Implantologi Flashcards
1
Q
Beskriv tynd og tyk biotype
A
Tyk biotype:
- Blødt væv: marginal inflammation, BOP
- Hårdt væv: knogletab med lommedannelse (PA)
- Operation: blødtvæv er forudsigeligt, mens hårdtvæv contourerer efter healing
Tynd biotype:
- Blødt væv: tynd marginal rødme og gingivale retraktioner
- Hårdt væv: rapid knogletab med blødtvæv: recession (refraktioner)
- Operation: svær at forudsige ift. hvor og hvordan vævet heler op
–> tyk biotype er mere stabil. Indsættelse af implantat lige efter ekstraktion kan kun gøres på tyk biotype fordi der ikke sker retraktioner
“Tissue is the issue”
Biotype: tykkelsen af gingiva i bucco-lingual retning
2
Q
Hvor høstes autolog knogle (intraoral)?
A
- lateral afgrænsning af ramus (optimalt ved manglende 7ére)
- Symfysen
- Tuber
Kan bruges som hel blok eller knuses og bruges som spåner
- Ramusknoglen foretrækkes frem for hageknoglen pga færre smerter og færre nervesensibilitetsproblemer
3
Q
Hvad er fordelene og ulemperne ved autolog, intraoral knogle?
A
Fordele:
- Ingen fremmedlegemereaktion
- Er osteokonduktiv, osteoinduktiv og osteogent
Ulemper:
- Donersite morbiditet
Resorption af materialet
- Volumen
4
Q
Hvor stor afstand skal der være fra implantatet til kronens cervikale del?
A
- 3mm (implantatet skal sidde ca 3 mm fra gingivalranden)
5
Q
Angiv størrelser på Straumann implantater, deres farvekode samt hyppigste anvendelse
A
3,3 mm i diameter: med længde 8/10/12/14 (gul)
4,1 mm i diameter med længde 8/10/12/14 (rød) –> hyppigst anvendte
4,8 mm i diameter med længde 8/10/12/14 (grøn)
6
Q
Angiv arbejdsgangen med borkassetten til Straumann implantater
A
Når man borer ud til implantater starter man altid med et lille bor og så udvider man langsomt for at forhindre, at der sker fraktur i knoglen
- Man starter med et 1,6mm bor hvorefter man om nødvendigt kan udglatte evt, skarpe knoglekamme (nivellering) med rosenbor.
- Herefter går man videre med pilotboret på 2,2mm hvor man borer til 6 mm markeringen
- Isætning af målepind for orientering af placering og retning –> det er muligt at rette op på positioneringen på dette tidspunkt
- Mår man er tilfreds med placeringen fortsættes med pilotbor til den længde implantatet har. (OBS medtænk den 1 mm der er i spidsen af boret som ikke er medregnet ved markeringerne)
- Isætning af målepind med røntgenoptagelse
- Er man tilfreds fortsætter man til anvendt det bor der svarer til farvekoden på implantatet (dvs pilotboret (blå), gul, rød, grøn)
- Man borer altid ud til en diameter der er mindre end selve implantatet så der er lidt modstand når det skrues i –> dog vil man hellere, at implantatet sættes løs i frem for at det skal forceres i.
- Det gule bor: Ø: 2,8 –> implantat: Ø: 3,3mm
- Det røde bor: Ø: 3,5 mm –> implantat Ø: 4,1mm
- Det grønne bor Ø: 4,2 mmm –> implantat Ø: 4,8 mm
- Slutteligt bruges profil bor til at udvide den øverste kortikale knogle inden isættelse af implantatet
7
Q
Med hvilken hastighed skal udboring til implantatlejret ske?
A
- Man burger meget lave hastigheder
- Rosenbor 2,8mm : 800 rpm
- pilotbor 2,8 mm: 600 rpm
- Twist drill 3,5 mm: 500 rpm
- Twist drill 4,2 mm og profilbor TL: 400 rpm
- Profilbor BL: 300 rpm
- Tap bor og implantatindsættelse 15 rpm
8
Q
Med hvilken hastighed skal indsættelse af implantatet ske?
A
- Langsom, kontrolleret med maksimalt 35Ncm Kraft
- Sæt implantatet i til strukturerne er boret ned (halsen af implantatet), resten sættes i med håndkraft med torque instrument (torque wrench ev) = max torque 35 Ncm
- 15 rpm
- Dækskrue: håndskruetrækker
9
Q
Hvad er en retningsindikator?
A
Angiver retningen af boresporet og implantathældningen/retning
10
Q
Hvad er en afstandsindikator?
A
- Det er et metal instrument med arme, svarende til de forskellige implantatstørreæser
- Dette muliggør, at man nemmere kan orientere sif i patientens mund og vurdere hvor den endelige placering af implantatet skal være
11
Q
Angiv maksimalt torque på implantatet
A
35 ncm
12
Q
Angiv helings muligheder
A
- one stage protocol: stor skrue hvor implantatet er synligt i munden
- Two stage protocol: lille skrue, hvor gingiva syes over skruen (der lukkes af til implantatet)
13
Q
Beskriv planlægning af patienten
A
2 uger før operation:
- Kontakt ansvarlig tandlæge på KOP mhp. godkendelse af boreskinne, røntgen med boreskinne in situ etc.
1 uge før operation:
- Detailplanlægning med ansvarlig tandlæge på KOP:
1) patientinformation inkl. evt recept
2) Præmedicinering inkl. ordinationsskema
3) boreskinne inkl. model og Røntgen
4) operationsplan
5) postoperative forløb inkl. planlægning af kontrol og evt. provisorisk protetik
Operationsdagen:
- Kort gennemgang af operationen
14
Q
Angiv medicinering af pt. præoperativt
A
AB:
Engangsdosis: Amoxicillin 1000 mg + 250 mg clavulansyre (Bioclavid)
Amoxicillin er bredspektret
Bioclavid: hæmmer beta-lactamaser
Penicillinallergi: Clindamycin, 600 mg
Smertestillende:
Ibuprogen 400 mg og 1 g Paracetamol
Sedering:
Triazolam (eller Halcion), 0,125-0,250 mg
(husk ledsager)
15
Q
Angiv medicinering af pt. post-operativt
A
Ingen postoperativ AB
Smertestillende: Ibuprofen 400 mg , 4xdagl (evt. 600 mg 3xdagl) + paracetamol 1g 4xdagl
Ved knogleopbygning:
1000 mg amoxicillin + 250 g clavulansyre + 500 mg metronidazol i 5 dage
ved penicillin allergi gives 600 mg clindamycin
ved kompromitteret immunforsvar:
- penicillin V og metronidazol
16
Q
Angiv hvor i maxillen og mandiblen du vil bruge de forskellige implantatstørrelser
A
OK:
Front + præmolarer (minus 2+2): 4,1 mm (rød)
2+2: 3,3 mm (gul)
Molarer: 4,8 mm (grøn)
UK:
Front: 3,3 mm (gul)
Hjørnetænder + præmolarer: 4,1 mm (rød)
Molarer: 4,8 mm (grøn)
17
Q
Angiv den præoperative undersøgelse
A
Anamnese:
- Tidligere sygdomme
- Allergier
- Medicin
- Tobak og alkohol
- Tandplejevaner
- Særligt fokus: individer i vækst (dvs. unge under 21 år) eller pt. med kompromitteret heling (fx pt. der er strålebehandlet i hoved/halsregion)
Klinisk undersøgelse:
- Angisgtfysiognomi
- Eksponering af tænder og smilelinjens - placering
- Mundhygiejne
- Parodontale forhold
- Gingivale forhold og biotype
- Okklusion
- Pladsforhold
18
Q
Angiv systemiske risikofaktorer for implantatbehandling
A
- Nedsat immunforsvar (primært medicinrelateret)
- Vanskelig kontrollerbar diabetes
- Øget blødningstendens
- Misbrug
- Rygning
- Manglende koorporation
- “Alvorlig systemisk sygdom”
19
Q
Angiv lokale risikofaktorer for implantatbehandling
A
- Strålebehandling
- Autoimmune lidelser i mundslimhinden
- Xerostomi
- Bruxisme
- Patologiske processer i implantatregionen (efterladt rod, apikal parodontitis, protesestomatit, tumorer)
20
Q
Angiv anatomiske risikofaktorer for implantatbehandling
A
- Rødder på nabotænderne
- Nervekanaler
- Sinus maxillaris
- Cavum nasi
- Faciale konkaviteter i maxillen
- Linguale konkaviteter i mandiblen
- Okklusion
21
Q
Hvordan kan man udfører Sinusløft?
A
1 step
- Knoglen opbygges samtidig med at implantatet sættes i
- Hvis der kan opnås primær stabilitet
- Man bruger patientens egne knoglespåner til opbygning
2 step
- Man laver sinusløft og først efter det sættes implantatet i ( 2 operationer)
- Hvis der ikke er primær stabilitet
22
Q
Hvad er osteogenese, osteoinduktion og osteokonduktion?
A
- Osteogenese: Knoglenydannelse
- Osteoinduktion: Stimulerer nydannelse af knogle
- Osteokonduktion: Stilladset for at der kan ske knoglenydannelse
23
Q
Hvordan kan man opbygge knogle lateralt?
A
- Høster egen knogle der fastgøres på fenestrationen (allogen)
- Dækkes med spåner af xenogen knogle
- Det hele kan omgives af en membran
24
Q
Hvilke typer membraner benyttes indenfor knogleopbygning?
A
- Ikke- resorberbare (Gore-tex)
- Resorberbare (Kollagen)
- Biologiske (PRF - fra blodet)
25
Angiv optimal knoglevolumen
Vertikalt: over eller lig med 10 mm
Faciolingualt:
- Implantat-diameter + 2 mm (1 mm facialt og 1 mm lingualt)
Mesoidistalt
- Minimum 1,5 mm fra implantatet til nabotænder
- Minimum 3 mm mellem implantater
2+2 og UK-incisiver: 6,5-7mm
- Præmolarer, hjørnetænder og 1+1: 7-9 mm
- Molarer: > 9 mm
26
Beskriv SAC-klassifikationen
Formål: vurdering af sværhedsgrad og potentielle risici
Beskrivelse:
S: “straight forward”: lav sværhedsgrad og lille risiko
A: “advanced”: moderat sværhedsgrad og risiko
C: “complex”: høj sværhedsgrad og risiko
27
Angiv en klassifikation for timing af implantatindsættelse
Type 1 (immediat): implantatindsættelse umiddelbart efter tandekstration som er en del af samme kirgurgiske procedure
Type 2 (tidlig): Fuldstændig blødtvævsheling over alveolen men ingen nævneværdig knogleheling (typisk 4-8 uger efter ex)
Type 3 (traditionel): betydlig knogleheling i alveolen (typisk 12-16 uger efter ex)
Type 4 (sen): Komplet knoglegeling (typisk >16 uger), varierende grad af atrofi
28
Angiv kort en oversigt over implantat-behandlingens trin:
1. Præoperativ information til patienten
2. Præmedicinering (antibiotika, smertestillende og evt. sedering)
3. Lokalanalgesi
4. Kirurgisk opdækning
5. Afprøvning af boreskinne/guideskinne
6. Incision
7. Rouginering
8. evt. Tilpasning af knogleoverflade (nivellering)
9. Udboring af implantat
10. Isættelse af implantatet
11. Påsætning af dækskrue
12. Sårtoilette
13. Suturering
14. Postoperativ information
15. Recept
16. Kontrol
29
Angiv, hvordan det kan opnås atraumatisk kirurgi
- Skarpe vedligeholdte instrumenter
- Ren incision
- Ren rouginering
- Vandpåsprøjtning med sterilt saltvand
- Intermitternde udboring
- Let håndtryk på vinkelstykket
- Skarpe bor
- Beskyttelse af blødtvævet
- Suturering i flere step, hvis nødvendigt
- Anvendelse af kirurgisk pincet
30
Angiv primær og sekundær stabilitet:
- Primær stabilitet: ved delvis impression af skruegangen i knoglen (gammel knogle → høj i starten, falder med tiden)
- Sekundær stabilitet: ved knogleindvækst i hulrummene, osseointegration (ny knogle → lav i starten, øges med tiden
31
Må man foretage implantatbehandling på tandlægeskolen på patienter i studenterbehandling?
a) I regio 7,6-6,7
b) med marginal parodontitis, hvor der er pus og blødning ved sondering omkring to tænder
c) der er strålebehandlet i operationsområdet pga. oral cancer
d) med velreguleret endokrin sygdom, for eksempel diabetes mellitus
e) med osteoporose behandlet med bisphosphonat-indsprøjtninger som depot igennem de sidste 2 år
f) ved graviditet i første trimester
d)
32
Hvornår er det indiceret at lave en CBCT inden implantat behandling på ÅT i studenterbehandling? Begrund dit svar.
- Det kan være indiceret at lave en CBCT-scanning når man skal nærstudere de omkringliggende strukturer i forbindelse med planlægningen af en implantatbehandling.
(Dette kan f.eks. være i forbindelse med et sinusløft. )
- Det vil kun være ved specielle tilfælde som sinusløft eller hvor afstanden til en nerve skal kortlægges, at det er indiceret at foretage en CBCT-scanning.
- I andre tilfælde vil det som oftest være nok med et enoral røntgen.
- CBCT-scanning giver en stor stråledosis, og dette vil man helst undgå når det er muligt, hvorfor det altså kun er ved specielle tilfælde. (ALARA-reglen: As Low As Reasonably Achieveable).
33
Hvor lang helingstid skal der være, fra man har foretaget en knoglegenopbygning til den efterfølgende implantatindsættelse?
1: 6 uger
2: 2-3 måneder
3: 4-6 måneder
4: 12 måneder
3
34
Anfør hvilken incision du vil anvende ved implantatindsættelse regio 3+, når du er i tvivl om, der er tilstrækkelig knoglevolumen og hvorfor du vælger denne incision: (Man må gerne supplere med en tegning)
- Jeg vil lave en incision på toppen af alveolarkammen, herfra vil jeg lave en randincision omkring 4+ og 2+.
- Jeg vil lave 1-2 aflastningssnit, alt efter hvor meget udsyn der kræves for at vurdere knolgevolumen. Jeg vil lave aflastningsnittet bredest op apikalt og smallest ned incisalt.
35
Hvilken medicin vil du ordinere præoperativt og postoperativt i forbindelse med knoglegenopbygning regio +5 på ÅT, samt hvordan er doseringen på beroligende medicin?
- Jeg vil både præ- og postoperativt ordinere penicillin i form af 1000 mg amoxicillin og 250 mg clavulansyre.
- Af smertestillende vil jeg præoperativt vil jeg give patienten 400 mg. Ibuprofen samt 1000 mg paracetamol.
- Postoperativt vil jeg ordinere 400 mg ibuprofen x 4 dagl. + 1000 mg. Paracetamol x 4 dagl.
- Doseringen på beroligende medicin er 0,125-0,250 mg triazolam præoperativt.
Gives der beroligende præoperativt er det vigtigt, at pt. har en ledsager med til at hjælpe ham/hende hjem.
36
Hvilken hastighed (rpm) anvendes ved udboring af implantatlejet?
a) 40 rpm
b) 1100-1500 rpm
c) 2.000 - 4.000 rpm
d) 20.000 - 40.000 rpm
e) 40.000 - 80.000 rpm
b)
37
Boreskinne på ÅT:
a) laves ud fra en tandopstilling lavet af en tandtekniker
b) anvendes for at implantatet kan placeres optimalt
c) anvendes ikke når der er nabotænder tilstede
d) indikerer den fremtidige krones gingivale udstrækning
e) kan kun bruges ved udboring med rosenbor og 2 mm twist drill
b) og d)
38
Du skal foretage implantatbehandling regio +1. Efter rouginering ses en relativ stor knogledefekt midtrods facialt. Hvad vil du gøre?
- Jeg vil overveje hvor vidt knogledefekten er lille nok til at implantatindsættelsen stadig kan udføres.
- Er dette muligt vil jeg undervejs i udboringen opsamle knoglespåner, og lægge disse hen over knogledefekten inden der sutureres.
- Er knogledefekten så stor at knogleopbygning er nødvendig, vil jeg opbygge knoglen, ordinere 1000 mg amoxicillin og 250 mg clavulansyre postoperativt, og derefter lade knogleopbygningen hele i 4-6 mdr. inden implantatindsættelsen.
39
Hvor meget kogle skal der være facialt og oralt for implantatet?
Optimalt skal der være min 1 mm facialt og 1 mm oralt
40
Hvor stor skal afstanden mellem implantat og nabotænder være?
Minimum 1,5 mm
41
Hvor stor skal afstanden mellem to implantater være?
Minimum 3 mm
42
Hvad er den ideelle placering af implantatet regio +4:
1) I facio - oralt dimension:
- Den idéelle placering facio-oralt er, at implantatet står centralt for hvor det fremtidige tyggetryk vil forekomme.
- Det kan være en idé at kigge på +5’s mediale fossae, og følge denne hen i tandbuen til hvor +4’s mediale fossae ville være.
- Her skal implantatet placeres, således at tyggetrykket placeres aksialt gennem implantatet. I mesio - distalt dimension:
2) Mesio-distalt skal implantatet placeres ca. i midten mellem +3 og +5.
- Hvor mange mm knogle skal der minimum være facialt for implantatet: 1 mm.
- Hvor mange mm knogle skal der minimum være til nabotand: 1,5 mm.
43
Ved præparation af implantatlejet:
a) skal udboringen være intermitterende
b) skal boret hele tiden afkøles med sterilt saltvand
c) skal man kun i underkæben anvende X og V bor
d) skal man altid anvende X og V bor
e) bruges kun engangsbor
a) og b)
44
Hvad er retningslinjerne på ÅT ved udboring af implantatlejet i underkæbens sidesegment:
a) skal afstanden fra implantatet til canalis mandibulae være mere end 3-4 mm
b) skal afstanden fra implantatet til canalis mandibulae være minimum 2 mm
c) må implantatet gerne komme i kontakt med den øvre begrænsning af canalis mandibulae
d) kan implantatet indsættes facialt eller lingualt for kanalen
b)
45
Hvor dybt skal implantatet svarende til regio +1 være placeret i forhold til nabotænderne og hvilke konsekvenser har det, hvis implantatet sidder for langt apikalt eller incisalt?
- Implantatet skal placeres ca. 2-2,5 mm apikalt for nabotændernes emalje-cement grænse.
- Placeres implantatet for langt apikalt eller incisialt for dette mål, vil den fremtidige krone komme til at se enten for lang eller for kort ud ift. nabotænderne.
46
Hvilke(n) situation(er) er absolutte kontraindikationer for implantatbehandling?
a) uafsluttet kranievækst
b) patologiske fund i knogle/bløddele sv.t. implantatområdet
c) pt. med indsat hjertepacemaker
d) pt. med endokrin sygdom, eks. diabetes mellitus
e) pt. med osteoporose
a) og e)
47
Hvilke rtg. er tilstrækkelige ved konventionel implantatbehandling (eks. enkelttandsimplantat regio 1+?
a) enoral rtg.
b) tomografi
c) CT-scanning
d) ortopanoptagelse
e) panoramixoptagelse
a)
48
Fixturen skal indsættes
a) helst supragingivalt af hensyn til bedre mulighed for hygiejne
b) sv.t. marginale gingivaniveau
c) 2-4 mm under emaljecementgrænsen sv.t. nabotænderne (Svar: 2-2,5 mm)
d) 5 mm under laveste marginale knogleniveau
e) har ingen væsentlig betydning
c)
49
Ved undersøgelse af patient før implantatbehandling
a) tages der hensyn til pt.s “lip-line” for at kunne vurdere æstetiske forhold
b) skal der altid foretages CT-scanning af knoglen for at vurdere tykkelsen
c) palperes processus alveolaris i den region som skal erstattes med implantatet
d) kan man se bort fra afstanden mellem nabotænder til implantatregionen
a) og c)
50
Ved undersøgelse af pt. før implantatbehandling
a) skal kæbernes saggitale relationer altid bestemmes
b) vurderes om pt. er bruxist for at man ikke risikerer overbelastning af den protetiske erstatning
c) kontaktes pt.s læge altid hvis pt. ryger mere end 35 cigaretter dgl. m.h.p. vurdering af pt.s lungefunktion
d) ekskluderes alle patienter med koagulopatier og tilbydes i stedet unitorbehandling
b)
51
Guideskinne
a) bruges kun når man laver enkelttandsimplantet
b) anvendes for at kirurgen kan placere fixturen optimalt
c) bruges udelukkende til at positionere guide-drill
d) anvendes kun i underkæben
b)
52
Anfør hvilken incision du vil anvende ved implantatindsættelse regio +2, når du er i tvivl om, der er tilstrækkelig knoglevolumen og hvorfor du vælger denne incision
- Jeg vil lave en incision på toppen af processus alveolaris (eventuelt lidt palatinalt) mellem +1 og +3.
- Derudover vil jeg lave randsnit i den distale del af +1 og mesiale del af +3.
- Jeg vil lave 1-2 aflastningssnit alt efter om 1 aflastningssnit vil give nok udsyn.
- Aflastningssnittet laves midt på den faciale flade af +1 eller +3.
Det er vigtigt med godt udsyn i denne case, da man er i tvivl, om der er nok knoglevolumen.
- Flappen skal være bredest op mod næsen og smallest ned mod tanden.
- Under snitføringen vil jeg være opmærksom på blodkar, nerver og mulighed for heling.
- Da incisionen foretages i den æstetiske zone vil jeg tage hensyn til dette og kontrollere patientens smilelinje.
53
Du skal foretage implantatbehandling regio +1. Efter rouginering ses en relativ stor knogledefekt midtrods facialt. Hvad vil du gøre?
- Jeg vil vurdere, om defekten er for stor til at foretage behandlingen uden knogleopbygning forinden.
- Hvis jeg vurderer at dette kan lade sig gøre, vil jeg opsamle nogle knoglespåner undervejs under udboringen og placere over defekten.
54
Hvad er formålet med at påsætte et healing-abutment ved distanceoperationen og hvor lang tid skal der minimum gå inden aftrykstagning kan foretages?
Formålet med at påsætte et healing-abutment er at få skabt en blødtvævskrave, som svarer til den gingiva, der kommer efter protetikken er sat på. Blødtvævskraven skulle gerne være dannet efter 2-3 uger.
55
Hvor dybt skal implantatet svarende til regio +1 være placeret i forhold til nabotænderne og hvilke konsekvenser har det, hvis implantatet sidder for langt apikalt eller incisalt?
- Implantatet skal sættes cirka 2-2,25 mm under nabotændernes emalje-cement-grænse.
- Hvis implantatet placeres for langt apikalt eller incisalt vil den fremtidige krone på +1 ikke få den ønskede æstetik.
56
Hvad er et biomateriale?
Et ikke-levende materiale, som anvendes i en/et medicinsk anordning/apparat med det formål at skulle “samarbejde” med biologiske systemer”
Skal CE-mærkes
Fx: brystimplantater, hofteledsproteser, tandimplantater
Kan være:
- Biotolerede
- Bioinaktive
- Bioaktive
Biokompatibelt materiale:
- Intet akut respons
- Intet kronisk respons
- Differentiering af de omgivende væv hindres ikke
57
Angiv og beskriv kort typer af biomaterialer:
Biotolerede materialer:
- Tolereret af værten.
- Er normalt ikke implanteret.
- Heling ved implantering: indkapsles af fibrøst bindevæv, ikke kontakt med knogle.
- Fx CoCr, AuPt, Polymere (proteser)
Bio-inaktive materiale
- Neutrale i et biologisk miljø
- Heling → direkte kontakt til knoglen ved osseointegration på lysmikroskopisk niveau
- Fx Keramikker, knogleerstatingsmaterialer, titanium og titaniumalloys
Bio-aktive materialer
- Materiale designet til at inducere en specifik biologisk aktivitet
- Materialet tillader interaktion og binding til levende væv
- Autolog knogle
Biomaterialer i tand-, mund- og kæbekir: dentale implantater, osteosyntese materialer, kæbeleds proteser og knogle erstatningsmaterialer
58
Hvad er osteogenese?
Dannelse, regeneration og remodellering af knogle ved en fælles aktion af knoglecellerne
- Osteocytter
- Osteoblaster
- Osteoklaster
- Liningcells
59
Hvad er knogleinduktion?
- Transformation af osteoprogenitorceller til aktive osteoblaster via paracrine signaler til passende receptorer
- Overførte osteogene celler (ved knogletransplantation)
- Tilførte vækstfaktorer
- Tilførte knogle-morfogene proteiner
- Tilførte osteoinduktive materialer
60
Hvad er knogle konduktion?
3-D vækst af kapillærer, perivaskulært væv og osteoprogenitorceller omkring et knogletransplantat eller knogle-erstatningsmateriale
61
Angiv ulemper ved brug af autolog knogle som knogleerstatnng:
- Mængde (der skal være nok knogle at bruge)
- Morbiditet
- Resorptionstendens
62
Angiv forskellige vævsreaktioner på udefrakommende materialer
Fremmedlegeme reaktion
Accept:
- Inflammation
-Ingen reaktion
63
Angiv typer af dentale implantater
1) Subperiostale
2)Transosseøse
3)Intraossøse
- Blad implantater
- Rodformede implantater (dem vi kender)
64
Hvad forudsætter osseointegration?
- Implantatet er biokompatibelt
- Implantatoverfladen er ren
- Atraumatisk kirurgi
- Primær stabilitet
- Uforstyrret helingsfase
Dvs. følgende faktorer påvirker osseointegrationen: biologi, metode og materiale
65
Beskriv implantatoverfladen
Maskinbearbejde overfladetyoografi:
- Ru overflade typografi
- Sandblæsning
- Syreætsning
- T.itanium plasma-spray
- HA-coating
- Andre kemiske ændringer af overfladen
- Forbedret hydrofilitet
- Bioaktive molekyler eller ioner
66
Hvad er succesraten for behandling med implantater
- Over 95%
- Ved: raske personer, delvis betandede, ikke-rygere, god knogle, god implantatindsættelse, profylaktisk antibiotika
67
Hvilke faktorer gør prognosen for implantatbehandlingen usikker?
- Rygning
- Ukontrolleret PA
- Ukontrolleret/dårligt reguleret diabetes
- Utilstrækkelig knoglevolumen og kvalitet
- For små implantater
- (manglende AB)
68
Ved større traume-rekonstruktioner og knoglemangel, hvilke behandlingsprincipper for knogleopbygning kan der udføres forud for implantatindsættelse?
- Bone grafting (autolog knogle)
- Substitutter: allogene (samme art: knoglebank, ikke muligt for dentale implantater) xenogene (dyr) eller alloplastisk (syntetisk)
69
Primær stabilitet:
- Delvis impression af skruegangen i knoglen
70
Hvad er en safe scraper
Et slags "barberblad" der bruges til at høste knogle ved at skrabe på knoglen
71
Hvorfor skal der laves overkonturering ved knoglegraftet?
Fordi der sker resorption med tiden
72
Implantatområdet kan inddeles i 'short gap', 'extended gap' og 'edentulous mandible/maxilla'. Hvad betyder det?
Short gap = kort område, 3 tænder eller færre.
Extended gap = udvidet område, mere end 3 tænder.
Edentulous mandible/maxilla = tandløs kæbe.
73
Hvilken knogletype giver mest stabilitet til implantatet?
Tæt, cortikal knogle tillader generelt mere stabilitet af implantatet i forhold til blødere, trabekulær knogle.
74
Hvordan kan man bl.a. begrænse varmeproduktionen under udboring og implantatindsættelse?
- Intermitterende bevægelser.
- Skarpe bor, som gradvist øges i størrelse.
- Vandpåsprøjtning.
- Kontrol af torque.
75
Hvor mange implantater indsættes typisk ved et short gap på 2 manglende tænder?
1-2 implantater.
I områder med begrænset funktionel belastning kan ét implantat være nok til at understøtte en cantilever fixed partial denture (ekstensionsbro) - fx relevant i fronten.
Når to molarer, en molare og en præmolar, to præmolarer eller en præmolar og en hjørnetand mangler, anbefales to implantater, hvis pladsen tillader det.
76
Hvor mange implantater indsættes typisk ved et short gap på 3 manglende tænder?
Der indsættes som regel to implantater for at understøtte 3-leddet bro, undtagen i sjældne tilfælde hvor overdrevne okklusale kræfter bestemmer 1 implantat pr. suprastruktur.
77
Hvor mange implantater indsættes typisk ved tandløs mandibel eller maxil?
Som regel 4-6 implantater ved fixed partial denture.
Aftagelige proteser understøttes normalt af 2 implantater i mandiblen og 4 implantater i maxillen.
78
Hvilken form har implantater typisk idag?
Cylindriske eller tilspidsede ('tapered').
79
Forklar begrebet 'platform switching concept'.
Når abutment er smallere end implantatet, rykkes den potentielle bakterielle mikrolækage fra yderkanten af implantatet (nær knoglen) ind mellem implantat og abutment, hvor der er mindre sandsynlighed for udvikling af infektion.
80
Nævn fordele/ulemper ved 'immediate' indsættelse (type 1).
Fordele:
- Reducerer total behandlingstid og antal operationer.
Ulemper:
- Kan være svært at opretholde primær stabilitet.
- Risiko for æstetisk utilfredsstillende retraktion af den faciale slimhinde (særligt OBS i den æstetiske zone).
81
Nævn fordele/ulemper ved 'early' indsættelse (type 2). Hvornår er type 2 indiceret?
Fordele:
- Komplet heling af bløde væv kan være en fordel, når knogleopbygning samtidig er indiceret.
Ulemper:
- Kun begrænset og umoden knogledannelse i ekstraktionsalveolen, hvilket ikke bidrager betydeligt til primær stabilitet.
Indikation: Ofte indiceret i den æstetiske zone samt i tilfælde, hvor akutte infektioner skal elimineres før indsættelse.
82
Nævn indikationer for 'conventional' indsættelse (type 3). Hvad er en stor ulempe ved denne type?
Indiceret i situationer hvor begrænset knogle er tilgængelig apikalt i ekstraktionsalveolen, eller i tilfælde involverende større ekstraktionsalveoler, som ikke giver tilstrækkelig primær stabilitet ved type 1 eller type 2.
En stor ulempe er, at den forlængede helingsperiode (12-16 uger) giver øget risiko for facial atrofi, hvilket kan øge behovet for knogleopbygning.
83
Hvad definerer et 'straightforward' tilfælde vurderet ved SAC?
- Ikke i den æstetiske zone.
- Tilstrækkelig volumen af bløde og hårde væv.
- Passende afstand til anatomiske strukturer.
- Lav risiko for komplikationer.
84
Hvad definerer et 'advanced' tilfælde vurderet ved SAC?
- Kan være overalt i munden.
- Knogleopbygning er ofte indiceret.
- Tæt afstand til anatomiske strukturer.
- Moderat risiko for komplikationer.
85
Hvad definerer et 'complex' tilfælde vurderet ved SAC?
- Behov for supplerende behandlinger, som skal ske separat og involverer højt niveau af teknisk kompleksitet.
- Stor risiko for komplikationer.
86
Nævn minimum 2 teknikker til knogleopbygning.
- Guided bone regeneration.
- Onlay block grafting.
- Ridge splitting.
- Segment osteotomy with interpositional bone grafting.
- Distractions osteogenesis.
87
Hvordan udføres 'socket preservation', og hvad er formålet med dette? Hvad viser evidensen? Hvornår er der indikation for denne procedure
Ekstraktionsalveolen fyldes med graft med det formål at reducere eller kompensere for fysiologisk reaktion i knoglekammens dimensioner forårsaget af resorption af 'bundle bone' (knoglen omkring alveolen, hvori PDL-fibre er tilhæftet) efter tandekstraktion.
Evidensen tyder på, at proceduren bedre bevarer knoglekammens dimensioner, og behovet for senere knogleopbygning reduceres.
Kun indiceret når implantatindsættelse skal udskydes i mere end 4-6 måneder, idet proceduren bremser knogleheling - fx ved unge i vækst, patienter som skal på længere rejser eller pga. økonomi.
88
Nævn peri-implantære knogledefekter. Efter hvilke indsættelsesprotokoller (immediate, early, conventional) vil man typisk se dem?
1) Intraalveolære gaps - fx mellem implantatoverflade og den faciale/linguale væg - typisk efter immediate indsættelse.
2) Fenestrations-lignende defekter - typisk efter early eller conventional indsættelse.
3) Dehiscens-lignende defekter - typisk efter early eller conventional indsættelse.
89
Hvilke teknikker kan man bruge til horisontal knogleopbygning af alveolekam?
- Autogen knogleblok.
- Guided bone regeneration.
- Ridge splitting.
90
Hvilke teknikker kan man bruge til vertikal knogleopbygning af alveolekam?
- Onlay block augmentation.
- Guided bone regeneration.
- Segment osteotomy with interpositional bone graft.
- Distraction osteogenesis.
91
Hvorfra i mundhulen tages autogent graft hyppigst til opbygning af keratiniseret væv?
Fra ganen
92
Hvad omfatter undersøgelse af implantater?
1) Visuel undersøgelse af blødt væv omkring implantatet.
2) Placering/marginal migration af mucosa omkring implantatet.
3) Måling af pochedybde med parodontalsonde.
4) Blødning ved sondering (BOP)/pusflåd.
5) Radiologisk undersøgelse af knogleniveauet omkring implantatet.
93
Hvad inkluderer den visuelle inspektion af peri-implantært væv?
1) Undersøgelse for tegn på erytem og hævelse.
2) Undersøgelse for manglende keratiniseret mucosa omkring implantatet.
3) Undersøgelse af anatomiske elementer som frenulae i nærheden af implantatet.
94
Hvad er kliniske tegn på peri-implantær mukosit?
Det vigtigste kliniske tegn er blødning ved sondering.
Erytem, hævelse og/eller suppuration kan også være til stede.
Der må ikke være knogletab ud over de forventede ændringer som følge af initial knogleremodellering.
95
Hvad er kliniske tegn på peri-implantitis?
Karakteriseret ved inflammation og knogledestruktion omkring implantatet. Steder med peri-implantitis udviser kliniske tegn på inflammation som blødning ved sondering og/eller suppuration samt radiologisk knogletab ud over de forventede ændringer som følge af initial knogleremodellering sammenlignet med tidligere undersøgelser. Peri-implantitislæsioner kan opstå med øget pochedybde og/eller recession af mucosamargin.
96
Fortæl hvad du vil nævne i den præoperative information.
Sørge for at have spist.
Sørge for at have indkøbt smertestillende medicin, antibiotika samt klorhexidin mundskyllevæske.
Der bliver givet lokalanalgesi.
Det vil ikke gøre ondt, men rystelser vil kunne mærkes.
Tandkødet bliver skubbet til siden.
Der bliver boret en kanal i knoglen.
Der vil blive boret med få omdrejninger samt anvendt vandpåsprøjtning for at skåne knoglen.
Implantatet bliver skruet i.
Dækskrue/låg bliver monteret for at beskytte implantatets indre skruegang.
Suturering.
Kort gennemgang af det postoperative forløb, herunder forventet indhelingstid inden suprastrukturen kan placeres.
97
Hvad består almindelig sårtoilette af?
Klargøring til suturering.
- Afglatning af skarpe knoglekanter.
- Fjernelse af knoglestøv.
- Tilpasning af slimhindelapper.
98
Hvilke punkter indebærer den postoperative information?
Sårpleje og mundhygiejne.
Smerter.
Hævelse.
Efterblødning.
Fysisk aktivitet.
Kost.
Rygning
99
Hvornår kontrolleres pt. efter implantatindsættelse?
Telefonisk kontakt til pt. dagen efter.
Suturfjernelse efter 1 uge.
100
Nævn mindst 2 forudsætninger for osseointegration.
- Implantatmaterialet skal være biokompatibelt.
- Implantatoverfladen skal være ren.
- Atraumatisk kirurgi.
- Der skal være primær stabilitet.
- Uforstyrret helingsfase.
