JURA OPLÆSNING Flashcards
Ombudsmanden og hans rolle
Folketingets Ombudsmand er en kontrolinstans i Danmark for den offentlige forvaltning, som er udpeget af Folketinget. Kompetencen er hjemlet ved lov. Ombudsmanden har kompetence til at udtale sig om forhold i forvaltningen, det vil sige kommune, region og stat. Han har endvidere ret til at udtale sig om ministre i deres rolle som forvaltningschefer samt andre dele af et ministeriums departement.
(IKKE FÆRDIG)
Socialret
De ydelser man kan få under lovgivningen, og under hvilke betingelser man kan få dem
Forvaltningsret
Forvaltningsret vedrører det retlige forhold mellem offentlige myndigheder og borgere, der blandt andet er reguleret af Forvaltningsloven. Forvaltningsloven indeholder f. eks. regler om begrundelse og klagevejledning.
Hvem kan træffe afgørelser?
Administrative forskrifter
Ye (IKKE FÆRDIG)
Cirkulære
Cirkulære er betegnelsen for en administrativ forskrift udstedt af en forvaltningsmyndighed.
Cirkulærer indeholder typisk bestemmelser, der er rettet til hierarkisk lavere placerede institutioner.
Cirkulærer kan i modsætning til bekendtgørelser ikke forpligte borgere direkte. Omvendt kan borgere i visse tilfælde i sager, hvor det er til borgernes fordel, støtte ret på et cirkulære og dermed gøre krav på en behandling som beskrevet i det pågældende cirkulære med under hensynstagen til grundsætningen om lighed i forvaltningens virke.
Retsædvane
Retssædvane, handlemåde, der har været fulgt almindeligt og uafbrudt i lang tid og stadig følges ud fra den overbevisning, at man er forpligtet eller berettiget til det.
En retssædvane tillægges betydning som retskilde ved domstolenes afgørelser af spørgsmål, der ikke er lovreguleret (praeter legem), men sjældent i tilfælde, hvor der er en lovregel, som retssædvanen er i strid med (contra legem).
Vejledning
Retsforskrift, der som navnet antyder, indeholder regler, der er vejledende for myndighederne. I praksis bliver de ofte opfattet som bindende af de underordnede myndigheder. Begge disse retsforskrifter illustrerer myndighedernes retsopfattelse og kan typisk være udtryk for en formalisering af forvaltningens praksis
Forholdet mellem skrevne og uskrevne
Ikke noget klart hierarki
EU-rettens påvirkning af dansk social(forvaltnings)ret
Optjening af pensionsret, ret til ydelser efter aktivloven mv.
Generelle sagsbehandlings love
• Forvaltningsloven (FVL)
• Offentlighedsloven (OFL)
Databeskyttelsesloven (LDB) og Persondataforordning (PDF)
Legalitetsprincippet
• Lex superior: En trinlavere norm ikke må bryde med en trinhøjere norm (den formelle lovs princip)
Hjemmel: Forvaltningens virksomhed skal være legitimeret i lov eller en anden af de foran omtalte retskilder (hjemmelskravet).
Den formelle lovsprincip
Afgørelsen skal følge loven -> må ikke stride imod loven.
Forvaltningsområder med skærpet hjemmelskrav
• Indgreb i borgerens frihed og ejendom • Frihedsberøvelse Indgreb eller begrænsninger i ytringsfriheden, retten til familieliv og ret til privat bolig • Straf Skatter og andre økonomiske indgreb
2# OVERSIGT OVER SOCIALE RET OG YDELSER
Wuuu
Jobparat
Man er i stand til at forsørge sig selv i et ordinært arbejde inden for 3 måneder
Aktivitetsparat
man er ikke i stand til at påtage sig et ordinært arbejde og man er derfor ikke i stand til at forsørge sig selv
Udannelsesparat
Man kan påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og derefter gennemfører uddannelsen på de ordinære vilkår
Tildelingsbetingelser
De betingelser der i loven skal være tilstede før at man kan få en ydelse
· Kan være at man har en bestemt alder
· Sygdom
Typisk noget konkret udefrakommende der gør at man opfylder disse betingelser
Personkreds
Ikke alle, der opfylder tildelingsbetingelserne får nødvendigvis de pågældende ydelser. Der kan have fundet en forudgående afgrænsning sted,
F.eks. ved at ydelserne kun tildeles personer med ophold her i landet, indfødsret, til medlemmer af kollektive forsikringsordninger eller lign
Personkreds - en forudgående sortering
Udmålingsregler
Udmålingsreglerne afgør, hvor stor en ydelse der tilkommer den enkelte.
Knytter sig som regel til bestemte forhold ved modtagerens person eller hans situation.
Omkring nogens personlige forhold der gør at man kan udmåle noget til personen
Når vi snakker udmåling snakker vi retsfølge
Fortolkning
Fortolkning kan ligne skøn.
• ”En tekstnær virksomhed, hvorved reglerne sproglige udtryk præciseres“
• Dvs. fastlægge eller præcisere betydningen af ord og sætninger i skrevne regler
Ex. hvad menes der med ordet ”indtægter” eller ”formue” (i aktivloven)
• Atypiske situationer
• Tvivlstilfælde
Metoder
Skøn
Dette er en form for vurdering. Det ses ofte i forvaltningsretlige sager, hvor en forvaltning vurderer en bestemmelse, de skønner altså betydning og omfanget af bestemmelsen.
Ordlyd
Det traditionelle udgangspunkt er en ordlydsfortolkning. Med andre ord: Hvad forstår vi ved bestemmelsens ordlyd?
I langt de fleste tilfælde er en ordlydsfortolkning tilstrækkelig.
Ved ordlydsfortolkning skal der tages højde for følgende ikke-udtømmende momenter:
Begrebsanvendelsen i den pågældende retskilde kan være kontekstbestemt. F.eks. kan der i retskilden (f.eks. i en bekendtgørelse) være foreskrevet definitioner. Selvom der ikke er foreskrevet definitioner, kan begreberne fortsat have en anden mening end den, som man kender fra hverdagen.
Regler der er præceptive
Regler der er deklaratoriske
Forarbejder
Forarbejder betyder som regel de bemærkninger, der er til et lovforslag, og som står umiddelbart efter selve forslagsteksten med lovens paragraffer. Bemærkningerne forklarer, hvorfor lovforslaget bliver fremsat, og hvad det går ud på. Der kan både være bemærkninger til lovforslaget generelt og til de enkelte paragraffer.
Forarbejder kan også være andre dokumenter, f.eks. kommissions- og udvalgsbetænkninger, debatter og ministrenes svar på spørgsmål fra Folketingets behandling af lovforslaget.
Hvornår kan man modtage førtidspension?
Stk. 1. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,
1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Hvornår kan man modtage kontanthjælp?
LAS §11
Stk. 1. Kommunen yder hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (…)
Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Stk. 3. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-10. (…)
Hvornår skal man i revalidering
Revalidering er en ordning for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, når
1) øvrige beskæftigelsesrettede indsatser efter denne lov eller andre indsatser efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at personen kan bringes til at forsørge sig selv, og
personen kan fastholdes eller komme ind på arbejdsmarkedet, så personens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.
Hvornår skal man i ressourceforløb?
LAB § 112.
Ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 ai lov om aktiv socialpolitik er en ordning for personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, jf. dog stk. 2. Herudover skal en af følgende betingelser være opfyldt:
1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,
2) har deltaget i tilbud eller revalidering efter denne lov uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller
3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
Stk. 2.Et ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.
Hvornår skal man have fleksjob?
LAB § 116.
Fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager førtidspension eller seniorpension (…) og som er under folkepensionsalderen (…). Det er en betingelse, at personen har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 2.Personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.
Stk. 3. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.
Hvornår må man modtage sygepenge?
SDPL §30, stk. 2
Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag
1)har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og
2)i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.
SDPL §32, stk. 1
En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende
1)er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,…
Hvornår er der berettiget til forlængelse af sygedagpenge?
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet I § 24, når
1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,
4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,
6) der er rejst sag om ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet (…)
Dømmende magt
Domstolen
Udøvende magt
• Staten (centraladministrationen) • 5 regioner (regionalt) 98 kommuner (lokalt) • Råd og nævn (udøvende) • Ankeinstanser • Rådgivende • Andre administrative myndigheder (udøvende) • Kriminalforsorgen • Politiet m.v.
Lovgivende magt
Folketinget og regeringen • Folketinget (den lovgivende magt) • Vedtager love, GRL § 41 om lovforslag • Ministerier og styrelser (udøvende) • Udarbejder lovforslag • Udsteder bekendtgørelser og vejledninger Fører fagligt tilsyn
Hvilke ydelser er omfattet af loftet?
Integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp (herunder aktivitets-, barsels-, og bidragstillæg), særlig støtte og boligstøtte, jf. § 25 b, stk. 5
5# Kompetence og habilitet
Jaaaaa
Hvordan er styret i Aalborg?
Magistratsstyre (Aarhus) eller mellemformsstyre med delt administrativ ledelse (eksempelvis Aalborg)
Nævn nogle kommunale opgaver
- Legalitetsprincippet (jf. tidl.)
- Kommuner må ikke udføre opgaver, som en anden offentlig myndighed skal udføre (f.eks. sygehusdrift)
- I et vist omfang kan kommuner udføre opgaver på ulovbestemt grundlag (=kommunalfuldmagten)
- Lovændringer kan medføre ændring af opgaver
Kommunens opgaver indeholder (retsikkerhedslov)
Ansvar, planlægning og udførelse, jf. RL § 15.
Hvem har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen?
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, jf. dog § 22.
Stk. 2. Kommunen kan samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal beskæftigelsesindsats og skal drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i kommunekontaktrådene under KL.
§ 3. Kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam, jf. §§ 9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges.
Myndighedsudøveste
Kræver lovhjemmel
Forvaltningsvirksomhed
Kræver som udgangspunkt ikke lovhjemmel
• Ved at overlade opgaven til anden aktør delegeres således ikke afgørelseskompetence => mindre betænkeligt.
• Eksempelvis udførelsen af hjælpen
undervisning, børnepasning, hjemmehjælp m.v.
Intern delegation
• Delegation indenfor den samme forvaltningsmyndighed
Det er forsat et krav at delegationen er forsvarlig og ansvaret overlades til en person der kan varetage opgaven
Ekstern delegation
• Omhandler kompetence fra et forvaltningsorgan til et andet selvstændig organ eller til et privat organ
• I denne situation forlader kompetencen den myndighed som ved lov er tillagt bemyndigelsen
• Derfor mere betænkeligt, da det ændrer den fordeling der oprindeligt er foretaget
Delegation af myndighedsudøvelse til private kræver lovhjemmel
Hvornår må man delegere en sag?
1) den private aktør skal have den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven, og opgaven må kunne udføres, uden at der opstår interessekonflikter i forhold til myndigheden,
2) de sagsskridt m.v., som den private aktør foretager, må leve op til de saglige og retssikkerhedsmæssige krav, der stilles til den offentlige forvaltning,
3) ordningen må være tilrettelagt på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at ikke medfører tab af rettigheder for den private part i sagen. Der skal således være udstukket klare retningslinjer, som sikrer, at der ikke i realiteten delegeres afgørelseskompetence, samt retningslinjer for, hvilke sagsskridt der skal foretages af myndigheden og hvilke sagsskridt der skal foretages af den private og
4) den delegerende myndighed skal stå inde for den afgørelse, der bliver truffet, og for sagsbehandlingen i forbindelse med afgørelsen. Dette indebærer en vis form for kvalitetssikring, ligesom den offentlige myndighed selvstændigt skal vurdere oplysningsgrundlaget.
Hvornår er man inhabil?
Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1. vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
2. vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
3. vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
4. sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller
der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
General inhabil?
• Negativ: Hvis det antages, at der generelt vil være interessekonflikter, hvis du har en stilling
• Eksempelvis en skoleleder i Skoleudvalget
-> kommunestyrelseslovens § 29, stk. 2, litra b og § 29, stk. 5, litra a
• Borgmesteren må ikke være ansat i kommunen (chef for sig selv)
• Positiv: Hvis du ikke lever op til de krav som knytter sig til en stilling
• Decorum – I skal leve op til den agtelse og tillid en stilling fordrer
Få stillinger har et uddannelseskrav – Eksempel: Ombudsmanden skal være jurist (ombudsmandslovens § 2, stk. 2)
Special inhabil?
• Når man i en konkret sag er inhabil
• Personlig eller økonomisk interesse
○ Ikke fjerntliggende interesser.
• Slægtskab eller andre personlige relationer
○ Socialrådgiverens ven ansøger om kontanthjælp
• Tilknytning til virksomheder (juridiske personer) som har en særlig interesse
• Flere hverv i det offentlige (toinstans-inhabilitet)
○ Eksempelvis klagesager (retssikkerhedsgaranti i at en ny instans ser på sagen).
○ Man må ikke kontrollere egne sager
○ NB: Okay med remonstration. Hvorfor tror I det?
• Andet
○ Opsamlingsbestemmelse
Eksempelvis stærkt uvenskab (det skal være konstateret)
Retsfaktum
Hvilke forhold der er relevante for situationen. F.eks. Vejene, vejret, Udfra retsfaktummet, skal der fremgå en bevisførelse, sådan at sagen kan fortolkes udfra en regel. Endvidere fortolkes retskilder og retsforskrifter i forhold til reglen. Dommeren skal herudfra bedømme beviserne. Beviset kan være enkelt eller kompliceret. I Danmark har vi fri bevisførelse, hvilket betyder at det er op til dommeren at afgøre hvilket er mest overbevisende, med henblik på at træffe en dom, på baggrund af omstændighederne. Bevisbedømmelse er ikke nogen tilfældighed, bevisvurderingen forgår udfra nogle retningslinier.
Retsfølge
Resultatet, som angiver konfliktens løsning. Nu er der foretaget en SUBSUMPTION!
Proportionalitetsprincippet
○ Ikke strengere krav end nødvendigt
○ Der skal være et rimeligt forhold mellem mål og middel
Midlet skal konkret være egnet til at nå målet
Specialprincipper
Fx kan myndighederne ikke få en pædagog til at spionere på borgerne om de bor sammen, for at se om der foregår socialt bedrageri
Hjemvisning
Hjemvisning, inden for retsplejen det forhold, at en appelinstans finder en underordnet rets afgørelse behæftet med så alvorlige formelle fejl, at en truffen afgørelse ophæves, hvorefter sagen sendes tilbage med påbud om en fornyet behandling
Lex posterior
Den nyere regel går forud for den ældre
