Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

S1 - Scopoplæring > Hjertet elektriske impuls og EKG > Flashcards

Hjertet elektriske impuls og EKG Flashcards

1
Q

Hvad kaldes de 5 takker, der udgører en hjertecyklus?

A
  1. P
  2. Q
  3. R
  4. S
  5. T

* Der kan i nogle tilfælde ses en U-tak, der skyldes sen repolarisering af dele af ventriklerne (fx papillærmuskerlen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad kaldes den flade gundlinje i EKG’et?

A

Den isoelektriske linje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad sker der under depolariseringen?

A

Na+ strømmer ind i cellerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad sker der under repolariseringen?

A

K+ strømmer ud af cellerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad sker der i refraktørperioden?

A

Na+/K+-pumpen genopratter den oprindelige koncentrationsfroskel af Na+- og K+-ioner på indersiden og ydersiden af cellemembranen

(3Na+ ud og 2K+ ind)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv hvad de forskellige dele af EKG’et er udtryk for i forhold til impulsen udbredelse gennem hjertet

A
  1. P-takke: Depolarisering af atrierne
  2. PQ-intervallet: overledning af impulsen fra atrierne til ventriklerne via AV-knuden og det His’ke bundt, der depolariseres
  3. QRS-kompletset: overledning af impuls fra det His’ke bundt og ud gennem de to grenbundter = depolarisering af ventriklerne (*heri skjuler repolariseringen af atrierne sig)
  4. ST-stykke: her er opnået fuld depolarisering af ventriklerne
  5. T-tak: repolariseing af ventriklerne
  6. U-tak: sen repolarisering af enkeltdele i ventriklen (fx. papillærmusklerne)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke afledninger dannes ud fra de forskellige elektroder i et 12-aflednings-EKG?

A
  1. Rød/hø. arm: aVR
  2. Gul/ve. arm: aVL
  3. Grøn/ve. fod: aVF
  4. Rød, gul, grøn og sort sammen : I, II, III
  5. Præcordiale afledninger: V1-V6
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor skal de forskellige præcordiale elektroder placeres?

A
  1. Rød/V1: hø. side af sternum mellem 4. og 5. costae
  2. Gul/V2: ve. side af sternum mellem 4. og 5. costae
  3. Grøn/V3: ve. side over 5. costae
  4. Brun/V4: ve. side mellem 5. og 6. costae ud for medioklavikulærlinjen
  5. Sort/V5: ve. side mellem 5. og 6. costae (midt mellem V4 og V5)
  6. Lilla/V6: ve. side mellem 5. og 6. costae ude for axillærlinjen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan kommer strømmens retning til udtryk på et EKG?

A
  • Løber strømmen væk fra elektroden giver det et negativt udslag
  • Løber strømmen imod elektroden giver det et positivt udslag
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor lang tid er de vandrette tern i et EKG udtryk for?

A
  • 1 lille tern = 0,04 sek.
  • 1 STORT tern = 0,2 sek.

* 5 STORE tern er dermed = 1 sek.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke faktorer spiller ind på størrelsen af impulsudslaget og hvordan?

A
  • Jo tynde muskelmasse, desto mindre udslag
  • Jo tykke muskelmasse, desto større udslag
  • Hvis fx. paricardievæske “skygger” for hjertet medfører det et mindre udslag
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor mange mV er de lodrette tern i et EKG udtryk for?

A
  • 1 lille tern er 1 mV
  • 1 STORT tern er 5 mV
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er normalen i forhold til højde, længede og antal af P-takker på et EKG?

A
  • Lægde: under 0,12 sek./3 små tern
  • Højde: under 3 mm i I, II og III
  • Normal puls er 50-100 slag/min. = 3-6 tern mellem hver p-tak
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er normalen for længden af PQ?

A

0,12-0,22 sek = 3-5 små tern

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er et kortere eller længere PQ-interval udtryk for?

A
  • PQ under 0,12 sek. = SVT eller nodalrytme
  • PQ over 0,22 sek. = blokering i AV-overledningen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er normalen i forhodl til længden af QRS?

A

0,8-0,12 sek = 2-3 små tern

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er et breddeøget QRS udtryk for?

A

QRS over 0,12 er abnormt og er tegn på blokering i det højre eller venstre ledningsbundt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad kan ændringer i ST-segmentet skyldes?

A
  1. AKS: STEMI, N-STEMI og UAP
  2. Elektrolytforstyrrelser - især forstyrrelser i kaliumbalancen
  3. Paricardit
  4. Medicinpåvirkning
  5. Kronisk IHS
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad giver forlænget QT øget risiko for?

A

VT

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad kendetegner en sinustakykardi (ST)?

A
  1. Puls over 100, og oftest under 140
  2. Frekvensen stiger og falder roligt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad kan årsager til ST være?

A
  1. Fysisk anstrengelse
  2. Abstinenser
  3. Kaffedrikning
  4. Psykisk stress
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan behandles ST?

A

ST ophører oftest spontant, når årsagen er fjernet/behandlet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad kendetegner en sinusarytme?

A

Nomal impulsdannelse igennem hjertet, men R-R-afstanden er uregelmæssig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er årsagen til sinusarytmi?

A

Sinusarytmi ses ved børn, yngre og atleter

Den kan følge respirationen, så den er hurtig ved inspiration og langsom ved ekspiration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad kendetegner en sinusbradykardi (SB)?

A

Sinusrytme med frekvens under 50 slag/min

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

SB under 35 øger risikoen for alvorlige helbredstilstande. Hvilke?

A
  1. Kardiogent schok
  2. VF
  3. R på T
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er definitionen for en arytmi?

A

Rytmer med impuls- og/eller ledningsdannelse, der afviger fra en normal sinusrytme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke typer inddeles forstyrrelser i impulsoverledningen i?

A
  1. SA-blok
  2. AV-blok
  3. Grenblok (RBBB, LBBB)
  4. Facikelblok
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvilke typer inddeles forstyrrelser i impulsdannelsen i?

A
  1. Supraventrikulær arytmi, dvs. med impulsdannelse o atrier eller AV-knuden
  2. Ventrikulær arytmi, dvs. arytmi med impulsdannelse i ventrikkelvæggen eller ventrikelseptum
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad karakteriserer sinusknude-dysfunktion?

A

En eller flere ændringer i hjerterytmen som:

  1. SB med frekvens under 50 i vågen tilstand
  2. Sinuspauser over 2 sek.
31
Q

Hvad er syg sinusknude-syndrom (SSS)?

A

SSS anvendes om en kronisk lidelse med:

  1. Supraventrikulære arytmier der optræder både som bardykardi samt takykardi
  2. Synkoper/nærsynkoper med baggrund i SA blok og sinusarrest
32
Q

Hvad er SA-blok?

A

SA-blok er et blok, der ligger som en ring omkring sinusknuden, og hæmmer eller spærrer for impulsoverledning fra sinusknuden af kortere eller længere tids varrighed

33
Q

Hvad er sinusarrest?

A

Sinusarrest er stop i impulsdannelsen i sinusknudenaf kortere eller længere tids varrighed

34
Q

Hvad kan bl.a. være en årsag til SA-blok eller sinusarraest?

A

SA-blok og sinusarrest kan ses ved stimulation af n. vagus ved fx. kvalme, smerter, diurese eller defækation

35
Q

Hvad er taky-brady-syndrom?

A

Bradykardi (SB, SA- og AV-blok) kombineret med paroksystisk supraventrikulær arytme, oftest AFLI

36
Q

Hvad er en eskapaderytme?

A

En eskapaderytme er den rytme et sektopisk fokus, dvs. pacemakerceller placeret et andet sted end sinusknuden, vil pace hjertet med, hvis de overordnede pacemaker celler svigter

37
Q

Hvor kan en eskapederytme udgår fra?

A
  1. AV-knuden/His’ke bundt
  2. Højre og venstre grenbundt
  3. Pukinjefibrene
38
Q

Hvad er den normale pusl for de forskellige ektopiske punkter?

A
  1. AV-knuden: 50 slag/min
  2. His’ke bundt: 35 slag/min
  3. Højre og venstre grenbundt: 35 slag/min
  4. Pukinjefibrene: 30 slag/min
39
Q

Hvad er årsagen til eskapaderytmerne?

A

Eskapaderytmerne optræder som et sekundært fænormen til SB, SA-blok samt AV-blok

40
Q

Hvilke 2 grupper inddeles eskapaderytmerne i?

A
  1. AV-nodal
  2. Ventrikulær eskapaderytme
41
Q

Hvad kendetegner impulsmønstret for en AV-nodal eskapaderytme?

A
  1. Manglende P-takker/negative P-takker, retrograde P-takker eller PQ under 0,12 sek.
  2. QRS af normalt udseende
42
Q

Hvad kendetegner impulsmønstret for en ventrikulær eskapederytme?

A
  1. Kan have P-takker uafhængigt af QRS
  2. QRS er breddeøget (over 0,12 sek.)
43
Q

Hvad er en idioventrikulær rytme (IR)/accelereret ventrikulær eskapaderytme?

A

Dette er en rytme der opstår fra de ekktopiske foki i ventriklerne, men med en frekvens, der er hurtigere end det ektopiske fokus’ sædvanlige frekvens

44
Q

Hvad er atrio-ventrikulær blok (Av-blok)?

A

AV-blok er hæmmet eller ophævet overledning af impulser fra atrierne til ventriklerne

45
Q

Hvad kendetegner impulsmønstret ved en 1. AV?

A

PQ er over 0,22 sek.

46
Q
  1. AV inddeles i 2 undertyper, hvilke?
A
  1. Morbitz type 1/Wenchebach
  2. Morbitz type 2/avanceret 2. AV
47
Q

Hvad kendetegner impulsmønstret ved Wenchebach?

A

PQ bliver længere og længere ind til en P-tak ikke følges af et QRS-kompleks

*P-takken vinker farvel til QRS

48
Q

Hvad kendetegner impulsmønstret ved avanceret 2. AV?

A
  • QRS falder ud uden forudgående forlængelse af PQ
  • PQ er konstant - enten normal eller forlænget
49
Q

Hvad kendetegner impulsmønstret ved 3. AV?

A

Ved 3. AV arbejde atrier og ventrikler helt uafhængigt af hinanden

50
Q

Hvad er en total AV-blok?

A

Her er der ingen aktivitet i ventriklerne, dvs. ingen ektopiske punkter, der er i stand til at danne impuser og sikre kontraktions af ventriklerne

*Kaldes også P-taks asystoli

51
Q

Hvad er grenblok (GB)?

A

Ved GB er der en blokering i en eller flere af grenene efter det His’ke bundt, hvorfor dele af hjertet kontraherer sig nogle millisekrunder senere end resten af hjertet

Man taler om højre- eller venstresidig grenblok. Fælles er at QRS er over 0,12 sek.

52
Q

Hvad kendetegner impulsmønstret ved højresidig grenblok (RBBB)?

A

Grundet ændret retning i den elektriske impuls udbredelse dannes der en positiv Q-tak i V1. Kaldes også M-konfiguration eller “kaninører”

53
Q

Hvad kendetegner impulsmønstret ved venstresidig grenblok (LBBB)?

A

Grundet ændret retning i den elektriske impuls udbredelse dannes der en negativ R-tak i V1

54
Q

Hvad er en ekstrasystole?

A

En ekstrasystole er et ekstra slag, der kommer tidsligere end det forventede slag og kan udspringe fra både atrier og ventrikler

55
Q

Hvad kendetegner impulsmønstret ved supraventrikulære ekstrasustoler (SE)?

A

Ved en SE kommer en p-tak og/eller et QRS-kompleks tidligere end forventet

P og QRS er identisk med QRS under sinusrytme

56
Q

Hvad kendetegner impulsmønstret ved supraventrikulære ekstrasystoler?

A

Ved ventrikulære ekstrasystoler er der ingen p-tak ogQRS-komplekset er breddeøget

Slaget er altid efterfulgt af en kompensatiorisk pause

Der er ikke altid følelig puls på VE’erne grundet dårlig fyldning og svagere ventrikelkontraktion

57
Q

Hvad kendetegner supraventrikulære arytmier (SVT)?

A
  1. Smalle QRS-komplekser
  2. Impulsdannelse i atrierne eller AV-knuden
58
Q

Hvilke to kategorier inddeles SVT’er i?

A
  1. AV-knude uafhængige
  2. AV-knude afhængige
59
Q

Hvilke arytmier går ind under AV-knude uafhængige arytmier?

A
  1. AFLI
  2. AFLA
  3. Fokal aterial takykardi/ektopisk atrial takykardi (EAT)
60
Q

Forklar impulsdannelsen som finder sted under en AFLA

A

Der opstår en stor ring, typisk i det højre atrium, som imulserne dannes og vedvarende løber i

61
Q

Hvor udspringer en typisk AFLA fra?

A

Trikuspidalklappen

62
Q

Hvad er atriefrekvensen typisk ved en AFLA?

A

Over 240 slag/min.

63
Q

Hvor kommer en atypisk AFLA fra?

A
  1. Venstre atrium
  2. Anden placering i højre atrium
64
Q

Hvad er atriefrekvensen typisk ved en AFLI?

A

350-500 slag/min.

65
Q

Hvor opstår de uregelmæssige impulser ved AFLI?

A

Impulserne opstår i og omkring lungevenerne i venstre atrium

66
Q

Hvilke arytmier går ind under AV-knude afhængige takykardier?

A
  1. AVNRT
  2. WPW
  3. Aberrent ventrikulær overledning
67
Q

Hvad er mekanismen bag AVNRT?

A

I AV-knuden findes 2 ledningsbaner, en hurtig og en langsom. Den hurtige bane har en lang refraktærperiode, hvilket den langsomme ikke har. Ved en ekstrasystole kan impulsen nå gennem den langsomme ned til ventriklerne, og da den hurtige bane nu er klar til en ny impuls, kan impulsen løbe retur mod atrierne. Herved danner impulserne en karrusel, der aktiverer atrierne nede fra AV-knuden og sender ny impuls rundt via den langsomme bane til ventriklerne

68
Q

Hvad er mekanismen bag WPW?

A

Ved WPW har personen en ekstra ledningsvej, der forbinder atrier og ventrikler

69
Q

Hvordan kan WPW vise sig på EKG og hvorfor?

A

Der kan ses en delta-tak i EKG, grundet en lille aktivering af ventriklen igennem den accesoriske ledningsbane, før impuslerne kommer den rigtige vej. Dette vises ved en d-form på QRS

70
Q

Hvad er VF og hvordan ser impulsemønstret ud?

A

En meget hurtig og kaotisk aktivering af ventriklerne, der resulterer i uregelmæssige flimrekomplekser med varierende bredde og amplitude

71
Q

Hvad er definitionen for VT?

A

VT er 3 på hinanden følgende VE’er

QRS er over 0,12 sek. og frekvensen ligger typisk mellem 150-250 slag/min.

72
Q

Hvilke 2 grupper inddeles VT i efter varighed?

A
  1. Sustained VT = varighed over 30 sek.
  2. Nonsustained VT = selvlimiterende VT under 30 sek. varighed
73
Q

Hvilke 2 grupper inddeles VT i efter udseende?

A
  1. Monomorf VT = QRS mønstre er ens
  2. Polymorf VT = QRS er vekslende af udseende
    1. Torsade de point
74
Q
A

S1 - Scopoplæring (2 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions