Fys 1. Semester eksamen Flashcards

Question

Nævn de 3 Sociologiske elementer i BE-Testen

Answer 1

Teamwork Autoritet Variation

Answer 2

Impulsiv - Refleksiv Global - Analytisk

Answer 3

Motivation Konform Udholdenhed og vedholdenhed Struktur

Answer 4

Synliggørelse af det nye man skal lære, målet for viden og kunnen ved afslutning af forløb/opgave.

Answer 5

Hvad er det jeg skal lære? Hvordan skal jeg lære det? Hvorfor skal jeg lære det? Egenerfaring + Personlige mål

Answer 6

Specifik Målbart Attraktivt Realistisk Tidshorisont (Evaluerbart)

Answer 7

Når du skal lære noget: Indhold: Fx anatomi: Udspring, tilhæftning osv Drivkraft: Hvor motiveret er man. Hvor følelsesmæssig aktiv er man. Hvis man er ked af det, så lærer man minder. Er man glad, så lærer man mere Samspil: Hvem foregår det sammen med, hvem er i læringsrummet? Klinisk underviser osv Tydelig kommunikation - hvilke målgruppe er det Tilegnelsesproces: Det man skal i gang med at lære - lære med krop og hjernen Tilegnelsesprocessen fungerer alene på det individuelle niveau, dvs. finder sted i det enkelte menneske. Her bearbejdes samspillet med omverdenen. Samspilsproces: Altid i sammenspil med noget eller nogen Her er det de enkelte individers samspil med omgivelserne. Læring kan ikke forstås uden at medtænke den kontekst eller sammenhæng, som individet indgår i. Fx. Lavede en undervisningstime: Indhold: Kemisk synapse Drivkraft: Skuespil Samspil: Medstuderende - Vidste noget om det før. Humor. Indhold: lære at træne Drivkraft: Vil gerne kunne gå i fjeldet igen Samspil: med mig som fys, eller med andre patienter

Answer 8

Kumulativ læring Assimilativ læring Akkomodativ læring Transformativ læring I vores hjerne er der masse af skemaer, som indeholder forståelser og viden.

Answer 9

Man har ingen viden om det man skal til at lære. Typisk når man er helt lille. Eller hvis man støder på noget, hvor man ikke har det på sine skemaer. Fx en pinkode

Answer 10

Har nogle skemaer, og får noget tilføjende læring. Eller hvis man kan få flere skemaer til at hænge sammen fx. Barn har lært at gå og senere lære at Løbe.

Answer 11

Ny viden på et område Provokerende holdninger, som også kan flytte en. fx. I mange år sagde man at udstrækning var godt, hvis man havde trænet for hårdt og havde smerter - også kommer der noget forskning, som siger at det ikke passer. Det hjælper, men ikke præcis på det som man skal.

Answer 12

Største omvæltning af skemaer, hvor man skal mixe skemaer, flere skemaer. Fx når man bliver fyret. Hvad skal jeg så? Ulykker - Skal ændre på sin læring. Sportsudøver - skal sidde i kørestol.

Answer 13

En læringsbarriere er når man ikke lære noget Fejllæring: får lært det forkert. Underviseren der måske siger noget forkert. Det handler om hvad man skal lærer Fx Busker* - Forkert udtagelse, forkert læring, svært at lave om på Læringsforsvar: Går ind til læring lidt ambivalens - Man synes måske det er spændende, men er lidt træt. Hverdagsbevidsthed: vi sorterer noget fra, for at kunne overleve. Det gør man også nogle gang i et læringsrum Fx. Kan ikke lære alle 50 betegnelser på i hvirvel i rygsøjlen - sorterer det fra. Læringsmodstand: Noget der opstår i situationen. Fx hvis man synes underviseren er irriterende. Typisk i samspillet modstanden opstår. Hvis der er en der er mega provokerende - Kan skabe en god læringssituation, så ikke altid skidt.

Answer 14

Kunsten at undervise

Answer 15

Didaktik: Kunsten at kunne undervise Planlagt, gennemført og evalueret et undervisningsforløb. (Træningsforløb - Behandlingsforløb) Vi skal hele tiden lære vores patienter noget. Ting der spiller ind på didaktik: Underviser Den lærende Fagstof Him og Hippes didaktiske model: Redskab til at analysere et undervisningsforløb Undervisning og læring betragtes som en helhed Didaktik omfatter: planlægning, gennemførelse og evaluering Dynamisk model - Det hele hænger sammen - ikke noget sted at starte, man skal bevæge sig imellem det Læringsforudsætninger Ens motivation Ens færdigheder inden Har man læst noget om det? Rammefaktorer Rum og lokal, Tid, Udstyr Mål Hvad målet er, hvad skal der læres Indhold Afspejler målet. Læreprocessen Læringsstile, Forskellige typer af læring: Assialativ læring Læringsteorier - iliris Deduktiv og induktiv Vurdering: Evaluering, hvordan skal jeg finde ud af om min undervisning har været gavnlig.

Answer 16

Følelser: Føler ubehag - Føler mig syg Tanker: Jeg er nok syg Handlinger: Jeg bliver hjemme fra studie Tanke: Mit knæ har været skadet før, det kan blive det igen Handling: Dropper at tage til Fodbold Følelse: Følelse af at være syg ikke at kunne noget, ikke være tilstrækkelig

Answer 17

Supervision er Overblik Supervisor skal skabe overblik over supervisandens Kontrol, vejledning, undervisning, råd og støtte

Answer 18

Supervisor: Personen der lytter til dialogen mellem klient og supervisand Supervisand: Den som foretager dialogen/samtalen og som efterfølgende får supervision af supervisor Klient: Den som søger hjælp Observatør: Kigger på kropssprog Det reflekterende team: Dem der kan hjælpe med spørgsmål og kigger på spørgsmålstyper

Answer 19

Direkte supervision - Tilsted mens terapeuten arbejder med patienten Indirekte supervision - Klient ikke til stedet Gruppesupervision - Enighed om hvad supervisionen skal handle om Individuel supervision: Supervisors metode bliver dominerende

Answer 20

En reflekterende og overvejende tredjepart, som kan hjælpe med at stille skarpt på de vigtige pointer i en samtale og give feedback/kritik til supervisand.

Answer 21

Den ene har mere magt end den anden: Her fysioterapeuten Kan ikke udlignes og skal det heller ikke Ikke hinanden fortrolige - og skal heller ikke være det Forskellige kompetencer Man er fortrolig, men man deler ikke sine bekymringer til sin patient. Mest magt/mest ansvar Risiko: Formynderi og grænseoverskridende handlinger Undgå: "Jeg ved bedst holdning" Afstem forventninger Vi kan arbejde med at gøre den situation bedst mulig. Pas på ikke at snakke hen over hovedet Tilstræb en åben holdning: (Ingen fordomme) Der kan være ligeværd og gensidig anerkendelse

Answer 22

Erindring, Patientens egen redegørelse for sygehistorien Biologisk, psykologisk og sociokulturelle Formål: Konkretiserer personens problem Hvordan ser de selv problemet Skaber kontakt Erkendelse proces hos patienten eller behandler Fagpersonen skal være fokuseret på, at der er asymmetri i forholdet - mere magt. Før og under samtalen: Være ikke forudindtaget Åben holdning Find ud af: Hvad patienten er optaget af, og hvad der er vigtigt og meningsfuldt for patienten

Answer 23

Kroppens funktion og anatomi - sanser, smerte, bevægeapparatet, respiration, forplantning, muskler, led sener, fordøjelse osv. Aktivitet - handlingen du udfører - opgaven/handlingen. Holde noget, gribe Omsorg, spise, kommunikation, gøre rent, skrive, tage en telefon, styrer en app. Deltagelse - Hvad skal jeg bruge det specifikt til. Anvende det i en aktivitet. Mere personligt, kan ikke nødvendigvis handle. Møder op og er. Involvering i dagligdag. Arbejde, skole, fritidsaktivitet. Vigtige livsområder. Politisk menneske, bestyrelsesarbejde, deltage i politiske samtaler. Overgivelser: stiller krav, et sted, hvor du skal bruge, ydre ting. (fx en stok) Mennesker der er omkring os, naturen, de menneskeskabte omgivelser, veje, trapper, storerum, støtte og hjælpemidler. Rollator, kørestol. Bil med automatgear. Personlige faktorer Køn, alder - single, børn, barn, livserfaring. Mestring evner, personlighed, indadvendt - udadvendt

Answer 24

Skabe struktur: Synliggøre strukturen: Det kan godt være du selv har en plan - struktur. Man skal sige den højt. Step 1,2,3 osv Dagsorden og opsummering: Sammen med patienten skal vi snakke om, hvad der er vigtigt at vi snakker om i dag? Emneskrift: Gør patienten opmærksom på, hvad det er for et emne vi snakker om, der bliver skiftet til. Genforhandling: Er du med på, at vi skifter emne nu. Gør noget andet en først aftalt. Opbygge en relation: Nonverbale: Vær opmærksom på det du siger, men især, dit nonverbal. Hvor placerer du dig, toneleje. Nogle patienter er man nød til at træde mere i karakter. Involvere og medinddrag patienten: Fornemme den anden, øjenkontakt, empati. Ikke alle skal behandles ens. Indlede: Forberedelse: Tænkt over, hvordan man vil starte samtalen. Forbedrede sig lidt inden man møder patienten. Identificer årsag: Hvad handler det her egentlig om Indhente: Undersøg problemet: Cirkulære spørgsmål Uddybende spørgsmål Undersøgelse: Tanker, bekymringer, følelser: Patientens standpunkt. Er man bekymret, er de optimistiske. Betydning: Hvilken betydning har det her problem for deres liv. Er der andet i deres liv som er godt eller skidt Information - Plan: Afpasser sin information. Ikke alle skal have alle informationer med det samme. En huske sms, hjemmeprogramSkabe forståelse for problemetPlanlægning af kommende forløb: Hvordan skal det videre forløb være. Afslutning Opsummering af samtale, plan og afrunde

Answer 25

Fysioterapeuten har et stort ansvar en samtalen, da der er asymmetri i forholdet mellem patienten og fyssen. Mere magten til fyssen. Skal derfor være meget fokuseret på kommunikation både digital og analog. Digital: Verbal udveksling af meninger, synspunkter, beskeder Analog: Nonverbale, stemme, toneleje, pauser, kropssprog, Øjenkontakt, fysisk afstand Kan betyde noget forskellige i forskellige situationer: Des tryggere relationen, des mere opmærksomhed på det digitale, ellers kigger man meget på det verbale.

Answer 26

Inkongruens

Answer 27

Aktiv lytning: Digitalt: stille uddybende spørgsmål, verbale opmuntringer, opsummering af det der er sagt. Analog: opmærksomhed på at der snakkes med (kropssprog, mimik osv) Spørgsmålstyper: Åbne, lukkede og ledende spørgsmål Lineære, cirkulære, strategiske og reflekterende Anerkendende: For en god samtale skal patienten føle sig anerkendt At Lytte At forstå At acceptere At bekræfte Klar og tydelig kommunikation: Sige iagttagelser højt Tjekke sine forestillinger Sige højt sine oplevelser eller følelser

Answer 28

Lineære spørgsmål Strategiske spørgsmål Cirkulære spørgsmål Refleksive spørgsmål

Answer 29

Detektiven (Lineære) - Orienterende Dommeren (Strategiske) - Påvirkende Forskeren (Cirkulære) - Undersøgende Arkitekten (Refleksive) - Forandrende

Answer 30

Afdække et problem, undersøge hvad det handler præcist kom - have sat rammen Hvornår skete det Hvor gammel er du På en skala fra 0-10 hvor mange smerter har du. Har du familie

Answer 31

Nysgerrig, mere åbne spørgsmål, mere undersøgende Hvorfor tror du din situation ser ud som den gør?

Answer 32

Ønsker også at forandre en tilstand, patienten skal tænke over tingene selv Hvis du nu tænker frem hr. Jensen, hvad er så det vigtigste for dig, at lave om på i fremtiden.

Answer 33

Bruger dem til at skubbe vores patienter Patient som har lungesygdom og han ryger og har været indlagt Herre Jensen er du godt klar over, at når du ryger så skader de din helbred? Bevidst ønsker en påvirkning

Answer 34

Adhærens: compliance Patienten efterlever fyssen anbefalinger En patients efterlevelse af de anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer fx: Praktisk, de laver deres hjemmeøvelser, spiser sundt

Answer 35

Non-adhærens: non-compliance Når patienten ikke efterlever fyssen anbefalinger fx. Anamnesen: Han lavede ikke sine hjemmeøvelser - Kunne måske havde sagt, at han ikke synes at det virker Utilsigtet Non-adhærens Glemsomhed, nedsat forståelse, egen overbevisning, nedsat selvregulering, fysiske og psykiske problemer, depression. fx. gamle der ikke kan huske Tilsigtet Non-adhærens Strategiske beslutning om ikke at følge behandleren Selvafgørelse (ud fra symtomper) Holdning til medicin Patientens opfattelse af sygdom og sundhed fx. Rigtige mænd - er bare så ligeglade, vil ikke, men ved måske godt, hvad der er sundt

Answer 36

Borgerinddragelse Utilsigtet: Skal måske havde en huskeseddel med, skal måske nogle andre mål til mere realistiske Tilsigtet: Kan måske have en træningsmakker, en der holder dem oppe på det. Tal i øjenhøjde, kongruens mellem digital og analog

Answer 37

Tale i øjenhøjde, Patienten føler sig set. Erkende mer magten fyssen har, men være ikke forudindtaget. Empati, lyttende Føle sig anerkendt: For en god samtale skal patienten føle sig anerkendt At Lytte At forstå At accepterer At bekræfte Kongruens mellem digital/verbale og analog/nonverbale: Så man ikke siger et, men viser noget andet. fx. Det kan jeg virkelig godt forstå, men jeg står lige og nedstirrer dig. Stille spørgsmål til hånd, hoved og hjerte: Hvad gjorde du? Hvad tænkte du? Hvad følte du? Sundhedsprofessionel rolle: Vide at du har et ansvar, er en rollemodel. En rollemodel er et forbillede eller et ideal, man stræber efter at ligne. For en sundhedsprofessionel har begrebet "rollemodel" også en anden betydning, man skal selv være rollemodel for patienten med hensyn til holdninger og adfærd over for sundhed. Bryde magtforholdet Tavshedspligt

Answer 38

Møde patienten, der hvor han/hun er: Svær tid med familie Arbejder meget: Ikke tid til så meget træning hvad der er vigtigt for personen Kan skabe non-adhærens, hvis man ikke lytter til hvad der motiverer patienten Et menneske har brug for i en samtale at: Undgå fordømmelse Forståelse og accept Give udtryk for følelser Følelsen af værdi Bestemme selv Bevare noget for sig selv Kender til patientens ressourcer og barrierer Fysioterapeuten kender sig selv: Holder sig til den professionelle rolle Fordomme: har du noget fordomme om overvægtige mennesker, de måske er lidt opgivende, ikke vil gøre noget ved det - ikke har en god viljestyrke Erfaringer: Erkende, hvis der er noget du ikke kan hjælpe med Fx i praktik Asymmetri i forholdet Vise at det er i orden at tale om problemer

Answer 39

Behandler/Patient Diffus/specifik: Når man er diffus har man manglede klarhed, svært ved at skabe struktur og har ikke rigtig styr på så meget, hvor imod hvis man er specifik, så er man meget konkret, god til for eksempel at afgrænse et problem. Tildelt/erhvervet: Når noget er tildelt, har man fået det af en anden person. Det kunne f.eks. være i forbindelse med den øvelse, som vi lavede den anden dag, hvor vi skulle være patient og fysioterapeut over for hinanden. Der var rollerne tildelt af underviseren, og man havde derfor ikke nogen medbestemmelse. Det modsatte af det er erhvervet. Her har man aktivt valgt noget f.eks. titlen som fysioterapeut ved at uddanne sig. Afvigende/prestigefyldt: Når man er afvigende er man som patient anderledes i adfærd ende det normale eller alment kendte, mens det at være prestigefyldt forbindes med høj status og succes ift. behandleren Temporær/Permanent: Det at patienten er temporær betyder, at patienten kun er “patient” i en given tidsperiode og derfor ikke er det permanent. At behandleren er permanent betyder, at man som behandler fortsætter med at være behandler f.eks. når man skifter fra patient til patient, så fortsætter man med at være behandler for hver patient - hvorimod patienten stopper med at være “patient” når vedkommende træder ud af lokalet. Affektiv/Neutral: Når man er affektiv betyder det fx at være følelsesladet, man er revet med af sine følelser. Patienten kan for eksempel godt være meget ked af det og det kan gøre smerterne/sygdommen mere voldsom end den egentlig er. Neutral derimod er hvor man ikke tager sine følelser med ind over et problem, men at man for eksempel ser på tingene uden at inddrage følelser, man tager ikke parti, man forholder sig bare til det der sker. Jeg-orienteret/kollektiv-orienteret: “Jeg orienteret” kan betyde, at patienten har sig selv i fokus, fx fordi behandlingen er rettet mod patienten selv, mens “kollektiv orienteret” kunne forbindes med behandleren, da behandleren pga. autoritet ikke kun er orienteret om en patient, men om flere patientens behandling. Universel/Partikularistisk: Partikularistisk betyder, at man tager side i noget f.eks. en konflikt eller et holdningsspørgsmål. At tage “part” i noget. Behandleren kan synes, at en behandling er mere rigtig end en anden. Universel kan betyde for patienten, at patienten er åben for alle muligheder, og patienten går til det med et åbent sind.

Answer 40

Behandler/Patient Affektiv/neutral: Patienten er meget ked af det, gør smerterne værre, professionelle skal ikke græde med, men forholde sig til objektiv. - Kan gøre situationen mere overskuelig Diffus og specifik: Patienten har svært ved at samle sig, om hvad problemet handler om. Her skal terapeuten være meget specifik - gøre ting mere konkret for patienten

Answer 41

Bygger på teorien om: følelsesmæssige og psykologiske konflikter manifestere sig i kroppen. Sammenhæng mellem psyke og krop(soma) Det ydre miljø: Mellemmenneskelige forhold - Hold kammerater, familie Samfund - påvirkning udefra, medier, styresystemer Økologi: påvirket gennem mad, ydre miljø Psyke og kropsbillede (Emotionelle) Bliver påvirket af dette Motoriske: Hvordan sætter det sig i kroppen. Bevægeapparatet. Bevægelse Autonome: vores psyke - vejrtrækning, svedtendens Vejrtrækningen bliver hurtigt påvirket Kan give spændinger i respirationsmusklerne, hvilket kan nedsætte elasticiteten og bevægeligheden Bevægelserne bliver mindre frie, mindre fleksible Endokrine: Skovbrugskitlen - psyke tilstand kan påvirke - hormonproduktion. Fx Menstruation ophører Immunsystem: Lange varige stress tilstande kan give svækket immunsystem - Bliver syg efter en periode, hvor man har været stresset. Kan også gå den anden vej. Har man problemer i det motoriske system, kan også påvirke vores psyke. En skade, kan gøre os kede af det. Undersøge det motoriske system: Kropsundersøgelse Holdsningstyper: Den slappe Den stramme Tanke - Handling - følelse

Answer 42

Krop og psyke hænger sammen - Bio-psyko-sociale model Livet sætter sig i kroppen - Kroppen husker det vi har været igennem Vi erfarer alt med vores krop. Smerter kan komme af psykiske ting. Det levede liv afspejler sig i kroppen fx Respiration: nervøs og utilpas: ligge højt, og urytmisk Kropsholdning: Slappe, stramme Slappe: opgivende Stramme: Prøver at vise at man har selv kontrol. Fleksionpræget: øget muskelaktivitet Når man løser op for musklerne, så kan det give en følelse af at give slip, hvilket kan føre til gråd Kan giver slip på at det der måske går og tynger en. Bunkan - Nøglehuls teori

Answer 43

ROK: Kropsholdning Bevægelighed/funktion Respiration Muskulær stivhedsgrad ROK: baseret på Soma og psyke hænger sammen - Levende liv ses i det fysisk. - Slap og stram

Answer 44

International organisation for alle Fysioterapeuter

Answer 45

Sundhedsrelateret aktivitet, søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Fremhævelse at betydning af fysisk aktivitet og motion

Answer 46

Sundhedsrelateret aktivitet, søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden

Answer 47

Kombination af sundhedsfremme og forebyggelse Er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Answer 48

Kropsrealitet - er kroppen, som den reelt ser ud. Det er den ydre fysiske krop, som den objektivt fremstår. Mål - højde, længde, bredde, farver, vægt, etc Kropsrepræsentation - Hvordan kroppen udtrykker sig. Trænet/veltrænet, overvægt/undervægt. Det er hvordan kroppen afspejler den personlige udtrykning - piercinger, tatoveringer, beklædning Psyke kan også være en del af det Kropsideal - Det der er på spil (samfundsmæssigt) Fra sociale medier, det billede af kroppen, som folk som vi følger ligger op - trænet/ikke-trænet, unaturlig/naturlig

Answer 49

Teoretisk videnskab (Forskning) - Vide at... Forstå hvordan verden er opbygget og fungerer Erkendelse (viden) fra forskning Teoretiske viden opsamlet gennem faget udvikling. Grundlag for behandlingsteknikker og metoder Hånd i hånd med praktisk Lange tunge bøger, ting der er undersøgt systematisk fx. Lav en handling en praksis gennem sin viden. (Skole)

Answer 50

Praktisk - Vide hvordan... Tekniske kunnen Mestre undersøgelses og behandlingsteknikker Knowhow Læres gennem kroppen - mobiliseringsteknik Færdigheder: KnowHow Fx. i praktikken, bruger jeg den teoretiske viden.

Answer 51

Skabende aktiviteter - Vide hvorfor og hvordan... Kompetence. Den viden og erfaring vi skal have for at kunne træffe de rigtige beslutninger. Ikke regelbunden viden - situationsbestemt Udspringer af livserfaring og menneskekundskab Vide, hvorfor, hvornår Dømmekraft praksisviden (faglig dømmekraft) At gøre det "rigtige" Situationsfornemmelse Hvorfor og hvornår - Handlekraft og etik fx. Kommer nok hen af vejen

Answer 52

Evt. tjek powerpoints fra timerne

Answer 53

Bevægelse skal ses som et samspil mellem opgaven, individet og konteksten Opgaven: Det der skal løses - Samle en kuglepen op for gulvet Individet: styrke, sanseapparat, psykiske Konteksten: Krav fra omgivelserne, hvor opgaven skal løses

Answer 54

Naturens fænomener, lovmæssigheder. Mennesket som biologisk væsen

Answer 55

Forståelse og fortolkning af menneskers levevis, kultur mm.

Answer 56

Menneskeskabte fællesskaber, samfund fx sociale, økonomiske og politiske forhold Fortolkende metode Naturvidenskabelig metode - kortlægge årsagssammenhængen

Answer 57

Ressourceorienteret kropsundersøgelse

Answer 58

Body Awareness Scale Movement Quality and Experience

Answer 59

Body Awareness Rating scale Movement Harmony

Answer 60

Feedbacks sammenhæng i de forskellige punkter i Mulders model

Answer 61

Evnen til at have kontrol og regulere grundlæggende elementer for bevægelse. Over kroppen og ens bevægelser Koordinere sine bevægelse afhængig af mål og opgave Nervesystemet: Aktiverer så lidt så muligt - Bruge mindst energi. Bruge sine bevægelser til noget specifikt Opøve kompetencer

Answer 62

Feedfowards sammenhæng i de forskellige punkter i Mulders model Kunne være et spørgsmål til eksamen :)

Answer 63

Fokus på sygdom

Answer 64

Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær forebyggelse

Answer 65

Primær forebyggelse har til formål at forhindre, at sygdom opstår hos raske personer, fx vha. vaccination mod infektioner eller opfordring til rygestop som forebyggelse mod lungekræft og andre tobaksfremkaldte sygdomme. Den primære forebyggelse kan iværksættes over for befolkningen som helhed i form af en massestrategi uden forudgående undersøgelse af de enkelte personer for de sygdomme, der ønskes forebygget, eller for de årsager, der gribes ind over for, fx ved rensning af og fluortilsætning til drikkevand. Primær forebyggelse kan også rettes mod befolkningsgrupper i særlig risiko, såkaldt højrisikostrategi. Kendskab til den forhøjede risiko kan bero på åbenlyse karakteristika såsom køn, alder, beskæftigelse eller adfærd, fx hhv. kondombrug, børnevaccination, sikkerhedsudstyr på arbejdspladsen og trafikregulering. Kendskab til den forøgede risiko kan også opnås ved en særlig undersøgelse af befolkningen ved screening, fx for forhøjet kolesteroltal i blodet med forøget risiko for hjerte-kar-sygdom til følge.

Answer 66

Sekundær forebyggelse har til formål at forhindre videreudvikling af en sygdomsproces, som er i gang, men som i det tidlige stadium endnu ikke har udløst et erkendt behov for behandling hos den sygdomsramte, enten fordi der endnu ikke er fremkommet nogle symptomer, eller fordi symptomerne mistolkes eller negligeres. Sekundær forebyggelse kan fx være fjernelse af en del af livmoderhalsen efter påvisning af celler med kræftforandringer eller forstadier hertil. Denne form for forebyggelse forudsætter derfor, at de personer, der er ramt af sygdomsprocessen, er udpeget, hvilket kræver undersøgelse af den relevante befolkningsgruppe ved screening. Der er en glidende overgang mellem primær forebyggelse baseret på højrisikostrategi og sekundær forebyggelse. Det afhænger af, om den tilstand, der indebærer forøget risiko, opfattes som en sygdom eller en risikofaktor for sygdom, hvilket er aktuelt for fx caries, fedme, blodtryksforhøjelse og forhøjet blodsukker.

Answer 67

Tertiær sygdomsforebyggelse har til formål at forhindre eller formindske følgerne af indtrådt sygdom i form af død, forværring, svækkelse, legemlige og sociale handicap eller tilbagefald efter helbredelse. Behandlingen af den syge vil således i sig selv have et tertiært forebyggende sigte, men ofte vil der derudover kunne tilbydes andre forebyggende foranstaltninger, fx genoptræning efter lammelser som følge af hjerneblodprop eller -blødning. Den tertiære forebyggelse, som ikke er indeholdt i behandlingen af sygdommen, kaldes ofte rehabilitering.

Answer 68

Samle folk op fra floden og give kunstigt åndedræt - Behandling Sætte hegn op, der forhinder folk i at falde i vandet - Forebyggelse Lære folk at svømme - Sundhedsfremme Samle folk op, behandle dem, lære dem at svømme og slippe dem et sted, hvor der er mindre risiko for at falde i vandet - Rehabilitering

Answer 69

En tilgang, der fokuserer på faktorer, der understøtter menneskers sundhed og velvære, snarere end på faktorer, der forårsager sygdom Hvad der gør og holder mennesker robuste, sunde og raske

Answer 70

Aaron Antonovsky: professor i medicinsk sociologi Ideen er at flytte fokus, fra en patogenetisk synsvinkel (fokus på det syge) til en salutogenetisk synsvinkel (fokus på det sunde), ikke for at erstatte den traditionelle lægevidenskab og behandling, men for at supplere. Han skelner i øvrigt mellem sund og rask og mellem syg og usund. Sammenhænge mellem helbred og individets måde at tackle/mestre hverdagens "stressorer" Hvorfor kan nogle mennesker klare mange belastninger uden at blive mærket af dem? fokus på hvad der holder mennesker sunde, frem for fokus på hvad der skaber sygdom OAS: Oplevelsen af sammenhæng er et udtryk for, at det er afgørende, at individet har en følelse af at kunne håndtere sit liv og samtidig opleve, at det har mening. Når mødet med udfordringer/stressorer fremstår Meningsfulde - værd at engagere sig i, bruge energi på, værd at deltage i Håndterbare - tilstrækkelige ressourcer til at klare de krav, der stilles Begribelige - krav opleves forståelige, sammenhængende tydelige mm.

Answer 71

Befolkningens samlede helbreds- og sundhedstilstand

Answer 72

Ikke nogen tydelig grænse for, hvornår en sygdom er en folkesygdom, men man kigger på: Hyppighed Alvorlig Konsekvenser: for individ og samfund Muligheder for at gøre noget ved det

Answer 73

Type 2-diabetes Kræft Hjerte, kar-sygdomme: Blodpropper Knogleskørhed: Muskel- og skeletlidelser: slidgigt, ondt i ryggen Astma/Allergi: overfølsomhed Astma: Kronisk betændelse i lungere Psykiske lidelser: depressioner KOL: kroniske obstuktiv lungelidelse (rygerlunger) Mindre og mindre lungekapacitet

Answer 74

Ved ikke om den her kommer til eksamen, men evt kig på den Hurtigt forklaret: Individuelle - det vi selv vælger for det meste Sociale - De relationer vi indgår i Ting i mit nærmiljø - hvad vi har adgang til Generelle socioøkonomiske - Socioøkonomi (også kendt som samfundsøkonomi) er den samfundsvidenskab, der studerer, hvordan økonomisk aktivitet påvirker og bliver formet af samfundsmæssige processer.

Answer 75

Om føllet har god balance, viser tegn på smerte, har problemer med at bruge arme/andet til at tage tøj af og om de kompensere for vægt/balance på forskellige måder Undlad helst at bruge ordet fint "Han står fint", brug hellere ord som neutral, god, dårlig, andet.

Answer 76

Om føllet kompensere ift smerte el. lign. Om der er autonome reaktioner i form af muskelbevægelse, spændthed el. andet

Answer 77

Når man skal lave en lokal inspektion, så skal man afgrænse det område man skal kigge i, for ikke at skulle kigge på hele kroppen. Det viser at ens fokus ligger der, hvor knoglen/musklen er beliggen. F.eks. Hvis man trækker lårets forside (m. quadriceps) så laver man en anatomisk afgrænsning fra Crista kanten og ned til 5 cm under patella.

Answer 78

Efter spontanlejring, kigger man på hudens overflade. Man kommenterer på blå mærker, rødme, ar, sår el. lign. Derefter kigger man på manglende/normal behåring og kommentere ift blodets cirkulation Trofi betyder vævets vækst og ernæring Fx. "Jeg kan se der er modersmærker, hvilket ikke gør noget" (Du gør dig opmærksom på det) "Der er manglende behåring i dette område, hvilket kan skyldes dårlig blodcirkulation" "Jeg kan se der er et sår her, hvilket føllet og jeg har snakket om - det er på grund af.../det er af ukendte grunde" (Du gør dig opmærksom på det)

Answer 79

Respiration (Lumbalt/Abdominalt, thorcalt, stresset, presset, fin, naturlig, andet) - resp. leje Sved (om føllet sveder, dette er naturligt, hvilket man gerne må kommentere på) Muskelspændthed eller bevægelse (føllet kan ikke ligge stille)

Answer 80

Når man har snakket trofiske forhold, så begynder man på form og kontur, her snakker man om der er forskel på begge sider (bilateralt), derfor skal man stå enten ved fødderne og kigge op eller ved hovedet og kigge ned. Form og kontur betyder linjer, akser, snit, størrelse, etc. Fx. "Jeg kan se at hans dexter hofte har en mindre udadration ift den sinistre hofte - dette kan skyldes at føllet har scolliosis/andet"

Answer 81

At håndklædet ALTID dækker de "private" dele. At afdækningen ligger, så at afgrænsningen er visuelt til stede. Aldrig gå ind under håndklædet (ingen pilfingeri) medmindre, man har os pubis, så må man halvt gøre det, når man skal finde kanten

Answer 82

Briksen skal være i den rigtige højde (gerne omkring hoften) Man skal være opmærksom på, at man står i mellemstilling (let bøjet) i knæ, ankel, ryg, arme osv Vær opmærksom på, at vægtoverførsel skal være mulig (let spredte ben) (især til massage (ISÆR FEDTEDE GREB))

Answer 83

Musklen udvikler kraft under forkortelse fx. en biceps curl

Answer 84

Musklen udvikler kraft under forlængelse fx. en triceps extension

Answer 85

Musklen udvikler kraft uden at forlænge eller forkorte sig fx. ved at holde en vægt

Answer 86

Se powerpoints

Answer 87

Et redskab til at øge kravene eller mindske kravene ved træning af bevægelser og motorisk kontrol

Answer 88

Hvordan målet for bevægelse/læring opfyldes i sammenhæng med omgivelserne. Patienten skal forstå sammenhængen mellem opgave og omgivelserne.

Answer 89

Analyseres og gives feedback på hvordan bevægelsen udføres

Answer 90

Vurderes og analyseres de subsystemer (Styrke, bevægelighed og sensibilitet), forudsætning og betydning for om bevægelse og læring forekommer.

Answer 91

Base of support (understøttelsesfladen) Det areal vi har mellem understøttelses punkterne - Står op med spredte ben, jo længere ude de står, jo større stabilitet Det handler også om hvilke plan understøttelsen fladen er på: Sagittalplan, frontal plan

Answer 92

Center of mass Der hvor et lod er i ligevægt fra en ting Ved et menneske (ved S2, sacrum) Jo mere i centrum af BOS den er, jo mere stabil er man Jo tættere på BOS, jo mere stabil

Answer 93

Center of gravity Tyngdelinjens projektion ned i understøttelsesfladen

Answer 94

Center of pressure Hvor man presser mest de forskellige steder, fx på foden

Answer 95

Evnen til at kontrollere kroppens position i forhold til omgivelserne mhp. orientering og stabilitet - under udførelsen af en aktivitet.

Answer 96

Sagittal plan - Fremad Transversal/Horisontal plan - Ud i horisonten Frontal plan - parallelt med panden

Answer 97

Fleksion - Ekstension Udadrotation - Indadrotation Abduktion - Adduktion

Answer 98

Negativ - betyder at musklerne ikke er stramme/for korte Positiv - betyder at musklerne er stramme/for korte Stilling At columna rammer briksen (sæt en hånd under columna lumbalt) Hvis testen er positiv over knæet (hvis knæet er under 80 - 90 grader), man kan kommentere på quadriceps Hvis testen er positiv over hoften (hoften er svævende over briksen), så kan man kommentere på illiopsoas

Answer 99

Negativ - betyder at musklen (rectus femoris) ikke er stram/for kort Positiv - betyder at rectus femoris er for stram/for kort Stilling Hvis testen er positiv (hvis hoften flektere og løfter sig op fra briksen), så kommentere man på rectus femoris

Answer 100

Flade håndgreb der anvendes til undersøgelse af hud- og underhudsvæv Kan også bruges til at vurdere forskydeligheden.

Answer 101

Et håndgreb, der kan anvendes til undersøgning og behandlning af hud- og underhudsvæv

Answer 102

Et greb der udelukkende anvendes til behandling af hud- og underhudsvæv

Answer 103

Et udelukkende tørt greb som anvendes til både undersøgelse og behandling af knoglevæv Registrere og behandle vævsforandringer på knoglens overflade

Answer 104

Et muskulært undersøgelses- og behandlingsgreb, der altid udføres uden fedtstof og uden at man glider på huden

Answer 105

Et fingergreb (flade fingre) som langsomt komprimere muskelvævet Til at vurdere stivhedsgrad

Answer 106

Et fingergreb som glider hud/underhudslaget hen over muskelfascien på tværs af musklens fiberretning Til at vurdere homogenitet

Answer 107

Tør undersøgelsesgreb, der anvendes til at palpere muskulaturen for myoser (udelukkende på tværs af muskelfibre)

Answer 108

Tørre æltninger som anvendes til at påvirke selve muskelbugen Glidende på glatte muskelfascie via hud-/underhudslaget Formål at opvarme, afslappe, vække eller incitere muskulatur

Answer 109

Tørt behandlingsgreb, som anvendes til løftbar muskulatur Kan også være enhåndspetrissage

Answer 110

Et håndgreb, hvor man tager løftbar muskulatur og ryster det Formålet er afspænding af aktuel muskelgruppe Anvendes ved løftbar muskulatur

Answer 111

Et behandlingsgreb til muskulatur, udført uden fedtstof Formålet er at opnå en let inciterende/afslappende effekt. Man slå med vertikal hånd, husk at slappe af i fingre

Answer 112

Et afslappende greb med luft i håndhulen Formålet er generel afslapning og velvære Rytmiske og monotone bevægelser

Answer 113

Børste, banke, nappe Formål at vække muskulaturen (påvirke kontraktion) inden arbejde

Answer 114

Tørt behandlingsgreb til afgrænsede konsitensforandringer i muskulatur (myoser) Progressiv kraft i greb

Answer 115

Et tørt behandlingsgreb til behandling af traume overbelastning, samt hjælp til lokal udspænding og arvæv Meget specifikt hårdt tryk

Answer 116

Tørt eller let fedtet greb som anvendes til mekanisk at fjerne væskeophobninger (transsudationsspændinger) i vævet.

Answer 117

Et fedtet behandlingsgreb Formålet er almen opvarmning og fordeling af fedtstoffet Men ved længerevarende og dyb/langsom greb, kan der opnås kraftig afslappende effekt

Answer 118

Klassisk fedtet massagegreb som bruges til undersøgelse for og behandling af myoser i muskulatur

Answer 119

Fedtet behandlingsgreb med formål at skabe afslapning

Answer 120

Et fedtet massagegreb som anvendes for at opvarme, afslappe, vække eller incitere muskulatur

Answer 121

Basic body awareness therapy Formål at aktivere helsefremkaldende ressourcer. Fremme helhedsfølelse "jeg er - jeg er hel i min krop" Kropsjeget. At kunne integrere kroppen i identiteten Relation til underlaget, relation til midtlinje, centrering af åndedræt, flow, mentalt nærvær, afspænding, grounding. Simple øvelser og mange gentagelser f.eks. at mærke underlaget ved at trampe, teste balance, stå og svaje, etc.

Answer 122

Kroppen som helhed Evt. kropsundersøgelserne - Kropsholdning - Respiration - Bevægelighed/funktion - Muskulær stivhedsgrad

Answer 123

Parasympaticus og Sympaticus

Answer 124

Kirtler der gør brug af hormoner

Answer 125

Ift til sygdom (mere tilbøjelig til at blive syg)

Answer 126

Sensorisk input er info, som bliver givet os af forskellige ting Kan opdeles i to forskellige dele - Kropsrelateret & Omgivelsesrelateret Omgivelsesrelateret (ekstern info): kommer fra vore syn, hørelse, taktil og lign. Kropsrelateret (intern info): Kommer fra proprioceptorer, vestibulær viscera og lign.

Answer 127

Man kan forklare det ved at sige, at når man skal til at lave en bevægelse/øvelse, så har man prøvet det før eller noget lign. Så man har et program, som man kan starte op i - når du så har valgt opgaven, så har du noget viden på forhånd om, hvordan udførslen skal være eller viden om, de udfordringer der kan opstå ved opgaven/bevægelsen

Answer 128

Når man har startet et program i kroppen og f.eks. Er i gang med en bevægelse, så kommer der hele tiden signaler og ændringer fra kroppen om, hvordan man skal ændre helt små ting eller store ting, for at optimere bevægelsen - f.eks. Hvis man løber på en vej og man så løber ind i skoven, så er underfladen lige pludselig ujævn, hvis man så ikke har gjort det før, eller oplever noget nyt - så vil man sende feedback til hjernen om, hvad der skal gøres for at optimere bevægelsen.

Answer 129

Boksen er der hvor man skal til at starte øvelsen og skal fastlægge programmet for, hvad øvelsen skal bestå af. Man planlægger derved på forhånd, hvordan man laver øvelsen. Specifikation af parametrene er, når man sætter rammer op for, hvordan øvelsen skal udføres - f.eks. Kan det være eksterne regler, miljømæssige påvirkninger el lign. Programmering er der hvor man "kigger" i hjernen efter programmer, der kan ligne den øvelse man skal til at udføre. Altså har man nogle programmer som man kan enten bruge alene eller sætte sammen for at udføre øvelsen.

Answer 130

Opgavekarakteristika - Opgavens kompleksitet (sværhedsgrad) Systemkarakteristika - Er personen gammel, ung, syg, rask, osv Viden - viden om hvad det er vi skal (ved vi noget i forvejen?) Hukommelse - Har vi prøvet det før? Opmærksomhed - Koncentration om opgaven Følelser - styres af mål, nervøsitet, angst, el lign. Motivation - hvad skal vi bruge det til? Har det interesse? Ukendte variabler - alkohol, stoffer, medicin, el. lign.

Answer 131

Lodlinjen (massemidtpunktet/COM) bevæger sig, dvs at COM reagere på f.eks. et fald og ændre sig, for at opretholde balancen. F.eks. når man falder bagover, så kan man bøje sig forover og derved ændre ens COM/lodlinje og forsøge ikke at falde

Answer 132

Understøttelsesfladen (BOS) bevæger sig, dvs at BOS reagere på f.eks. et fald og ændre sig for at opretholde balance, det gør den ved at ændre understøttelsesfladen, så den bliver større/mindre og kan reagere på fald. F.eks. når man falder bagover, så kan man tage et skrid bagud og derved ændre BOS og undgå at falde.