Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Orto > Generelt > Flashcards

Generelt Flashcards

1
Q

Nævn frembrudstider for primære tænder.

A

01-01: 7 mdr.
01+01: 9 mdr.
02+02: 10 mdr.
02-02: 12 mdr.
03+03,03‐03: 18 mdr
04+04: 14 mdr.
04‐04: 15 mdr.
05-05: 24 mdr.
05+05: 24 mdr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Frembrudstider for permanente tænder.

A

1-1, 6+6, 6-6: 6 år
1+1, 2-2: 7 år
2+2: 8 år
3-3, 4+4 & 4‐4: 10 år
3+3, 5+5 & 5‐5: 11 år
7+7, 7-7: 11-12 år.
8+8, 8-8: 18 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad skal indgå i en ortodontisk visitation?

A

Anamnese

Udseende:
Ekstraorale billeder
Symmetri
Proportioner (⅓ inddeling af ansigtet)
Profil: konveks (klasse I), lige (klasse II) eller konkav (klasse III)
Nasolabial vinkel (normal 110 grader)
Rikets E-linje (linje fra næse til hage)
Smilelinje
Smilearch
Idelle udformning af tænder (procentfordeling)

Okklusion:
Intraorale billeder
Saggitale, vertikale og transversale forhold
Andrews 6 keys to normal occlusion

Dentition
Dentalstadie (DS og M)
Stillingsanamalier ift. enkelttandsposition (rotation, invertering, kipning, trangstilling mm)
Eruptionsforstyrrelser (ektopi, transposition mm)
Tanddannelsesforstyrrelser (overtal, undertal, taptand)
Pladsforhold (spredtstilling, trangstilling=

Røntgen
OPT
Lateral ceph (evt. frontalt ceph)
Enorale billeder af udvalgte tænder, særligt fronten
Evt. CBCT

Vækst og behandlingsanalyser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad skal indgå i en orto anamnese?

A

Hovedklage
- Motivation (fx god, dårlig)
- Forventninger

Generelle helbred
- Sygdomme/syndromer/problemer
- Medicin
- Allergier

Odontologisk anamnese
- Symptomer fra kæbeled
- Parafunktion (uvaner, bruxisme m.m)
- Tidligere ortodontisk behandling for pt. eller i familien
- Traume i hoved-region og tænder

Vækststadie (højde, alder, vægt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv DS stadier.

A

DS00: ingen tænder
DS01: Èn eller flere primære tænder I frembrud
DS02: Alle primære tænder I frembrud
DS1: Én eller flere incisiver I frembrud
DS2: Alle incisiver fuldt frembrudt
DS3: Én eller flere hjørnetænder og præmolarer I frembrud
DS4: Alle hjørnetænder og præmolarer fuldt frembrudt

M0: Én eller flere første permanente molarer i frembrud
M1: Alle første permanente molarer er frembrudt og i okklusion
M2: Alle anden permanente molarer er frembrudt og i okklusion
M3: Alle tredje permanente molarer er frembrudt og i okklusion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn de fire SST-risikokoder og eksempler/forklaring på hver.

A

I: Skader på tænder og omgivende væv
- Parodontale skader
- Skader på tænder (kroner)
- Skader på rødder

II: Funktionelle risici
- Tyggefunktion, bidkraft
- TMD
- Besvær ved tale, synkning

III: Senskader
- Læbefang
- Vækst –> dybt bid
- Tvangsføring

IV: Psykosocial
- Ikke kosmetisk
- Skal være i sådan en grad at det anses for at være invaliderende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er formålet med en ortodontisk visitation?

A

Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske service er at forebygge og behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/ eller psykosociale belastninger.

Tandstillingsfejl dækker et stort spektrum, lige fra f.eks. tænder der ikke er anlagt, eller bryder forkert frem, over fejlstillinger i den enkelte kæbe, til forkert sammenbid af kæberne som følge af en ugunstig vækstform.

Tandstillingsfejl kan udvikle sig, indtil barnets vækst og fysiske modning er afsluttet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvornår skal der foretages OR-visitation?

A

Inden 12 år, eller hvert år.
Men skal vurderes ved hver SU. på lige fod med PA og TA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved 3-5 årige?

A

Dentition:
- 6+6, 6-6: Ektopi, standset eruption –> evt. TP-springs eller lignende, da beslibning eller ekstraktion af primære tand giver pladstab
- Impaktering af mælkemolarer –> hæmmet højdeudvikling af processus alveolaris, uønskede tandkipninger –> opbygning eller ekstraktion af mælkemolarer

Okklusion:
- Invertering og / eller krydsbid –> Tvangsføring. Forsøge beslibning hvis mulig. Sutteuvaner forsøges brudt

Funktion:
Frontalt åbent bid, krydsbid –> Sutteuvaner / tungedysfunktion. Forsøge beslibning hvis muligt. Sutteuvaner forsøges brudt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved 6-8 årige?

A

Dentition
- Incisiver: Afvigelser i forhold til det normale eruptionsmønster. Ektopi / misdannelse (f.eks. efter traume); agenesi, eruptionshindring (f.eks. mesiodens)
tag enoral røngtenoptagelse, hvis en primær tand ikke er fældet 1⁄2 år efter den kontralaterale Tilsvarende ved forskel i frembrudstidspunkt af permanente tænder. evt. intervention
- 6+6, 6-6: Ektopi, standset eruption –> evt. TP-springs eller lignende, da beslibning eller ekstraktion af primære tand giver pladstab
- Impaktering af mælkemolarer –> hæmmet højdeudvikling af processus alveolaris, uønskede tandkipninger –> opbygning eller ekstraktion af mælkemolarer

Okklusion:
- Underbid, invertering og / eller krydsbid –> Tvangsføring, asymmetri. Evt. tidlig interceptiv behandling for at ophæve malokklusion, tvangsføring og eventuelle pladsproblemer (eks.: transversal ekspansion med plade eller QH; protraktion med face mask)
- Store horisontale overbid –> insufficient læbelukke og gingival påbidning,, alvorlige psykosociale problemer
* ses af spec.tdl. (Intervention vægtes i forhold til risikovurdering og generelt behandlingsbehov)

Pladsproblemer:
- Udtalt trangstilling i fronten –> Retention; udtalte enkelttandsfejl. Evt. slibeterapi eller ekstraktion af mælketænder for at mindske enkelttandsfejl. (Intervention vægtes i forhold til formodet senere behandlingsbehov)

Funktion:
- Frontalt åbent bid, krydsbid –> Fingersutning, tungedysfunktion. Sutteuvane forsøges brudt. Evt. tidlig behandling for at normalisere
tungefunktionen (tongue tamers; tungegitter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved 9-13 årige?

A

Dentition:
- Hjørnetænder –> Ektopi, resorptionsrisiko 2+2, forsinket eruption, agenesi. 3+3 skal fra 9-10 års alderen kunne palperes tydeligt facialt i omslagsfolden. Hvis ikke tages enorale røntgenoptagelser for udredning. Ved den kliniske undersøgelser ”rokkes” med 03+03 på det for patienten normale fældningstidspunkt. Løsningen skal være nogenlunde ens i de to sider. 03+03 skal være skiftet på nogenlunde samme tidspunkt. Hvis ikke, tages enorale røntgenoptagelser for udredning
- Præmolarer –> Persistens af mælkemolarer; ektopi, agenesi. Mælkemolarer skal skiftes på nogenlunde samme tidspunkt i begge sider. Ved udtalte forskelle tages enorale røntgenoptagelser for udredning.
- Impaktering af mælkemolarer –> hindret højdeudvikling af processus alveolaris, elongation af antagonist(er), uønskede tandkipninger. Agenesi obs pro. Evt. opbygning eller ekstraktion af mælkemolar (± pladsholder skal konfereres med specialtandlæge). Ses af spec.tdl. hvis/ når der er > 2 mm impaktering

Okklusion:
- Store overbid / distal okklusion / dybt bid –> insufficient læbelukke og gingival påbidning, alvorlige psykosociale problemer. Skal ses af spec. tdl. m. henbl. på evt. vækstadapterende behandling omkring 10-års alderen. Speciel opmærksomhed overfor piger, der er langt i tandskiftet. De bør identificeres og sættes til visitation tidligt i DS3.
- Underbid / mesial okklusion –> tvangsføring, slid på incisiver, ubalanceret vækst af mandiblen, alvorlige psykosociale problemer. Skal ses af spec. tdl.
- Krydsbid, saksbid, midtlinjeforskydninger –> asymmetrisk kæbevækst, tvangsføring, bidlåsning, elongationsrisiko ved ustabil antagonistkontakt. Skal udredes. Ses af spec. tdl.

Pladsproblemer:
- Udtalt trangstilling/spredtstilling –> Frembrudshindringer, mulige hygiejneproblemer, elongationsrisiko ved ustabil antagonistkontakt, psykosociale problemer. Skal udredes. Ses af spec. tdl.

Funktion:
- Aggravering af tidligere observerede ikke- behandlingskrævende afvigelser –> Åbent bid, tungeuvane, læbefang, ganepåbidning, neglebidning f.eks. slid. Ses af spec. tdl.
- Bidfunktionelle problemer –> Hovedpine, kæbeledslyde, muskelsmerter
og nedsat gabeevne. Behandles efter gældende principper.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved 14-18 årige?

A

Dentition:
Ikke erupterede permanente tænder, persistens af primære tænder. Agenesi –> indberetning
Impaktering af mælkemolar.

Okklusion:
Vertikale eller saggitale afvigelser –> spec. tandlæge

Pladsproblemer:
- Forværring –> spec. tandlæge

Funktion:
- Aggravering af tidligere observerede ikke- behandlingskrævende afvigelser –> Åbent bid, tungeuvane, læbefang, ganepåbidning, neglebidning f.eks. slid. Ses af spec. tdl.
- Bidfunktionelle problemer –> Hovedpine, kæbeledslyde, muskelsmerter
og nedsat gabeevne. Behandles efter gældende principper.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan passer vækst spurten i forhold til CVMS-stadier?

A

Den starter ved CVMS 2: Når C2 underkant bliver konkav.
Ved CVMS 4 er det ved at være slut: Når C4 bliver konkav i bunden.
Den slutter ved CVMS 6: Når CV 3 og 4 er højere end de er brede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv funktionen af aligners.

A

Kan udføre alle tandbevægelser, men er ikke velegnet til
Ekstrusion, Rotation af hjørne/kindtænder, Ekstraktionsases
Forsigtighed ved: Kl. II og III malokkluion

Anvendelse
Skinnerne afviger med 0,2-0,3 mm pr. skinne → tænderne gradvist korrigeres
Kan rette uregelmæssige fortænder med malokklusion, hvor der ikke foreligger skeletale afvigelser.
Derudover til åbent og dybt bid

Hvor FFA kan trække i tænderne, skubber aligners mere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er fordelene/ulemperne ved aligners?

A

Fordele:
Æstetiske
Aftagelige → øget renhold (mindre risiko for caries og PA)
Stoletiden er minimeret
Muligt at benytte behandlingsformen som alm. tandlæge (dog med kendskab til orto)

Ulemper:
Kan skabe malokklusioner
Kan bides i stykker
Kræver god kooperation
Kan ikke rette skeletale problemer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er behandlingstrin for aligner?

A
  • Forarbejde: Fotos, rtg og scanninger –> sendes til firmaet der fremstiller skinnerne.
  • Der laves et billede af hvordan resultatet skal ende –> Det er tandlægen der står for at planlægge dette.
  • Pt. bruger skinnerne 1 pr. uge.
  • Retention med først skinne 3-4 mdr., så skinne om natten og til sidst 1-2 x uglt. og så bonded tråd.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er faren ved kun at behandle i enten OK eller UK?

A

Man kan ikke arbejde med de to kæber i relation til hinanden. Man kan derfor ende med at lave Overbid, underbid, dybt bid ved en fejl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Bekriv de 3 stadier i pigers kønsudvikling

A
  1. Ca 10¾ år.
    Begyndende udvikling af bryster og kønsbehåring
    Dette er starten på den pubertelle vækstspurt
  2. Ca. 1 år efter stadie 1 (11¾ år). Dette er peak af vækstspurten
    Synlig udvikling af bryster
    Mørk udbredt kønsbehåring + hår i armhulerne
    I starten af denne fase, ser den største væksthastighed
  3. Ca. 1-1,5 år efter stadie 2 (12¾-13 år).
    Menstruation indtræder (afhænger af mængden af kropsfedt: lidt kropsfedt → senere menstruation)
    Vækstspurten og udvikling af bryster og kønsbehåring er næsten færdig
    Mere voksen fedtfordeling
    Væksten er endnu ikke slut, men den aftager i hastighed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv de 4 stadier i drenges kønsudvikling.

A
  1. Ca. 11-års alderen
    Tegn på den første kønsudvikling i form af vægtøgning med næsten kvindelig fedtfordeling. Dette skyldes en øget østrogenproduktion i testes før der sker en stigning i testosteronproduktionen.
  2. Ca. 1 år senere (12-års alderen)
    Højdevæksten begynder
    Tab og omfordeling af fedt, udvikling af kønsbehåring og penisvækst
  3. Ca. 8-12 mdr. senere (13-års alderen)
    Peak af vækstspurten
    Hår i armhulerne
    Skægvækst over overlæben
    Flere muskler, mindre fedt, kroppen får et mere kantet udseende
    Kønsbehåringen bliver mere tæt og voksen
    Penis er næsten udvokset
    Starten af denne fase er sammenfaldende med den støræste væksthastighed
  4. Ca. 15-24 mdr senere (14-15-års alderen)
    Afslutning af højdevæksten
    Yderligere skægvækst
    Kønsbehåring og armhulehår bliver mørkere
    Større muskelstyrke
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvorfor opstår øjeblikkelig relapse?

A

Blødtvævet når ikke at reorganiserer sig
Reorganisering af PDL: 3-4 måneder
Gingival kollagen-fiber netværk: 4-6 måneder
Elastiske supracrestale fibre: >232 dage (8 måneder)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvor længe skal man bruge sin retainer?

A
  • Tænder kræver daglig retention de først 3-4 måneder. De aftagelige retainers menes at have deres effekt ved brug i 8-12 timer dagligt, altså have dem i hele tiden·
    Efter 3-4 mdr. bare om natten i hvert fald.
    Grundet det langsomme respons fra de gingivale fibre, så skal retentionen finde sted i mindst 12 måneder, hvis der er lavet store korrektioner. Hos patienter der er under vækst, skal retentionen måske fortsættes.
    Under vækst skal tænderne retineres i 1-2 år efter behandling
    Livslang hvis pt vil være sikker på ikke at få relapse

Det anbefales at fast apparatur bruges så længe som overhovedet muligt, og helst livslangt. Aftageligt apparatur anbefales at bruges fuld tid de første 3-4 måneder (dog ikke ved spisning), hvorefter det kan bruges om natten i mindst ét år. Patienten skal beholde den aftagelige retainer og regelmæssigt kontrollere at tænderne ikke har flyttet sig. Begrundelsen for dette er at der skal ske en reorganisationen af de parodontale fibre (3-4 måneder) og de gingivale fibre (4-6 måneder for de kollagene fibre og ca. 1 år for de elastiske fibre). Er patienten i vækst, bør retentionen bruges indtil væksten er afsluttet.

22
Q

Hvor tit skal der laves kontrol af retainer?

A

1, 6, 12 og 24 mdr.

23
Q

Beskriv maxillens vækst

A

Vækstmønster = Nedad og fremad. Vokser udelukkende ved intramembranøs ossifikation. Ingen brusk => Vækst gennem apposition af knogle i suturerne (Forbinder maxil med kraniebasis), og ved modellering og remodellering af knogle

Passiv displacering (Indtil 6-7 år)
Vækst i anteriore del af kraniebasen skubber maxillen frem
Det er væksten i kraniebasen, der resulterer i, at maxillen passivt bevæges fremad (blå pil).
Der ses knoglevækst i suturerne

Aktiv vækst (Fra 7 år)
Ved 7 år stopper væksten af kraniebasen stoppe, hvormed der ikke længere sker den passive displacering af maxillen.
Det er kun knoglevæksten i suturerne, der vil bevæge maxillen fremad
Vækst af suturerne omkring maxillen (apposition af knogle i de suturer der forbinder maxillen med kraniet og kraniebasen)
Vækst af knoglen (overflademodellering)

24
Q

Beskriv vækst af mandiblen

A

Vækstmønster = Fremad og nedad
Passiv displacering
Vækst af glenoide fossa (os temporale) skubber passivt til mandiblen

Aktiv vækst
Vækst af kondyllen = endocondral ossifikation
Vækst af knoglen sker ved overflade apposition
Den store vækst der sker i form af modelleringer posteriort på ramus og remodellering anteriort skaber løbende plads til 2. permanente molar samt 3. permanente molar.

Somme tider er det så, at denne vækst ophører før der er skabt plads til 3. molar, hvorfor denne impakteres i ramus.
Tanderuption giver også knoglevækst

25
Q

Hvad er indikation for at anvende bånd i stedet for brackets?

A

Store intermitterende kræfter, fx. lipbumber, headgear.
Behov for orale attachments, fx. til TPA
Korte kliniske kroner
Tandflader hvor det ikke er muligt at bonde, fx. flouriserde eller store amalgam- og guldrestaureringer.
Tænder, hvor brackets gentagende gange falder af
Tænder med infraktioner

26
Q

Hvad skal indgå i en problemliste?

A

Subjetiv
Hovedklage

Objektiv
- Ekstraoralt
- Intraoralt
— Saggitalt, transversalt, vertikal

27
Q

Hvad er de 6 keys til normal okklusion?

A

Neutral molarrelation
Optimal og minimal rotation
Optimal angulation
Optimal inklination
Ingen mellemrum mellem tandkroner
Flad eller minimal spee-kurve (<1,5mm)

28
Q

Hvad er de tre teorier ang. knoglevækst?

A

Knogleteorien
Bruskteorien
Blødtvævsteorien

29
Q

Bekriv knogleteorien ang. væskt.

A

Denne teori siger, at den genetiske kontrol er udtrykt direkte på knogleniveau
Teorien bygger på, at det var suturerne og det periostale væv der er determinanterne for den kraniofaciale vækst.
I dag ved man følgende:
Mangel på medfødt vækstpotentiale i suturerne
Dog kan suturerne påvirkes af ydre påvirkninger. Der vil ske vækst af ny knogle hvis suturene brydes mekanisk => Knoglen bliver større.

30
Q

Beskriv bruskteorien ang. knoglevækst.

A

Teorien siger, at den genetiske kontrol er udtryk direkte gennem væksten i brusken, hvor knoglerne så responderer passivt ved at displacere
Bruskteorien ville kunne forklare vækstmønsteret for mandiblen. Da kondyllen ville virker som vækstcenter og medfører et vækstmønster nedad og fremad.
Vil ikke kunne forklare væksten af maxillen, da der ikke er brusk i maxillen. I så fald er det brusk i septum nasale der er vækstcenteret.

31
Q

Beskriv blødtvævsteorien ang. knoglevækst.

A

Teori bygger på at væksten i ansigtet sker som respons på funktionelle behov og neurotrofisk påvirkning og er medieret af blødvæv hvori kæben er indlejret. Man mener altså her, at væksten i brusken og knoglerne er betinget af epigenetisk kontrol.

32
Q

Faktorer der kan påvirke mandiblens vækst.

A

Traume
Tumor
Inflammation
Tvangsføring
Impaktering

33
Q

Hvad menes med følgende begreber, når man snakker om ortodontiske materialer?
Arbejdsområde, Elasticitetsmodul, Elasticitetsgrænse, Range og formbarhed.

A

Arbejdsområde: Hvor meget et materiale kan deformeres og stadig vende tilbage til sin normale form.
Elasticitetsmodul: Hvor elastisk materialet er i forhold til kraften.
Elasticitetsgrænse: Grænsen mellem at vende tilbage til oprindelig form og at blive permanent deformeret.
Range: Defineres som den afstand, som tråde vil bøje elastisk, før der opstår en permanent deformation.
Formbarhed: Hvor meget et materiale kan deformeres/formes før fraktur.

34
Q

Faktorer der kan påvirke maxillens vækst?

A

Dværgvækst
Mandibulært overbid
Tvangsføring
Skade på næsebrusken

35
Q

Beksriv egenskaber for hhv. NiTi og Stål buer.

A

NiTi-buer er gode at bruge i starten af en behandling til nivellering af tænderne, da de har et stort arbejdsområde (superelastiske), altså kan de holde til at blive meget deformeret og stadig vende tilbage til sin oprindelig form (memory shape) (de kan derfor tilpasses afvigelser i tandstillingen uden at blive deformeret). Samtidig har de lav kraft hvilket man også ønsker i starten af behandling for at modvirke rodresorptioner.

Stålbuer har høj kraft hvilket er en fordel til præcise bevægelser som fx indeholder rodbevægelse (torque). Stålbuer findes blandt andet som kantbuer, der passer i slidsen på bracket og dette sammen med stålbuens kraft kan føre til rodtorquering. Stålbuer anvendes ofte som noget af det sidste i en behandlingsekvens.

36
Q

Hvad er definitionen af forankring?

A

Modstand mod uønsket tandbevægelse

For hver ønsket ”aktion” er der en reaktion som er lige, men modsatrettet, hvorfor forankring er modstanden mod reaktionen

Forankring fra andre tænder end dem der ønskes flyttet, det kan være ekstraoralt som nakketræk, ganen eller mere hyppigt skruer i knoglen.

37
Q

Hvad er reciprok forankring?

A

Når to ens segmenter sættes sammen med en aktiv fjeder fx 1+1 vil fjederen få tænderne til at rykke sig mod hinanden med samme kraft, da rodoverfladerne er ens og dermed også kraftpåvirkningen på PDL og på de to tænder

38
Q

Hvad er forstærket forankring?

A

Når det ene segment er større rodoverflademæssigt end det andet, vil det virke som forankring og derfor trække det segment med mindre rodoverflade mod sig.

39
Q

Hvad er stationær forankring?

A

Dette er en bevægelse, hvor man sætter ”bodily” bevægelse af en gruppe tænder (molarerne) mod tipning af en anden gruppe tænder (anteriore tænder)  molarerne flyttes altså kropsligt, hvor man laver en tipning af UK-fronten (retroklinerer dem), hvormed mellemrummet lukkes.

40
Q

Hvad er skeletal forankring?

A

Miniskruer/mini-implantater, fungerer godt, da et implantat/miniskrue som sidder fast er ankyloseret og dermed ikke flytter sig. (man bruger altså denne skrue til at lave et træk, fx ved intrudering af tænder)

Her taler man om et gammel ekstraktionstilfælde, hvor en voksen har mistet en molar/præmolar flere år tilbage, eller ved tale om agenesi.

41
Q

Hvad er ricisi ved OR-behandling? (4)

A

Øget mobilitet

Smerte - forværres ved større kræfter

Pulpa-påvirkninger i værste tilfælde pulpanekrose, grundet overkapningen af blodforsyning apikalt

Resorption af rødder - under OR vil cementen og roden resorberes og remodelleres, og det er kun hvis der resorberes så meget at der dannes en dentin ø som kobles af resten af roden, at det bliver synligt. Efter OR vil der ske dannelse af cement igen på rodoverfladen.

42
Q

Hvad får man ud af at koble kræfter?

A

Når man kobler, udnytter man to modsatrettede krafter, som ikke ligger på linje. Man får en translation nærmere end en rotation/tipning.

43
Q

Redegør for biologiske processer i PDL der sker ved flytning af tand

A

Ved tryk på tanden fås der tryk/komprimering af PDL.
Efter 1-2 sekunder vil PDL-væsken flytte sig og der vil være plads til, at tanden kan flytte sig det stykke.
Efter 3-5 sekunder vil blodkarrene i PDL blive trykket sammen, hvormed man mekanisk altså ødelægger PDL-fibre og celler.
Efter minutter så ses der ændret blodflow i PDL, hvormed mængden af oxygen ændres. Der ses frigivelse af prostaglandiner og cytokiner.
Efter timer ses der ændret metabolisk aktivitet
Efter 4 timer begynder man at se cellulær differentiering i PDL
Efter 2 dage begynder man at se flytning af tanden i takt med at osteoklaster resorberer knogle foran tanden i retningen (frontal resorption) den ønskes flyttet samtidig med at osteoblaster remodellerer knoglen bagved, så der altså ikke opstår undermindering.

44
Q

Hvad er frontal resorption og underminering resorption ifm. flytning af tænder?

A

Frontral resorption:
For at flytte tanden, så foretager osteoklaster frontal resorption, så tanden ligesom kan flyttes i den retning man ønsker
Underminering resorption:
Ved hårde kræfter ses det, at osteoklast kommer til området, hvormed de begynder at resorbere knogle på undersiden => Nekrose af celler i PDL.

45
Q

Sker der nekrose af celler i PDL når man flytter tænder?

A

For at flytte tanden skal man lave frontal resorption. Her vil nogle dele af PDL nekrotisere og der kan ske underminering resorption, selvom man har prøvet at hindre dette.
Det er umuligt at flytte tænder i ortodontien uden at lave en eller anden form for nekrose.

46
Q

Snak om kurven på side 121 i Emmas noter.

A

Viser at vækstspurten hos piger starter omkring 2 år før drenge.
Hvornår puberteten begynder, vil har en stor betydning for den ortodontiske behandling (skal foretages tidligere hos piger end drenge)

47
Q

Hvad menes der med “Camouflage behandling” indenfor orto?

A

At der er et skeletalt problem, som kamufleres dentoalveolært, altså ved bare at flytte på tænderne.

48
Q

Hvilke aktivatorer kan anvendes ved dybt bid?

A

Ergenzinger
Andreasen

49
Q

Hvad er huskereglerne ang. aktivatorer?

A

Ergenzinger - har indvendige vinger
Maxillator - Har kun akryl i maxillen
Frankel - har akryl på flanken (siden lol)
Twin block - giver sig selv, to blokke

50
Q

Beskriv timing af behandling af mandiblen.

A
  • Mandibulær vækst udfases i 18-års alderen hos drenge (kan vokse helt op til 20års alderen) og 16-års alderen hos piger.
  • Vertikal mandibulær vækst fortsætter længere end sagital vækst vækst, som fortsætter længere end transversal vækst.
51
Q

Beskriv timing af behandling af maxillen.

A
  • Den maxillære vækst udfases ved 16-års alderen hos drenge og ved 14-års alderen hos piger. Mandiblen vokser mere og i længere tid end maxillen. Man skal behandle maxillen max til 10 år.
  • Vertikal maxillær vækst fortsætter længere tid end sagitalvækst vækst, som fortsætter længere tid en transversal vækst

Orto (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions