Invertebrater - alle arter Flashcards
Urnesvamp (Sycon)**
Porifera - havsvampe
Kalksvamp
Ferskvandssvamp (Spongilla og Ephydatia)
Porifera - havsvampe
I søer, damme og vandløb
Danner gullige/gulgrønne geviragtige belægninger/strukturer på sten eller vegetation. om vinteren bliver det gemmulae/vinterkim.
Brødkrummesvamp (Halichondria panicea)
Porifera - havsvampe
Kiselsvamp
Marine
Fastsiddende på lavt vand
Boresvamp (Cliona)
Porifera - havsvampe
Kiselsvamp
marine
Findes på snegle, muslinger og især østersskaller
Laver gangsystem i dyret og fylder kanalerne med gult eller orange svampevæv. Har ud- og indstrømningsåbninger på små vorter i porerne.
Ferskvandspolyp (Hydra mfl.) (Hydractinia echinata)
Cnidaria - polypdyr
Rækken Hydrozoa
Kolonidannede med arbejdsdeling. Tentankler til fødeindsamling. Tentakler til forsvar, kønspolypper.
Sidder på eremitkrebs i et mutualistisk samarbejde.
% medusegeneration
Øregople (Aurelia aurita)
Cnidaria - polypdyr
Rækken Scyphozoa (Storgopler)
alm. vandmand.
Formering i sensommer. Polypstadiet overvintre og strobilerer i forsommeren. Danner ca. 10-15 gopler af gangen.
Nye kan dannes ved knopskydning.
Brændgople (Cyanea)
Cnidaria - polypdyr
Rækken Scyphozoa (Storgopler)
Brandmand.
I DK er en orange og en blå.
Kønnet formering som øregople.
Dødningehånd (Alcyonium digitatum)
Cnidaria - polypdyr
Rækken Anthozoa (Koraldyr)
Klumpformet kolonidannende med fingerlign. udvækster.
Skelet er kalklegemer i mesogloeaen.
Sidder på sten eller hestemuslinger.
Rød søfjer (pennatula phosphorea)
Cnidaria - polypdyr
Rækken Anthozoa (Koraldyr)
Fjerformet koloni.
Lever på sandblandet mudderbund, med opsvulmet stilkbasis i mudderet.
Bioluminiscens.
Sønellike (Metridium senile)
Cnidaria - polypdyr
Rækken Anthozoa (Koraldyr)
Enlig koraldyr uden skelet.
Fast underlag, kan lokomotere.
Mange korte trådformede tentakler. Kan fange små fisk.
Kinesisk leverikte (Clonorchis sinensis)
Platyhelminethes - Fladorme Digene ikter (Trematoda)
Fårets leverikte (Fasciola hepatica)
Platyhelminethes - Fladorme Digene ikter (Trematoda)
Torskens hudikte (Crytocotyle lingua)
Platyhelminethes - Fladorme Digene ikter (Trematoda)
Oksebændelorm (Taeniarhynchus saginata)
Platyhelminethes - Fladorme
Bændelorme (Cestoda)
I mennesker. Tinten optages fra rådt/dårligt stegt oksekød.
Kvæg inficeres med bændelormeæg hvis græs vandes med forurenet vand eller inficeret slam, eller fra mågers afføring.
Hundebændelorm (Dipylidium caninum)
Platyhelminethes - Fladorme
Bændelorme (Cestoda)
Hunde og katte. Proglottiderne er karakteristiske. De ligner agurkekerner.
Mellemvært er pelslus eller larver af hunde- og kattelopper.
Udvikles fuldt i hunde og katte, hvis de indtager loppen med tinten i.
Guldmus
Annelida - ledorme
Havbørsteorme (Polychaeta)
På mudderbund.
Oval, flad, tæt beklædning af guldglinsede børster på ryggen.
Rovdyr
Sandorm
Annelida - ledorme
Havbørsteorme (Polychaeta)
På sandbund på lavt vand.
Boreorm
Annelida - ledorme
Havbørsteorme (Polychaeta)
Borer komma-formerde fordybninger i kalksten og kalkskaller. Gøres med kraftige børster.
Fanger fødepartikler med tentakler.
Posthornorm
Annelida - ledorme
Havbørsteorme (Polychaeta)
Især på savtang og blæretang. Tentakelkrone til fødepartikelfangst.
Yngelpleje: æg opbevares og klækkes i hunnens rør.
Trekantorm
Annelida - ledorme
Havbørsteorme (Polychaeta)
På sten og skaller.
Indfanger fødepartikler med tentakelkrone.
Stor regnorm (Lumbricus terrestris)
Annelida - ledorme
Klasse: sadelorme (Clitellata)
Underklasse: Oligochaeter (Oligochaeta)
Grå orm (Aporrhectodea caliginosa)
Annelida - ledorme
Klasse: sadelorme (Clitellata)
Underklasse: Oligochaeter (Oligochaeta)
Løvregnorm (Lumbricus castaneus)
Annelida - ledorme
Klasse: sadelorme (Clitellata)
Underklasse: Oligochaeter (Oligochaeta)
Bruskigle (Glossiphonia mfl.)
Annelida - ledorme
Klasse: sadelorme (Clitellata)
Underklasse: Igler (Hirudinea)
Snabeligle
Flade ovale igler. Har en snabel til at borer i byttet. Blodsugere på snegle.
Ferskvand
Yngelpleje. Æg bæres på kroppen + unger sidder fast på mor som nyudklækkede.
Hesteigle (Haemopis sanguisuga)
Annelida - ledorme
Klasse: sadelorme (Clitellata)
Underklasse: Igler (Hirudinea)
Kæbeigle
Æder små invertebrater som snegle og orme.
Findes i vand, æg lægges på land.
Hundeigle (Erpobdella octoculata)
Annelida - ledorme
Klasse: sadelorme (Clitellata)
Underklasse: Igler (Hirudinea)
Svælgigle.
Lyse tværbånd og pletter.
Ingen kæber eller snabel, sluger byttet helt.
Strandsnegle
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle
Forgællesnegle:
Lever i brændingen, dvs. lige over og under vandlinjen.
Sidder ofte på sten.
Tyk glat skal.
Dværgkonk
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle
Forgællesnegle:
Kraftig skal med gitterstruktur.
Lavvandssandbunden.
Spiser ådsler som den lugter sig frem til.
Dyndsnegle
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle
Forgællesnegle:
Få millimeter høj, spiser bakteriefloraer på bunden.
Konk
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle
Forgællesnegle:
På muddret sandbund. Spiser fisk, muslinger og andet.
Borer sin snabel ind i dyrets epidermis.
op til 12 cm høj.
Boresnegl
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle
Forgællesnegle:
Glat kugleformet skaller med store skalnavler (hul i skalsøjlen, det fra bunden).
Laver cirkulære let kegleformet huller i muslingeskaller. Bores med radula + surt enzym fra kirtel i snablen. Når der er hul, stikkes snablen ind og fortærer bløddelene.
Tøffelsnegl
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle
Forgællesnegle:
Meget rund og anderledes end andre snegle.
Forstørrende gæller, da den er kommet hertil fra USA. Lever af partikler.
Da levevis er den samme, ses de som skadedyr overfor østersen.
Står i stakke ovenpå østers. De nederste er hunner, øverst er hanner. Midt imellem kan fungerer som både hanner og hunner.
Trådsnegle
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle
Baggællesnegle:
Marine. Spiser cnidarier, kan transportere ueksploderet nematocyster ud i særlige kamre. De kan her afsnøres eller udløses ved berøring og fungere som forsvar for sneglen.
Mosesnegle
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle:
Lungesnegle:
Ferskvand
Tyndvæggede skaller med stor oval vinding. Stillestående vand.
Planteæder
Skivesnegle
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle:
Lungesnegle:
Ferskvand
Liggende spiral, ofte røde, stillestående vand.
Planteæder
Vinbjergsnegl
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle:
Lungesnegle:
Landlevende.
DK’s største skalbærende snegl.
Planteæder + døde dyr.
Have- og lundsnegl
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle:
Lungesnegle:
Haver og skove.
Kugleformet + tilbagefoldet rand der dækker skalnavlen.
Planteæder
Barksnegle
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle:
Lungesnegle:
Aflange, på træstubber.
Spiser alge- og svampebevoksninger + døde smådyr.
Sort skovsnegl
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle:
Lungesnegle:
Altædende, skadedør i større antal.
Agersnegle
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: snegle:
Lungesnegle:
Nøgne snegle i haver og agerland.
Skadedyr og spiser ådsler.
Blåmusling
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: Muslinger (Bivalvia)
Hæfter sig med byssustråd til andre blåmuslinger, sten og skibe.
Lavt vand
Østers
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: Muslinger (Bivalvia)
Venstreskallen er fasthæftet til sten, pæl eller lign.
Larven udskiller byssus-lignende sekret, som den sætter venstre skal i.
Hermafroditter, der skifter med alderen, temp. og føde.
Hjertemusling
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: Muslinger (Bivalvia)
Nedgravet i bunden med ånderør op over sandet.
Filtrerer vand for fødepartikler.
Sandmusling
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: Muslinger (Bivalvia)
Nedgrabet, meget lange ånderør.
Østersømusling
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: Muslinger (Bivalvia)
hvid/lyserød musling. Ulige lange indstrømningsrør.
Knivmuslinger
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: Muslinger (Bivalvia)
Lang og tynd, lever nedgravet i sandbund.
Boremuslinger
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: Muslinger (Bivalvia)
Borer i kalksten eller fast ler.
Pæleorm/pælemusling
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: Muslinger (Bivalvia)
Borer i træ med skallerne.
Ligner en orm, skallerne er kun ude i spidsen.
fordøjer cellulose i savsmuld vha symbiotiske bakterier.
Dammusling
Mollusca - Bløddyr
Klasse: skallus
Klasse: Muslinger (Bivalvia)
Ferskvandsmusling
