mennesker og således egentligt er et redskab for brugeren.
Hvilken kategori falder en Da Vinci kirurgirobot ind under?
a. Robotter der gør noget for mennesker
b. Robotter der gør noget ved mennesker
c. Robotter der gør noget med mennesker
d. Robotter der er fjernstyret af et mennesker og således egentligt er et redskab for brugeren.
Overskriften for den seneste strategi for digital sundhed er
a. Digitalisering med effekt
b. Digitalisering af sundhedsvæsnet
c. Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle
d. Fremdrift og fælles byggeblokke med borgeren som aktiv partner
Overskriften for den seneste strategi for digital sundhed er
a. Digitalisering med effekt
b. Digitalisering af sundhedsvæsnet
c. Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle
d. Fremdrift og fælles byggeblokke med borgeren som aktiv partner
- En kravspecifikation er
a. En formulering af de behov og funktioner som et nyt system skal opfylde
b. En detaljeret beskrivelse af hvordan et nyt system skal bygges
c. En beskrivelse af hvilke problemer et nyt system skal løse
d. En køreplan for hvordan et nyt system skal evalueres
- En kravspecifikation er
a. En formulering af de behov og funktioner som et nyt system skal opfylde
b. En detaljeret beskrivelse af hvordan et nyt system skal bygges
c. En beskrivelse af hvilke problemer et nyt system skal løse
d. En køreplan for hvordan et nyt system skal evalueres
Hvis man evaluerer et elektronisk patient journal system ud fra hvor mange laboratorietests der bestilles i forhold til det tidligere system, er det en evaluering på:
a. Ændring i interaktionsbelastning
b. Ændring i information modtaget
c. Ændring i beslutningstagen
d. Ændring i procedurer
Hvis man evaluerer et elektronisk patient journal system ud fra hvor mange laboratorietests der bestilles i forhold til det tidligere system, er det en evaluering på:
a. Ændring i interaktionsbelastning
b. Ændring i information modtaget
c. Ændring i beslutningstagen
d. Ændring i procedurer
Hvilken af følgende rækkefølge af evalueringsniveauer er den rigtige
a. Ændringer i Interaktionsbelastning, Ændringer i information modtaget, Ændring i beslutningstagen, Ændringer i procedurer, Ændringer i endepunkt/udfald
b. Ændringer i information modtaget, Ændringer i Interaktionsbelastning, Ændring i beslutningstagen, Ændringer i procedurer, Ændringer i endepunkt/udfald
c. Ændringer i information modtaget, Ændringer i Interaktionsbelastning, Ændringer i procedurer, Ændring i beslutningstagen, Ændringer i endepunkt/udfald
d. Ændringer i information modtaget, Ændring i beslutningstagen, Ændringer i Interaktionsbelastning, Ændringer i procedurer, Ændringer i endepunkt/udfald
Hvilken af følgende rækkefølge af evalueringsniveauer er den rigtige
a. Ændringer i Interaktionsbelastning, Ændringer i information modtaget, Ændring i beslutningstagen, Ændringer i procedurer, Ændringer i endepunkt/udfald
b. Ændringer i information modtaget, Ændringer i Interaktionsbelastning, Ændring i beslutningstagen, Ændringer i procedurer, Ændringer i endepunkt/udfald
c. Ændringer i information modtaget, Ændringer i Interaktionsbelastning, Ændringer i procedurer, Ændring i beslutningstagen, Ændringer i endepunkt/udfald
d. Ændringer i information modtaget, Ændring i beslutningstagen, Ændringer i Interaktionsbelastning, Ændringer i procedurer, Ændringer i endepunkt/udfald
ALT modellen kan bruges til
a. At vurdere hvor komplet en IT-løsning er
b. At vurdere omkostningerne ved at implementere en IT løsning
c. At beskrive anvendelse og design af en IT-løsning
d. At indfange forventninger under design processen af et nyt IT-system
ALT modellen kan bruges til
a. At vurdere hvor komplet en IT-løsning er
b. At vurdere omkostningerne ved at implementere en IT løsning
c. At beskrive anvendelse og design af en IT-løsning
d. At indfange forventninger under design processen af et nyt IT-system
En patient journal hvor alle optegnelser er organiseret rent kronologisk er
a. Integreret
b. Protokol-orienteret
c. Kilde-orienteret (source)
d. Problem-orienteret
En patient journal hvor alle optegnelser er organiseret rent kronologisk er
a. Integreret
b. Protokol-orienteret
c. Kilde-orienteret (source)
d. Problem-orienteret
SNOMED adskiller sig fra ICD10 ved:
a. Vedligeholdes af WHO
b. Er oversat til flere sprog
c. Indeholder diagnosekoder og procedurekoder
d. Indeholder diagnosekoder og anbefalede lægemidler
SNOMED adskiller sig fra ICD10 ved:
a. Vedligeholdes af WHO
b. Er oversat til flere sprog
c. Indeholder diagnosekoder og procedurekoder
d. Indeholder diagnosekoder og anbefalede lægemidler
Hvis IT-systemet viser dig en række forslag til diagnosekoder, hvoraf én skal udvælges, efterhånden som du indtaster, er det:
a. Fri kodning uden IT-support
b. Fri kodning med IT vejledning
c. Semi-struktureret indtastning
d. Automatisk kodning
Hvis IT-systemet viser dig en række forslag til diagnosekoder, hvoraf én skal udvælges, efterhånden som du indtaster, er det:
a. Fri kodning uden IT-support
b. Fri kodning med IT vejledning
c. Semi-struktureret indtastning
d. Automatisk kodning
Ved at patienterne selv foretager lungefunktionstest i stedet for kun at få dem foretaget ved ambulatoriebesøg, kan:
a. Man reagerer tidligere på akutte exacerbationer
b. Lægen risikere at blive overbelastet af forkert information
c. Man gennemfører lungediagnostiske undersøgelser
d. Man får flere falsk negative resultater
Ved at patienterne selv foretager lungefunktionstest i stedet for kun at få dem foretaget ved ambulatoriebesøg, kan:
a. Man reagerer tidligere på akutte exacerbationer
b. Lægen risikere at blive overbelastet af forkert information
c. Man gennemfører lungediagnostiske undersøgelser
d. Man får flere falsk negative resultater
Formålet med Epital Care Modellen, er at opnå:
a. En graduering af plejeindsatsen
b. En virtuel og personcentrisk sundhedstjeneste til patienter med kronisk sygdom
c. En centralisering af almen praksis
d. At outsource klinisk beslutningstagen til hjemmeplejen
Formålet med Epital Care Modellen, er at opnå:
a. En graduering af plejeindsatsen
b. En virtuel og personcentrisk sundhedstjeneste til patienter med kronisk sygdom
c. En centralisering af almen praksis
d. At outsource klinisk beslutningstagen til hjemmeplejen
Et regelbaseret klinisk beslutningsstøtte system kræver
a. At sammenhængen mellem relevante begreber kan udtrykkes med formel logik
b. At man har et stort datasæt til rådighed for at træne systemet (supervised learning)
c. At man anvender ICD10 koder
d. At beslutningsstøtte systemet er kompatibelt med den Nationale Service Platform
Et regelbaseret klinisk beslutningsstøtte system kræver
a. At sammenhængen mellem relevante begreber kan udtrykkes med formel logik
b. At man har et stort datasæt til rådighed for at træne systemet (supervised learning)
c. At man anvender ICD10 koder
d. At beslutningsstøtte systemet er kompatibelt med den Nationale Service Platform
Hvis et CDSS giver dig et advarselsvindue under ordinationsprocessen, og du er i stand til at afvise advarslen ved at markere at du har set den, er det:
a. Et hårdt stop
b. Et blødt stop
c. En varsling
d. En vejledningsmeddelse
Hvis et CDSS giver dig et advarselsvindue under ordinationsprocessen, og du er i stand til at afvise advarslen ved at markere at du har set den, er det:
a. Et hårdt stop
b. Et blødt stop
c. En varsling
d. En vejledningsmeddelse
Ulemperne ved et beslutningsstøttesystem der er baseret på supervised learning er
a. Det kræver mange computerressourcer at træne et beslutningssystem som anvender supervised learning
b. Afhængigt af den anvendte metode, kan det være vanskeligt at gennemskue anbefalingernes grundlag
c. Det anvender logistisk regression som kun egner sig til særlige situationer
d. Støtten kun kan leveres efter beslutningen er truffet fordi der tale om trænet læring
Ulemperne ved et beslutningsstøttesystem der er baseret på supervised learning er
a. Det kræver mange computerressourcer at træne et beslutningssystem som anvender supervised learning
b. Afhængigt af den anvendte metode, kan det være vanskeligt at gennemskue anbefalingernes grundlag
c. Det anvender logistisk regression som kun egner sig til særlige situationer
d. Støtten kun kan leveres efter beslutningen er truffet fordi der tale om trænet læring
Giv 2 eksempler på robotter til sundhedsvæsenet, der gør noget _VED_ mennesker, og argumenter kort for dette. De behøver ikke være i konventionel brug, men kan godt være fx. forskningsprojekter.
blodtest-robot
korona-podning robot
de er ikke uafhængig, ikke kun automatisk
Giv 2 eksempler på robotter til sundhedsvæsenet, der gør noget _MED_ mennesker, og argumenter kort for dette. De behøver ikke være i konventionel brug, men kan godt være fx. forskningsprojekter. Det er OK at angive teknologi der ikke normalt opfattes som en robot, hvis der argumenteres for dette.
kirurgirobot -ved mennesker fordi det er ikke automatisk (bruges som en extension af kirurgens hænderna)
stråleterapi-robot
exo-skeleton
fysioterapi-robotter
Hvad er de vigtigste gevinster ved at tilbyde videosamtaler til ambulante patienter i stedet for fysiske besøg på sygehuset?
undgå infektioner (korona)
kan vara nånting som behøves ikke indlæggelse osv
bor videre væg fra sygehuset
skulle vara stressad ved besøg (alder, fysisk aktivitet niveau)
Hvilke typer af studier er der behov for i forbindelse med udvikling og evaluering af digitale sundhedsteknologier?
Randomized controlled trials?
Blinded trials?
Client-based feedback
SYGEHISTORIE:
Søren Pedersen er en 68-årig mand, som gennem et par måneder flere gange ugentligt har bemærket blod i urinen. I starten tillægger han det ikke stor betydning, men da det gentager sig, henvender han sig til egen læge.
Anamnestisk kan han udover ovenstående berette, at han fortsat er i arbejde, men på nedsat tid. Han har røget hele livet, i alt 60 pakkeår, og behandles med Losartan for forhøjet blodtryk. Ved seneste kontrol med hjemmemåling var blodtrykket: 140/78.
Egen læge påviser blod i urinen ved stix. Hun foretager også dyrkning, som er negativ. Patienten henvises til urologisk afdeling med cystoskopi og CT-urografi. Ved cystoskopi ses en stor tumor i forvæggen, og der laves resektion (i diagnostisk øjemed) af denne samt biopteres systematisk fra blæreslimhinden. Ved mikroskopi påvises en urotelial tumor med høj malignitetsgrad, pT2. CT-urografi viser ligeledes blæretumor, men ingen metastaser.
Ved efterfølgende samtale praktiseres metoden fælles beslutningstagning idet der kan være flere behandlingsmuligheder, enten neo-adjuverende kemoterapi inden operation med cystektomi eller i stedet strålebehandling + kemoterapi hvor man i stedet kan bevare blæren, men med lidt ringere overlevelse.
To måneder senere cystektomeres patienten med brug af robotkirurgi. Udover fjernelse af blære- og prostata fjernes også lymfeknuder i pelvis. Der laves en Bricker-blære som anastomoseres til begge ureteres. Ved patologiundersøgelse bekræftes urotelial tumor, PT2, men der påvises også lymfeknudemetastasering i 2 af 16 lymfeknuder på venstre side.
Som led i yderligere behandling og opfølgning af patienten ønsker afdelingen at inddrage patienten ved brug af PRO data.
Spørgsmål:
Hvilken begrundelse tænker du kirurgen og afdelingen har for at anvende PRO som redskab til at inddrage patienten i sit eget sygdomsforløb?
Hvilken type viden kan patienten og sundhedspersonalet forvente at få ved brug af PRO data ?
Under den samtale hvor patienten medinddrages i beslutningen om neoadjuverende kemoterapi+cystektomi versus strålebehandling+ kemoterapi vil kirurgen gerne inddrage patienten i beslutningen om dette præferencesensitive valg. Hvordan vil du råde kirurgen til at praktisere dette og hvilke trin i denne samtale består tilgangen fælles beslutningstagning af?
Foretager kirurgirobotten selvstændigt dele af operationen, eller fungerer den udelukkende som forlængelse af kirurgens hænder?
Beskriv hvordan et klinisk beslutningsstøttesystem kan understøtte identifikationen af tumor ved f.eks. at assistere lægen på forskellige niveauer, forskellige tidspunkter eller forskellige former for interaktion (stops).
Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for at patientens data kan anvendes af de forskellige it systemer (egen læge, EPJ på sygehuset, patologisystemet mm.) under hele forløbet?
Hvilket kriterium skal være opfyldt for at et system karakteriseres som en robot:
Kunstig intelligens
Mere end 4 individuelle bevægelige dele
Autonom styring
Der er ikke noget stringent kriterium, det er kontekst afhængigt
Der er ikke noget stringent kriterium, det er kontekst afhængigt
At man anvender og forstår begreber ens på tværs af to samarbejdende systemer, er et tegn på vellykket:
Arbejdsintegration
Brugergrænsefladeintegration
Semantisk integration
Data integration
At man anvender og forstår begreber ens på tværs af to samarbejdende systemer, er et tegn på vellykket:
Arbejdsintegration
Brugergrænsefladeintegration
Semantisk integration
Data integration
Hvad kan vi bruge ALT-modellen til?
Som checkliste for evaluering af ét enkelt IT-systems effekt
Til forståelse af sammenhænge på forskellige niveauer mellem systemer
Som udviklingsmodel for større IT-projekter
Til certificering af et givet IT-system
Hvad kan vi bruge ALT-modellen til?
Som checkliste for evaluering af ét enkelt IT-systems effekt
Til forståelse af sammenhænge på forskellige niveauer mellem systemer
Som udviklingsmodel for større IT-projekter
Til certificering af et givet IT-system
Fordelene ved at sende data fremfor at dele data i en fælles database er:
Man kan ikke kontrollere at modtageren har ageret på en besked.
Data er tilgængelig for flere på samme tid.
Afsenderen behøver ikke bestemme hvem beskeden skal sendes til.
Afsenderen ved altid hvem beskeden sendes til.
Fordelene ved at sende data fremfor at dele data i en fælles database er:
Man kan ikke kontrollere at modtageren har ageret på en besked.
Data er tilgængelig for flere på samme tid.
Afsenderen behøver ikke bestemme hvem beskeden skal sendes til.
Afsenderen ved altid hvem beskeden sendes til.
Når eksperter deltager i oplæringen af et beslutningsstøttesystem, som anvender maskinlæring inden for et diskret udfaldsrum, opnår man:
Klyngedannelse
Regression
Reduktion af dimensioner
Klassifikation eller kategorisering
Når eksperter deltager i oplæringen af et beslutningsstøttesystem, som anvender maskinlæring inden for et diskret udfaldsrum, opnår man:
Klyngedannelse
Regression
Reduktion af dimensioner
Klassifikation eller kategorisering
Essayopgave E2020, Patientinddragelse og sundhedsteknologi
Besvarelsen bør være på ca. 500 ord. Hvert af de 7 spørgsmål kan give op til 6 point.
Knud er en 72-årig mand fra Ringe på Midtfyn. Han er dårligt gående og kommer sjældent uden for en dør. Til gengæld er hans 71-årige hustru, Aase frisk og rørig.
Knud er lidt af en it-nørd. Han har flere pc’ere og har daglig Skype- eller Zoomforbindelse med venner og børn.
Knuds humør har i et par måneder været i dårligt humør, og det bliver ikke bedre af, at han begynder at hoste blod op. Han får sig slæbt op til egen læge, som på kræftmistanke henviser til lungemedicinsk afdeling i et kræftpakkeforløb. Egen læge er dog også opmærksom på Knuds dårlig humør, da Knud bla. tidligere har været indlagt med depression. Derfor sendes også en henvisning til psykiatrisk afdeling.
Knud bliver hurtigt kaldt ind, får lavet CT, bronkoskopi og lungefunktionsundersøgelse. Ved brug af en AI-algoritme til tolkning af CT scanningen, bronkoskopien og lfu’en, påvises et planocellulært karcinom i den ene overlap uden spredning. Trods en ikke så god lungefunktion hos Knud, mener man at operation alligevel er muligt, og da afdelingen er vant til at arbejde systematisk med patientinddragelse benyttes dette også i samtalerne med Knud.
Efterfølgende udføres robotassisteret lobektomi. Knud får komplikationer til operationen, men kommer sig. Hans depression forværres imidlertid og psykiater kommer på tilsyn. I forbindelse med at Knud sættes i psykiatrisk behandling vælger man at bruge PRO data til at følge respons på behandling. Samtidig tilbyder man at følge Knud med ugentlige videokonsultationer med skiftevis psykiatrisk sygeplejerske og psykiater.
Efter 15 uger er Knud ved at være ovenpå igen – fysisk og psykisk.
Spørgsmål:
- På lungemedicinsk afdeling er det besluttet at Knud skal tilbydes en lobektomi og du skal i dag have en samtale med Knud om dette. Der kunne dog også være andre behandlingsmuligheder såsom stereotaktisk strålebehandling. Hvordan vil du bygge samtalen op og hvad mener du er relevant at afklare i samtalen, for at inddrage Knud i beslutningen om hvad der skal ske?
Kernelementerne i en fælles beslutningstagnings samtale er:
Valgsnak (man tydeliggør for patienten at der er en valgsituation)
Mulighedssnak (man beskriver valgmuligheder samt fordele og ulemper ved mulighederne)
Præferencesnak (man undersøger patientens præferencer. Hvad betyder noget for patienten)
Beslutningssnak (man støtter patienten i formulering af præferencer, tydeliggør beslutning og beskriver forløbet omkring beslutningen og hvad det afføder, effektuerer beslutningen)
For at inddrage Knud i beslutningen om hvad der skal ske er det relevant at afklare Knuds præferencer/hvad der er vigtigt for ham/hvem han er og hans holdning til behandlingsvalg.
- Under samtalen skal du bruge et beslutningsstøtteværktøj, som afdelingen har udviklet til denne type beslutningssituationer. Hvad er formålet med et beslutningsstøtteværktøj? Hvilke elementer mener du der bør være i et beslutningsstøtteværktøj? Hvilke barrierer kan der være for at bruge et beslutningsstøtteværktøj?
Formålet med et beslutningsstøtteværktøj:
§ Til at understøtte fælles beslutningstagning kan personale og patienter anvende beslutningsstøtteværktøjer.
§ Redskabet bruges i dialogen mellem patient og kliniker, når der skal træffes en beslutning
§ Et beslutningsstøtteværktøj kan ikke stå alene, og skal ikke erstatte dialogen mellem patient og kliniker
Elementer indeholdt i et beslutningsstøtteværktøj:
§ Skal give klare, forståelige oplysninger til patienterne om tilstanden, og behandlingsmuligheder.
§ Fremlægge valgmuligheder og herunder skitsere resultater (outcomes), risici og usikkerhed på en klar og saglig form.
§ Beslutningsstøtteværktøjer må ikke fremkomme med anbefalinger men skal fremstå balanceret.
§ Skal hjælpe patienten med at tænke over, hvad der er vigtigt for ham/hende, og hvilken løsning der er bedst.
§ Der findes internationale kvalitetskriterier; IPDAS som beskriver hvad beslutningsstøtteredskaber skal indeholde og som kan bruges til at evaluere kvaliteten af dem
Barrierer:
§ ”Vi gør det allerede”
§ Det er for besværligt (tidspres)
§ Mangel på tilgængelig viden om metoder
§ Manglende færdigheder og erfaring i at anvende beslutningsstøtteredskaber eller bare praktisere fælles beslutningstagning generelt
§ Mangel på tilpasning til kliniske systemer og arbejdsgange
§ Manglende strategi for implementering
§ Implementering af fælles beslutningstagning kræver forandringer i hele systemet
- Hvorledes vil du planlægge processen der kan føre til at PRO data anvendes i Knuds kontakter med psykiatrisk afdeling?
SVAR 3: En læge eller sygeplejerske fra Psykiatrisk afdeling introducerer Knud til afdelingens PRO spørgeskemaer som er digitalt. Knud udfylder og indsender udfyldte PRO spørgeskemaer via sikkert system (NEM id)
Hvem vurderer og anvender PRO data?
Som led i at følge respons på behandling tager Knud og behandler i deres samtale udgangspunkt i de PRO data Knud har lavet og indsendt før konsultationen.
Sammen vurderer Knud og behandler hvorledes Knuds PRO data afspejler hans depressive tilstand og ændringen i denne.
- Undersøgelsen blev understøttet af et AI-drevet beslutningsstøtte system. Hvilket beslutningsstøtte funktionalitet og niveau foregår dette beslutningsstøtten på? Stoler du på anbefalingen?
Hvorfor/hvorfor-ikke?
Der er tale om et beslutningsstøttesystem som anvender komplekse modeller til informations og videns kontrol. Det kan være baseret på logiske eller statistiske modeller, samt selvlærende egenskaber (machine learning) eller fuzzy set formalismer.
Er AI systemet baseret på neurale netværk er det ikke muligt at afdækket hvordan systemet er kommet frem til den pågældende diagnose og det kan derfor være vanskeligt at afgøre i hvor høj grad man kan stole på anbefalingen.
Indsigt i datagrundlagt for beslutningsstøtten er også vigtig for at reducere bias og andre fejl.
- Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for at man kan sende henvisningsdata mellem institutioner?
For at patientdata kan sendes mellem institutioner skal de respektive IT-systemer både være forbundne og i stand til at kommunikere.
Såfremt systemerne er koblet på den nationale service platform, kan en delt datamodel sikre at patientens informationer indfanges og struktureres identisk på tværs af systemer. F.eks. kan et standardiseret klassifikationssystem, som ICD-10, sikre diagnosticeringen af det planocellulære karcinom (C44) registreres og efterfølgende læses korrekt.
- Hvilke udfordringer kan der være ved at sygehuse bruger sundheds-apps til at udsende og indsamle information fra patienter?
- brugervenlighed og accept: Bliver app’en brugt af patienterne?
- Ulighed: kan alle patienter uanset uddannelse, indkomst og geografi benytte apps?
- validitet: får vi indsamlet de rigtige data, som måler patientens oplevelse af eget helbred?
- integration: bliver de indsamlede data overført til EPJ systemet?
- datasikkerhed: kan andre på uberettiget adgang til data?
En model af et klinisk e-sundheds system er:
1) En nøjagtig repræsentation af alle aspekter i det modellerede system
2) En tilstrækkelig nøjagtig repræsentation af det modellerede system til at modellen kan anvendes uden misforståelser
3) En udførlig kravspecifikation der repræsenterer alle systemets essentielle funktioner
4) En udtømmende liste over funktionaliteter i den klinik hvor systemet skal anvendes.
En model af et klinisk e-sundheds system er:
1) En nøjagtig repræsentation af alle aspekter i det modellerede system
2) En tilstrækkelig nøjagtig repræsentation af det modellerede system til at modellen kan anvendes uden misforståelser
3) En udførlig kravspecifikation der repræsenterer alle systemets essentielle funktioner
4) En udtømmende liste over funktionaliteter i den klinik hvor systemet skal anvendes.
En Elektronisk Patient Journal kan bedst beskrives som:
1) Ét enkelt program der sikrer korrekt håndtering af patienter i et behandlingsforløb
2) En platform af systemer der kan tale sammen og muliggøre indfangning og tilgang af patient data
3) Et system der udelukkende lader dig optage anamneser og udfærdige epikriser
4) En sikkerhedsforanstaltning der overvåger patientforløb
En Elektronisk Patient Journal kan bedst beskrives som:
1) Ét enkelt program der sikrer korrekt håndtering af patienter i et behandlingsforløb
2) En platform af systemer der kan tale sammen og muliggøre indfangning og tilgang af patient data
3) Et system der udelukkende lader dig optage anamneser og udfærdige epikriser
4) En sikkerhedsforanstaltning der overvåger patientforløb
En abstrakt beskrivelse af ét krav i en samlet kravspecifikation der udtrykker et af jeres formål med at bruge systemet kaldes:
1) Et systemkrav
2) Et projektkrav
3) Et brugerkrav
4) Et programmeringskrav
En abstrakt beskrivelse af ét krav i en samlet kravspecifikation der udtrykker et af jeres formål med at bruge systemet kaldes:
1) Et systemkrav
2) Et projektkrav
3) Et brugerkrav
4) Et programmeringskrav
Hvilken rækkefølge af følgende kombination af udviklingsfaser er den korrekte?
1) Test, Implementering, Analyse, Design, Undfangelse, Aflevering
2) Analyse, Implementering, Design, Undfangelse, Aflevering, Test
3) Undfangelse, Test, Implementering, Design, Analyse, Aflevering
4) Undfangelse, Analyse, Design, Implementering, Test, Aflevering
Hvilken rækkefølge af følgende kombination af udviklingsfaser er den korrekte?
1) Test, Implementering, Analyse, Design, Undfangelse, Aflevering
2) Analyse, Implementering, Design, Undfangelse, Aflevering, Test
3) Undfangelse, Test, Implementering, Design, Analyse, Aflevering
4) Undfangelse, Analyse, Design, Implementering, Test, Aflevering
En udviklingsproces er iterativ hvis:
1) Projektets faser gennemløbes flere gange i projektets forløb
2) Projektet starter og slutter med en overlevering af den endelige løsning
3) Projektets faser afvikles én efter én indtil man er i mål
4) Projektet afvikles inden for de fastsatte rammer for tid, pris og omfang
En udviklingsproces er iterativ hvis:
1) Projektets faser gennemløbes flere gange i projektets forløb
2) Projektet starter og slutter med en overlevering af den endelige løsning
3) Projektets faser afvikles én efter én indtil man er i mål
4) Projektet afvikles inden for de fastsatte rammer for tid, pris og omfang
Hvilken af følgende er en gyldig ICD-10 kode i Danmark
1) DJ441
2) DJF4214
3) JJ441
4) 441
Hvilken af følgende er en gyldig ICD-10 kode i Danmark
1) DJ441
2) DJF4214
3) JJ441
4) 441
