Hest

Question 0

Hvordan undgås nefrotoksisk effekt f aminoglykosid behandling

Answer 0

1. Monitorering af creatinin for at monitorere nyrefunktionen under behandlingen.
2. Give NaCl og KCl supplement, for at øge diuresen
3. Væske dyrene op??

Question 1

Hvad er den hyppigste årsag til toksisk nefropati

Answer 1

Behandling af høj-risiko dyr med aminoglykosider i længere tid (obs -ikke overdosering) da der ses en akummulativ effekt.
Høj risiko dyr er dehydrerede dyr og syge præmature føl. Desuden dyr med hypokalæmi og lavt calciumindtag, da urinproduktionen er nedsat.
Eller
Behandling med NSAIDs, da de nedsætter renal perfusion.

Question 2

Patologiske læsioner der differentierer aminoglykosid nefrotoksisk effekt fra Toksiske skader sfa. Langvarig NSAID-behandling

Answer 2

Aminoglykosid = akut tubulær nekrose
NSAIDs = medullær nekrose som skyldes iskæmi og som kan give kraftig hæmaturi.

Question 3

Klinik på hhv akut toksisk nefropati fra hhv amino. Og NSAIDs

Answer 3

Amino. = polyuri, oliguri, stranguri. 
NSAIDs = hæmaturi

Question 4

Diagnosticering af ARF

Answer 4

Anamnese
Klinik (ingen urinproduktion eller palperbare forstørrede nyrer) OLIGURI, stranguri, hæmaturi.
UL-scanning (ødematøse forstørrede nyrer, eller nyrebækken)
Blod + urinanalyse

Question 5

Hvad ses i en blodprøve ved ARF

Answer 5

Azotæmi (forøget kreatinin og blod-urea-nitrogen (BUN), hyponatræmi, hypochloræmi og hypocalcæmi. I sværetilfælde hyperkalæmi og metabolisk acidose.

Question 6

Hvad vil en urinprøve vise ved ARF

Answer 6

Ofte lav vægtfylde (<1020) og mikroskopisk hæmaturi

Question 7

Behandling af ARF

Answer 7

Væske, korrektion af azotæmien, serum Na, K og Cl balancen og bicarbonat. Hvis patienten har oliguri efter 12-24 timer gives furosemid IV. Hvis patienten ikke urinerer herefter 2. Adm. Af furosemid, gives mannitol.

Question 8

Hvilke to kategorier inddeles kronisk nyresvigt i (CRF)

Answer 8

Primær glomerulær eller primær tubulointerstitiel

Question 9

Hvilke årsager er hyppigst for hhv. Glomerulær og interstitiel kronisk nyrelidelse

Answer 9

Glomerulær = proliferativ gæomerulonefritis
Interstitiel = kronisk interstitiel nefritis

Question 10

Klinik ved kronisk nyresvigt

Answer 10

Vægttab og nedsat præstation
Blodprøve = azotæmi
Urin = isostenuri (1008-1012)
Fortykket urgerer ved rektal palpation
UL, cystoskopi, renal biopsi

Question 11

Behandling ved CRF

Answer 11

Hvis nyresvigter er stabiliseret gives væsketerapi, elektrolytter og tilstrækkeligt foder.
Ved ødem begrænses saltindtag + evt. Diuretikum.
Ved progressiv CRF: undgå vægttab ved korrekt fodring i små portioner.
end stage: dialyse og evt
Obs: undgå NSAIDs og steroider. ACE-hæmmere kan benyttes for at undgå hypoproteinæmi.

Question 12

Risikofaktorer for urinvejsinfektioner

Answer 12

Inkontinens (blærelammelse), urolithiasis, uretral skade efter foling, neoplasi der kan skabe partiel obstruktion, habronemiasis (hestens maveorm -habronema og draschia), urinrørets placering nær anus, windsuckers??

Question 13

Typiske patogener ved urinvejsinfektioner

Answer 13

E. Coli, Proteus, Klebsiella, Staphylococcus, Candida kan ses hos føl.

Question 14

Klinik ved nedre urinvejsinfektion

Answer 14

Forstyrrer urinflow (dysuri, stranguri, pollakiuri, inkontinens), urinskoldninger, hæmaturi pga fx calculi, forstørret atonisk og evt fortykket blære. 
Sjældent systemiske tegn som feber og vægttab.

Question 15

Klinik ved øvre urinvejsinfektion

Answer 15

Systemisk infektionstegn som feber, udspilede urinledere og forstørret nyrer og evt. Hæmaturi.

Question 16

Behandling af urinvejsinfektioner

Answer 16

Sulfa/TMP er god til nedre
Penicillin, ampicillin (opkonc. I urinen) evt penicilliner og clavulansyre kombi.
Ved resistente organismer i bedre urinvejsinfektioner kan anvendes aminoglykosider -gentamycin og amicain, men disse er nefrotoksiske.
Alternativt cefalosporiner (opkonc. I urinen), tetracykliner eller chloramfenicol.
Varighed:
Nedre = min. 1 uge
Øvre = 2-6 uger

Question 17

Hvad er hestens renale filtrationsrate og hvad betyder det for AB administration

Answer 17

1200-1400 liter serum/døgn. AB elimineres hurtigt via nyrerne.

Question 18

Hvilke to AB virker synergistisk og kam benyttes ved urinvejsinfektioner

Answer 18

Cephalosporiner som ceftiofur (3 generation) og aminoglykosider

Question 19

Årsager til uroperitoneum hos føl

Answer 19

Blæreruptur (oftest hingsteføl)
Urachal urinlækage (ses ved urachusinfektion eller iskæmi som ofte ses ved septiske føl. Der ses desuden urinophobning subcutant)
Urinledere defekt (skyldes oftere traume ved foling end udviklingsanomali. Urinen ophobes først i retroperitoneum hvorpå der sker ruptur som medfører uroperitoneum.)

Question 20

Klinik ved uroperitoneum hos føl

Answer 20

Besværet urinering i de to første levedøgn. Kan derfor forveksles med mekoniumforstoppelse. Føllet er nedstemt og oppustet ved dav 2-4 og har tegn på kolik. Ved uretral defekt ses symptomerne ofte først efter 5-10 levedøgn og der ses ingen stranguri.

Question 21

Diagnose af uroperitoneum

Answer 21

Diagnose: hyponatræmi, hypochloræmi, hyperkalæmi, azotæmi.
Intermitterende muskeltremor og hjertearytmi. Fri væske i abdomen ved UL. Paracentese: her ses ceatinin/serum ratio er højere end 2:1 -bekræfter diagnosen.
Kontrastrøntgen.

Question 22

Behandling af blæreruptur

Answer 22

Blæreruptur:
Støttende NaCl væsketerapi med glukose og langsom drænage af abdomen, AB (aminoglykosid), kirurgisk lukning af blære (udføres først efter korrektion af elektrolytforstyrrelsen)

Question 23

Beh. Af urachal urinlækage

Answer 23

Kirurgisk fjernelse af urachus med lukning af apex af blæren, og støttende behandling. Mindre gunstig prognose end blæreruptur, da dette ofte ledsages af peritonitis.

Question 24

Beh. Af urinleder defekt.

Answer 24

Kam være uni eller bilateral og er ofre lokaliseret nær nyrepelvis. Placering af stent i ureter i 7-10 dage. (Se kirurgisk forklaring fra smådyr)