Holdtime Ana 2 Kranie Flashcards

1
Q

Hvad udgør Basis cranii?

A
”Sibenet” (os ethmoidale)
”Pandebenet” (os frontale)
”Kilebenet” (os sphenoidale)
”Tindingebenene” (os temporale)
”Nakkebenet” (os occipitale)
(Maxilla, os palatinum, os zygomaticum)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan er knoglerne i basis cranii forbundet?

A

De er forbundet via synchondroser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er basis cranii externas forreste dels afgrænsning?

A

Afgrænses bagtil af bagkanten af palatum durum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er basis cranii externas bagerste dels afgrænsning?

A

Går fra bagkanten af den hårde gane til nakkefremspringet (protuberantia occipitalis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Redegør for hvad man finder i den forreste del af basis cranii externa

A

I den forreste del af basis cranii externa finder man den hårde gane (palatum durum), tandbuen og lateralt herfor undersiden af overkæbebenet (maxilla) og kindbenet (os zygomaticum). Man ser, at os zygomaticum fortsætter bagud i kindbuen (arcus zygomaticus).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Redegør for hvad man finder i den bagerste del af basis cranii externa

A

I den bagerste dels midtlinje findes pars basilaris ossis occipitalis foran foramen magnum, og corpus ossis sphenoidalis, hvortil plovskærebenet (vomer) er tilhæftet. Der kan også ses tuberculum pharyngeum, der er en lille knude i midtlinjen, som markerer svælgets bagerste tilhæftning.
De laterale områder er meget uregelmæssige. Her findes mange huller og store fremspring. De mest markante er processus pterygoidei, processus styloidei og condyli occipitalis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor finder man forarmen lacerum?

A

Op mod kraniebunden ved pars basilaris ossis occipitalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor finder man forarmen ovale?

A

Lateralt for forarmen lacerum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor finder man forarmen spinosum?

A

Posterolateralt for forarmen ovale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor finder man canalis caroticus?

A

Posteriort for forarmen spinosum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor finder man forarmen jugulare?

A

Posteriort for canalis caroticus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor finder man forarmen stylomastoideum?

A

Mellem processus styloideus og processus mastoideus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor finder man canalis n. hypoglossi?

A

Medialt for forarmen jugularis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor finder man forarmen magnum?

A

Lige i midten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor finder man forarmen incisivum?

A

Fortil i ganen, lige bag fortænderne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvor finder man foramina palatini majus et minor?

A

Bagtil i ganen, ud for bagerste kindtand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen lacerum?

A

Brusk (n. petrosus major et profundus løber gennem brusken)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen ovale?

A

N. mandibularis (V3), n. petrosus minor, plexus venosus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen spinosum?

A

A. meningea media, r. meninges n. mandibularis (sensitiv gren fra n. mandibularis til meninges)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke strukturer passere canalis caroticus?

A

A. carotis interna samt sympatisk plexus og veneplexus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke strukturer passere forarmen jugulare?

A

Bageste del:
V. jugularis interna,
a. meningea posterior

Forreste del:
N. glossopharyngeus (IX),
n. vagus (X)
n. accessorius (XI)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen stylomastoideum?

A

n. Facialis (VII)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke strukturer passerer canalis n. hypoglossi?

A

N. hypoglossus (XII)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen magnum?

A

Medulla spinalis/medulla oblongata, aa. Vertebrales, radix spinalis n. accessorii, a. spinalis ant., aa. Spinales posteriores og plexus venosus basilaris

25
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen incisivum?

A

N. nasopalatinus,

a. palatina major

26
Q

Hvilke strukturer passerer Foramina palatini majus et minus?

A

a. Et v. palatina major og n. palatinus major

a. Et v. palatina minor og n. palatinus minor

27
Q

Hvilke strukturer passerer

Fissura pterygomaxillaris?

A

A. maxillaris, Plexus venosus, Nn. alveolaris superiores posteriores

28
Q

Hvilke strukturer passerer Foramen rotundum?

A

N. maxilaris

29
Q

Hvilke strukturer passerer

Portus acusticus externus?

A

Åbningen til ydre øregang

30
Q

Hvilke strukturer passerer

Foramen infraorbitale?

A

A. infraorbitalis,
V. infraorbitalis,
N. infraorbitalis)

31
Q

Redegør for afgrænsningerne af Fossa cranii anterior, fossa cranii media, og fossa cranii posterior i basis cranii interna

A

Fossa cranii anterior
Afgrænses bagtil af ala minores ossis sphenoidalis og forkanten af fossa hypophysialis

Fossa cranii media
Afgrænses fortil af ala minores ossis sphenoidalis og forkanten af fossa hypophysialis.

Afgrænses bagtil af dorsum sellae, hvorfra de to processus clinoideus posterior udspringer, og den prominerende overkant af fjeldbenet, pars petrosa ossis temporalis.

Fossa cranii posterior
Afgrænses fortil af dorsum sellae og den prominerende overkant af fjeldbenet, pars petrosa ossis temporalis.

32
Q

Redegør for fossa cranii anterior i basis cranii interna

A

Heri hviler hjernens frontallapper. Gruben afgrænses bagtil af de små kilebensvinger (ala minores ossis sphenoidalis) og forkanten af hypofyselejet (fossa hypophysialis). Fortil i midten findes et nedsænket område, der udgøres af crista galli (midterste knoglekam) og lamina cribrosa. Herigennem passerer bl.a. nervus olfactorius (lugtenerven) til næsehulen. Det flade, brede område bagved lamina cribrosa benævnes jugum sphenoidale.
På hver siden af jugum sphenoidale afgår en lille vinge, der benævnes ala minor ossis sphenoidalis. Disse afgår med to rødder, der er adskilt af canalis opticus, hvorigennem nervus opticus passerer. De to canalis optici er forbundet af en tværgående fure, der kaldes sulcus prechiasmiaicus. Denne har sit navn efter, at de to nervi optici kort efter mødes i chiasma opticum, hvor de udveksler fibre. Bagkanten af ala minor ossis sphenoidalis er ellers fri. Det mediale fremspring benævnes processus clinoideus anterior.

33
Q

Redegør for fossa cranii media i basis cranii interna

A

Fossa cranii media. Heri hviler hjernens tindingelapper. Har form som et tværstillet liggende timeglas. Udgøres primært af kilebenet (os sphenoidale). Er bagtil afgrænset af dorsum sellae, hvorfra de to processus clinoideus posterior udspringer, og den prominerende overkant af fjeldbenet, pars petrosa ossis temporalis.
Midterst i fossa cranii media findes fossa hypophysialis, hvori hypofysen hviler. Gulvet i den laterale den af fossa cranii media udgøres af ala major ossis sphenoidalis. Forvæggen er konkav (dyb), og den er skudt relativt langt frem i forhold til ala minors bagkant. Lateralt afgrænses fossaen af pars squamosa ossis temporalis.

34
Q

Redegør for fossa cranii posteriore i basis cranii interna

A

Fossa cranii posterior. Heri hviler lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Den største af de tre hjernegruber. Har form som en dyb skål, hvor foramen magnum findes i bunden. Afgrænses bagtil af sulcus sinus transversi. Foran foramen magnum findes clivus, der er den skrånende flade, der strækker sig fra foramen magnum til dorsum sellae. Denne udgøres af pars basillaris ossis occipitalis og corpus af ossis sphenoidalis.
Området lateralt for foramen magnum udgøres af pars lateralis ossis occipitalis og bagfladen af pars petrosa ossis temporalis. Foramen jugulare findes mellem disse to knogledele. Medialt for foramen jugulare findes åbningen af canalis nervi hypoglossi.
Området bagved foramen magnum dannes af squama ossis occipitalis. Det prominerende område i midten bagtil benævnes protuberantia occipitalis interna. Herfra løber en række furer, hvori nogle af hjernens store vener findes. Knoglekarmen, der strækker sig fra foramen magnum op mod protuberantia occipitalis interna benævnes crista occipitalis interna.

35
Q

Hvor findes lamina cribrosa i basis cranii interna?

A

I fossa anterior, nedsunket lige i midten.

36
Q

Hvor findes canalis opticus i basis cranii interna?

A

Foran fossa hypophysialis mellem de to rødder fra ala minores sphenoidales

37
Q

Hvor findes fissura orbitalis superior i basis cranii interna?

A

Inferiort for canalis opticus, under ala minor

38
Q

Hvor findes forarmen rotundum i basis cranii interna?

A

Postero-inferiort for fissura orbitalis superior

39
Q

Hvor findes forarmen ovale i basis cranii interna?

A

Postero-lateralt for forarmen rotundum

40
Q

Hvor findes forarmen spinosum i basis cranii interna?

A

Lige postero-lateralt for forarmen ovale

41
Q

Hvor findes forarmen lacerum i basis cranii interna?

A

Medialt for forarmen ovale

42
Q

Hvor findes canalis caroticus i basis cranii interna?

A

Posteriort for forarmina ovale et spinosum

43
Q

Hvor findes porus acusticus internus i basis cranii interna?

A

Posteriort for canalis caroticus på den anden side af fjeldbenet

44
Q

Hvor findes forarmen jugulare i basis cranii interna?

A

Postero-inferiort for porus acusticus internus

45
Q

Hvor findes canalis n. hypoglossi i basis cranii interna?

A

Medialt for forarmen jugulare

46
Q

Hvor findes forarmen magnum i basis cranii interna?

A

Lige i midten i fossa posteriores

47
Q

Hvilke strukturer passerer Lamina cribrosa i basis cranii interna?

A

N. Olfactorius (fila olfactoria),

n. et a. ethmoidalis anterior

48
Q

Hvilke strukturer passerer canalis opticus i basis cranii interna?

A

N. Opticus, a. ophthalmica

49
Q

Hvilke strukturer passerer Fissura orbitalis superior i basis cranii interna?

A

N. opthalmicus,

n. oculomotorius,
n. trochlearis,
n. abducens
v. ophthalmica sup. et inf.

50
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen rotundum i basis cranii interna?

A

N. maxillaris

51
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen ovale i basis cranii interna?

A

N. Mandibularis, n. petrosus minor, veneplekser

52
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen spinosum i basis cranii interna?

A

A. meningea media,

r. meninges n. mandibularis

53
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen lacerum i basis cranii interna?

A

Brusk (n. petrosus major et profundus løber gennem brusken)

54
Q

Hvilke strukturer passerer canalis caroticus i basis cranii interna?

A

A. carotis interna samt sympatisk plexus og veneplexus

55
Q

Hvilke strukturer passerer meatus acusticus internus i basis cranii interna?

A

N. Facialis og n. vestibulocochlearis

56
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen jugulare i basis cranii interna?

A

Bageste del:
V. jugularis interna
A. meningea posterior

Forreste del:
N. glossopharyngeus,
n. vagus
n. accessorius

57
Q

Hvilke strukturer passerer canalis n. hypoglossi

A

N. hypoglossus

58
Q

Hvilke strukturer passerer forarmen magnum i basis cranii interna?

A

Medulla spinalis/medulla oblongata, aa. Vertebrales, radix spinalis n. accessorii, a. spinalis ant., aa. Spinales posteriores og plexus venosus basilaris