Immunologi Flashcards
Former for patogener
Bakterie
Virus
Prioner
Protozoer (encellet, eks giardia)
Metazoer (flercellet parasitter, lus, lopper)
Virulens
Virulens = mikroorganismers sygdomsfremkaldene anslagskræft
Mikroorganismer kan være:
Højvirulente = Få organismer kan skabe infektion (eks. Corona, influenza)
Lavvirulente = Mange organismer skal til for at skabe infektion
Patogenitet
Mikroorganismers evne til at fremkalde sygdom
Såsom:
Apatogen (eks. Mælkesyrebakterier, giver ikke sygdom)
Potentielt patogen (kan lave ballede, eks hotspot, bakterieflora fra huden tager over grundet en anden reaktion. Ballede når muligheden byder sig)
Obligat patogen (laver med sikkerhed ballade, altid immunrespons –> antistoffer, ikke altid vi opdager det)
Normalflora ses på disse
Hud og tarme
Organismens forsvar består af 2 dele
Uspecifikke del
- Generel
- Medfødt
- Konstitutive forsvar
- Ingen ”hukommelse”
Specifikke del
- Erhvervet
- Specialiseret —> Beskytter mod specifikke mikroorganismer
- Inducibleforsvar (=skal aktiveres)
Uspecifikke forsvarsmekanismer på den ydre overflader
Hud, fysisk barriere
Slimhinder, slim og lokale antistoffer
Sekreter
Cilier
Uspecifikke forsvarsmekanismer ved det indre forsvar
Inflammation:
Mastceller
Fagocytter –f.eks. neutrofile granulocytter
Komplement-systemet:
når et antistof bindes til antigen udsendes signaler som aktiverer nogle proteiner, som går sammen om kompliment system og laver huller i antigenet og herved dræbes antigenerne. Hullerne gør at kroppen kan genkende
Interferon:
signalstoffer som aktivere immunsystemet
Cellers id genkendelse kaldes også
Epitop
Ved den specifikke del af forsvaret ses følgende
Lymfocytter
Antistoffer
Hvilke lymfocytter findes der og hvad er deres funktion?
B celler:
B-celler oplagres i lymfeknuder
Laver huskeceller som ved møde med et antigen vil lave sig om til plasmaceller og smide anstoffer ud
T celler: findes t dræberceller og hjælpeceller
T-celler oplagres i thymus
T - hjælpeceller
- Danner antistoffer
- Kan skelne mellem vores egne celler og fremmede (epitoper)
- T - Hjælpecellen bindes til makrofagen som har ædt antigenet. T-hjælpecellen præsenterer antigenet for B-lymfocytter
Når T hjælpeceller og makrofager går i kamp vil der blive sendt signalstoffer til T dræbercellerne, så de kommer og hjælper
T - dræberceller
- Svømmer i blodbanen og vurdere alle celler de møder (via epitoperne på cellerne)
Hvis den møder celler med forandrede epitoper eks. Kræftceller, eller antigener. Bindes de til dem og dræber dem. Cellen derefter blive spist af makrofager.
Hvilke organer indgår i immunforsvaret
Knoglemarv:
Røde og hvide blodceller produceres
Lymfesystemet:
Væske trænger ud gennem blodkar
Lymfeknuder:
Hæver ved infektion
Thymus/brisle:
T-lymfocytter ligger og modnes
Stor ved unger og ungdyr, mindre med alder
Lærer her at genkende de gode vs de dårlige
Milt:
Fungerer som et resevoir/beholder for røde blodceller, stor opkoncentrering af hvide blodlegemer = lymfocytter, makrofager
Grundet alle de hvide blodlegemer er der stor sandsynlighed for at antigener opdages når blodet filtreres igennem
Tarm:
Fyldt med lymfatisk væv i slimhinden, fordi der kommer så mange fremmede stoffer ned i maven
Lymfatisk væv trækker væske fra maven og herved trækkes det ud og filtreres igennem for antigener
Lymfeknuder
Lymfoide celler
Immunologisk filter
Filtrere væske inden den transporteres tilbage til blodbanen
Thymus
Modner T celler og lærer at genkende gode vs dårlige (celler fra antigener)
Milten
Del af blodkredsløbet
Immunologisk filter
Mange lymfocytter
Celler som indgår i immunforsvaret (leukocytter)
Uspecifikke, medfødte forsvar:
1. Makrofager (lever videre efter at den fortager andre celler)
2. Eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter (dør efter fortag af en celle)
Specifikke, erhvervede forsvar:
1. T-lymfocytter (T-dræbe, T-hjælpe)
2. B-lymfocytter (kan deles til plasmaceller(danner antistoffer) eller B-huskeceller)
Makrofager
- Stærkt fagocyterende (ædecelle)
- Kan fagocytere flere gange
- ”Skraldemænd”
- Findes i både blod og væv
(I kontakt med T-hjælper celler fra det specifikke immunforsvar)
Granulocytter
Neutrofile
Basofile
Eosinofile
Størrelse på cellerne (rækkefølge)
B-lymfocyt (stor)
T-lymfocyt (lille)
Erythrocyt (mini)
Makrofag (kæmpe)
Antistoffer kaldes også for
Ig imunoglobuliner
Virkning af antistof
- opsonisering
- Blokering
- Neutraliserer toxiner
- Komplementaktivering
- Agglutinering
Blokering
Ig binder sig til mikroorganismerne, så de ikke kan komme til at invadere kroppens celler
Bindes til eks. Virus epitoper så den ikke kan trænge ind i celler
Neutralisering af toxiner
Ig binder sig til toxiner, så de ikke kan virke så effektivt
Inaktivere toxiner
Komplementaktivering
Når Ig binder sig til mikroorganismer er de med til at aktivere forskellige proteiner, der sætter gang i immunforsvaret.
Antistof bindes til epitop og frigiver signal og proteiner aktiveres
Agglutinering
(præcipitation=udfældning): antistofferne kan få antigenerne til at klumpe sammen. De bliver passiviserede og ikke så ”mange”, men færre og store angribere. Derefter er det nemmere for de fagocytterende celler at opdage og fjerne dem.
Klumper sammen og stopper antigener så de ikke kan fare videre ud i systemet. Herved vil der komme nogen og spise dem.
Opsonisering
Ig binder sig til mikroorganismerne → de øvrige immunceller kan lettere genkende og ødelægge mikroorganismerne
Antistof typer
IgM
Den type, som er hurtigst at danne. Det dannes f.eks. ved infektion.
IgG
Den der er mest af. Findes i blodet, hvor det angriber toxiner og virus. Kan hos nogle arter overføres via placenta til fosteret.
Herved har de kun antistofferne, men ikke koden til antistofferne. Når der er gået lang nok tid vil dyret selv kunne danne sit specifikke immunforsvar.
IgA
Udskilles til slimhinder (sidder som ”første række i forsvaret”). I tarm, næse, spyt, tårer. Udskilles med modermælk.
IgD
Meget lille mængde. Virker regulerende på IgM
IgE
Affinitet til mastceller. Relateret til type 1 allergi (ofte folk med for høje niveauer af IgE) hyposensibilisering fra ige respons til igg respons (ikke pensum)
Hvad er defineret ved immunisering ?
Fremkaldelse af resistens (immunitet)
Aktiv immunisering
Naturlig immunisering (naturlig smitte)
Provokeret immunisering (vaccination)
Passiv immunisering
F.eks. Serumbehandling(når man er smittet) eller maternelle antistoffer
Antistoffer dannes ikke men gives til os
Vaccinesvigt kan skyldes ?
- Forkert administration
- Dosis
- Givet for sent eller fulgt korrekt program
- Forkert stamme
- Glukortikoider
(Stress)
