Husdyravl Flashcards
1
Q
Hvad er fænotype?
A
Målinger eller karakteristik af egenskaber
2
Q
Hvad er egenskaber?
A
Specifikke karakteristika af udseende fx vægt, højde og mælkeydelse
3
Q
Hvad er genotype?
A
Genetikken der ligger bag fænotyperne
4
Q
Hvad er ‘founder effekt’?
A
Afsnøring af en bestemt population, som man avler videre på.
5
Q
Hvilken betydning har ‘founder effekt’ specielt i små populationer?
A
Variationen mindskes relativt hurtigt i små populationer over færre generationer. En meget lille population vil ultimativt kunne gå til grunde. Tabet af genetisk variation fører i sidste ende til indavl.
6
Q
Hvad er naturlig selektion?
A
Dyr der er bedre til at adaptere til
omgivelserne har større chance for at overleve og
reproducere sig
7
Q
Hvad er dominans?
A
Dominans er en interaktion mellem gener i et lokus på den måde at i heterozygoter har et allel mere effekt end det andet allel.
Allellet med den større effekt er dominerende over sin recessive modpart
8
Q
Hvad er epistasi?
A
Epistasi er interaktionen mellem gener/alleller på forskellige loci i den forstand at udtrykket af gener på et locus afhænger af alleller der er til stede på et eller flere andre loci
9
Q
Hvad er kvalitative/kategoriske træk?
Samme som monogene egenskaber.
A
Et træk, hvor fænotypen kan deles op i kategorier i form af et “enten/eller” udtryk. Styres ikke af miljøet. Eks. pelsfarve
10
Q
Hvad er kvantitative træk / polygene egenskaber?
A
Et træk der bliver målt som et løbende udtryk.
Påvirkes af mange gener samt miljøet. Eks. tilvækst, mælkeydelse og fertilitet. Fænotyperne har typisk kontinuerlig variation.
11
Q
Hvad er den fænotypiske værdi (P)?
A
Den fænotypiske værdi er et mål for performance (fænotypen) for et træk i et individ. Det er summen af populationsgennemsnittet (my), den genotypiske værdi (G) og den miljømæssige værdi (E). (P= my+G+E)
12
Q
Hvad er den genotypiske værdi (G)?
A
Hvad er den fænotypiske værdi (P)?
Den fænotypiske værdi er et mål for performance (fænotypen) for et træk i et individ. Det er summen af populationsgennemsnittet (my), den genotypiske værdi (G) og den miljømæssige værdi (E). (P= my+G+E)
Hvad er den genotypiske værdi (G)?
Samlede effekt af dyrets gener/alleler på dyrets fænotype - incl genkombinationseffekter (dominans, epistasi)
13
Q
Hvad er miljøeffekten (E)?
A
Det er den effekt non-genetiske faktorer har på et dyrs performance.
14
Q
Hvad er avlsværdien (BV)?
A
Alvsværdien som en forælderværdi, altså en værdi et individ bidrager med af gener til den næste generation. Det er den del af et individs genotypiske værdi der, grundet uafhængige geneffekter kan overførest fra forælderne til afkommet.
Man kan ikke beregne avlsværdien, den estimeres ud fra fænotypedata.
15
Q
Hvad er forskellen mellem genotypeværdien og avlsværdien?
A
Genotypeværdien er den værdi der repræsenterer den samlede effekt af et individs gener mens avlsværdien repræsenterer den del af den genotypiske værdi der kan overføres fra forælderne til afkom.
16
Q
Hvad bruger man avlsværdien til?
A
- Sammenligne dyr med henblik på selektion
- Forudsige konsekvenserne af en selektion
- Beskrive genetisk udvikling som et resultat af tidligere selektion
17
Q
Hvad er Gene Combination Value (GCV)?
A
Den del af et individs genotypiske værdi der skyldes effekten af genkombinationer (epistae og dominans) og kan derfor ikke overføres fra forælder til afkom.
18
Q
Hvad er Producing ability (PA)?
A
Et individs performancepotentiale for et repeated trait.
Det er en funktion af genotypeværdien og permanente miljøfaktorer.
19
Q
Hvad er covariation?
A
Covariation er hvordan to træk eller værdier varierer sammen i en population?
20
Q
Hvordan fungerer retnings-aspektet af covarians?
A
Hvis de to værdier følges af er covariansen positiv
Hvis de to værdier er modsatrettede er covariansen negativ
Hvis covariansen er helt tilfældig er covariansen nul.
21
Q
Hvad er covarians?
A
En måling af covariationen. Det er det gennemsnitlige produkt af forskellen fra gennemsnittet af to variable.
Det er altså som varians bare for to variable.
22
Q
Hvad er korrelation (rxy)?
A
En måling af styrken (pålideligheden) af forholdet mellem to variable. Værdien ligger mellem -1 og +1.
Hvis korrelationen er tæt på -1 er der en meget stærk negativ covariation, hvis den er tæt på +1 er der en meget stærk positiv covariation. Hvis korrelationen er nul er der ingen covariation overhovedet.
23
Q
Hvad er fænotypisk korrelation?
A
Et mål af styrken af forholdet mellem performance i et træk og performance i et andet træk
24
Q
Hvad er genotypisk korrelation?
A
Et mål af styrken af forholdet mellem avlsværdierne for et træk og avlsværdierne for et andet træk
25
Hvad afhænger avlsmæssig fremgang af?
- Selektionsintensitet
- Sikkerhed af avlsværdital (registrering)
- Genetisk variation
- Generationsinterval
26
Hvad komplet dominans?
Komplet dominans er den klassiske form for dominans hvor udtrykkelsen af den heterozygote genotype ikker er anderledes end udtrykkelsen af den homozygote genotype, som har to dominerende alleller.
Det vil altså sige at de fænotypisk ser ens ud.
27
Hvad er delvis dominans?
Delvis dominans er en form for dominans hvor den heterozygote er ligger mellem udtrykkende for de homozygote genotyper. De ligner mest udtrykkelsen for den dominerende homozygote genotype
28
Hvad er overdominans?
Overdominans er hvor den heterozygote ligger uden for den rækkevide der er defineret af den homozygote genotype. Den ligner mest udtrykket for den homozygote dominante genotype.
Et eksempel er vilde rotter og warfarin. De homozygote uden resistensgenet dør, de homozygote med resistensgenet har til gengæld vitamin K mangel men de heterozygote er raske. I forhold til overlevelse udtrykker wafarin-locuset overdominans
29
Hvad er den genetiske model for kvantitative egenskaber?
P(fænotypeværdi) =
µ(populationsgennemsnit) + G(genotypeværdi) + E(miljøeffekt)
G og E udtrykkes altså som afvigelser (positive eller
negative) fra populationsgennemsnit.
30
Hvad er progeny difference (PD)?
Defineres som halvdelen af avlsværdien, fordi en forælder giver halvdelen af sin BV videre til afkommet:
PD = 1/2 BV
31
Hvad er den bedste selektionsparameter
1. avlsværdi
2. performance
Avlsværdi
32
Hvad er repeted traits?
En egenskab, som har flere målinger
| fx mælkeproduktion, uldproduktion
33
Hvad er tærskelegenskaber?
Kvantitative egenskaber
MEN typisk kun to eller få fænotypekategorier
Eksemler: Fertilitet (drægtig/ikke-drægtig)
Sygdomsmodtagelighed (syg/rask)
34
Hvorfor er det relevant at kende standardafvigelserne ifm. med avlsarbejde?
Standardafvigelsen siger noget om, hvor stor variationen
er i populationen for en vis egenskab. En lille standardafvigelse kan indikere, at det kan det være svært at ændre på noget via avl.
35
Hvad er heritabilitet?
h^2 : værdier mellem 0 og 1
Overordnet er det sammenhængen mellem dyrenes genetiske og fænotypiske værdi.
- Lav heritabilitet er under 0,2
- Mellem heritabilitet er mellem 0,2 og 0,4
- Høj heritabilitet er over 0,4
Bred forstand:
genetisk varians / fænotypisk varians
inkluderer altså GCV, og er derfor ikke relevant for avlsarbejdet.
Snæver forstand:
(korrelationen mellem fænotype værdi
og avlsværdi for en given egenskab)^2
=> andelen af den fænotypiske variation som skyldes (additiv) arv.
36
Hvad er selektionsintensitet?
Man vælger en andel p(fx kun de bedste af en population), og så kan man ud fra den selekterede andel(p) ved tabelopslag finde selektionsintensiteten.
Selektionsintensiteten øges ved overvejende at anvende de bedste avlsdyr; jo stærkere selektion, jo bedre avlsresultater.
37
Hvad menes med sikkerheden r_ia ?
Korrelationen mellem den sande avlsværdi og den estimerede avlsværdi (EBV)
- Jo flere afkom med målinger/data, som et individ har fået jo højere bliver sikkerheden på avlsværdien.
38
Hvad er generationsintervallet(L)?
Gennemsnitlig alder af forældre når næste generations avlsafkom fødes.
- Hvis man avle på unge dyr vil man få et lavt interval.
39
Hvilke faktorer spiller en rolle for den genetiske fremgang(deltaG)?
-Selektionsintensitet
-Spredning
-Sikkerhed
-Generationsinterval
=> den genetiske fremgang angiver hvor meget fremgang der forventes under givne forudsætninger.
```
Breeder’s equation
R = h^2*S
R: Selektions respons
h^2: heritabilitet
S: Selektionsdifferentialet (forskel mellem ønsket værdi og gns.)
```
40
Hvad skal man overveje ift balanceret avl?
Længere generationsinterval -> flere testede afkom -> højere sikkerhed (mindre fremgang over tid).
Øget intensitet -> mindre udskiftning af avlsdyr -> færre ungdyr (mere indavl).
41
Er der sammenhæng mellem heritabilitet og gentagelseskoefficienten?
Egenskaber med lav heritabilitet har typisk også en lav gentagelseskoefficient.
42
Hvad er en gentagelseskoefficient?
Defineres som korrelation mellem gentagne
målinger af samme egenskab på
populationsniveau. Man måler altså flere gange på de samme dyr for at se sammenhænge mellem disse målinger.
43
Sammenhæng melllem miljøeffekt og heritabilitet?
a) stor variation i miljø betyder lav heritabilitet.
| b) Miljøeffekten er minimeret og heritabiliteten er øget.
44
Hvad sker der, hvis man laver for kraftig selektion og genetisk fremgang?
Hvis man avler udelukkende på én egenskab, vil man se, at andre egenskaber komprimeres.
Det kan give nogle uhensigtsmæssige sideeffekter, som fx ascites og benproblemer hos fjerkræ. Reproduktionsproblemer. Hoftedysplasi og discusprolaps hos hunde. Osv.
45
Avlsværdien (BV)
1 er summen af allelernes additive effekter på egenskaben
2 er summen af allelernes dominans- og epistasi-effekter på egenskaben
3 er summen af allelernes additive, dominans- og epistasi-effekter på egenskaben
4 er summen af forældenes avlsværdi for egenskaben
1 er summen af allelernes additive effekter på egenskaben
46
Indavlsdepression viser sig som en generel nedgang i performance,
1 hvilket skyldes en øget grad af heterozygoti
2 hvilket skyldes en øget grad af homozygoti for skadelige, recessive alleler
3 hvilket primært skyldes en reduceret genkombinationsværdi (GCV)
4 men er ikke arvelig
2 hvilket skyldes en øget grad af homozygoti for skadelige, recessive alleler
3 hvilket primært skyldes en reduceret genkombinationsværdi (GCV)
4 men er ikke arvelig
47
Genkombinationsværdien (GCV)
1 er summen af allelernes additive effekter på egenskaben
2 er summen af allelernes dominans- og epistasi-effekter på egenskaben
3 er summen af allelernes additive, dominans- og epistasi-effekter på egenskaben
4 stiger typisk med antallet af heterozygote loci
2 er summen af allelernes dominans- og epistasi-effekter på egenskaben
4 stiger typisk med antallet af heterozygote loci
48
Covariansen siger noget om,
1 hvordan to egenskaber varierer i forhold til hinanden
2 hvordan normalfordelingen af en egenskab ser ud
3 hvor stor miljøeffekten er på to egenskaber
4 hvorvidt der er positiv eller negativ korrelation mellem to egenskaber
1 hvordan to egenskaber varierer i forhold til hinanden
4 hvorvidt der er positiv eller negativ korrelation mellem to egenskaber
49
Heritabiliteten for mælkeydelse er 0,25, og populationsgennemsnittet er 10000 kg. For en ko med en mælkeydelse på 12000 kg mælk skyldes
1 3000 kg af de 12000 kg mælk nogle bedre alleler hos koen
2 500 kg af de 12000 kg mælk nogle bedre alleler hos koen
3 1500 kg af de 12000 kg mælk et bedre miljø hos koen
4 9000 kg af de 12000 kg mælk et bedre miljø hos koen
2 500 kg af de 12000 kg mælk nogle bedre alleler hos koen
3 1500 kg af de 12000 kg mælk et bedre miljø hos koen
50
Genetisk fremgang for en egenskab bliver påvirket af
1 heritabiliteten
2 miljøet
3 selektionsintensiteten
4 generationsintervallet
1 heritabiliteten
3 selektionsintensiteten
4 generationsintervallet
51
Selektionsintensiteten siger noget om
1 gennemsnittet i populationen
2 andelen af selekterede individer
3 antallet af målinger pr. individ
4 antallet af afkom
2 andelen af selekterede individer
52
Generationsintervallet er typisk mere end 2 år
1 for heste
2 for svin
3 for hunde
4 for mink
1 for heste
3 for hunde
53
Et avlsværdiskøn påvirkes af
1 populationsgennemsnit for fænotypen
2 heritabilitet for fænotypen
3 antal registreringer af fænotypen
4 fælles miljøpåvirkning
1 populationsgennemsnit for fænotypen
2 heritabilitet for fænotypen
3 antal registreringer af fænotypen
4 fælles miljøpåvirkning
54
Sikkerheden for et avlsværdiskøn påvirkes af
1 populationsgennemsnit for fænotypen
2 heritabilitet for fænotypen
3 antal registreringer af fænotypen
4 fælles miljøpåvirkning
2 heritabilitet for fænotypen
3 antal registreringer af fænotypen
4 fælles miljøpåvirkning
55
Genomisk selektion kan bruges til at
1 øge den genetiske fremgang for en egenskab per år
2 øge heritabiliteten for en egenskab
3 forkorte generationsintervallet
4 minimere indavl
1 øge den genetiske fremgang for en egenskab per år
3 forkorte generationsintervallet
4 minimere indavl
56
Ved at måle foderudnyttelse og tilvækst hos en enkelt gris kan vi
1 afgøre om de to egenskaber er korrelerede
2 bestemme avlsværdien for de to egenskaber
3 afgøre om de to egenskaber påvirkes af de samme gener
4 ikke afgøre om de to egenskaber er korrelerede
4 ikke afgøre om de to egenskaber er korrelerede
57
Heterosis
1 har ingen betydning for fertilitet
2 kan blive påvirket af rekombinations-tab
3 udnyttes systematisk hos mink
4 spiller ingen rolle for rotationskrydsning
2 kan blive påvirket af rekombinations-tab
58
Kerneavl
1 anvendes for at øge antallet af dyr i populationen
2 anvendes i avlsarbejdet for slagtekyllinger
3 anvendes systematisk i dansk pelsdyravl
4 anvendes typisk i kombination med systematisk krydsning i produktionsbesætninger
2 anvendes i avlsarbejdet for slagtekyllinger
4 anvendes typisk i kombination med systematisk krydsning i produktionsbesætninger
59
Dansk svineavl
1 har ben- og klovstyrke som en del af avlsmålet
2 benytter syntetiske racer
3 udnytter udelukkende registreringer fra avlsbesætninger
4 er domineret af tre racer som krydses indbyrdes
1 har ben- og klovstyrke som en del af avlsmålet
4 er domineret af tre racer som krydses indbyrdes
60
Det er kendetegnende for hundeavl,
1 at der opnås hurtig genetisk fremgang for kvantitative egenskaber
2 at man har det samme avlsmål for alle racer
3 at alle sygdomsrelaterede fænotyper registreres systematisk
4 at de fleste hunde i Danmark er registreret i Dansk Kennel Klub
Ingen af dem er rigtige
61
Det er kendetegnende for dansk kvægavl,
1 at generationsintervallet bliver mindre, når der anvendes genomisk selektion
2 at selektionsintensiteten er større på tyre end på køer
3 at importen af udenlandsk avlsmateriale (fx sæd) er betydelig
4 at sundhedsegenskaber er en vigtig del af avlsmålet
Alle fire er rigtige
62
Det er kendetegnende for Dansk Varmblodsavl (heste),
1 at avlen fokuserer på at fremavle spring og dressur egenskaber samtidigt
2 at generationsintervallet er 4-5 år
3 at heritabiliteten for de egenskaber der selekteres på er meget høj
4 at selektionsintensiteten på hopper er tæt på 0
4 at selektionsintensiteten på hopper er tæt på 0
63
svin praktisk:
| hvilke racer anvendes i svineavl?
landrace (so)
yorkshire (so)
duroc (orne)
64
svin praktisk:
| de 2 vigtigste egenskaber for duroc er?
fodereffektivitet og tilvækst 30-100 kg.
65
svin praktisk:
| de 2 vigtigste egenskaber for landrace og yorkshire er?
fodereffektivitet og antal levende grise på dag 5
66
```
svin praktisk:
avlsmålet i svineproduktionen indeholder nogle sundhedsegenskaber - hvilke?
1. yversundhed
2. benstyrke
3. tilvækst
4. sygdomsresistens
5. holdbarhed
```
benstyrke og holdbarhed
67
svin praktisk:
| der anvendes artificiel inseminering i svineproduktion - sandt eller falsk?
sandt. og det er altid frisk sæd, da man ikke kan nedfryse det.
68
svin praktisk:
| er der mulighed for kraftig selektion på både orner og søer?
ja. men kraftigst på orner.
69
svin praktisk:
hvordan rangerer disse egenskabers heretabiliteter høj til lav?
kødprocent, tilvækst 30-100 kg, fodereffektivitet, antal levende grise
1. kødprocent
2. fodereffektivitet
3. tilvækst 30-100 kg
4. antal levende grise
70
svin praktisk:
| kødprocent er negativt korreleret med hvilken egenskab? fodereffektivitet, benstyrke eller slagtesvind
benstyrke
71
svin praktisk:
hvilket selektionskriterie anvendes i praksis?
eksteriør, samlet indeks eller fænotyper
samlet indeks
72
svin praktisk:
| graden af indavl kontrolleres/begrænses primært i hvilken slags besætninger?
avlsbesætningerne.
73
svin praktisk:
| indavl er ikke et problem i produktionsbesætningerne, hvor avlen er baseret på krydsning af racer - sandt eller falsk?
sandt.
74
```
svin praktisk:
indavl i besætninger kontrolleres med
- beregning af indavlskoefficienter
- begrænset antal parringer
- testparringer
- begrænsning på nært beslægtede orner? (flere rigtige)
```
begrænset antal parringer og begrænsing på nært beslægtede orner.
75
```
svin praktisk:
genomisk selektion...
...foretages vha mikrosatteliter?
... anvendes i produktionsbesætningerne?
... foretages vha SNP-genotypning?
... anvendes i avlsbesætningerne?
```
foretages vha SNP-genotypning og anvendes i avlsbesætningerne?
76
svin praktisk:
| individprøver giver bedre sikkerhed på avlsværdiestimatet end afkomsprøver - sandt eller falskt?
falskt
77
svin praktisk:
| hvilken type afprøvning bruges i svineavlen?
afkomsundersøgelse - registreringer af forskellige egenskaber på flere afkom. giver højere sikkerhed på estimering af avlsværdi end individprøver.
78
svin praktisk:
| der er gode muligheder for central ledelse og styrinig af avlen.
sandt. Seges står i DK for de overordnede avlsmål.
79
svin praktisk:
| i perioden 1990-2012 er den største fremgang i tilvækst og fodereffektivitet opnået hos hvilken race?
duroc
80
fjerkræ praktisk:
| bruger man de samme racer som æglæggere og slagtekyllinger?
nej.
81
fjerkræ praktisk:
| hvad er de 3 vigtigste avlsmål for æglæggere?
antal æg, ægkvalitet og foderomsætning
82
fjerkræ praktisk:
| hvad er det vigtigste avlsmål for slagtekyllinger?
slagtevægt
83
fjerkræ praktisk:
| Er avlsmålene for kalkuner, gæs, ænder og slagtekyllinger emget forskellige?
nej
84
fjerkræ praktisk:
| Indgår sundhedsegenskaber kun i avlsmålet for æglæggere?
nej
85
fjerkræ praktisk:
| Er der mulighed for kraftig selektion både på han og hunsiden?
ja
86
```
Malkekvæg praktisk
De mest almindelig malkekvægsracer i Danmark er:
- Brown Swiss
- Jersey
- Hereford
- Limousine
- Simmental
- Angus
- Rød malkerace
- Holstein
```
Jersey
Rød malkerace
Holstein
87
Malkekvæg praktisk:
Krydsningsavl anvendes i stor udstrækning.
Sandt eller falsk
Falsk, krydsningsavl anvendes kun i begrænset omfang
88
Malkekvæg praktisk:
Match de tre racer med de egenskaber de især er kendte for
Jersey, Holstein, Rød malkerace
Frugtbarhed og sundhed, høj koncentration af fedt og protein i mælk, høj mælkeydelse
Holstein - høj mælkeydelse
Rød mælkerace - frugtbarhed og sundhed
Jersey - Højkoncentration af protein og fedt i mælk
89
Malkekvæg praktisk
| Tre nordiske lande samarbejer om et fælles avlsprogram for malkekvæg - hvilke?
Danmark, Sverige, Finland
90
Malekvæg praktisk:
Hvilke tre egenskaber vægtes højet i avlsmålet for malkekvæg?
- Kødproduktion
- Yversundhed
- Vitalitet hos kalven
- Mælekproduktion
- Fertilitet
- Temperament
Yversundhed, mælkeproduktion og fertilitet
91
Malkekvæg praktisk: Der lægges forholdsvis stor vægt på sundhed i avlsmålet.
Sandt eller falsk
Sandt
92
Malkekvæg praktisk:
Selektionsintensiteten på hundyrssiden er ?? og på handyrssiden ??
Høj/lav
Hundyrssiden: lav, da næsten alle hundyr bruges i produktion
Handyrssiden: Høj
93
Malkekvæg praktisk
Der anvendes AI i malkekvægsproduktion
Sandt eller falsk?
Sandt
94
```
Malkekvæg praktisk
Rangér nedenstående egenskaber efter heritabilitet fra høj til lav
Mælkeproduktion
Yversundhed
Fertilitet
Kødproduktion
```
Mælkeproduktion (0,4)
Kødproduktion (0,23)
Yversundhed (0,03)
Fertilitet (0.03)
95
Malkekvæg praktisk
Mælkeproduktion er mest negativt korreleret med disse tre egenskaber:
1) Hunlig fertilitet
2) Andre sygdomme
3) Kalveoverlevelse
4) Temperament
5) Yversundhed
1) Hunlig fertilitet
2) Andre sygdomme
5) Yversundhed
96
Malkekvæg praktisk
Hvilket selektionskriterie anvendes i praksis?
1) Eksteriørbestemmelse
2) Fænotyper
3) Samlet Index
3) Samlet index
97
Malkekvæg praktisk
Indavl begrænses ved
1) Ikke at parre nært beslægtede
2) Beregning af slægtsskabskoefficienter
3) AI
4) Begrænset brug af hver tyr
1) Ikke at parre nært beslægtede
| 4) Begrænset brug af hver tyr
98
Malkekvæg praktisk
Hvilken type afprøvning bruges i avlen?
- Afkomsundersøgelse
- Individprøver
Afkomsprøver
Hos kvæg bruges i stor udstrækning registreringer af forskellige egenskaber (performance) på flere afkom. Afkomsprøver giver en højere sikkerhed på estimering af avlsværdi end individprøver
99
Malkekvæg praktisk
Dere r gode muligheder for central ledelse og styring af avlen (selektions- og parringsbeslutninger)
Sandt eller falsk
Sandt
Viking Genetics står i spidsen for den praktiske kvægavl i Danmark, Sverige og Finland.
100
Malkekvæg praktisk
Inden for de sidste 20-30 år har avlsarbejdet resulteret i størst fremgang mht.
1) fertilitet
2) Mælkeproduktion
3) Yversundhed
2) Mælkeproduktion
101
fjerkræ praktisk:
| er der mulighed for kraftig selektion både på han og hunsiden?
ja
102
fjerkræ praktisk:
Kunstig inseminering bruges i fjerkræproduktion for at...
... sikre kendskab til afstamning?
... kunne bruge samme hane på flere høns?
... kønssortere sæden først?
... sikre højere grad af befrugtning? (flere svar)
sikre kendskab til afstamning og sikre højere grad af befrugtning
103
fjerkræ praktisk:
| Rangér heretabiliteterne for disse egenskaber høj til lav. ægvægt, trædepudedermatitis, skalstyrke, brystkød.
brystkød
ægvægt
skalstyrke
trædepudedermatitis
104
```
fjerkræ praktisk:
der er ugunstig korrelation mellem kropsvægt og...
trædepudedermatitis?
suddden death syndrome?
pH?
```
trædepudedermatitis
105
```
fjerkræ praktisk:
er produkterne (æglæggere og slagtekyllinger) typisk krydsninger mellem forskellige linjer eller racer?
```
ja.
106
fjerkræ praktisk:
| hvorfor er avlsmålene for han og hundyrslinjer forskellige i produkterne? (hvad vil man opnå?)
heterosis
107
fjerkræ praktisk:
| Hvor stor risiko er der for indavl i fjerkræavl? stor, lille eller ingen?
stor.
108
fjerkræ praktisk:
| hvilken type afprøvning bruges i avlen?
afkomsundersøgelse
109
fjerkræ praktisk:
| er der god mulighed for central styring og ledelse af avlen?
ja. den styres af store internationale virksomheder
110
fjerkræ praktisk:
| hvilket selektionskriterie anvendes i praksis?
samlet indeks
111
Pelsdyr praktisk:
På verdensplan er Danmark den ???producent af minkskind
1) Største
2) Næststørste
3) Tredjestørste
1) Største
112
Pelsdyr praktisk
Avles der forskellige racer ller farvevarianter af mink?
Farvevarianter
113
Pelsdyr praktisk
Hvilken farve har vilde mink?
1) Hvide
2) Brune
3) Sorte
2) Brune
114
```
Pelsdyr praktisk
Avlsmålene besluttes
1) På den enkelte farm
2) I den internationale avlsorganisation
3) I den nationale avlsorganisation
```
1) På den enkelte farm
115
```
Pelsdyr praktisk
Vurdering af pelskvalitet foregår samtisid med vejing i
1) September
2) December
3) November
```
3) November
116
Pelsdyr praktisk
Hvor mange hunner kan en han parre per sæson?
1) 2-3
2) 4-5
3) 5-6
4) 7-8
5-6
117
Pelsdyr praktisk
Der kan selekteres kraftigst på
1) Hanner
2) Hunner
1) Hanner
118
Pelsdyr praktisk
AI anvendes ikke i minkproduktion, da
1) Selve parringen udløser ægløsning
2) Da sæden ikke fryses
3) Da det er for dyrt
1) Selve parringen udløser ægløsning
119
```
Pelsdyr praktisk.
Rangér nedenstående egenskaber efter heritabilitet (den højeste først)
Novembervægt
Kuldstørrelse
Pelskvalitet
```
Novembervægt (0,4)
Pelskvalitet (0,2)
Kuldstørrelse (0,1)
120
```
Pelsdyr praktisk
Indavl kontrolleres vha.
1) Indkøb af nye dyr fra andre farme
2) Beregning af slægtskabskofficienter
3) Import af sæd fra udlandet
4) Rotationssystem mellem huse
```
1) Indkøb af nye dyr fra andre farme
| 4) Rotationssystem mellem huse
121
Pelsdyr praktisk
Der er gode muligheder for central ledelse og styring af avlen (selektions- og parringsbeslutninger)
Sandt eller falsk?
Falsk
122
Pelsdyr praktisk
I løbet af de sidste 20-30 år er der især sket en fremgang mht følgende egenskaber
1) Temperament
2) Skindstørrelse
3) Kuldstørrelse
4) Benstyrke
5) Novembervægt
2) Skindstørrelse
| 5) Novembervægt
123
Pelsdyr praktisk
Hvad skyldes den lave sikkerhed på avlsværdiestimeringen hos mink?
1) Få afkom på mink
2) Heritabiliteten er høj for alle egenskaber
3) Usikkerhed på målingerne
1) Få afkom på mink
124
Pelsdyr praktisk
Hvordan organiseres avlsprogrammerne hos mink
1) Der laves "hit-lister" over de bedste farme
2) Styres af den internationale avlsorganisation
3) Lokalt på hver enkelt farm
1) Der laves "hit-lister" over de bedste farme
| 3) Lokalt på hver enkelt farm
125
får praktisk:
| hvad er de 5 mest almindelige fåreracer i danmark?
texel, shropshire, suffolk, oxfor down, dorset
126
får praktisk:
| i dk produceres mest kød, mælk eller uld?
kød
127
får praktisk:
hvilke 3 egenskaber er vigtige for beregningen af avlsværdien? kuldstørrelse, longissimus dorsi ultralydsscanning, mortalitet for lam, klovsundhed og uldvægt
kuldstørrelse, longissimus dorsi ultralydsscanning og mortalitet for lam
128
får praktisk:
| Sundhedsegenskaber indgår i S-indexet - sandt eller falskt?
falskt
129
får praktisk:
| De fleste fåreavlere bruger S-index i forbindelse med avlsbeslutninger - sandt eller falskt?
falskt - de fleste avlere bruger deres egen vurdering af dyrene. i få større besætninger bruges S-indeks
130
får praktisk:
rangér heretabiliteterne fra høj til lav for egenskaberne overlevelse ved fødsel, kuldstørrelse og muskeldybde (scanning)
muskeldybde
kuldstørrelse
overlevelse ved fødsel
131
får praktisk:
| Andendes der forskellige racer til produktion af kød og uld?
ja.
132
får praktisk: indavl begrænses ved?
undgå parring med nært beslægtede individer.
133
får praktisk:
| Er der gode muligheder for central ledelse og styring af avlen (selektions- og parringsbeslutninger)
nej, der er ingen overordnede fælles avlsplan i danmark. kun i dem hvor man anvender S-indeks
134
Hunde praktisk
| Hvor mange hunderacer findes der
Over 400
135
```
Hunde praktisk
I Danmark skal alle hunde registreres i
1) Dansk Kennelklub
2) En specialklub
3) Dansk hunderegister
```
3) Dansk hunderegister
136
```
Alle hunderacer er registrerede i den internationale organisation:
1) FCI
2) DDD
3) DDK
Men tilhører hver især et særligt oprindelsesland, som skriver den tilhørende
A) Sundhedsanbefaling
B) Racestandard
C) Stambog
```
1) FCI
| B) Racestandard
137
Hunde praktisk
Avlsmålet for eksteriør for hver race er formuleret i racestandarden.
Sandt eller falsk
Sandt
138
Hunde praktisk
Det samlede avlsmål for en race kan også inkludere brugsegenskaber og sundhed/arvelige sygdomme.
Sandt eller falsk?
Sandt
De specifikke avlsmål for brugsprøver og sundhedskrav besluttes af de stambogsførende organisationer.
139
Hunde praktisk
For disse vigtige, komplekst nedarvede sygdomme har man forsøgt at estimere heritabiliteten hos hunde
1) Intervertebral disc calcification
2) HD
3) Adfærdsproblemer
4) Muskeltræthed
1) Intervertebral disc calcification
| 2) HD
140
Hunde praktisk
Indavl er et generelt problem i hundeavlen. Blandt andet pga
1) For stærk selektion
2) Intensivt brug af populære hanhunde
3) Begrænset mulighed for AI
4) Raceren avl
5) Antalsmæssigt små racer
1) For stærk selektion
2) Intensivt brug af populære hanhunde
4) Raceren avl
5) Antalsmæssigt små racer
141
```
Hunde praktisk
For at begrænse indavl anbefaler man at holde indavlskoefficienten under
1) 25%
2) 12,5%
3) 6,25%
4) 10%
```
3) 6,25%
142
Hunde praktisk
Hvis der i gennemsnit fødes 400 hvalpe om året af en given race, må en hanhund af denne race i løbet af sit liv højst blive far til hvor mange hvalpe?. (DKK anbefalinger)
1) 25
2) 50
3) 100
4) 150
5) 200
6) 400
3) 100
143
```
Hunde praktisk
For hvilke af nedenstående sygdomme bruges et index i avlen?
1) HD
2) Muskeltræthed
3) Diskusprolaps
4) PRA
```
1) HD
| 3) Diskusprolaps
144
Der er gode muligheder for central ledelse og styring af avlen (selektions- og parringsbeslutninger)
Sandt eller falsk?
Falsk
145
```
hest praktisk:
I Danmark grupperes hesteracer i disse 5 forskellige grupper: (vælg de 5 rigtige)
- små heste
- ponyer
- specialracer
- dressurheste
- trækheste
- araberheste
- dansk varmblod
- shetlandsponyer
```
- små heste
- ponyer
- specialracer
- dansk varmblod
- trækheste
146
hest praktisk:
| Den mest almindelige gruppe rideheste i Danmark er...
Dansk Varmblod
147
hest praktisk:
Inden for avl af dansk varmblod lægges vægt på enten spring- eller dressuregenskaber.
Sandt/Falsk?
sandt
148
hest praktisk:
Det overordnede avlsmål for dansk varmblod er?
1) formuleret som en beskrivelse af de vigtigste egenskaber
2) op til hver enkelt avler
3) formuleret som et totaløkonomisk index
1) formuleret som en beskrivelse af de vigtigste egenskaber
149
hest praktisk:
Sundhedsegenskaber indgår ikke i avlsmålet for dansk varmblod
Sandt/falsk?
Sandt, der lægges vægt på holdbarhed og osteochondrose er også inddraget i avlsmålet.
150
hest praktisk:
Hvor mange forskellige EBV kategorier har Dansk Varmblod?
3, 4, 5 eller 6?
4
151
hest praktisk:
| Der kan selekteres kraftigst på hingste eller hopper?
Hingste
152
```
hest praktisk:
I hesteavlen benyttes AI:
1) i nogen udstrækning
2) aldrig
3) meget ofte
```
1) i nogen udstrækning
153
```
hest praktisk:
Match nedenstående egenskaber med de rigtige heritabiliteter:
Egenskaber:
1) trav(dressur)
2) ridbarhed(spring)
3) bagben(conformation)
Heritabiliteter;
a) 0,14
b) 0,48
c) 0,28
```
1b
2a
3c
154
hest praktisk:
| Generelt menes dressuregenskaber at være negativt korrelerede med springegenskaber. Sandt/falsk?
Sandt
155
```
hest praktisk:
Hvilke selektionskriterier anvendes i praksis (flere rigtige)?
- fænotyper
- avlsværdier
- alder
```
- fænotyper (Hobbyavlere vægter i stor udstrækning fænotyper)
- avlsværdier (i mere kommerciel avl anvendes avlsværdi)
156
hest praktisk:
| Hvordan estimeres avlsværdien hos hingste?
Ved afkomsundersøgelse
157
hest praktisk:
| Hvordan estimeres avlsværdien hos hopper?
Individprøver samt afkomsundersøgelse
158
hest praktisk:
Der er gode muligheder for central ledelse og styring af avlen (selektions- og parringsbeslutninger).
Sandt/falsk?
falsk: der er et stort antal hobbyavlere, der tager individuelle beslutninger.
