Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Husdyravl > Husdyravl > Flashcards

Husdyravl Flashcards

1
Q

Hvad er fænotype?

A

Målinger eller karakteristik af egenskaber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er egenskaber?

A

Specifikke karakteristika af udseende fx vægt, højde og mælkeydelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er genotype?

A

Genetikken der ligger bag fænotyperne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er ‘founder effekt’?

A

Afsnøring af en bestemt population, som man avler videre på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken betydning har ‘founder effekt’ specielt i små populationer?

A

Variationen mindskes relativt hurtigt i små populationer over færre generationer. En meget lille population vil ultimativt kunne gå til grunde. Tabet af genetisk variation fører i sidste ende til indavl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er naturlig selektion?

A

Dyr der er bedre til at adaptere til
omgivelserne har større chance for at overleve og
reproducere sig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er dominans?

A

Dominans er en interaktion mellem gener i et lokus på den måde at i heterozygoter har et allel mere effekt end det andet allel.
Allellet med den større effekt er dominerende over sin recessive modpart

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er epistasi?

A

Epistasi er interaktionen mellem gener/alleller på forskellige loci i den forstand at udtrykket af gener på et locus afhænger af alleller der er til stede på et eller flere andre loci

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er kvalitative/kategoriske træk?

Samme som monogene egenskaber.

A

Et træk, hvor fænotypen kan deles op i kategorier i form af et “enten/eller” udtryk. Styres ikke af miljøet. Eks. pelsfarve

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er kvantitative træk / polygene egenskaber?

A

Et træk der bliver målt som et løbende udtryk.
Påvirkes af mange gener samt miljøet. Eks. tilvækst, mælkeydelse og fertilitet. Fænotyperne har typisk kontinuerlig variation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er den fænotypiske værdi (P)?

A

Den fænotypiske værdi er et mål for performance (fænotypen) for et træk i et individ. Det er summen af populationsgennemsnittet (my), den genotypiske værdi (G) og den miljømæssige værdi (E). (P= my+G+E)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er den genotypiske værdi (G)?

A

Hvad er den fænotypiske værdi (P)?
Den fænotypiske værdi er et mål for performance (fænotypen) for et træk i et individ. Det er summen af populationsgennemsnittet (my), den genotypiske værdi (G) og den miljømæssige værdi (E). (P= my+G+E)
Hvad er den genotypiske værdi (G)?
Samlede effekt af dyrets gener/alleler på dyrets fænotype - incl genkombinationseffekter (dominans, epistasi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er miljøeffekten (E)?

A

Det er den effekt non-genetiske faktorer har på et dyrs performance.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er avlsværdien (BV)?

A

Alvsværdien som en forælderværdi, altså en værdi et individ bidrager med af gener til den næste generation. Det er den del af et individs genotypiske værdi der, grundet uafhængige geneffekter kan overførest fra forælderne til afkommet.
Man kan ikke beregne avlsværdien, den estimeres ud fra fænotypedata.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er forskellen mellem genotypeværdien og avlsværdien?

A

Genotypeværdien er den værdi der repræsenterer den samlede effekt af et individs gener mens avlsværdien repræsenterer den del af den genotypiske værdi der kan overføres fra forælderne til afkom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad bruger man avlsværdien til?

A
  1. Sammenligne dyr med henblik på selektion
  2. Forudsige konsekvenserne af en selektion
  3. Beskrive genetisk udvikling som et resultat af tidligere selektion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er Gene Combination Value (GCV)?

A

Den del af et individs genotypiske værdi der skyldes effekten af genkombinationer (epistae og dominans) og kan derfor ikke overføres fra forælder til afkom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er Producing ability (PA)?

A

Et individs performancepotentiale for et repeated trait.

Det er en funktion af genotypeværdien og permanente miljøfaktorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er covariation?

A

Covariation er hvordan to træk eller værdier varierer sammen i en population?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan fungerer retnings-aspektet af covarians?

A

Hvis de to værdier følges af er covariansen positiv
Hvis de to værdier er modsatrettede er covariansen negativ
Hvis covariansen er helt tilfældig er covariansen nul.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er covarians?

A

En måling af covariationen. Det er det gennemsnitlige produkt af forskellen fra gennemsnittet af to variable.
Det er altså som varians bare for to variable.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er korrelation (rxy)?

A

En måling af styrken (pålideligheden) af forholdet mellem to variable. Værdien ligger mellem -1 og +1.
Hvis korrelationen er tæt på -1 er der en meget stærk negativ covariation, hvis den er tæt på +1 er der en meget stærk positiv covariation. Hvis korrelationen er nul er der ingen covariation overhovedet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er fænotypisk korrelation?

A

Et mål af styrken af forholdet mellem performance i et træk og performance i et andet træk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er genotypisk korrelation?

A

Et mål af styrken af forholdet mellem avlsværdierne for et træk og avlsværdierne for et andet træk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad afhænger avlsmæssig fremgang af?

A
  • Selektionsintensitet
  • Sikkerhed af avlsværdital (registrering)
  • Genetisk variation
  • Generationsinterval
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad komplet dominans?

A

Komplet dominans er den klassiske form for dominans hvor udtrykkelsen af den heterozygote genotype ikker er anderledes end udtrykkelsen af den homozygote genotype, som har to dominerende alleller.
Det vil altså sige at de fænotypisk ser ens ud.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er delvis dominans?

A

Delvis dominans er en form for dominans hvor den heterozygote er ligger mellem udtrykkende for de homozygote genotyper. De ligner mest udtrykkelsen for den dominerende homozygote genotype

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er overdominans?

A

Overdominans er hvor den heterozygote ligger uden for den rækkevide der er defineret af den homozygote genotype. Den ligner mest udtrykket for den homozygote dominante genotype.
Et eksempel er vilde rotter og warfarin. De homozygote uden resistensgenet dør, de homozygote med resistensgenet har til gengæld vitamin K mangel men de heterozygote er raske. I forhold til overlevelse udtrykker wafarin-locuset overdominans

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er den genetiske model for kvantitative egenskaber?

A

P(fænotypeværdi) =
µ(populationsgennemsnit) + G(genotypeværdi) + E(miljøeffekt)
G og E udtrykkes altså som afvigelser (positive eller
negative) fra populationsgennemsnit.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er progeny difference (PD)?

A

Defineres som halvdelen af avlsværdien, fordi en forælder giver halvdelen af sin BV videre til afkommet:
PD = 1/2 BV

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er den bedste selektionsparameter

  1. avlsværdi
  2. performance
A

Avlsværdi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er repeted traits?

A

En egenskab, som har flere målinger

fx mælkeproduktion, uldproduktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er tærskelegenskaber?

A

Kvantitative egenskaber
MEN typisk kun to eller få fænotypekategorier
Eksemler: Fertilitet (drægtig/ikke-drægtig)
Sygdomsmodtagelighed (syg/rask)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvorfor er det relevant at kende standardafvigelserne ifm. med avlsarbejde?

A

Standardafvigelsen siger noget om, hvor stor variationen
er i populationen for en vis egenskab. En lille standardafvigelse kan indikere, at det kan det være svært at ændre på noget via avl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er heritabilitet?

A

h^2 : værdier mellem 0 og 1
Overordnet er det sammenhængen mellem dyrenes genetiske og fænotypiske værdi.

  • Lav heritabilitet er under 0,2
  • Mellem heritabilitet er mellem 0,2 og 0,4
  • Høj heritabilitet er over 0,4

Bred forstand:
genetisk varians / fænotypisk varians
inkluderer altså GCV, og er derfor ikke relevant for avlsarbejdet.

Snæver forstand:
(korrelationen mellem fænotype værdi
og avlsværdi for en given egenskab)^2
=> andelen af den fænotypiske variation som skyldes (additiv) arv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er selektionsintensitet?

A

Man vælger en andel p(fx kun de bedste af en population), og så kan man ud fra den selekterede andel(p) ved tabelopslag finde selektionsintensiteten.
Selektionsintensiteten øges ved overvejende at anvende de bedste avlsdyr; jo stærkere selektion, jo bedre avlsresultater.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad menes med sikkerheden r_ia ?

A

Korrelationen mellem den sande avlsværdi og den estimerede avlsværdi (EBV)
- Jo flere afkom med målinger/data, som et individ har fået jo højere bliver sikkerheden på avlsværdien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er generationsintervallet(L)?

A

Gennemsnitlig alder af forældre når næste generations avlsafkom fødes.
- Hvis man avle på unge dyr vil man få et lavt interval.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvilke faktorer spiller en rolle for den genetiske fremgang(deltaG)?

A

-Selektionsintensitet
-Spredning
-Sikkerhed
-Generationsinterval
=> den genetiske fremgang angiver hvor meget fremgang der forventes under givne forudsætninger.

Breeder’s equation
R = h^2*S
R: Selektions respons
h^2: heritabilitet
S: Selektionsdifferentialet (forskel mellem ønsket værdi og gns.)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad skal man overveje ift balanceret avl?

A

Længere generationsinterval -> flere testede afkom -> højere sikkerhed (mindre fremgang over tid).

Øget intensitet -> mindre udskiftning af avlsdyr -> færre ungdyr (mere indavl).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Er der sammenhæng mellem heritabilitet og gentagelseskoefficienten?

A

Egenskaber med lav heritabilitet har typisk også en lav gentagelseskoefficient.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad er en gentagelseskoefficient?

A

Defineres som korrelation mellem gentagne
målinger af samme egenskab på
populationsniveau. Man måler altså flere gange på de samme dyr for at se sammenhænge mellem disse målinger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Sammenhæng melllem miljøeffekt og heritabilitet?

A

a) stor variation i miljø betyder lav heritabilitet.

b) Miljøeffekten er minimeret og heritabiliteten er øget.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad sker der, hvis man laver for kraftig selektion og genetisk fremgang?

A

Hvis man avler udelukkende på én egenskab, vil man se, at andre egenskaber komprimeres.

Det kan give nogle uhensigtsmæssige sideeffekter, som fx ascites og benproblemer hos fjerkræ. Reproduktionsproblemer. Hoftedysplasi og discusprolaps hos hunde. Osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Avlsværdien (BV)
1 er summen af allelernes additive effekter på egenskaben
2 er summen af allelernes dominans- og epistasi-effekter på egenskaben
3 er summen af allelernes additive, dominans- og epistasi-effekter på egenskaben
4 er summen af forældenes avlsværdi for egenskaben

A

1 er summen af allelernes additive effekter på egenskaben

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Indavlsdepression viser sig som en generel nedgang i performance,
1 hvilket skyldes en øget grad af heterozygoti
2 hvilket skyldes en øget grad af homozygoti for skadelige, recessive alleler
3 hvilket primært skyldes en reduceret genkombinationsværdi (GCV)
4 men er ikke arvelig

A

2 hvilket skyldes en øget grad af homozygoti for skadelige, recessive alleler
3 hvilket primært skyldes en reduceret genkombinationsværdi (GCV)
4 men er ikke arvelig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Genkombinationsværdien (GCV)
1 er summen af allelernes additive effekter på egenskaben
2 er summen af allelernes dominans- og epistasi-effekter på egenskaben
3 er summen af allelernes additive, dominans- og epistasi-effekter på egenskaben
4 stiger typisk med antallet af heterozygote loci

A

2 er summen af allelernes dominans- og epistasi-effekter på egenskaben

4 stiger typisk med antallet af heterozygote loci

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Covariansen siger noget om,

1 hvordan to egenskaber varierer i forhold til hinanden
2 hvordan normalfordelingen af en egenskab ser ud
3 hvor stor miljøeffekten er på to egenskaber
4 hvorvidt der er positiv eller negativ korrelation mellem to egenskaber

A

1 hvordan to egenskaber varierer i forhold til hinanden

4 hvorvidt der er positiv eller negativ korrelation mellem to egenskaber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Heritabiliteten for mælkeydelse er 0,25, og populationsgennemsnittet er 10000 kg. For en ko med en mælkeydelse på 12000 kg mælk skyldes

1 3000 kg af de 12000 kg mælk nogle bedre alleler hos koen
2 500 kg af de 12000 kg mælk nogle bedre alleler hos koen
3 1500 kg af de 12000 kg mælk et bedre miljø hos koen
4 9000 kg af de 12000 kg mælk et bedre miljø hos koen

A

2 500 kg af de 12000 kg mælk nogle bedre alleler hos koen

3 1500 kg af de 12000 kg mælk et bedre miljø hos koen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Genetisk fremgang for en egenskab bliver påvirket af

1 heritabiliteten
2 miljøet
3 selektionsintensiteten
4 generationsintervallet

A

1 heritabiliteten
3 selektionsintensiteten
4 generationsintervallet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Selektionsintensiteten siger noget om

1 gennemsnittet i populationen
2 andelen af selekterede individer
3 antallet af målinger pr. individ
4 antallet af afkom

A

2 andelen af selekterede individer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Generationsintervallet er typisk mere end 2 år

1 for heste
2 for svin
3 for hunde
4 for mink

A

1 for heste

3 for hunde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Et avlsværdiskøn påvirkes af

1 populationsgennemsnit for fænotypen
2 heritabilitet for fænotypen
3 antal registreringer af fænotypen
4 fælles miljøpåvirkning

A

1 populationsgennemsnit for fænotypen
2 heritabilitet for fænotypen
3 antal registreringer af fænotypen
4 fælles miljøpåvirkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Sikkerheden for et avlsværdiskøn påvirkes af

1 populationsgennemsnit for fænotypen
2 heritabilitet for fænotypen
3 antal registreringer af fænotypen
4 fælles miljøpåvirkning

A

2 heritabilitet for fænotypen
3 antal registreringer af fænotypen
4 fælles miljøpåvirkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Genomisk selektion kan bruges til at

1 øge den genetiske fremgang for en egenskab per år
2 øge heritabiliteten for en egenskab
3 forkorte generationsintervallet
4 minimere indavl

A

1 øge den genetiske fremgang for en egenskab per år
3 forkorte generationsintervallet
4 minimere indavl

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Ved at måle foderudnyttelse og tilvækst hos en enkelt gris kan vi

1 afgøre om de to egenskaber er korrelerede
2 bestemme avlsværdien for de to egenskaber
3 afgøre om de to egenskaber påvirkes af de samme gener
4 ikke afgøre om de to egenskaber er korrelerede

A

4 ikke afgøre om de to egenskaber er korrelerede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Heterosis

1 har ingen betydning for fertilitet
2 kan blive påvirket af rekombinations-tab
3 udnyttes systematisk hos mink
4 spiller ingen rolle for rotationskrydsning

A

2 kan blive påvirket af rekombinations-tab

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Kerneavl

1 anvendes for at øge antallet af dyr i populationen
2 anvendes i avlsarbejdet for slagtekyllinger
3 anvendes systematisk i dansk pelsdyravl
4 anvendes typisk i kombination med systematisk krydsning i produktionsbesætninger

A

2 anvendes i avlsarbejdet for slagtekyllinger

4 anvendes typisk i kombination med systematisk krydsning i produktionsbesætninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Dansk svineavl

1 har ben- og klovstyrke som en del af avlsmålet
2 benytter syntetiske racer
3 udnytter udelukkende registreringer fra avlsbesætninger
4 er domineret af tre racer som krydses indbyrdes

A

1 har ben- og klovstyrke som en del af avlsmålet

4 er domineret af tre racer som krydses indbyrdes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Det er kendetegnende for hundeavl,

1 at der opnås hurtig genetisk fremgang for kvantitative egenskaber
2 at man har det samme avlsmål for alle racer
3 at alle sygdomsrelaterede fænotyper registreres systematisk
4 at de fleste hunde i Danmark er registreret i Dansk Kennel Klub

A

Ingen af dem er rigtige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Det er kendetegnende for dansk kvægavl,

1 at generationsintervallet bliver mindre, når der anvendes genomisk selektion
2 at selektionsintensiteten er større på tyre end på køer
3 at importen af udenlandsk avlsmateriale (fx sæd) er betydelig
4 at sundhedsegenskaber er en vigtig del af avlsmålet

A

Alle fire er rigtige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Det er kendetegnende for Dansk Varmblodsavl (heste),

1 at avlen fokuserer på at fremavle spring og dressur egenskaber samtidigt
2 at generationsintervallet er 4-5 år
3 at heritabiliteten for de egenskaber der selekteres på er meget høj
4 at selektionsintensiteten på hopper er tæt på 0

A

4 at selektionsintensiteten på hopper er tæt på 0

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

svin praktisk:

hvilke racer anvendes i svineavl?

A

landrace (so)
yorkshire (so)
duroc (orne)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

svin praktisk:

de 2 vigtigste egenskaber for duroc er?

A

fodereffektivitet og tilvækst 30-100 kg.

65
Q

svin praktisk:

de 2 vigtigste egenskaber for landrace og yorkshire er?

A

fodereffektivitet og antal levende grise på dag 5

66
Q 
svin praktisk: 
avlsmålet i svineproduktionen indeholder nogle sundhedsegenskaber - hvilke?
1. yversundhed
2. benstyrke
3. tilvækst
4. sygdomsresistens
5. holdbarhed
A

benstyrke og holdbarhed

67
Q

svin praktisk:

der anvendes artificiel inseminering i svineproduktion - sandt eller falsk?

A

sandt. og det er altid frisk sæd, da man ikke kan nedfryse det.

68
Q

svin praktisk:

er der mulighed for kraftig selektion på både orner og søer?

A

ja. men kraftigst på orner.

69
Q

svin praktisk:
hvordan rangerer disse egenskabers heretabiliteter høj til lav?
kødprocent, tilvækst 30-100 kg, fodereffektivitet, antal levende grise

A
  1. kødprocent
  2. fodereffektivitet
  3. tilvækst 30-100 kg
  4. antal levende grise
70
Q

svin praktisk:

kødprocent er negativt korreleret med hvilken egenskab? fodereffektivitet, benstyrke eller slagtesvind

A

benstyrke

71
Q

svin praktisk:
hvilket selektionskriterie anvendes i praksis?
eksteriør, samlet indeks eller fænotyper

A

samlet indeks

72
Q

svin praktisk:

graden af indavl kontrolleres/begrænses primært i hvilken slags besætninger?

A

avlsbesætningerne.

73
Q

svin praktisk:

indavl er ikke et problem i produktionsbesætningerne, hvor avlen er baseret på krydsning af racer - sandt eller falsk?

A

sandt.

74
Q 
svin praktisk: 
indavl i besætninger kontrolleres med 
- beregning af indavlskoefficienter
- begrænset antal parringer 
- testparringer
- begrænsning på nært beslægtede orner? (flere rigtige)
A

begrænset antal parringer og begrænsing på nært beslægtede orner.

75
Q 
svin praktisk: 
genomisk selektion...
...foretages vha mikrosatteliter?
... anvendes i produktionsbesætningerne?
... foretages vha SNP-genotypning?
... anvendes i avlsbesætningerne?
A

foretages vha SNP-genotypning og anvendes i avlsbesætningerne?

76
Q

svin praktisk:

individprøver giver bedre sikkerhed på avlsværdiestimatet end afkomsprøver - sandt eller falskt?

A

falskt

77
Q

svin praktisk:

hvilken type afprøvning bruges i svineavlen?

A

afkomsundersøgelse - registreringer af forskellige egenskaber på flere afkom. giver højere sikkerhed på estimering af avlsværdi end individprøver.

78
Q

svin praktisk:

der er gode muligheder for central ledelse og styrinig af avlen.

A

sandt. Seges står i DK for de overordnede avlsmål.

79
Q

svin praktisk:

i perioden 1990-2012 er den største fremgang i tilvækst og fodereffektivitet opnået hos hvilken race?

A

duroc

80
Q

fjerkræ praktisk:

bruger man de samme racer som æglæggere og slagtekyllinger?

A

nej.

81
Q

fjerkræ praktisk:

hvad er de 3 vigtigste avlsmål for æglæggere?

A

antal æg, ægkvalitet og foderomsætning

82
Q

fjerkræ praktisk:

hvad er det vigtigste avlsmål for slagtekyllinger?

A

slagtevægt

83
Q

fjerkræ praktisk:

Er avlsmålene for kalkuner, gæs, ænder og slagtekyllinger emget forskellige?

A

nej

84
Q

fjerkræ praktisk:

Indgår sundhedsegenskaber kun i avlsmålet for æglæggere?

A

nej

85
Q

fjerkræ praktisk:

Er der mulighed for kraftig selektion både på han og hunsiden?

A

ja

86
Q 
Malkekvæg praktisk
De mest almindelig malkekvægsracer i Danmark er: 
- Brown Swiss
- Jersey
- Hereford
- Limousine
- Simmental
- Angus
- Rød malkerace
- Holstein
A

Jersey
Rød malkerace
Holstein

87
Q

Malkekvæg praktisk:
Krydsningsavl anvendes i stor udstrækning.

Sandt eller falsk

A

Falsk, krydsningsavl anvendes kun i begrænset omfang

88
Q

Malkekvæg praktisk:
Match de tre racer med de egenskaber de især er kendte for

Jersey, Holstein, Rød malkerace

Frugtbarhed og sundhed, høj koncentration af fedt og protein i mælk, høj mælkeydelse

A

Holstein - høj mælkeydelse

Rød mælkerace - frugtbarhed og sundhed

Jersey - Højkoncentration af protein og fedt i mælk

89
Q

Malkekvæg praktisk

Tre nordiske lande samarbejer om et fælles avlsprogram for malkekvæg - hvilke?

A

Danmark, Sverige, Finland

90
Q

Malekvæg praktisk:
Hvilke tre egenskaber vægtes højet i avlsmålet for malkekvæg?

  • Kødproduktion
  • Yversundhed
  • Vitalitet hos kalven
  • Mælekproduktion
  • Fertilitet
  • Temperament
A

Yversundhed, mælkeproduktion og fertilitet

91
Q

Malkekvæg praktisk: Der lægges forholdsvis stor vægt på sundhed i avlsmålet.

Sandt eller falsk

A

Sandt

92
Q

Malkekvæg praktisk:
Selektionsintensiteten på hundyrssiden er ?? og på handyrssiden ??

Høj/lav

A

Hundyrssiden: lav, da næsten alle hundyr bruges i produktion

Handyrssiden: Høj

93
Q

Malkekvæg praktisk
Der anvendes AI i malkekvægsproduktion

Sandt eller falsk?

A

Sandt

94
Q 
Malkekvæg praktisk
Rangér nedenstående egenskaber efter heritabilitet fra høj til lav
Mælkeproduktion
Yversundhed
Fertilitet
Kødproduktion
A

Mælkeproduktion (0,4)
Kødproduktion (0,23)
Yversundhed (0,03)
Fertilitet (0.03)

95
Q

Malkekvæg praktisk
Mælkeproduktion er mest negativt korreleret med disse tre egenskaber:

1) Hunlig fertilitet
2) Andre sygdomme
3) Kalveoverlevelse
4) Temperament
5) Yversundhed

A

1) Hunlig fertilitet
2) Andre sygdomme
5) Yversundhed

96
Q

Malkekvæg praktisk
Hvilket selektionskriterie anvendes i praksis?

1) Eksteriørbestemmelse
2) Fænotyper
3) Samlet Index

A

3) Samlet index

97
Q

Malkekvæg praktisk
Indavl begrænses ved

1) Ikke at parre nært beslægtede
2) Beregning af slægtsskabskoefficienter
3) AI
4) Begrænset brug af hver tyr

A

1) Ikke at parre nært beslægtede

4) Begrænset brug af hver tyr

98
Q

Malkekvæg praktisk

Hvilken type afprøvning bruges i avlen?

  • Afkomsundersøgelse
  • Individprøver
A

Afkomsprøver
Hos kvæg bruges i stor udstrækning registreringer af forskellige egenskaber (performance) på flere afkom. Afkomsprøver giver en højere sikkerhed på estimering af avlsværdi end individprøver

99
Q

Malkekvæg praktisk
Dere r gode muligheder for central ledelse og styring af avlen (selektions- og parringsbeslutninger)

Sandt eller falsk

A

Sandt

Viking Genetics står i spidsen for den praktiske kvægavl i Danmark, Sverige og Finland.

100
Q

Malkekvæg praktisk
Inden for de sidste 20-30 år har avlsarbejdet resulteret i størst fremgang mht.

1) fertilitet
2) Mælkeproduktion
3) Yversundhed

A

2) Mælkeproduktion

101
Q

fjerkræ praktisk:

er der mulighed for kraftig selektion både på han og hunsiden?

A

ja

102
Q

fjerkræ praktisk:
Kunstig inseminering bruges i fjerkræproduktion for at…
… sikre kendskab til afstamning?
… kunne bruge samme hane på flere høns?
… kønssortere sæden først?
… sikre højere grad af befrugtning? (flere svar)

A

sikre kendskab til afstamning og sikre højere grad af befrugtning

103
Q

fjerkræ praktisk:

Rangér heretabiliteterne for disse egenskaber høj til lav. ægvægt, trædepudedermatitis, skalstyrke, brystkød.

A

brystkød
ægvægt
skalstyrke
trædepudedermatitis

104
Q 
fjerkræ praktisk: 
der er ugunstig korrelation mellem kropsvægt og...
trædepudedermatitis?
suddden death syndrome?
pH?
A

trædepudedermatitis

105
Q 
fjerkræ praktisk: 
er produkterne (æglæggere og slagtekyllinger) typisk krydsninger mellem forskellige linjer eller racer?
A

ja.

106
Q

fjerkræ praktisk:

hvorfor er avlsmålene for han og hundyrslinjer forskellige i produkterne? (hvad vil man opnå?)

A

heterosis

107
Q

fjerkræ praktisk:

Hvor stor risiko er der for indavl i fjerkræavl? stor, lille eller ingen?

A

stor.

108
Q

fjerkræ praktisk:

hvilken type afprøvning bruges i avlen?

A

afkomsundersøgelse

109
Q

fjerkræ praktisk:

er der god mulighed for central styring og ledelse af avlen?

A

ja. den styres af store internationale virksomheder

110
Q

fjerkræ praktisk:

hvilket selektionskriterie anvendes i praksis?

A

samlet indeks

111
Q

Pelsdyr praktisk:
På verdensplan er Danmark den ???producent af minkskind

1) Største
2) Næststørste
3) Tredjestørste

A

1) Største

112
Q

Pelsdyr praktisk

Avles der forskellige racer ller farvevarianter af mink?

A

Farvevarianter

113
Q

Pelsdyr praktisk
Hvilken farve har vilde mink?

1) Hvide
2) Brune
3) Sorte

A

2) Brune

114
Q 
Pelsdyr praktisk
Avlsmålene besluttes
1) På den enkelte farm
2) I den internationale avlsorganisation
3) I den nationale avlsorganisation
A

1) På den enkelte farm

115
Q 
Pelsdyr praktisk
Vurdering af pelskvalitet foregår samtisid med vejing i
1) September
2) December
3) November
A

3) November

116
Q

Pelsdyr praktisk
Hvor mange hunner kan en han parre per sæson?

1) 2-3
2) 4-5
3) 5-6
4) 7-8

A

5-6

117
Q

Pelsdyr praktisk
Der kan selekteres kraftigst på

1) Hanner
2) Hunner

A

1) Hanner

118
Q

Pelsdyr praktisk
AI anvendes ikke i minkproduktion, da

1) Selve parringen udløser ægløsning
2) Da sæden ikke fryses
3) Da det er for dyrt

A

1) Selve parringen udløser ægløsning

119
Q 
Pelsdyr praktisk.
Rangér  nedenstående egenskaber efter heritabilitet (den højeste først)
Novembervægt
Kuldstørrelse
Pelskvalitet
A

Novembervægt (0,4)
Pelskvalitet (0,2)
Kuldstørrelse (0,1)

120
Q 
Pelsdyr praktisk
Indavl kontrolleres vha. 
1) Indkøb af nye dyr fra andre farme
2) Beregning af slægtskabskofficienter
3) Import af sæd fra udlandet
4) Rotationssystem mellem huse
A

1) Indkøb af nye dyr fra andre farme

4) Rotationssystem mellem huse

121
Q

Pelsdyr praktisk
Der er gode muligheder for central ledelse og styring af avlen (selektions- og parringsbeslutninger)

Sandt eller falsk?

A

Falsk

122
Q

Pelsdyr praktisk
I løbet af de sidste 20-30 år er der især sket en fremgang mht følgende egenskaber

1) Temperament
2) Skindstørrelse
3) Kuldstørrelse
4) Benstyrke
5) Novembervægt

A

2) Skindstørrelse

5) Novembervægt

123
Q

Pelsdyr praktisk
Hvad skyldes den lave sikkerhed på avlsværdiestimeringen hos mink?

1) Få afkom på mink
2) Heritabiliteten er høj for alle egenskaber
3) Usikkerhed på målingerne

A

1) Få afkom på mink

124
Q

Pelsdyr praktisk
Hvordan organiseres avlsprogrammerne hos mink

1) Der laves “hit-lister” over de bedste farme
2) Styres af den internationale avlsorganisation
3) Lokalt på hver enkelt farm

A

1) Der laves “hit-lister” over de bedste farme

3) Lokalt på hver enkelt farm

125
Q

får praktisk:

hvad er de 5 mest almindelige fåreracer i danmark?

A

texel, shropshire, suffolk, oxfor down, dorset

126
Q

får praktisk:

i dk produceres mest kød, mælk eller uld?

A

kød

127
Q

får praktisk:
hvilke 3 egenskaber er vigtige for beregningen af avlsværdien? kuldstørrelse, longissimus dorsi ultralydsscanning, mortalitet for lam, klovsundhed og uldvægt

A

kuldstørrelse, longissimus dorsi ultralydsscanning og mortalitet for lam

128
Q

får praktisk:

Sundhedsegenskaber indgår i S-indexet - sandt eller falskt?

A

falskt

129
Q

får praktisk:

De fleste fåreavlere bruger S-index i forbindelse med avlsbeslutninger - sandt eller falskt?

A

falskt - de fleste avlere bruger deres egen vurdering af dyrene. i få større besætninger bruges S-indeks

130
Q

får praktisk:
rangér heretabiliteterne fra høj til lav for egenskaberne overlevelse ved fødsel, kuldstørrelse og muskeldybde (scanning)

A

muskeldybde
kuldstørrelse
overlevelse ved fødsel

131
Q

får praktisk:

Andendes der forskellige racer til produktion af kød og uld?

A

ja.

132
Q

får praktisk: indavl begrænses ved?

A

undgå parring med nært beslægtede individer.

133
Q

får praktisk:

Er der gode muligheder for central ledelse og styring af avlen (selektions- og parringsbeslutninger)

A

nej, der er ingen overordnede fælles avlsplan i danmark. kun i dem hvor man anvender S-indeks

134
Q

Hunde praktisk

Hvor mange hunderacer findes der

A

Over 400

135
Q 
Hunde praktisk
I Danmark skal alle hunde registreres i 
1) Dansk Kennelklub
2) En specialklub
3) Dansk hunderegister
A

3) Dansk hunderegister

136
Q 
Alle hunderacer er registrerede i den internationale organisation: 
1) FCI
2) DDD
3) DDK
Men tilhører hver især et særligt oprindelsesland, som skriver den tilhørende
A) Sundhedsanbefaling
B) Racestandard
C) Stambog
A

1) FCI

B) Racestandard

137
Q

Hunde praktisk
Avlsmålet for eksteriør for hver race er formuleret i racestandarden.

Sandt eller falsk

A

Sandt

138
Q

Hunde praktisk
Det samlede avlsmål for en race kan også inkludere brugsegenskaber og sundhed/arvelige sygdomme.

Sandt eller falsk?

A

Sandt

De specifikke avlsmål for brugsprøver og sundhedskrav besluttes af de stambogsførende organisationer.

139
Q

Hunde praktisk
For disse vigtige, komplekst nedarvede sygdomme har man forsøgt at estimere heritabiliteten hos hunde

1) Intervertebral disc calcification
2) HD
3) Adfærdsproblemer
4) Muskeltræthed

A

1) Intervertebral disc calcification

2) HD

140
Q

Hunde praktisk
Indavl er et generelt problem i hundeavlen. Blandt andet pga

1) For stærk selektion
2) Intensivt brug af populære hanhunde
3) Begrænset mulighed for AI
4) Raceren avl
5) Antalsmæssigt små racer

A

1) For stærk selektion
2) Intensivt brug af populære hanhunde
4) Raceren avl
5) Antalsmæssigt små racer

141
Q 
Hunde praktisk
For at begrænse indavl anbefaler man at holde indavlskoefficienten under
1) 25%
2) 12,5%
3) 6,25%
4) 10%
A

3) 6,25%

142
Q

Hunde praktisk
Hvis der i gennemsnit fødes 400 hvalpe om året af en given race, må en hanhund af denne race i løbet af sit liv højst blive far til hvor mange hvalpe?. (DKK anbefalinger)

1) 25
2) 50
3) 100
4) 150
5) 200
6) 400

A

3) 100

143
Q 
Hunde praktisk
For hvilke af nedenstående sygdomme bruges et index i avlen?
1) HD
2) Muskeltræthed
3) Diskusprolaps
4) PRA
A

1) HD

3) Diskusprolaps

144
Q

Der er gode muligheder for central ledelse og styring af avlen (selektions- og parringsbeslutninger)

Sandt eller falsk?

A

Falsk

145
Q 
hest praktisk:
I Danmark grupperes hesteracer i disse 5 forskellige grupper: (vælg de 5 rigtige)
- små heste 
- ponyer 
- specialracer 
- dressurheste 
- trækheste 
- araberheste 
- dansk varmblod 
- shetlandsponyer
A
  • små heste
  • ponyer
  • specialracer
  • dansk varmblod
  • trækheste
146
Q

hest praktisk:

Den mest almindelige gruppe rideheste i Danmark er…

A

Dansk Varmblod

147
Q

hest praktisk:
Inden for avl af dansk varmblod lægges vægt på enten spring- eller dressuregenskaber.
Sandt/Falsk?

A

sandt

148
Q

hest praktisk:
Det overordnede avlsmål for dansk varmblod er?
1) formuleret som en beskrivelse af de vigtigste egenskaber
2) op til hver enkelt avler
3) formuleret som et totaløkonomisk index

A

1) formuleret som en beskrivelse af de vigtigste egenskaber

149
Q

hest praktisk:
Sundhedsegenskaber indgår ikke i avlsmålet for dansk varmblod
Sandt/falsk?

A

Sandt, der lægges vægt på holdbarhed og osteochondrose er også inddraget i avlsmålet.

150
Q

hest praktisk:
Hvor mange forskellige EBV kategorier har Dansk Varmblod?
3, 4, 5 eller 6?

A

4

151
Q

hest praktisk:

Der kan selekteres kraftigst på hingste eller hopper?

A

Hingste

152
Q 
hest praktisk:
I hesteavlen benyttes AI:
1) i nogen udstrækning 
2) aldrig
3) meget ofte
A

1) i nogen udstrækning

153
Q 
hest praktisk:
Match nedenstående egenskaber med de rigtige heritabiliteter:
Egenskaber:
1) trav(dressur)
2) ridbarhed(spring)
3) bagben(conformation)
Heritabiliteter;
a) 0,14
b) 0,48
c) 0,28
A

1b
2a
3c

154
Q

hest praktisk:

Generelt menes dressuregenskaber at være negativt korrelerede med springegenskaber. Sandt/falsk?

A

Sandt

155
Q 
hest praktisk:
Hvilke selektionskriterier anvendes i praksis (flere rigtige)?
- fænotyper
- avlsværdier
- alder
A
  • fænotyper (Hobbyavlere vægter i stor udstrækning fænotyper)
  • avlsværdier (i mere kommerciel avl anvendes avlsværdi)
156
Q

hest praktisk:

Hvordan estimeres avlsværdien hos hingste?

A

Ved afkomsundersøgelse

157
Q

hest praktisk:

Hvordan estimeres avlsværdien hos hopper?

A

Individprøver samt afkomsundersøgelse

158
Q

hest praktisk:
Der er gode muligheder for central ledelse og styring af avlen (selektions- og parringsbeslutninger).
Sandt/falsk?

A

falsk: der er et stort antal hobbyavlere, der tager individuelle beslutninger.

Husdyravl (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions