Hjertet elektriske impuls og EKG Flashcards
1
Q
Hvad kaldes de 5 takker, der udgører en hjertecyklus?
A
- P
- Q
- R
- S
- T
* Der kan i nogle tilfælde ses en U-tak, der skyldes sen repolarisering af dele af ventriklerne (fx papillærmuskerlen)
2
Q
Hvad kaldes den flade gundlinje i EKG’et?
A
Den isoelektriske linje
3
Q
Hvad sker der under depolariseringen?
A
Na+ strømmer ind i cellerne
4
Q
Hvad sker der under repolariseringen?
A
K+ strømmer ud af cellerne
5
Q
Hvad sker der i refraktørperioden?
A
Na+/K+-pumpen genopratter den oprindelige koncentrationsfroskel af Na+- og K+-ioner på indersiden og ydersiden af cellemembranen
(3Na+ ud og 2K+ ind)
6
Q
Beskriv hvad de forskellige dele af EKG’et er udtryk for i forhold til impulsen udbredelse gennem hjertet
A
- P-takke: Depolarisering af atrierne
- PQ-intervallet: overledning af impulsen fra atrierne til ventriklerne via AV-knuden og det His’ke bundt, der depolariseres
- QRS-kompletset: overledning af impuls fra det His’ke bundt og ud gennem de to grenbundter = depolarisering af ventriklerne (*heri skjuler repolariseringen af atrierne sig)
- ST-stykke: her er opnået fuld depolarisering af ventriklerne
- T-tak: repolariseing af ventriklerne
- U-tak: sen repolarisering af enkeltdele i ventriklen (fx. papillærmusklerne)
7
Q
Hvilke afledninger dannes ud fra de forskellige elektroder i et 12-aflednings-EKG?
A
- Rød/hø. arm: aVR
- Gul/ve. arm: aVL
- Grøn/ve. fod: aVF
- Rød, gul, grøn og sort sammen : I, II, III
- Præcordiale afledninger: V1-V6
8
Q
Hvor skal de forskellige præcordiale elektroder placeres?
A
- Rød/V1: hø. side af sternum mellem 4. og 5. costae
- Gul/V2: ve. side af sternum mellem 4. og 5. costae
- Grøn/V3: ve. side over 5. costae
- Brun/V4: ve. side mellem 5. og 6. costae ud for medioklavikulærlinjen
- Sort/V5: ve. side mellem 5. og 6. costae (midt mellem V4 og V5)
- Lilla/V6: ve. side mellem 5. og 6. costae ude for axillærlinjen
9
Q
Hvordan kommer strømmens retning til udtryk på et EKG?
A
- Løber strømmen væk fra elektroden giver det et negativt udslag
- Løber strømmen imod elektroden giver det et positivt udslag
10
Q
Hvor lang tid er de vandrette tern i et EKG udtryk for?
A
- 1 lille tern = 0,04 sek.
- 1 STORT tern = 0,2 sek.
* 5 STORE tern er dermed = 1 sek.
11
Q
Hvilke faktorer spiller ind på størrelsen af impulsudslaget og hvordan?
A
- Jo tynde muskelmasse, desto mindre udslag
- Jo tykke muskelmasse, desto større udslag
- Hvis fx. paricardievæske “skygger” for hjertet medfører det et mindre udslag
12
Q
Hvor mange mV er de lodrette tern i et EKG udtryk for?
A
- 1 lille tern er 1 mV
- 1 STORT tern er 5 mV
13
Q
Hvad er normalen i forhold til højde, længede og antal af P-takker på et EKG?
A
- Lægde: under 0,12 sek./3 små tern
- Højde: under 3 mm i I, II og III
- Normal puls er 50-100 slag/min. = 3-6 tern mellem hver p-tak
14
Q
Hvad er normalen for længden af PQ?
A
0,12-0,22 sek = 3-5 små tern
15
Q
Hvad er et kortere eller længere PQ-interval udtryk for?
A
- PQ under 0,12 sek. = SVT eller nodalrytme
- PQ over 0,22 sek. = blokering i AV-overledningen
16
Q
Hvad er normalen i forhodl til længden af QRS?
A
0,8-0,12 sek = 2-3 små tern
17
Q
Hvad er et breddeøget QRS udtryk for?
A
QRS over 0,12 er abnormt og er tegn på blokering i det højre eller venstre ledningsbundt
18
Q
Hvad kan ændringer i ST-segmentet skyldes?
A
- AKS: STEMI, N-STEMI og UAP
- Elektrolytforstyrrelser - især forstyrrelser i kaliumbalancen
- Paricardit
- Medicinpåvirkning
- Kronisk IHS
19
Q
Hvad giver forlænget QT øget risiko for?
A
VT
20
Q
Hvad kendetegner en sinustakykardi (ST)?
A
- Puls over 100, og oftest under 140
- Frekvensen stiger og falder roligt
21
Q
Hvad kan årsager til ST være?
A
- Fysisk anstrengelse
- Abstinenser
- Kaffedrikning
- Psykisk stress
22
Q
Hvordan behandles ST?
A
ST ophører oftest spontant, når årsagen er fjernet/behandlet
23
Q
Hvad kendetegner en sinusarytme?
A
Nomal impulsdannelse igennem hjertet, men R-R-afstanden er uregelmæssig
24
Q
Hvad er årsagen til sinusarytmi?
A
Sinusarytmi ses ved børn, yngre og atleter
Den kan følge respirationen, så den er hurtig ved inspiration og langsom ved ekspiration
25
Hvad kendetegner en sinusbradykardi (SB)?
Sinusrytme med frekvens under 50 slag/min
26
SB under 35 øger risikoen for alvorlige helbredstilstande. Hvilke?
1. Kardiogent schok
2. VF
3. R på T
27
Hvad er definitionen for en arytmi?
Rytmer med impuls- og/eller ledningsdannelse, der afviger fra en normal sinusrytme
28
Hvilke typer inddeles forstyrrelser i impulsoverledningen i?
1. SA-blok
2. AV-blok
3. Grenblok (RBBB, LBBB)
4. Facikelblok
29
Hvilke typer inddeles forstyrrelser i impulsdannelsen i?
1. Supraventrikulær arytmi, dvs. med impulsdannelse o atrier eller AV-knuden
2. Ventrikulær arytmi, dvs. arytmi med impulsdannelse i ventrikkelvæggen eller ventrikelseptum
30
Hvad karakteriserer sinusknude-dysfunktion?
En eller flere ændringer i hjerterytmen som:
1. SB med frekvens under 50 i vågen tilstand
2. Sinuspauser over 2 sek.
31
Hvad er syg sinusknude-syndrom (SSS)?
SSS anvendes om en kronisk lidelse med:
1. Supraventrikulære arytmier der optræder både som bardykardi samt takykardi
2. Synkoper/nærsynkoper med baggrund i SA blok og sinusarrest
32
Hvad er SA-blok?
SA-blok er et blok, der ligger som en ring omkring sinusknuden, og hæmmer eller spærrer for impulsoverledning fra sinusknuden af kortere eller længere tids varrighed
33
Hvad er sinusarrest?
Sinusarrest er stop i impulsdannelsen i sinusknudenaf kortere eller længere tids varrighed
34
Hvad kan bl.a. være en årsag til SA-blok eller sinusarraest?
SA-blok og sinusarrest kan ses ved stimulation af n. vagus ved fx. kvalme, smerter, diurese eller defækation
35
Hvad er taky-brady-syndrom?
Bradykardi (SB, SA- og AV-blok) kombineret med paroksystisk supraventrikulær arytme, oftest AFLI
36
Hvad er en eskapaderytme?
En eskapaderytme er den rytme et sektopisk fokus, dvs. pacemakerceller placeret et andet sted end sinusknuden, vil pace hjertet med, hvis de overordnede pacemaker celler svigter
37
Hvor kan en eskapederytme udgår fra?
1. AV-knuden/His'ke bundt
2. Højre og venstre grenbundt
3. Pukinjefibrene
38
Hvad er den normale pusl for de forskellige ektopiske punkter?
1. AV-knuden: 50 slag/min
2. His'ke bundt: 35 slag/min
3. Højre og venstre grenbundt: 35 slag/min
4. Pukinjefibrene: 30 slag/min
39
Hvad er årsagen til eskapaderytmerne?
Eskapaderytmerne optræder som et sekundært fænormen til SB, SA-blok samt AV-blok
40
Hvilke 2 grupper inddeles eskapaderytmerne i?
1. AV-nodal
2. Ventrikulær eskapaderytme
41
Hvad kendetegner impulsmønstret for en AV-nodal eskapaderytme?
1. Manglende P-takker/negative P-takker, retrograde P-takker eller PQ under 0,12 sek.
2. QRS af normalt udseende
42
Hvad kendetegner impulsmønstret for en ventrikulær eskapederytme?
1. Kan have P-takker uafhængigt af QRS
2. QRS er breddeøget (over 0,12 sek.)
43
Hvad er en idioventrikulær rytme (IR)/accelereret ventrikulær eskapaderytme?
Dette er en rytme der opstår fra de ekktopiske foki i ventriklerne, men med en frekvens, der er hurtigere end det ektopiske fokus' sædvanlige frekvens
44
Hvad er atrio-ventrikulær blok (Av-blok)?
AV-blok er hæmmet eller ophævet overledning af impulser fra atrierne til ventriklerne
45
Hvad kendetegner impulsmønstret ved en 1. AV?
PQ er over 0,22 sek.
46
2. AV inddeles i 2 undertyper, hvilke?
1. Morbitz type 1/Wenchebach
2. Morbitz type 2/avanceret 2. AV
47
Hvad kendetegner impulsmønstret ved Wenchebach?
PQ bliver længere og længere ind til en P-tak ikke følges af et QRS-kompleks
\*P-takken vinker farvel til QRS
48
Hvad kendetegner impulsmønstret ved avanceret 2. AV?
* QRS falder ud uden forudgående forlængelse af PQ
* PQ er konstant - enten normal eller forlænget
49
Hvad kendetegner impulsmønstret ved 3. AV?
Ved 3. AV arbejde atrier og ventrikler helt uafhængigt af hinanden
50
Hvad er en total AV-blok?
Her er der ingen aktivitet i ventriklerne, dvs. ingen ektopiske punkter, der er i stand til at danne impuser og sikre kontraktions af ventriklerne
\*Kaldes også P-taks asystoli
51
Hvad er grenblok (GB)?
Ved GB er der en blokering i en eller flere af grenene efter det His'ke bundt, hvorfor dele af hjertet kontraherer sig nogle millisekrunder senere end resten af hjertet
Man taler om højre- eller venstresidig grenblok. Fælles er at QRS er over 0,12 sek.
52
Hvad kendetegner impulsmønstret ved højresidig grenblok (RBBB)?
Grundet ændret retning i den elektriske impuls udbredelse dannes der en positiv Q-tak i V1. Kaldes også M-konfiguration eller "kaninører"
53
Hvad kendetegner impulsmønstret ved venstresidig grenblok (LBBB)?
Grundet ændret retning i den elektriske impuls udbredelse dannes der en negativ R-tak i V1
54
Hvad er en ekstrasystole?
En ekstrasystole er et ekstra slag, der kommer tidsligere end det forventede slag og kan udspringe fra både atrier og ventrikler
55
Hvad kendetegner impulsmønstret ved supraventrikulære ekstrasustoler (SE)?
Ved en SE kommer en p-tak og/eller et QRS-kompleks tidligere end forventet
P og QRS er identisk med QRS under sinusrytme
56
Hvad kendetegner impulsmønstret ved supraventrikulære ekstrasystoler?
Ved ventrikulære ekstrasystoler er der ingen p-tak ogQRS-komplekset er breddeøget
Slaget er altid efterfulgt af en kompensatiorisk pause
Der er ikke altid følelig puls på VE'erne grundet dårlig fyldning og svagere ventrikelkontraktion
57
Hvad kendetegner supraventrikulære arytmier (SVT)?
1. Smalle QRS-komplekser
2. Impulsdannelse i atrierne eller AV-knuden
58
Hvilke to kategorier inddeles SVT'er i?
1. AV-knude uafhængige
2. AV-knude afhængige
59
Hvilke arytmier går ind under AV-knude uafhængige arytmier?
1. AFLI
2. AFLA
3. Fokal aterial takykardi/ektopisk atrial takykardi (EAT)
60
Forklar impulsdannelsen som finder sted under en AFLA
Der opstår en stor ring, typisk i det højre atrium, som imulserne dannes og vedvarende løber i
61
Hvor udspringer en typisk AFLA fra?
Trikuspidalklappen
62
Hvad er atriefrekvensen typisk ved en AFLA?
Over 240 slag/min.
63
Hvor kommer en atypisk AFLA fra?
1. Venstre atrium
2. Anden placering i højre atrium
64
Hvad er atriefrekvensen typisk ved en AFLI?
350-500 slag/min.
65
Hvor opstår de uregelmæssige impulser ved AFLI?
Impulserne opstår i og omkring lungevenerne i venstre atrium
66
Hvilke arytmier går ind under AV-knude afhængige takykardier?
1. AVNRT
2. WPW
3. Aberrent ventrikulær overledning
67
Hvad er mekanismen bag AVNRT?
I AV-knuden findes 2 ledningsbaner, en hurtig og en langsom. Den hurtige bane har en lang refraktærperiode, hvilket den langsomme ikke har. Ved en ekstrasystole kan impulsen nå gennem den langsomme ned til ventriklerne, og da den hurtige bane nu er klar til en ny impuls, kan impulsen løbe retur mod atrierne. Herved danner impulserne en karrusel, der aktiverer atrierne nede fra AV-knuden og sender ny impuls rundt via den langsomme bane til ventriklerne
68
Hvad er mekanismen bag WPW?
Ved WPW har personen en ekstra ledningsvej, der forbinder atrier og ventrikler
69
Hvordan kan WPW vise sig på EKG og hvorfor?
Der kan ses en delta-tak i EKG, grundet en lille aktivering af ventriklen igennem den accesoriske ledningsbane, før impuslerne kommer den rigtige vej. Dette vises ved en d-form på QRS
70
Hvad er VF og hvordan ser impulsemønstret ud?
En meget hurtig og kaotisk aktivering af ventriklerne, der resulterer i uregelmæssige flimrekomplekser med varierende bredde og amplitude
71
Hvad er definitionen for VT?
VT er 3 på hinanden følgende VE'er
QRS er over 0,12 sek. og frekvensen ligger typisk mellem 150-250 slag/min.
72
Hvilke 2 grupper inddeles VT i efter varighed?
1. Sustained VT = varighed over 30 sek.
2. Nonsustained VT = selvlimiterende VT under 30 sek. varighed
73
Hvilke 2 grupper inddeles VT i efter udseende?
1. Monomorf VT = QRS mønstre er ens
2. Polymorf VT = QRS er vekslende af udseende
1. Torsade de point
74
