hypertension

Question 1

Systoliske blodtryk

Answer 1

Trykket i arterien, lige efter hjertet har trukket sig sammen og pumpet blod ud i kredsløbet. HØJESTE

Question 2

Diastoliske blodtryk

Answer 2

Trykket i arterien i hjertets afslapningsfase - inden det pumpes blod ud i kredsløbet. LAVESTE

Question 3

Hvorfor er et højt blodtryk farligt

Answer 3

Kan føre til udviklingen af blodpropper og iskemiske hjertekarsygdomme (sygdomme der skyldes at blodforsyningen til et organ er nedsat). Belaster ligeledes over længere tid organer og blodkar.

Question 4

Et højt blodtryk øges risikoen for?

Answer 4

Akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet)
Apopleksi (blodprop i hjernen)
Nyreskader
Forstørret hjerte
Øvrige blodproppe
Angina Pectoris

Question 5

Definition på hypertention

Answer 5

Det tryk blodet yder mod karvæggen i de store arterier. Variere i løbet af dagen, pga ændret aktivitetsniveau. Hvile - lavt tryk. Nødvendig med variation i trykket for at få ilt rundt til cellerne når det er behov.

Hypertention er en tilstand hvor blodets tryk mod karvæggen er så stor, at der er forhøjet risiko for at udvikle komplikationer.

Question 6

Hvor og hvornår måles blodtrykket

Answer 6

I hvile, på overarmen (det store arterier) og i hjertehøjde

Question 7

Hvordan nåles blodtrykket? Og hvad skal værdierne være?

Answer 7

Måles i millimeter kviksølv (mmHg) og angives som systolisk og diastolisk. F40/90or personer uden diabetes, nyresygdomme og tidligere hjertesygdomme er blodtrykket forhøjet når der er 140/90.

Question 8

Symptomerne på hypertension

Answer 8

Oftest ingen symptomer. Men ses symptomer som: hovedpine, hjertebanken, åndenød, næseblod, svimmelhed, balanceproblemer, kvalme og opkastninger.

Opdages oftest i forbindelse med en helbredsundersøgelse eller lign.

Question 9

Årsager til hypertension

Answer 9

Oftest ukendt
MEN der findes faktorer der kan være medårsag til udviklingen af hypertention. Det er overvægt, manglende motion, stress, kost med højt saltindehold, højt alkoholforbrug, rygning og arvelighed.

Question 10

Risikofaktorer der har betydning for udviklingen af iskæmiske hjertekarsygdomme og blodpropper

Answer 10

Mand
Familiær disposition
Rygning
Dyslipidæmi
Alder (mænd over 55, kvinder over 65)
Abdominal fedme (mænd over 102 cm, kvinder over 88 cm)
BMI over 30 kg/m2
Forhøjet blodsukker (faste blodsukker 5,6-6,9 mmol/l)

Question 11

Hvorfor behandles hypertention?

Answer 11

for at sænke risikoen for at udvikle iskæmiske hjertekarsygdommer og blodpropper.

Question 12

Hvordan behandles hypertention?

Answer 12

Det afhænger af flere faktorer:
Hvor højt er blodtrykket?
Hvilke risikofaktorer for udvikling af iskæsmiske hjertekarsygdommer har patienten?
Har patienten tidligere været ramt af en blodprop?
Har patienten andre lidelser (diabetes, nyresygdomme eller hjerte-karsygdom)?

Jo højere blodtrykket er og jo flere risikofaktorer patienten har, des større er risikoen for at udvikle blodpropper.

Question 13

Behandlingsstrategi

Answer 13

Lav risiko: 1. valget er livsstilsændringer. Umiddelbart ikke LM
Middel risiko: 1. valget er livsstilsændringer og evt. LM hvis livsstilsændringer ikke er muligt eller har utilstrækkelig effekt.
Høj eller Meget høj risiko: Kombination af lægemidler og livsstilsændringer.

Question 14

Hvor skal blodtrykket helst ligge?

Answer 14

Personer UDE diabetes, nyresygdomme eller hjerte-karsygdomme: 140/90
Personer MED ovennævnte sygdomme: 130/80

Question 15

Faktorer der afgøre hvor højt blodtrykket bliver

Answer 15

Blodvolumen (den mængde af blod der findes i systemet)
Den totale primære modstand (graden af blodkarrenes sammentrækning)
Minutvolumen (den mængde blod hjertet pumper ud i aorta pr. minut. Hvor hurtigt slår hjertet og hvor kraftigt stækker det sig sammen samt hvor hyppigt det forekommer.

Question 16

Blodtrykket stiger hvis?

Answer 16

Hvis blodet fylder mere (blodvolumen)
Blodkarrene trækker sig sammen ELLER ikke udvider sig
Hjertet pumper mere blod ud med større kraft

Question 17

Hvilke 3 organer medvirker til at styrer blodtrykket?

Answer 17

Nyrerne (blodvolumen): Filtrere blodet så der udskilles salte og affaldsstoffer. I denne proces udskilles også vand. Mængden af vand der udskilles har indflydelse på blodvolumen og dermed på blodtrykket

Blodkarrene (den perifære modstand): Boldkarrene kan trække sig sammen og udvide sig. Når karrene stækker sig sammen stiger blodtrykket. I forhold til karsammentrækninge og regulering af blodtrykket er der især 2 forhold der gør sig gældende: Resin-angiotensin systemet (Danner Angiotensin II der får blodtrykket til at sige ved at øge blodvolumen, samt virker karsammentrækkende og dermed øger den perifære modstand. Dette system skal sikre at blodtrykket ikke bliver for lavt) og den glatte muskulatur omkring blodkarrene.

Hjertet (minutvolumen): Hjertet pumper blodet ud i kredsløbet. Ved at aktivere de adrenerge Beta receptorer i hjertemuskulaturen vil denne trække sig sammen og tømme hjertekamrene for blod. Blodet strømmer fra hjertet ud i aorta og fordeler sig derfra ud til kroppens organer. Jo større kraft hjertet trækker sig sammen med des større tryk i boldkarrene. Herved øget minutvolumen.

Question 18

Hvordan behandles hypertension

Answer 18

Ved at:
Nedsætte blodvolumen
Nedsætte modstanden i blodkarene. Ved at påvirke renin-angiotensin systemet eller ved at påvirke den glatte muskulatur rundt om blodkarrene
Nedsætte hjertets minutvolume.

Question 19

Ddlingsprincipper:

Answer 19

Blodvolumen:
Thiazid duretika (1.valg)
Loop diuretika (ikke 1. valg til hypertension)

Den totale perifære modstand + blodvolumen - Renin-Angiotensin systemet:
ACE-hæmmer (1.valg)
Angiotensin II antagonister (1.valg)

Den totale perifære modstand - Den glatte muskulatur rundt om blodkarrene:
Calciumantagonister (primærgruppe II) (1.valg)

Minutvolumen:
Beta blokker (ikke 1 valg til hypertension)

Kan kombineres og derved få en additiv effekt

Question 20

LM der nedsætter blodvolumen (ved at hæmme reabsorbtionen af natrium i nyrerne. Når reabsorbtionen af natrium hæmmes, hæmmes reabsorbtionen af vand og KALIUM også).

Answer 20

Diuretika
Loop - virker i Henles Slynge (ikke 1. valg til hypertension)
Thiazider - virker i Distale tubuli
Kaliumbesparende diuretika (aldosteron antagonister) - virker i samlerørene (ikke 1. valg til hypertension)

Det kan være nødvendigt at kombinere thiazid behandling med et kaliumtilskud, for at undgå hypokaliæmi.

Question 21

Dosering og bivirkninger ved Diuretika

Answer 21

Thiazider:
Doseres 1-2 gange daglig
Bivirkninger: ofte milde. Starten af behandlingen oftest kraftigt blodtryksfald (svimmelhed og hovedpine). Hypokaliæmi som i svære tilfælde opleves som træthed, muskelsvaghed, lægkramper og forstoppelse.
Forhøjet serum urat, som kan medføre urinsur gigt.

Question 22

Hvordan virker Renin-Angiotensin systemet på blodtrykket?

Answer 22

Når blodtrykket falder udskiller nyrerne enzymet Renin til boldbanen. Det spalter Angiotensionegen til Angiotensin I, som begge er indaktive og fungere som mellemstadie til dannelsen af Angiotensin II.
Angiotensin II dannes når Angiotensin I reagere med Angiotensin Converting Enzyme (ACE). Omdannelsen sker især i lungevævet, men også andren steder i kroppen i mindre grad.
Angiotensin II aktivere Angiotensin II receptorer og opnår derved en sammentrækning i blidkarrene samtidig med en øget blodvolume. Øges pga: aldosteronsekretion (øger reabsorbtionen af natrium i nyrene og sammen med det vand. Øger ligeledes udskillelsen af kalium), sekretion af anti Diuretisk Hormon (øger af vand via nyrene) og stimulering af tørst (som også øger blodvolumen).

Målet er at Angiotensin II receptorene ikke stimuleres, det kan gøres ved at blokere virkningen af renin, hæmme enzymet ACE eller blokere Angiotensin II receptorerne.

Question 23

ACE hæmmer

Answer 23

Hæmmer aktiviteten af enzymet ACE, hvorved Angiotensin II ikke dannes.
Dette forhindre sammentrækning af blodkarrens, samt et fald i blodvoloumen da sekretion af aldosteron og ADH falder samt at tørsten ikke stimuleres.

ACE hæmmer har også flg indkationer:
Hjerteinsuffisiens
Nedsat ventrikelfunktion
Nefropati
Forebyggelse af hjertekarsygdomme efter blodprop

Question 24

LM som er ACE hæmmer, dosering, bivirkninger og interaktioner

Answer 24

Ramipril, Enalapril og Captopril (ender på -pril)

Dosering: Ramipril og Enalapril 1 gang daglig. Captopril 2 gange daglig

Bivirkninger: Har få. De mest karakteristiske er:
Hoste (KONTAKT LÆGEN)
Blodtryksfald, kraftigt oftest i starten af behandlingen. Forbigående.
Hyperkaliæmi pga fald i sekretion af Aldosteron så der udskilles mindre kalium.
Angioødemer (blærer og hævelser i huden, særligt i ansigtet. Kan medfører åndedrætsbesvær.

Interaktioner: NSAID kan nedsætte den blodtrykssænkende effekt af ACE-hæmmer.
Ved behandling med kalium eller kaliumbesparende diurektik sammen med ACE-hæmmer er der øget risiko for forhøjet serum kalium. Patientens Serumkalium og nyrefunktion bør overvåges

Question 25

Angiotensin II antagonister

Answer 25

Virker ligesom ACE-hæmmer, på Renin-Angiotensin systemet. Blokere angiotensin II receptorer, så angiotensin II ikke kan udøve sin effekt, og derved sænker blodtrykket.
Har samme indikatoner som ACD-hæmmer

Question 26

LM der er Angiotensin II antagonister, dosering, bivirkninger og interaktioner

Answer 26

Fx Losartan, Ancozan, Cozaar, Losarstad, Myrlosar, Losartankalium
Dosering: 1 gang daglig
Bivirkninger: Få. Gener der er relateret til blodtryksfald som ved ACE-hæmmer. Angioødemer er mindre forekommende end hos ACE-hæmmer
Interaktioner: NSAID nedsætter den blodtrykssænkende effekt

Question 27

Calciumantagonister

Answer 27

Calcium kommer ind i cellerne gennem calcium-kanaler, som er lokaliseret på muskelcellerne. Ved indflux af calcium kontraheres muskelcellerne, hvilket gør blodkarret smallere. Det bevirker at modstanden i karret er større og blodtrykket stiger. Forskellige muskelceller har forskellige calcium-kanaler, dette udnyttes til at vælge LM, der skal virke på bestemte muskelceller. LM der har effekt på muskulaturen omkring blodkarrene og LM med effekt på muskelceller i hjertet.

Calciumantagonister forhindre calciumioner i at trænge ind i cellerne, og derved afslappes muskulaturen.
Der er 3 grupper:
Gruppe I: har effekt på hjertemuskulaturen
Gruppe II: har effekt på muskulaturen omkring blodkarrene
Gruppe III: har effekt på begge

Til behandling af Hypertension anvendes gruppe II. Gruppe I og III er ikke 1. valg til Hypertension.

Gruppe II har udover Hypertension, indikation til forebyggelse af angina pectoris og Reynauds syndrom

Question 28

LM er er calciumantagonister, dosering, bivirkninger og interaktioner

Answer 28

Amlodipin (1.valg), Nifedipin, Felodipin, Norvasc, Adalat (ender oftest på -dipin)
Dosering: 1 gang daglig
Bivirkninger: Milde og forbigående. Ankelødemer (forsvinder ikke ved behandling med diuretika. Men i mange tilfælde ved samtidig brug af ACE-hæmmer eller Angiotensin II antagonist. Rødme og varme af huden - ofte i ansigtet. Hovedpine. Kraftløshed. Forstoppelse. Blodtryksfald som ved ACE hæmmer.
Interaktioner: Med LM og fødevarer der hæmmer eller induceres af CYP3A4 systement.

Question 29

Egenomsorgs

Answer 29

Undgå aktiv og passiv rygning (gør karrene stive)
Fysisk aktivitet, hver dag
Kost - Fødevarestyrelsens 10 kostråd. Mindre salt.
Alkohol - så lavt som muligt
Vægttab - BMI unde 25 eller taljemål under 94 for mænd og 80 for kvinder
Blodtrykskontrol - 1 til 2 gange årligt. I starten af behandlingen oftere.
Blodprøver - 1 gang årligt