Hjertet

Question 1

Hvilke to overordnede faser kan hjertets cyklus inddeles i?

Answer 1

Systole og diastole

Question 2

Beskriv de to faser i systole.

Answer 2

1) Isovolumetrisk ventrikulær kontraktion - alle klapper er lukket, og ventriklerne kontraherer
2) Ventrikel tømning - Aorta- og pulmularklapperne åbnes, når trykket i ventriklerne overstiger det i aorta. Ventriklerne kontraherer og blod strømmer ud i aorta

Question 3

Beskriv de to faser i diastole.

Answer 3

1) Isometrisk ventrikulær relaktion - alle klapper er lukket, og ventriklerne slapper af
2) Ventrikel fyldning (passiv fyldning) - AV-klapperne åbnes, og ventriklerne fyldes passivt (højere tryk i atrium end i ventriklerne)

Question 4

Er det passiv eller aktiv fyldning, der står for den største del af påfyldningen af ventriklerne under hvile?

Answer 4

Passiv. Aktiv fyldning står for de sidste ca. 10 %.

Question 5

Beskriv det elektriske ledningssystem i hjertet (atrierne).

Answer 5

Depolariseringen sker først (spontant) i sinusknuden (SA) i højre atrium, hvorfra de omkringliggende celler (myocytterne) depolariseres. Myocytterne depolariserer apikale celler via gap junctions. Depolarisering fra SA løber gennem den internodale pathway til AV knuden.

Question 6

Beskriv det elektriske ledningssystem i hjertet (ventriklerne).

Answer 6

Fra AV knuden løber depolariseringen via det Hiske bundt til purkinje fibre i bunden af hjertet, hvorfra ventriklerne depolariseres nedefra op. Depolariseringen fra AV knuden til ventriklerne er forsinket ift. i atrierne, således at ??

Question 7

Beskriv hjertets opbygning.

Answer 7

Højre + venstre atrier, højre + venstre ventrikler; højre og venstre A-V klapper mellem atrierne og ventriklerne; pulmonar- og aorta klapper mellem hhv. højre/venstre ventrikle og pulmunar arterie/aorta; papillar muskler vedhæftende på klapperne, som sørger for at klapperne ikke åbner den forkerte vej;interventriukulære spetum mellem højre og venstre ventrikel; vena cava og aorta; pulmolar vene

Question 8

Beskriv blodets vej gennem hjertet.

Answer 8

Vena cava –> højre atrium –> højre AV klap –> højre ventrikel –> pulmonar klap –> pulmonar trunk, pulmonar arterier, lunges kapillærer og pulmonar vener –> venstre atrium –> venstre AV klap –> venstre ventrikel –> aorta klap –> aorta –> ud i kroppen –> vena cava

Question 9

Hvilken indflydelse har det autonome nervesystem på hjertet?

Answer 9

SA knuden: 
- sympatikus: HR (heart rate) stiger
- parasympatikun: HR falder
AV knuden:
- sympatikus: højere nerveledningshastighed
- parasympatikus: lavere nerveledningshastighed
Artrier:
- sympatikus: øget kontraktilitet
- parasympatikun: mindre kontraktilitet
Ventrikler: 
- sympatikus: øget kontraktilitet
- parasympatikun: ingen effekt

Question 10

Forklar aktionspotentialet i sinusknudens pacemakerceller.

Answer 10

Pacemakercellernes membranpotentiale stiger gradvist og spontant til tærskelværdien for aktionspotentialet (= pacemaker potentialet) via gradvis lukning af kalium kanaler, åbning af F-type kation kanaler (Na^+ influx, funny channels, som åbner ved negativ membran potentiale) og T-type (temporal) Ca^2+ kanaler. Depolarisering forårsages af Ca^2+

Question 11

Forklar aktionspotentialet i hjertets myocytter.

Answer 11

Myocytter skal stimuleres for at et aktionspotentiale skal kunne forløbe (af enten SA eller gennem gap junctions). Ved stimulering åbnes Na^+ kanaler, og cellen depolariseres. Herefter åbner L-type Ca^2+ kanaler og ryanodinkanaler, som forårsager en længere varende depolarisering af cellerne. Dette giver en længere refraktær periode, hvilket forhindre summation, og gør det muligt for ventriklerne at nå at bliver fyldt. Efter noget tid lukker Ca^2+ kanalerne, og K^+ kanaler åbner, K^+ efflux –> repolarisering.

Question 12

Hvilke tre faktorer påvirker størrelsen på hjertets slagvolumen?

Answer 12

1) slutdiastolisk volumen (venøst tilbageløb), 2) sympatikus aktivitet, 3) modstand i arterierne (afterload)

Question 13

Hvad er pacemakercellernes egen rytme?

Answer 13

100-110 slag pr min