Humanistisk lort Flashcards

1
Q

Nævn de 4 sygdomsmodeller. Giv 1 eksempel på hver model

A
  • Hjemsøgelsesmodellen
  • Den biologiske sygdomsmodel (Apparatfejlsmodellen)
  • Den socialmedicinske model (denne model mener man, at årsager til sygdom først og fremmest ligger uden for det enkelte
    menneske. Det kan dreje sig om fx boligforhold, forurening og arbejdsmiljø.)
  • Den bio-psyko-sociale model (I denne model ses sygdom som et resultat af samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale
    omstændigheder.)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Forklar illness, sickness og disease

A
  • Illness - det enkeltes opfattelse af sygdom
  • Disease - Sundhedsprofessionens opfattelse af sygdom
  • Sickness - Den brede folkelige opfattelse af sygdom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er compliance? Giv 1 eksempel

A

”Graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede
behandling”.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er non-compliance? Giv 1 eksempel

A

Non-compliance er det modsatte af compliance og kan både betyde, at man tager for lidt eller for
meget medicin i forhold til det ordinerede, eller at man tager medicinen teknisk forkert

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn de 3 faser i complianceprocessen

A
  1. Accept af behandling
  2. Iværksættelse af behandling
  3. Vedligeholdelse af behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke årsager kan der være til non-compliance? (WHO-modellen) Giv eksempler

A
  • Sundhedssystemet og forholdet mellem patient og sundhedsperson
  • Sociale og økonomiske faktorer
  • Sygdomsrelaterede faktorer
  • Behandlingsrelaterede faktorer
  • Patientrelaterede faktorer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er concordance?

A

En proces, der omfatter medicinordination og medicinbrug, der er baseret på partnerskab”.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er adherence?

A

”Det omfang hvormed patienten implementerer den behandlingsplan, som vedkommende selv,
sammen med lægen, har besluttet sig for”.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Forklar sundhedsadfærd. Giv eksempler

A

Adfærd som patienter og andre borgere bevidst eller ubevidst udviser og som påvirker deres
livsstil og dermed deres sundhed”.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken model benytter man, hvis man ønsker at se nærmere på hvorfor mennesker handler som de gør?

A

Health-belief modellen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forklar begrebet sygdomsadfærd. Giv eksempler

A

Sygdomsadfærd omfatter handlinger udløst af sygdomstegn. Sygdomsadfærd er således en meget
kompleks adfærd, der kan spænde lige fra ikke at tage nogle forholdsregler ved oplevelse af
symptomer, til selvbehandling eller til at søge råd og vejledning i sit eget netværk, hos familie og
venner eller til at søge læge.”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

På baggrund af hvilken model træffer en syg person en beslutning?

A

Beslutningsprocessen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er egenomsorg? Giv eksempel

A

”En kundes beslutninger og adfærd i forbindelse med sundhed og sygdom.
Egenomsorg dækker selvmedicinering, andre former for selvbehandling samt forebyggelse, herunder
livsstilsændringer.”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Forklar begrebet coping. Giv gerne eksempler

A

”Med coping menes adfærdsmæssige og/eller mentale reaktioner på belastninger, trusler, tab og
udfordringer.”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er marginalisering?

A

”Marginalisering kan defineres som processer, der bidrager til, at nogen udstødes til udkanten af
en gruppe. Således afspejler marginalisering som begreb en udstødelse og en bevægelsesretning
væk fra samfundets midte ud mod udkanten af samfundet”.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

I hvilke tilfælde kan tavshedspligten brydes?

A
  • Pligt til videregivelse
  • Almen interesse
  • Andres tarv
  • Eget tarv
  • Kunders misbrug eller videresalg
  • Flere receptudstedere
  • Børn under 18 år - dog ikke personlige oplysninger
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke former for samtykke skelner man mellem?

A
  • Mundtligt samtykke
  • Skriftligt samtykke
  • Formodet samtykke
18
Q

Hvilke pligter har apoteket? (15 stk)

A

1) Forhandling af apoteksforbeholdte lægemidler til forbrugerne.
2) Forhandling af ikke-apoteksforbeholdte lægemidler ordineret efter recept til forbrugerne.
Dette gælder dog ikke lægemidler til produktionsdyr
3)Fremskaffelse og forhandling af magistrelle lægemidler
4) Informationspligt
5)Substitutionspligt
6) Vejledning om indberetning af bivirkninger
7) Modtagelse af medicinrester
8) Levering af oplysninger om omsætning til myndighederne
9) Modtagelse af elever og studerende
10) Udstedelse af pillepas
11) Fremskaffelse og forhandling af dosisdispenseret medicin
12) Fastlæggelse af servicemål
13) Efterlevelse af risikostyringsprogrammer
14)Omgående underetning af myndighederne, hvis apoteket tilbydes forfalskede lægemidler
15) Medicinsamtale til personer med kronisk sygdom

19
Q

Hvilket rettigheder har apoteket? (6 stk)

A

1) Fremstilling af magistrelle lægemidler
2) Udøvelse af servicevirksomhed og afholdelse af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter
3) Forhandling af ikkeapoteksforbeholdte lægemidler (Produktionsdyr)
4) Fremstilling og forhandling til forbrugere af andre varer end lægemidler
5) Modtagelse af medicinrester fra sundheds personer
6) Opsplitning af lægemidler til veterinært brug

20
Q

Nævn de mest almindelige udleveringsgrupper

A

A, recept. Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i mindre
portioner ad gangen.
• AP, recept. Ikke apoteks-forbeholdt lægemiddel udelukkende beregnet til produktionsdyr.
Samme betingelser som i udleverings-gruppe A.
• APK, recept. Ikke apoteks-forbeholdt lægemiddel beregnet til såvel produktions- som familiedyr.
Samme betingelser som i udleveringsgruppe A.
• AP4, recept. Omfattet af reglerne i receptbekendtgørelsens § 4.
• AP4BEGR. Må kun udleveres til sygehuse. Omfattet af reglerne i receptbekendtgørelsens § 4.
• AP4NBS, recept. Må kun udleveres til sygehuse eller efter ordination af nærmere bestemte
speciallæger eller sygehuslæger. Omfattet af reglerne i receptbekendtgørelsens § 4.
• B, recept. Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre andet er angivet.
• BEGR. Må kun udleveres til sygehuse. Samme betingelser som i udleveringsgruppe A.
• BP, recept. Ikke apoteks-forbeholdt lægemiddel udelukkende beregnet til produktionsdyr.
Samme betingelser som i udleverings-gruppe B.
• BPK, recept. Ikke apoteks-forbeholdt lægemiddel beregnet til såvel produktions- som familiedyr.
Samme betingelser som i udleveringsgruppe B.
• GA, recept. Må udleveres på apoteker og af indehavere af en tilladelse til detailforhandling af
gasser til medicinsk brug, jf. § 39, stk. 1, i lov om lægemidler. Samme betingelser som i udleveringsgruppe
A.
• GB, recept. Må udleveres på apoteker og af indehavere af en tilladelse til detailforhandling af
gasser til medicinsk brug, jf. § 39, stk. 1, i lov om lægemidler. Samme betingelser som i udleveringsgruppe
B.
• NBS, recept. Må kun udleveres til sygehuse eller efter ordination af nærmere bestemte speciallæger
eller sygehuslæger. Samme betingelser som i udleveringsgruppe A.
• PRMIX. Må kun udleveres efter ordination af en dyrlæge til fodermøller, der har Lægemiddelstyrelsens
tilladelse til at fremstille foderlægemidler. Samme betingelser som i udleveringsgruppe
B.
• R, recept. Er omfattet af et risikostyringsprogram, jf. lægemiddellovens § 62 og må alene ordineres
og udleveres i overensstemmelse hermed. De nærmere bestemmelser for risikostyringsprogrammet
er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens netsted. Et lægemiddel i udleveringsgruppe
»R« skal udleveres i overensstemmelse med de bestemmelser, der i øvrigt er fastsat
for lægemidlet, jf. stk. 1.
(1)
Samfundsfarmaceutisk Kompendium • Lovforståelse • 2.11 Udleveringsgrupper for lægemidler Side 7 af 8
 Farmakonomskolen, version 10
Udleveringsgrupper for ikke receptpligtige lægemidler
• GH, håndkøb. Ikke apoteks-forbeholdt gas til medicinsk brug.
• HA, håndkøb. Apoteksforbeholdt lægemiddel.
• HA18, håndkøb. Apoteksforbeholdt lægemiddel. Til personer på 18 år eller derover, med mindre
det er på recept.
• HF, håndkøb. Ikke apoteks-forbeholdt lægemiddel til mennesker.
• HP, håndkøb. Ikke apoteks-forbeholdt lægemiddel udelukkende beregnet til produktionsdyr.
• HPK, håndkøb. Ikke apoteks-forbeholdt lægemiddel beregnet til såvel familiedyr (alle apoteker)
som produktionsdyr (visse forhandlere).
• HV, håndkøb. Ikke apoteks-forbeholdt lægemiddel til dyr.
• HX, håndkøb. Ikke apoteks-forbeholdt lægemiddel til mennesker. Højst 1 pakning/kunde/dag
ved salg fra godkendt salgssted.
• HX18, håndkøb. Ikke apoteks-forbeholdt lægemiddel til mennesker. Til personer på 18 år eller
derover, med mindre det er på recept. Højst 1 pakning/kunde/dag Højst 1 pakning/kunde/dag
ved salg fra godkendt salgssted.

21
Q

Hvordan defineres et lægemiddel?

A

”§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Lægemiddel: Enhver vare, der
a) præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme
hos mennesker eller dyr eller
b) kan anvendes i eller gives til mennesker eller dyr enten for at genoprette, ændre eller
påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller
metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose.”

22
Q

Hvilke forskellige varetyper skelnes der mellem indenfor lægemidler ?

A
Apoteksforbeholdte lægemidler
- apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler
- apoteksforbeholdte receptpligtige lægemidler, herunder magistrelle lægemidler
Ikke-apoteksforbeholdte lægemidler
- ikke-apoteksforbeholdte receptpligtige lægemidler (visse lægemidler til dyr samt lægemidler
i form af visse medicinske gasser)
- ikke-apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler
- HV-mærkede lægemidler
- naturlægemidler
- traditionelle plantelægemidler
- stærke vitaminer og mineraler
- homøopatiske lægemidler
-  sera og vacciner
- radioaktive lægemidler
23
Q

Hvilke varetyper dækker ikke-lægemidler over?

A
  • Kosttilskud
  • Medicinsk udstyr
  • Ernæring
  • Kosmetik
  • Bekæmpelsesmidler
  • Varer til teknisk brug
24
Q

Hvad er et naturlægemiddel?

A
Ved naturlægemidler forstås lægemidler:
1) Hvis aktive bestanddele udelukkende er ikke-isolerede substanser af naturlig oprindelse
2) Som er bestemt til
a) indtagelse gennem munden,
b) at påføre hud, eller
c) lokal anvendelse på slimhinder.
3) Hvis indikationer kun omfatter lettere sygdomme, dvs. sådanne, hvortil det er almindeligt
ikke at søge læge.
4) Som ikke er receptpligtige.”
25
Q

Hvordan defineres stærke vitamin- og mineralpræparater?

A

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter lægemidler til mennesker, hvis aktive stoffer udelukkende
er vitaminer og mineraler i mængder, der væsentligt overstiger det normale døgnbehov
hos voksne mennesker.
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter kun lægemidler, som udelukkende er bestemt til at forebygge
eller afhjælpe vitamin- og mineralmangel.
Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter kun lægemidler, der er bestemt til at indtages gennem
munden.
Stk. 4. Bekendtgørelsen omfatter ikke lægemidler, der er receptpligtige.”

26
Q

Hvad er et kosttilskud?

A
  1. Ved kosttilskud forstås i denne bekendtgørelse fødevarer, der
    1) har til formål at supplere den normale kost,
    2) er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig
    eller fysiologisk virkning, alene eller kombinerede, og
    3) markedsføres i dosisform, fx kapsler, pastiller, tabletter, piller og andre lignende
    former, pulverbreve, væskeampuller, dråbedispenseringsflasker og andre lignende
    former for væsker og pulvere beregnet til at blive indtaget i mindre afmålte mængder.
27
Q

Hvilken myndighed kontrollere kosttilskud?

A

Fødevarestyrelsen

28
Q

Hvilke oplysninger skal påføres en veterinær recept?

A

) Dyrlægens autorisationsnummer.
2) Dyrets ejers navn og adresse.
3) Dyreart.
4) Kode for dyreart, aldersgruppe og ordinationsgruppe, jf. bekendtgørelse om
indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik.
Stk. 2. Ved anvisning af lægemidler til brug i dyrlægens praksis skal recepten indeholde
følgende oplysninger:
1) Dyrlægens autorisationsnummer.
2) Praksisnummer.
- Underskrift + dato
- Informationer om lægemiddel

29
Q

Forklar begrebet “Model af verden”

A

Repræsentationen af hvert individs virkelighed kaldes for model af verden. Denne er formet af vores virkeligheds opfattelse

30
Q

Nævn repræsentationssytemerne - giv eksempler

A
  • Den visuelle (Bruger ord og vendinger, der afslører, at de tænker i billeder)
  • Den auditive (snakker med sig selv - lærer ved at lytte)
  • Den kinæstetiske (opmærksom på berøring og kærtegn)
  • Den auditivt digitale (snakker med sig selv, og interesserer sig for ting der giver mening)
31
Q

Nævn repræsentationssytemerne - giv eksempler

A
  • Den visuelle (Bruger ord og vendinger, der afslører, at de tænker i billeder)
  • Den auditive (snakker med sig selv - lærer ved at lytte)
  • Den kinæstetiske (opmærksom på berøring og kærtegn)
  • Den auditivt digitale (snakker med sig selv, og interesserer sig for ting der giver mening)
32
Q

Hvad er aktiv lytning?

A
  • Parafrase (lytter efter budskabet - gentager med egne ord)
  • Refleksion (lytter efter følelser i et budskab, og gentager med egne ord)
  • Stille spørgsmål
  • Pauser
  • Non-verbalt (mimik, øjenkontakt, kropssprog, berøring, stemmensklang, stilhed)
33
Q

Forklar instruktion i 4 trin

A
  1. Forbered kunden
  2. Gennemgå processen
  3. Lad kunden udføre processen
  4. Følg arbejdet op
34
Q

Hvilke typer af gensvar findes der?

A
  1. Udvidende - Afgrænsende
  2. Affektive - Kognitive
  3. Konfronterende - Tildækkende
  4. Lyttende - Ikke-lyttende
35
Q

Hvad er handlekompetence?

A

Den kompetence der skal til for at kunne handle – nu eller i fremtiden, samt evnen til at kunne
vurdere om der overhovedet skal finde en handling sted

36
Q

Hvad består handlekompetence af?

A
  • Generel handlekompetence
    Personens kompetence til generelt at kunne handle og kunne vurdere om handling skal finde
    sted. Fx er nogle personer generelt gode til at handle i mange forskellige slags situationer, og
    de er gode til at overføre deres måde at handle på fra den ene situation til den anden.
  • Specifik handlekompetence
    Personens kompetence til at kunne handle og kunne vurdere eventuelle handlinger i forhold til
    den konkrete situation. Fx kan man være god til handle i nogle konkrete situationer, mens man
    i andre situationer, der måske ikke ligner, kan have svært ved at vurdere og svært ved at
    foretage sig noget. Dvs. at den specifikke handlekompetence kan være god i nogle situationer
    og mindre god i andre situationer.
37
Q

Nævn de fem komponenter i handlekompetence

A
  1. Indsigt og viden
  2. Engagement og motivation
  3. Visioner og nytænkning
  4. Konkrete handleerfaringer
  5. Evne til selvstændig stillingtagen og kritisk sans
38
Q

Hvad er det faktiske handlerum?

A

Består af både af de handlinger der gennemføres, og af alle de handlinger
der principielt er mulige at udføre.

39
Q

Hvad er det oplevede handlerum?

A

Består af de handlinger, som den enkelte person oplever som mulige.

40
Q

Redegør for forandringens hjul

A
  1. Førovervejeisestadlet
  2. Overvejelsesstadiet
  3. Forberedelsesstadiet
  4. Handlingsstadiet
  5. Vedligeholdelsesstadiet
  6. Tilbagefaldsstadiet