K10 - Sygdomsnoter Emil Ravn Flashcards

1
Q

Udredning af funktionstab i FAM

A
  • Grundig anamnese med fokus på hovedsymptomer, dernæst risikofaktorer, øvrige organsystemer, medicin og kendte sygdomme
  • Grundig objektiv undersøgelse med vurdering af almen- og ernæringstilstanden, vurdering af huden inkl. Traumer, sår og udslæt, neurologisk undersøgelse, st.p. et st.c., palpation af abdomen inkl. Blærelejet og nyreloger, palpation efter lymfadenopati
  • Standardblodprøver (Hæmatologi, infektionsmarkører, væske/nyretal inkl. glukose, lever/galdetal)
  • A-gas
  • Rtg. Thorax
  • Ekg
  • Urinstix, evt. urin til D+R
  • PoCUS
  • Radiologisk billeddiagnostik ved behov
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Stroke

A

Stroke er en betegnelse for blødning og blodprop i hjernen.
Hvert år bliver ca. 12.000 danskere indlagt med et stroke.
Vi skal ikke tage beslutning som KBU-læger hvis der er suspicio for stroke  ring til trombolysevagten i særdeleshed vigtigt hvis de er indenfor trombolysevinduet (4,5 timer). Vigtigt inden opkald til trombolysevagten
1. Ændring i vanlig tilstand, sikkerhed på dette (tidsforløbet)
2. Terminalerklæring?
3. Testamente?
4. Får patienten blodfortyndende
De fleste tilfælde af stroke (85 %) skyldes en blodprop i hjernen. De øvrige tilfælde skyldes blødning i hjernen (15 %).
Når en borger får et stroke, tæller hvert minut. Alle patienter med et stroke skal behandles på en strokeunit af et tværfagligt team.

Akut vurdering er vigtig, uanset om der er tale om blødning eller blodprop i hjernen, for at give den rigtige behandling. I dag findes to effektive metoder til akut behandling af blodpropper:
Initial MR skanning med DWI/FLAIR sekvenser kan afgøre om der er tal om blødning eller stroke, hvis blødning er udelukket kan man starte:
Trombolyse (Actilyse) som aktiverer proenzymet plasminogens omdannelse til plasmin, der nedbryder fibrin og dermed tromben skal som udgangspunkt startes 4,5 time efter debut.
Trombektomi, der skaber fri passage ved et mindre kirurgisk indgreb hvor en guidewire typisk bliver ført til tromben via lysken, på wiren sidder en mekanisme som kan fjerne tromben. Skal som udgangspunkt sættes i gang indenfor 6 timer, men behandlingerne kan have effekt op til 24 timer efter en blodprop i hjernen, hvis særlige skanninger viser, at der stadig er ubeskadiget hjernevæv at redde (penumbra).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

TCI/apopleksi

A

Definition af diagnoserne:
- Transitorisk cerebral iskæmi (=TIA): Pludseligt indsættende fokale neurologiske udfald forårsaget af forstyrrelse i hjernens blodcirkulation, hvor symptomerne remitterer <24 timer.
- Apopleksi: Samme som ovenstående, blot at symptomerne persisterer >24 timer.

Fokale neurologiske udfald dækker over nedsat kraft (hemiparese) eller koordinationsbesvær, facialisparese, sprogforstyrrelser (afasi), dysatri (artikulationsbesvær), nedsat sensibilitet

Diagnostik: Akut CT- eller MR-scanning, hvoraf MR-scanning er CT-overlegen i de akutte situationer, hvor den iskæmiske læsion kan være svært erkendelig på CT. I den hyperakutte fase kan diffusions- eller perfusionsvinduet ved MR-scanning bruges til at erkende dette indenfor sekunder-minutter.
- Hvor kommer tromben fra? EKG og duplex-scanning for at undersøge for AFLI og carotid-stenoser.

Differentialdiagnoser: Elektrolytforstyrrelser, hypoglykæmi, migræne med aura, Todds parese.

Visitation: Akut til neurologisk afdeling pga. risiko for at få flere blodpropper hvis inden for 24 timer siden symptomdebut, mens det er subakut ved symptomer fra >48 timer siden.

Behandling:
Akut behandling:
- Trombolyse (Actilyse, humant enzym) inden for 4.5 time efter debut, trombektomi (hvis lokaliseret i første stykke af a. cerebri media)
- Ilttilskud ved hypoxi
- Trombocythæmmere (ASA eller clopidogrel, obs. om det kan være en blødning), regulering af BT (kun akut ved BT>220/120 mmHg), korrektion af hyperglykæmi.
- Hemikranektomi ved stort infarkt med sekundær ødemdannelse (malignt media infarkt)

Øvrig behandling i rolig fase:
- Enormt vigtigt med regulering og kontrol af risikofaktorer, herunder hypertension, hyperkolesterolæmi og diabetes, samt KRAM-faktorer (især rygning og alkohol).
- Nyopdaget AFLI (EKG) skal behandles med DOAK og ikke trombocythæmmere
- Carotid-stenoser (Ultralyd) skal behandles med clopidogrel, evt. tillæg af ASA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Malignt Mediainfarkt

A

Definition: Stor infarkt i a. cerebri media. Ved malign infarktudvikling forstås en akut tilstand, hvor ødem i og omkring infarktet fører til masseeffekt med kompression af ikke infarceret hjernevæv og risiko for intrakraniel herniering. Malignt mediainfarkt har dødelighed på op mod 80%.

Diagnostik: CT- eller MR-scanning af hjernen.

Behandling: Akut behandling med trombolyse eller trombektomi kan være indiceret, ellers symptomatisk og understøttende behandling. Hvis alt andet fejler, kan man behandle med hemikraniektomi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Intracerebral Hæmoragi (ICH)

A

Definition: Blødning inde i hjernen, typisk forårsaget af ruptur af en arterie eller en defekt i karvæg.

Symptomer: Akut indsættende lammelse (progredierende over min-timer) ledsaget af hovedpine , kvalme og opkastning. Bevidstløs patient –> påvirket respiration med Cheyne-Stokes respiration eller hyperventilation.

Behandling: Afhænger af blødningens størrelse og placering, kan omfatte kirurgisk indgreb, revertering af AK-behandling, blodtrykskontrol (<140/90 mmHg) og symptomatisk behandling med smertestillende og korrektion af elektrolytforstyrrelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Subaraknoidal Hæmoragi (SAH)

A

Definition: Blødning i rummet mellem araknoidea og pia mater i hjernen, ofte forårsaget af ruptur af en aneurisme. Inddeles i primær og sekundær SAH alt efter, om det skyldes aneurisme, AV-malformation og spontan SAH eller hovedtraume, ICH med gennembrud til subarachnoidalrummet, cerebrale tumores, koagulopatier eller AK-behandling.

Symptomer: Tordenskraldshovedpine (værste hovedpine nogensinde) - efterfølges af nakkestivhed, kvalme, opkastning, bevidsthedstab, krampeanfald, svimmelhed og lysskyhed.

Diagnostik: CT- eller MR-scanning af hjernen, lumbalpunktur i differentialdiagnostisk øjemed.

Behandling: Forhindring af reblødning (10-15% rebløder) med cyklokapron, forhindring af infarktdannelse pga. vasospasmer med kalciumblokker og stopning af blødningskilden, enten via coiling eller kirurgisk indgreb med clipsning af aneurismet. Dernæst kontrol af blodtryk og intrakranielt tryk, behandling af eventuelle komplikationer (f.eks. hydrocephalus ved gennembrud til ventrikelsystemet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Kronisk Subduralt Hæmatom (SDH)

A

Definition: Ansamling af blod mellem dura mater og arachnoidea i hjernen, ofte forbundet med traume eller spontant, obs. ældre og alkoholikere. Langsomt progredierende.

Diagnostik: CT- eller MR-scanning af hjernen.

Behandling: Drænage eller kirurgisk fjernelse af hæmatomet, kontrol af eventuelle underliggende årsager, som f.eks. koagulationsforstyrrelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Todds Parese

A

Definition: Postiktal lammelse eller svaghed i en eller flere dele af kroppen efter et epileptisk anfald.

Diagnostik: Klinisk vurdering og neurologisk undersøgelse.

Behandling: Symptomatisk behandling, fokus på rehabilitering og forebyggelse af fremtidige anfald.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Multipel Sklerose (MS)

A

Definition: Autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber myelinskederne i centralnervesystemet, hvilket fører til demyelinisering og neurologiske symptomer ifa. atakker med akut indsættende symptomer eller langsomt fremadskridende symptomer.

Diagnostik: Klinisk vurdering, dokumentation af læsioner ved MR-scanning af hjernen og rygmarven (skal være udbredte i tid og sted med 2 eller flere atakker adskilt af minimum 1 måned), MR-scanning skal være med kontrast, nye læsioner lyser op, gamle læsioner lyser ikke op.
Lumbalpunktur med oligoklonale bånd fra intrathekal IgG-syntese, forhøjet IgG-indeks og lymfocytær pleocytose samt totalprotein under normalniveau.

Behandling: DMT, disease modifying treatment: Methylprednisolon til akutte atakker (mindsker symptomer og varighed). Behandlingen inddeles efter, om de har høj sygdomsaktivitet og er hhv. JCV-positive eller -negative. Generelt skal patienterne have avanceret biologisk behandling som natalizumab, ocrelizumab og ofatumumab.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Guillain-Barré Syndrom

A

Definition: Autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber perifere nerver, hvorfor tilstanden også karakteriseres som en akut polyradikulopati.

Symptomer:
Over dage til maksimalt fire uger udvikles hastigt progredierende ascenderende og symmetriske pareser, hyporefleksi og sensibilitetsforstyrrelser, der starter i benene og senere i overekstremiteterne og kranienerverne. Initielt klager patienten over muskelsmerter, og tilstanden forudgås typisk (75%) af en infektion med halsbetændelse eller gastroenteritis.

Diagnose:
Bygger på en klinisk vurdering, evt. neurofysiologisk undersøgelse med tegn på demyelinering og lumbalpunktur med protein >0.5 g/L 5-7 dage efter sygdomsdebut.

Behandling:
Symptomatisk behandling med smertestillende, tromboseprofylakse pga. immobiliserende pareser, og AB-behandling rettet mod underliggende og udløsende infektion. Herudover gives intravenøs immunglobulin (IVIG) eller plasmaferese ved:
- Manglende evne til at gå 10 meter uden støtte
- Svær bulbær parese
- Truet respiration
INGEN EVIDENS FOR BRUG AF PREDNISOLON.

Overvågningsregime:
Respiratorisk og autonom vurdering hver 6. time (4 gange i døgnet) under indlæggelse på neurologisk observationsstue samt vurdering af neurologisk status 1 gang dgl.
Ved respirationsinsufficiens kan patienten intuberes og lægges i respirator, herudover også overvej trombose-, decubitus-, og obstipationsprofylakse grundet immobilisering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Diff. diagnoser ved tetraparese

A

Hypokaliæmi
Myosit -> Proksimal kraftnedsættelse, CK og myoglobin.
Myastenia Graves -> Ansigtsymptomer, udtrætning
Neuroinfektion -> Meningitis/enchephalitis
Myelitis -> transvers myelit
Høj meddulær skade -> Spastisk lammelse
Lambert-Eaton -> neuromuskulær
Diabetes -> Polyneuropati
Porfyri og B12-mangel -> fører til demyelinisering
Kemoterapi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Perifer neuropati

A

Definition: Skade på perifere nerver, der kan forårsage smerter, følelsesløshed og svaghed i strømpe- og evt. handskeformet område på hænder og fødder.

Symptomer: Debut og varighed, øvrige gener, DM, nylig infektion, vaccination eller medikamentel behandling, eksponering for toksiner (alkohol, tungmetaller, medikamenter og opløsningsmidler) og familiær historik/disposition.

Ekspositioner: Har pt. været på Sydfyn, ude og rejse, flåtbid.

Diagnostik:
Klinisk vurdering, nerveledningsundersøgelser, elektromyografi (EMG), blodprøver.

Behandling:
Behandling af den underliggende årsag, symptomatisk lindring af smerte, fysioterapi.
Årsager til polyneuropati (de 3 hyppigste): Idiopatisk, alkohol og diabetes.

Udredning:
Nyre-/væsketal (natrium, kalium, kreatinin, eGFR, calcium og karbamid), hæmatologi (hæmoglobin, trombocytter, MCV, ferritin, transferrin, retikolycytter, L+D, M-komponent) og lever-/galdetal (albumin, bilirubin, ALAT, BASP, INR), thyroideatal, HbA1c, vitamin B12, folin, ANA og ANCA.

Autoimune symptomer: Motilitetsnedsættende, hypotension, øget svedproduktion, blæretømningsproblematik, bleg og kold, kvalme, mundtørhed.
ENG (= måler nerveledningshastigheden vil vise en lav eller manglende overledning af elektriske impulser.

Kliniske forløb: Akut = dage til uger, subakut = få uger til måneder og kronisk = måneder til år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Mononukleært synsudfald

A

Vigtigt diagnostisk: Synsundersøgelse for hånd og hastighed af udvikling.
AKUT -> udredning, red det raske øje. Arteritis temporalis og amourosis fugax (retinal TIA)
SUBAKUT -> Opticus neuritis (obs. MS)
KRONISK -> Bred neurologisk udredning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Opticus Neuritis

A

Definition: Inflammation i synsnerven med subakut progression over 7-10 dage, mononukleart udfald med sløret syn og nedsat farvesyn, smerte bag øjet, specielt ved bevægelse.

Diagnostik: Anamnese mht. ovenstående symptomer og udelukkelse af diff.dx
Oftalmologisk undersøgelse: synstyrke nedsat, farvesyn nedsat, øjebevægelser(smerter) og oftalmoskopi (normal), pupilundersøgelse (swinging light test -> manglende pupilrefleks bilateral når der lyses i det syge øje = RAPD).

Behandling: Steroidbehandling for at reducere inflammationen, symptomatisk behandling af smerte og andre symptomer.

OBS overvej MS ved opticus neurit og henvis til MR af hele neuroaksen med kontrast (cerebrum og columna totalis). Hvis der er >=1 læsioner på MR er sandsynligheden 65-78%. Man kan stille diagnosen, hvis der er anden anamnestisk læsion (syn/øjne, pareser, blærefunktion…) eller læsion fundet på MR man kan også undersøge CSF for oligoklonale bånd (OCB)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Parkinsons sygdom (PS)

A

Definition: Parkinsonisme udgør et syndrom karakteriseret ved muskelrigiditet, hviletremor, oligokinesi og balanceproblemer. Tilstanden er kronisk og progredierende med typisk debut omkring 60-års alderen. Sygdommen skyldes først og fremmest et progredierende tab af dopaminerge nerveceller i substantia nigra, men også noradrenerge, serotonerge og kolinerge nerveceller.

Symptomer:
De klassiske symptomer er hviletremor, rigiditet og hypokinesi, som indledningsvis kun afficerer kroppen halvsidigt eller distalt i ekstremiteterne. Postural instabilitet ses ved usikker balance og manglende posturale reflekser. Blikket bliver stirrende og udtryksløst med sjælden blinken, mens gangen bliver småtrippende med ufrivillig propulsion (= fremdrift). Fastfrysningsepisoder ses senere i forløbet. Patienten vil ofte også opleve psykiatriske symptomer ifa. depression eller personlighedsforstyrrelser.
- Tremor: Ufrivillige rystelser, typisk i hvilestilling, især i hænderne.
- Bradykinesi: Langsomme bevægelser og nedsat evne til at udføre spontane bevægelser.
- Rigiditet: Øget muskeltonus, hvilket gør bevægelser stive og langsomme.
- Postural instabilitet: Vanskeligheder med at opretholde balance og koordination, hvilket kan resultere i hyppige fald.
Sekundære symptomer er nedsat lugtesans, søvnforstyrrelser, kognitive ændringer og psykiske symptomer som depression og angst.

Paraklinik: CT- og MR-skanning er oftest normale, dog med en vis cerebral atrofi. DAT-SPECT-skanning kan herimod bruges til at påvise tab af dopaminerge nerveceller i basalganglierne.

Behandling:
Parkinsons sygdom er kronisk og progredierende, og behandlingen fokuserer også på at forsinke sygdomsprogressionen og forbedre livskvaliteten for patienten.
Der er forskel på behandling ifht alder:
- <70 år: starter på dopaminagonist (tanken er at man skal forsinke starten af Levodopa behandlingen, så den kan holde længere)
- >70 år: starter på Levodopa
Behandlingen kan herudover suppleres med COMT, amantadin og MAO-B-hæmmere, hvoraf COMT kan forlænge virkningen af L-dopa.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hydrocephalus

A

Definition: Abnormt forøget cerebrospinalvæske i et forstørret ventrikelsystem i hjernen. Inddeles efter, om tilstanden er kongenit, kommunikerende eller ikke-kommunikerende (fri passage af CSF eller ej), høj- eller normaltrykshydrocephalus og idiopatisk eller sekundært til misdannelse/anden sygdom.

Symptomer: Infantil hydrocephalus (<1 år) manifesterer sig med tiltagende hovedomfang, dårlig trivsel, svækkelse, solnedgangsblik, skrigeture og anfald af opistotonus. Juvenil hydrocephalus (1-14 år) manifesterer sig med hovedpine, synsforstyrrelser og synstab, mens milde grader viser sig ved adfærdsændringer og indlæringsproblemer. Normaltrykshydrocephalus viser sig med triaden progredierende demens, småtrippende gang og urininkontinens.

Paraklinik: CT- og MR-skanning viser dilateret ventrikelsystem, og sværhedsgraden, blokeringens lokalisation, periventrikulært ødem og størrelsen på sulci kan tolkes ved denne billeddiagnostik. Trykforholdene udredes via indopereret ventrikelkateter eller parenchymatøs trykmåler.

Behandling: Operativ fjernelse af obstruerende patologi, herunder tumores og koagler. Installation af en ventrikelshunt via forhornene til peritoneum eller højre atrium. Ventilbehandling er forbundet med komplikationer som blødning og ventildysfunktion pga. tilstopning, infektion eller overdrænage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Syringomyeli

A

Definition: Syringomyeli opstår ved hulrumdannelse i medulla spinalis, som kan strække sig til medulla oblongata i hjernestammen, hvor tilstanden i så fald benævnes syringobulbi. Hulrumdannelsen forekommer grundet herniering af de cerebellare tonsiller eller pga. myelomeningoceler og kaudal displacering af medulla oblongata.

Symptomer: Smerter i baghovedet og nakke relateret til hulrumdannelsens lokalisation. Herudover ophævet smerte- og temperatursans i specielt hænderne, hvor der kan opstå sårdannelse, atrofi og nedsat kraft af håndmusklerne.

Behandling: Dekompression med forsøg på fjernelse af dele af squama occipitalis, mens direkte drænage af syrinx kan forsøges. Ved hydrocephalus behandles dette jf. Ovenstående. Symptomfrihed opnås stort set aldrig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Chorea

A

Definition: Ved “chorea” forstås en hyperkinetisk bevægeforstyrrelse med kortvarige, ufrivillige og rykvise bevægelser med skiftende og uforudsigelig lokalisation. Chorea betyder dans.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Chorea Huntington

A

Definition: Sjælden, progredierende og familiær sygdom med autosomal dominant arvegang med koreatiske bevægelser og demens. Skyldes en ustabil udvidet trinukleotidsekvens (CAG-repeats), der koder for et protein kaldet huntingtin.

Symptomer: Starter i 40-45-årsalderen med koreatiske bevægelser og/eller demens. De koreatiske eller atetoiske bevægelser er kastende, formålsløse, uregelmæssige og mest udtalt distalt. Senere tilkommer dysartri, grimasseren og gangforstyrrelser, hvortil patienten bliver apatisk og evt. Inkontinent for urin og afføring.

Diagnose: Stilles pba. klinikken, som initielt kan være vanskelig at skelne fra demens, encephalitis og cerebrovaskulær sygdom. Når de koreatiske og atetoiske bevægelser tilkommer, er symptomerne tilsammen unikke for syndromet.

Behandling: Ingen behandling, men antipsykotika kan imidlertid have en dæmpende effekt på dyskinesierne. Genetisk vejledning og prænatal diagnostik er væsentlig for patientens afkom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Typer af polyneuropati

A
  • Diabetisk neuropati: Behandling af fodulcera, smertebehandling med gabapentin eller tricyklisk antidepressiva. Stram blodsukkerkontrol hindrer ikke progression i tilstanden!
  • Kronisk uræmi: Tilstedeværende ved terminalt nyresvigt, hvor kreatininclearance er svært nedsat (<5 mL/min) og kreatinin svært forhøjet. Reversibel polyneuropati ved nyretransplantation
  • Alkohol: Dårlig prognose, og eneste “behandlingstiltag” er alkoholabstinens.
  • Cytostatika: Oftest dosisafhængig og i nogle tilfælde ses progression af symptomerne efter endt behandling, mens andre oplever remission.
  • Mangeltilstande: Svære at skelne fra hinanden, og herudover har selve fejlernæringen, som ofte følger med mangeltilstande, også en rolle.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Charcot-Marie-Tooths sygdom

A

Definition: Autosomalt dominant arvelig demyeliniserende hypertrof neuropati.

Symptomer: Debuterer i 10-20-årsalderen og progredierer med motoriske symptomer og sensoriske tegn ved klinisk undersøgelse. Nogle har udtalt tremor af hænderne, mens andre udvikler dropfod og ses med skeletabnormiteter med pes cavus (klumpfod) og hammertæer.

Paraklinik: Gain of function-mutation af PMP-22 genet, som står for peripheral myelin protein-22, hvilket forklarer, hvorfor nervefibrene bliver fortykkede og hypertrofe. Ved ENG ses neurogen affektion med diffus demyeliniering og nervefibertab.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Myasthenia gravis

A

Definition: Autoimmun sygdom rettet mod acetylkolinreceptorerne i den motoriske endeplade, som klinisk er karakteriseret af kraftnedsættelser og hurtig udtrætning.

Symptomer: Kardinalsymptomet er kraftnedsættelse, der forværres eller fremprovokeres ved gentagne kontraktioner, og som gradvist bedres ila. minutters hvile. Tidlige symptomer er ofte okkulære eller ansigts-, kæbe-, svælg- og halsmuskulatur, der starter med let ptose og dobbeltsyn om aftenen eller let talebesvær og uspecifik træthed. I ekstremiteterne er kraftnedsættelserne mest udtalt proximalt.

Paraklinik: De vigtigste undersøgelser går på at påvise defekt neuromuskulær transmission ved elektrofysiologisk undersøgelse samt anti-acetylkolinreceptor-antistoffer i blodet. Diagnosen stilles umiddelbart på klinikken, men kræver undertiden understørrelse ifa. disse fund sammen.

Behandling: Acetylkolinesterase-hæmmere (pyridostigmin) - gives som monoterapi i lette tilfælde. Symptomerne ved myesthenia gravis kan også opstå ved thymom, hvorfor kirtlen bør fjernes ved mistanke til dette. Hvis acetylkolinesterase-hæmmere og tymektomi ikke resulterer i et tilfredsstillende resultat, er prednisolon-behandling indiceret

23
Q

Stabil angina pectoris

A

Definition: Klinisk syndrom udløst af reversibel myokardieiskæmi

Forekomst: Ca. 20.000 danskere udvikler hvert år stabil angina, rammer meget hyppigere mænd i de yngre år (45-54), mens det rammer 10-20% af mænd og kvinder fra 65-74 år (flest mænd).

Symptomer: Brystsmerter/ubehag, evt. udstråling til hals, kæbe og overekstremitet. Ledsages af angst, kvalme, svedtendens, svimmelhed og hjertebanken.
1. Retrosternal ubehag <15 min
2. Provokeres af fysisk aktivitet, kulde og emotionel stress
3. Lindre ved hvile eller nitroglycerin
Hvis 3/3 af disse symptomer er tilstede er det typisk angina, hvis 2/3 atypisk, hvis 1/3 overvej anden diagnose.

Anamnese: Symptombeskrivelse, risikofaktorer og komorbiditet er især vigtige.

Objektive fund: AT, ernæringstilstand, hjerte-lunge stetoskopi, stetoskopi af halskar, palpation af lyske- og håndledspulse, palpation af thoraxmuskulaturen, diabetiske hudmanifestationer og xanthelasmata.

Paraklinik: Blodprøver med hæmatologi, nyre-/væsketal, lipider og kolesterol, stofskifte, blodsukker og HbA1c samt urin for blod, protein og glukose. EKG, ekkokardiografi og evt. supplerende undersøgelse med myokardiescintigrafi eller hjerte-CT med FFR.

Behandling:
Kan inddeles efter formålet, herunder symptomatisk og prognostisk behandling:

Symptomatisk
- Anfaldsbehandling med nitroglycerin og forebyggende med beta-blokkere, calciumantagonister (langtidsvirkende nitrater, kaliumkanalåbnere (isosorbid), sinusknudehæmmere (ivabradin))
- Mekanisme behandling med KAG og samtidig PCI. Hvis patienten kan klare det, kan åben hjertekirurgi med CABG også komme på tale. Valget mellem PCI og CABG afhænger yderligere af omfanget af patientens koronarkarsygdom (f.eks. 1- eller 3-karssygdom).

Prognostisk
- Antitrombotisk forebyggelse med ASA som sekundær profylakse (påvist stenose eller tidl. events).
- Clopidogrel i tillæg post-AKS i 12 mdr., mens det ved PCI er Tigagrelor i 6 mdr.
- Herunder vigtigt at styre patientens komorbiditeter som hypertension, DM og hyperkolesterolæmi.
- Revaskularisering (PCI/CABG)

24
Q

Stabil angina i AP

A

Disponerende faktorer: DM2, HA, rygning, overvægt, familiær disposition, tidligere tilfælde/symptomer.
Paraklinik: EKG, st.p, Hba1c, Hgb, BT, LDL, TSH, CRP, RGT thorax
ALTID RYGESTOP, hvis relevant.

25
Q

Spasmeangina

A

Definition: Anfald af angina pectoris med forbigående ST-segment elevationer eller depressioner i flere afledninger (variant af angina pectoris). Diagnosen verificeres ved dokumentation af EKG-forandringer og samtidig symptomlindring og reversion af ST-segmentforandringer ved indgift af intrakoronar nitroglycerin.

Patofysiologi: Symptomerne og ST-segment forandringerne opstår som følge af >90% okklusion af lumen i en eller flere koronararterier grundet spasmer.

Behandling: Akutte anfald behandles med nitroglycerin eller nifedipin sublingualt. Forebyggende behandling foregår med calciumantagonist eller langtidsvirkende nitratpræparater. Medicinadministrationen tilrettelægges efter anfaldshyppigheden, som er størst om morgenen. Pacemaker eller ICD-enhed kan være påkrævet, hvis spasmeanfaldene fremprovokerer bradykardi eller ventrikulær takykardi.

26
Q

Mikrovaskulær sygdom, hjerte

A

Definition: Angina pectoris forårsaget af koronar mikrovaskulær dysfunktion hos patienter med ikke-stenotiske koronararterier på KAG.

Forekomst: 10-30% af patienter med angina pectoris, som får foretaget KAG, har normalt udseende koronararterier. Forstyrrelser i hjertets mikrocirkulation som primær sygdom eller sekundært til f.eks. arterosclerose eller øvrige systemsygdomme med kardiel involvering kan her forklare symptomerne.

27
Q

Akut koronar syndrom (AKS)

A

Definition: Triade bestående af ustabil angina pectoris, non-STEMI og STEMI. Ustabil angina er defineret ved angina i hvile, crescendo angina (stigning i anfaldsfrekvens og varighed) under kendt iskæmisk hjertesygdom.

Forekomst: Ca. 20.000 indlægges i DK obs. AKS om året, hvoraf 50% får diagnosen afkræftet. Incidens og mortalitet stiger med alderen med en dødelighed på 30% hos mænd og 10% hos kvinder.

Differentialdiagnoser: Aortadissektion, blødende ulcus, pneumothorax, lungeemboli

Patofysiologi: Okkluderende eller subokkluderende tromber opstår som følge af plaqueruptur, hvilket medfører myokardieiskæmi. Potentielt reversibel, men bør da revaskulariseres inden for minutter til 6 timer. Graden af myokardieiskæmi afhænger af kollaterale blodforsyninger.

EKG kan se meget forskelligt ud: ST-elevationer, ST-depressioner, negative T-takker i to sammenhængende afledninger (almindelig fysiologisk i AvR, V1 og V2), nyopstået venstresidigt grenblok.
Signifikant ST-elevation: 0,2 mV for mænd og 0.15 mV for kvinder (højere ved mænd grundet større hjerte) i V2-3, mens det er 0.1 mV i øvrige afledninger.

Symptomer: Brystsmerter og evt. udstråling, smerter, åndenød OG voldsom sygdomsfølelse, synkope, lungeødem, kardiogent shock eller hjertestop til forskel for stabil angina pectoris.
Hjertestop kan være første symptom på AKS!

Specifikke karakteristika: Lavt BT < 100 mmHg systolisk, takykardi >100 slag/min., bradykardi (AV-blok) og øget vagustonus (ved inferiort infarkt) er dårlige prognostiske tegn

Komplikationer til AMI: Hjertearytmier, hjerteinsufficiens, myokardieruptur, embolier, mitralinsufficiens og ventrikelseptumdeffekt. Derudover post-infarkt angina, re-infarkt, pericarditis, Dresslers syndrom (Postinfarktsyndrom (Dresslers syndrom) er pleuroperikarditis, som optræder fra 1-2 uger og op til 2 måneder efter et infarkt.) og ventrikelaneurisme.

Paraklinik: EKG er hjørnestenen i diagnostikken med elevationer/depressioner af ST-segmenter i afledning V1-V6. Iskæmimarkører som TnT, TnI og CK-MB kan afsløre iskæmi ned til 1-2 g myokardievæv og bliver positive efter 4-6 timer, hvorfor man altid undersøger for dynamik. Herudover kan leukocytter og CRP stige reaktivt. Ekkokardiografi skal udføres akut og rtg. thorax kan tages differentialdiagnostisk.

Behandling:
Når man møder patienten MONA (Morfin, Oxygen, Nitro, ASA loading) samt symptomatisk behandling.
- STEMI-patienter: Kørsel 1 til nærmeste PCI-center med primær PCI og indlæggelse på hjerteintensiv.
- Non-STEMI patienter: Indlæggelse på hjerteintensiv og KAG inden for 48-72 timer.
I efterforløbet dages varighed med øget risiko for arytmier, hjertesvigt og ruptur pga. myocytterne er gået til grunde.
AKS-behandlingen består i øvrigt af trombocythæmmende og antikoagulerende medicin, understøttende terapi, smertelindring, kontinuerlig EKG-overvågning og råd om profylaktiske tiltag (medicin, KRAM osv.) ved udskrivelse.

28
Q

Aortadissektion

A

Flående/rivende smerter, udstråling til skulderblade. Vedvarende, ulidelige.

EN ANDEN ÅRSAG TIL BRYSTSMERTER
Almindelig grundig udredning ved den uafklarede patient med brystsmerter bør fange dette.

FAST/FATE hvis man tænker det kunne være aortadissektion. Stet. C og blodtryksmåling i begge arme -> forskel taler for aortadissektion.

Obs ikke pladehæmmer eller AK behandling hvis aortadissektion mistænkes.
BT-kontrol

Smertebehandling vigtig – pt. har voldsomme smerter.

Type A: involverer arcus aorta
Type B: distalt for arcus aorta.

Type A – kirurgi – meget farligt, lang operation 7-14 timer.
Type B – Konservativ behandling hypertension og AK behandling, følges ved konferencer.

29
Q

Nærsynkope

A

Definition: Midlertidigt tab af bevidsthed, der normalt er kortvarigt og forbundet med en forbigående cerebral hypoperfusion uden egentligt tab af postural tonus.

Symptomer: Osteklokkefornemmelse, svimmelhed, “wozzy”, hjertebanken, kvalme, utilpashed, sløret syn, sortnen for øjnene, tomt blik og stirren, kortåndethed, hovedpine, træthed og brystsmerter

30
Q

Typer af synkope

A

Refleksmedieret
Ortostatisk
Kardiel
Kardiopulmonal

31
Q

Refleksmedieret synkope (60%)

A

Mest hyppige synkope, som udgør 60% af tilfælde med synkope. Kan enten skyldes vasodepressortype, kardioinhibitorisk type, sinus caroticus-syndrom eller vasovagale og situationsbetingede synkoper.

  • Vasodepressor: Hæmning af den sympatiske vasokonstriktortonus, hvor højre hjertehalvdel fyldes utilstrækkeligt pga. uhensigtsmæssig relaksation af blodkar i UE.
  • Kardioinibitorisk: Vagus-medieret hæmning af hjertefrekvensen, som udløser svær bradykardi/asystoli og derved et reflektorisk BT-fald.
  • Vasovagal: Skyldes langvarig ortostatisk stress (stående stilling), psykisk påvirkning, varme omgivelser, dehydrering, alkoholindtag. Typisk med prodromer ifa. utilpashed, kvalme, synsforstyrrelser, øresusen, bleghed, svedfrembud og overdreven gaben. Ses typisk hos yngre og raske patienter.
  • Situationsbetingede: Miktions-, defækations-, hoste- eller smertesynkope.
  • Sinus caroticus-syndrom: Hypersensibilitet i sinus caroticus grundet ateriosklerose, hvorfor tilstanden hyppigst ses hos ældre patienter, især mænd.
32
Q

Ortostatisk synkope

A

Næsthyppigste form for synkope, der ses hyppigt hos ældre patienter med perifer venøs insufficiens og flerstofsbehandling med antihypertensiva. Forekommer ved stillingsændring fra liggende/siddende til oprejst stilling med et systolisk BT-fald >50 mmHg.

33
Q

Kardiel synkope

A

10%

Skyldes primært bradykardier og takyarytmier, som kan være følgende:
- 2. grads AV-blok (Mobitz I og II), 3. grads AV-blok
- RBBB + LBBB, trifascikulært blok
- Wolf-Parkinson-White-syndrom (WPW)
- Brugada-syndrom
- Ventrikulær takykardi: Monomorf og polymorf ventrikulær takykardi, Torsades des Pointes
- Langt QTc-interval

34
Q

Kardiopulmonal synkope

A

Skyldes årsager, der kan obstruere blodets tilløb til og fra hjertet, herunder aortastenose, lungeemboli (pulmonal HT), hypertrofisk kardiomyopati, aortadissektion.

De sidste 10% er diagnostisk uafklarede synkoper, hvor man aldrig finder den underliggende årsag.

35
Q

BPPV

A

Definition: Karakteriseret ved kortvarige episoder af svimmelhed ved hovedbevægelser forårsaget af løsrevne otolitter, der “skubber” til væsken i vestibulærapparatet.

Symptomer: Karakteriseres som positionel svimmelhed af sekunder-minutters varighed, som udløses ved specifikke hovedbevægelser sv.t. den løsrevne otolits placering i en eller flere af de tre buegange. Beskrives som rotatorisk svimmelhed.

Diagnostik: Fremprovokation af svimmelhed ved Dix-Hallpike test (= tester posteriore buegang) ledsaget af nystagmus, som kan observeres med påsætning af Bartels brille på patienten.

Behandling: Manøvrer som Epley- eller Semont-manøvrer for at genpositionere otolitterne i det indre øre og lindre symptomerne.

36
Q

Neuritis vestibularis

A

Definition: Akut opstået ensidig perifer vestibulær dysfunktion.

Ætiologi: Neuritis vestibularis er en betændelsestilstand i det indre øres balanceorgan. Det antages ofte at være forårsaget af en viral infektion, selvom den præcise årsag ikke altid kan identificeres. Denne tilstand kan føre til pludselige, intense episoder med konstant rotatorisk svimmelhed eller vertigo og balanceproblemer og i nogle tilfælde høretab, hvilket vil forekomme, hvis det indre øre er medindraget (labyrinthitis). Til forskel for BPPV er denne tilstand ofte ledsaget af kvalme og opkastning.

Diagnostik: Diagnosen stilles på anamnesen med pludseligt opstået kraftig vertigo af dage-ugers varighed, rotatorisk svimmelhed med forværring ved hovedbevægelser samt kvalme og opkastning. Ingen neurologiske eller audiologiske symptomer symptomer, fraset ved labyrinthitis.

Behandling: Symptomatisk behandling med antiemetika og eventuelt kortikosteroider i akutte tilfælde (<72 timer fra symptomdebut startes af ØNH læge). Øvelser til habituering og vestibulær rehabilitering kan være gavnlige.

37
Q

Menières sygdom (Mb. Meniere)

A

Definition: Triade af episodisk svimmelhed, tinnitus og progressiv hørenedsættelse.

Ætiologi: Menières sygdom er en kronisk indre øresygdom, hvis nøjagtige årsag er ukendt, men den antages at være relateret til en unormal ophobning af væske (endolymfe) i det indre øre/blanding af endolymfe og perilymfe. Dette kan skyldes en kombination af genetiske, autoimmune, og miljømæssige faktorer. Sygdommen karakteriseres ved episoder af svimmelhed, tinnitus (øresusen), trykfornemmelse i øret, og fluktuerende hørenedsættelse.

Diagnostik: Mindst to spontante vertigo-anfald med en varighed på 20 min. til 12 timer, hvoraf ét af tilfældene er med dokumenteret høretab i bas- eller mellemtoneområdet. Derudover skal symptomerne være fluktuerende med tinnitus, hørenedsættelser eller trykfølelse, og symptomerne må ikke kunne forklares med andre otologiske tilstande.

Behandling: Symptomatisk behandling med ro, sengeleje og antiemetika. Drænbehandling af det afficerede øre er anbefalet, mens behandling med thiazid-diuretika, antihistaminer, vestibulær rehabilitering, intratympanisk gentamicin og overtryksbehandling alle har svage anbefalinger.

38
Q

Wallenberg syndrom

A

Definition: Lateral medullært infarkt, der ofte præsenterer sig med svimmelhed, nystagmus og ipsilateral ansigtslammelse.

Ætiologi: Wallenberg syndrom, også kendt som lateralt medullært syndrom, er en neurologisk tilstand forårsaget af et infarkt i den laterale del af medulla oblongata i hjernestammen. Denne skade er oftest resultatet af en blodprop i en af de bageste nedadgående arterier, såsom den bageste inferiore cerebellare arterie (PICA), der forsyner denne del af hjernen. Tilstanden kan også skyldes traume eller arteriel dissektion.

Diagnostik: CT eller MR af hjernen.

Behandling: Symptomatisk behandling afhængig af de kliniske manifestationer, f.eks. rehabilitering og medicin for neurologiske symptomer.

39
Q

Epilepsi

A

Definition: Neurologisk lidelse karakteriseret ved gentagne uprovokerede epileptiske anfald.

Ætiologi: Epilepsi er en kronisk neurologisk lidelse kendetegnet ved tilbagevendende, uforudsigelige anfald. Disse anfald skyldes overdreven eller unormal neuronal aktivitet i hjernen. Årsagerne til epilepsi kan være infektioner, slagtilfælde, tumorvækst og udviklingsforstyrrelser i hjernen.

Paraklinik: A-gas (laktat), CTC, EKG, Vitalparametre, biokemi (væskenyretal (CK og myoglobin), levertal, infektionsmarkører (CRP og L+D) samt BS og HbA1c.

Diagnostik: Anamnese med observation af anfald (= bystanders). Åbne øjne med øjendrejning, kramper. Epileptiske anfald har typisk en varighed på 90-120 sekunder. Hvis der er tale om generaliseret tonisk-klonisk anfald, så skal man i kræftpakkeforløb med MR-/CT-C og ambulant EEG.

Behandling: Antiepileptisk medicin, 70% bliver anfaldsfri. Vigtigt at få viden om infektion eller hypoglykæmi.

40
Q

Encephalitis

A

Debuterer med læderet arbejdshukommelse, forvirring og epileptiske anfald.

Kan være autoimmun, viral eller bakteriel. Der skal tages lumbalpunktur, som der kan køres diagnostiske tests på.

Diagnosen autoimmun enchephalit stilles ud fra en undersøgelse af CFS for intrathekal produktion af autoantistoffer. Patienter som ikke har nogle autoantistoffer eller slår ud for virus eller bakterier kan godt få diagnosen.

Behandling: Prednisolon og Retuximab. Man kan også give immunglobulin eller lave plasmaferese ved anti-LG1 autoimmun encephalitis, hvor fjernelse af autoantistoffer kurererer patienten og dennes symptomer.

41
Q

Håndtering af status epilepticus

A

0-10 min
Etablere frie luftveje og intravenøs adgang, monitorere hjerte (EKG) og iltmætning (pulsoxymeter) - og giv eventuelt O2 på næsekateter.
Hypoglykæmi hos voksne behandles med i.v. thiamin 100 mg og i.v. 50 ml med 50 % glukose. Puls og blodtryk kontrolleres.
Diazepam intravenøst 5-10 mg, eventuelt gentaget efter 5 minutter. Effekt forventes efter 3-5 min.

10-30 min
Hvis status epilepticus ikke stopper, gives en intravenøs mætningsdosis af levetiracetam 60 mg/kg (dosis gives over 15 min.)
Fosphenytoin doseret efter fosfenytoinækvivalenter (PÆ). Mætningsdosis er 20 mg PÆ/kg (max 150 mg PÆ/min) (hos hjertesyge eventuelt 100 mg PÆ/min)
Cirkulationen (BT og EKG) skal monitoreres under loadning
eller valproat intravenøst som bolus 40 mg/kg (5 mg/kg/min)

30-60 min
Hvis status epilepticus ikke stopper, skal patienten intuberes og i fuld anæstesi. Her giver man fortsat diazepam intravenøst og overvåger med EEG.

42
Q

Sinus caroticus syndrom

A

Definition: Refleksmedieret synkope forårsaget af tryk på sinus caroticus.

Ætiologi: Sinus caroticus syndrom er en tilstand, hvor der er en overfølsomhed af sinus caroticus, en lille dilatation beliggende ved bifurkationen (forgreningen) af den fælles carotisarterie i den eksterne og interne carotisarterie. Denne overfølsomhed kan føre til pludselige ændringer i hjerterytmen og blodtrykket, når sinus caroticus stimuleres, for eksempel ved at trykke på området omkring halspulsåren, ved pludselige hoveddrejninger, eller ved at bære stramme kraver. Syndromet kan forårsage symptomer såsom svimmelhed, besvimelse (synkope), eller i sjældne tilfælde, pludselige anfald af hjertebanken (takykardi) eller langsom hjerterytme (bradykardi).

Diagnostik: Anamnese, fysisk undersøgelse, tilt-test, carotis massage med samtidig overvågning med EKG.

Behandling: Primært symptomatisk behandling med undgåelse af udløsende faktorer.

43
Q

Brugada syndrom

A

Lige lidt ætiologi først: Brugada syndrom er en genetisk hjertearytmi, der kan føre til pludselig hjertedød. Det skyldes primært mutationer i SCN5A-genet, som koder for en natriumkanal i hjertets celler. Disse mutationer forstyrrer den normale elektriske aktivitet i hjertet, hvilket kan føre til farlige arytmier. Syndromet er mest almindeligt blandt mænd og personer af asiatisk oprindelse. Det kan blive udløst af feber, visse medikamenter eller alkohol.

Forskellige ST-elevationsmønstre ved Brugada syndrom (henholdsvis type 1, 2 og 3) hvor de karakteristiske forandringer er markeret med pile.

44
Q

LBBB

A

Venstresidig grenblok (LBBB: left bundle branch block) giver forsinket aktivering af venstre ventrikel med breddeøget “M”-konfiguration af QRS-komplekset (>120 ms) i V6 og “QS”-konfiguration i V1). Fænomenet optræder oftest i relation til hjerte- eller blodtrykssygdom.

45
Q

RBBB

A

RBBB (Right bundle branch block): Brede QRS-komplekser (>120 ms,) RSR-mønster (M-mønster) i V1, Dyb S i V6.

46
Q
  1. grad AV blok
A

Sinusrytme, Forlænget PQ-interval

47
Q

AV-blok grad 2

A

Kun hver anden P-tak efterfølges af et QRS-kompleks.

48
Q

Syg sinusknude-syndrom

A

Definition: Aldersbetinget degeneration af sinusknuden med tab af impulsdannende celler og fibrosering, som gør, at hjertet ikke kan danne en tilstrækkelig hjertefrekvens.
- EKG ses med bradykardi, sinuspauser, SA-blok og kronotrop inkompetence.

49
Q

Kardiomyopati

A

Opdeles i en dilaterede og en restriktive kardiomyopatier.
- Dilaterede: Er betegnelsen for en specifik gruppe kardiomyopati med manifestationen dilateret kardiomyopati, altså hvor hjertets hovedkammer er forstørret. Gruppen omfatter slutstadiet af flere forskellige sygdomme, der påvirker hjertemusklen, fx. iskæmisk hjertesygdom, primære hjertemuskelsygdomme, hypertension etc.

  • Restriktive: Er betegnelsen for en undergruppe kardiomyopatier, hvor det primære er, at hjertet fyldningsevne er nedsat. Hjertets hovedkammer er stift i forhold til det normale. Årsager kan være: Sklerodermi, cytostatika, strålebehandling, metastatisk infiltration, aflejringssygdom, infiltrativ tilstand
    Diagnosticering: Røngten thorax, EKG/holter monitorering (fanger ikke den restriktive), ekkokardiografi. I sjældne tilfælde myokardiebiopsi.
50
Q

Aortastenose

A

Definition: Obstruktion af venstre ventrikel udløbsdel, hyppigst pga. forsnævring af aortaklappen ved aldersbetinget valvulær fibrose og forkalkning, men kan også skyldes subvalvulær forsnævring med myokardiel vulst eller membranøs obstruktion.

Symptomer: Patienterne har en årelang, asymptomatisk periode, indtil aortastenosen bliver moderat/svær, hvorefter symptomer som anstrengelsesudløst angina, funktionsdyspnø og nærsynkope eller regelret synkope.

Diagnostik: Systolisk mislyd over 1. aortasted (højre sternalrand), kan også høres ved 2. aortasted (venstre sternalrand) samt jugulum og halskarrene. 2. hjertelyd er ofte svag eller uhørlig. EKG ses typisk med venstresidig hypertrofi og belastning, mens ekkokardiografi er diagnostisk, hvor der ses forsnævret klapareal og forhøjet gradient over aortaklappen og LVOT.

Behandling: Asymptomatiske patienter skal følges med kontrol ekkokardiografi indtil symptomer, eller hvis aortagradienten tilsiger invasiv intervention. Der er ingen medicinsk behandling, mens yngre patienter tilbydes konventionel hjertekirurgi med indoperation af mekanisk aortaklapprotese. Ældre patienter >60-65 år tilbydes en biologisk aortaklapprotese, og ved høj alder, væsentlig komorbiditet og øvre risici, som afskriver åben hjertekirurgi, kan patienten behandles med TAVI.

51
Q

Hjertebanken

A

Patienten med hjertebanken: Intermitterende, konstant, udløsende eller forværrende faktorer, øvrige organsystemer, medicin.

Differentialdiagnoser: Infektion, hyperthyrose, kardiel lidelse (arytmier), hypoglykæmi, stress/belastning, angst (sygdomsangst), bivirkninger til medicin, anæmi osv.

Undersøgelse: EKG, almen tilstand, farver, hyperthyroid, ernæringstilstand, stemningsleje. Øjne(exophtalmus), thyroidea, glandelstatus, st.p. et st.c., abdomen hud, BT og puls og EKKO.
Biokemi: Hgb, Crp, BS, urin Hcg, tsh, leuko/dif, krea, alat, basp, ekg, HbA1C.
Hvis man overgår til at mistænke psykiatriske årsager skal pt. være grundigt udredt for somatisk årsag først.

52
Q

AFLA

A

Definition: Makro re-entrytakykardi med impulscirkel omkring trikuspidalklappen og kontinuerlig impulsaktivitet i atriet.
Forekomst: Langt sjældnere end AFLI og skyldes oftest strukturel hjertesygdom (ASD, klapsygdom eller hjertesvigt). Degenerer ofte til en AFLI over tid og er derfor sjældent en kronisk tilstand. Hyppigst er atrieflagren med en impulscirkel, der løber mod uret omkring trikuspidalannulus (negative savtakker), mens atrieflagren som løber med uret er sjældnere (positive savtakker).

Symptomer: Samme symptomer som ved AFLI; hjertebanken, oppression, åndenød, svimmelhed, synkope og angst. Dog er symptomerne ofte mere udtalte ved atrieflagren.

Behandling: Frekvensregulering med beta-blokkere, calciumantagonister, digoxin eller amiodaron, mens akut påvirkede patienter kan DC-konverteres. Invasiv behandling med ablation sv.t. isthmus fra trikuspidalannulus til v. cava inferiors indløb i højre atrium.

53
Q

AVNRT

A

Definition: Takyarytmi med arytmisubstrat omkring AV-knuden forårsaget af reentry omkring denne og atrievævet. Arytmisubstratet er tilstedeværelsen af to forskellige ledningsveje med forskellige elektrofysiologiske pathways, en hurtig pathway (100 msek) og en langsom pathway (2-300 msek). Sidstnævnte kan spottes som ekstrasystoler, der forsøger at ledes igennem AV-knuden kort efter et sinusslag.

EKG: Regelmæssig takykardi med smalle QRS-komplekser og skjulte, retrograde P-takker. rSr’ mønster ses ofte i V1. Hyppigst ses en kort RP-takykardi med P-takker lige efter hvert QRS-kompleks (95%), mens den sjældne variant karakteriseres som en lang RP-takykardi.

Behandling: Anfaldsbrydende behandling med enten vasovagale manøvrer eller adenosin. Anfaldsforebyggende behandling kan opnås med digoxin, verapamil eller beta-blokkere (midler med primær virkning på AV-knuden). Invasiv behandling med ablation af den langsomme pathway.