Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

1. semester eksamen > Fys 1. Semester eksamen > Flashcards

Fys 1. Semester eksamen Flashcards

1
Q

Definer samarbejde

A

Når flere parter arbejder sammen mod et fælles mål - f.eks. en studiegruppe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Redegør for hvilke kompetencer der er vigtige i et samarbejde

A
  • Dialog & Fælles forståelse
  • Tillid & Gensidig respekt
  • Håndtering af konflikter (konflikttrappen)
  • Kendskab til roller (f.eks. Facilitator)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Den rationelle (Én af de 4 deltagertyper)

A
  • Skaber agenda med klare mål
  • Planlægger med analyse og kritik
  • Viser effektivitet
  • Fokus
  • Klarhed over mål og resultater
  • Skaffer relevante oplysninger
  • Tydelige beslutninger
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Den eksperimenterende (Én af de 4 deltagertyper)

A
  • Tager tid til at arbejde anderledes
  • Variation og har det sjovt
  • Brainstorm
  • Diskutere fremadrettet
  • Laver “energizers”
  • Begejstrer
  • Diskuterer i helhed og perspektiver
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Den praktiske (Én af de 4 deltagertyper)

A
  • Respekterer tid og dagsorden
  • Er konsistent
  • Bliver indenfor emnet
  • Detaljeret mødeprogram i tide
  • Tager noter på møder
  • Vil gerne have klare roller
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Den relationelle (Én af de 4 deltagertyper)

A
  • Hvad betyder det for mig
  • Kobler udsagn
  • Opmuntring til deltagelse
  • Anerkender forskelligheder
  • Tillader tid til at socialisere
  • Tillader uformelle inputs
  • Er sensitiv på stemninger
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn nogle processor i et samarbejde

A

Eks.
- Tavs reflektion
- Runde
- Plukke i plenum
- Mindmap/brainstorm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn Belbins 8 rolletyper

A
  • Slideren/Arbejdsbien
  • Ordstyreren
  • Indpiskeren
  • Ideskaberen
  • Kontaktskaberen
  • Analytikeren
  • Social mediatoren
  • Afrunderen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad udgør ordstyreren? (Én af Belbins 8 rolletyper)

A

Rolig, udadvendt, realistisk, stort engagement, påtager sig rollen at go foran, koordinering og hjælp

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad udgør ideskaberen? (Én af Belbins 8 rolletyper)

A

Introvert, fremadskuende, kreativ og idegenerer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad udgør slideren/arbejdsbien? (Én af Belbins 8 rolletyper)

A

Disciplineret, loyal, tolerant, fører planer ud i livet systematisk og effektivt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad udgør indpiskeren? (Én af Belbins 8 rolletyper)

A

Hurtig, udadvendt, utålmodig mht. at komme fremad, overreagerer, tilbøjelig til at være på tværs og ville skændes, dominerende og opgaveleder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad udgør kontaktskaberen? (Én af Belbins 8 rolletyper)

A

Entusiastisk, ekstrovert, god til at få andres ideer frem i lyset, søge hjælp indenfor og udenfor gruppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad udgør analytikeren? (Én af Belbins 8 rolletyper)

A

Kritisk-analytisk tænkende, sund fornuft, velovervejet, analyserende, vurderende og kritiske spørgsmål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad udgør social mediatoren? (Én af Belbins 8 rolletyper)

A

Loyal, tillidsfuld, sensitiv, udjævning af konflikter, aktiv lytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad udgør afrunderen? (Én af Belbins 8 rolletyper)

A

Introvert, perfektionistisk, detaljeorienteret, sørger for layout, adminstrere arbejder og overser intet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn de 7 faser i konfliktrappen og forklar dem

A
  1. Uoverensstemmelse
  2. Personificering
  3. Problemet vokser
  4. Samtalen opgives
  5. Fjendebilleder
  6. Åben fjendtlighed
  7. Polarisering
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Forklar optrapning og nedtrapning ift konfliktrappen

A

Optrapning:
Skyder skylden på en anden, fokusere på fejl og sammenblande person og sag
Bruge “jeg” for at vise følelser og holdninger

Nedtrapning:
Lad være med at bruge “du”
Giv plads
Tilkald hjælp
Undskylde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Redegør for indholdet i en samarbejdskontrakt

A
  • Forventningsafstemning
  • Arbejdsform
  • Tidsforbrug
  • Forventning
  • Roller
  • Facilitering
  • Konflikter
  • Sociale miljø
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Redegør for de 5 R’er ift det gode samarbejde

A

Retning - Målet
Regler - Hvad nu hvis?
Rammer - Hvorhenne?
Roller - Belbins 8 rolletyper
Relationer - Social/Faglig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er læringsstile?

A

Måden hvorpå en der lærer noget, koncentrere sig om, bearbejder og husker nyt og svært stof (Fra Dunn & Dunn)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Nævn de 4 perceptuelle elementer i BE-Testen (De centrale) og forklar dem

A

Auditiv - læring ved at lytte
Billede-/tekstvisuel - læring ved tekst, film, powerpoint og visuelle præsentationer
Verbal - læring ved at snakke om det (for sig selv)
Taktil og/eller kinæstetisk - Læring ved bevægelse eller sidde med noget i hænderne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Nævn de 3 Fysiologiske elementer i BE-Testen

A

Småspiseri
Tidspunkt på dagen (morgen, middag eller aften)
Bevægelighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Nævn de 4 miljømæssige elementer i BE-Testen

A

Lyd
Temperatur
Lys
Indretning og Design

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Nævn de 3 Sociologiske elementer i BE-Testen

A

Teamwork
Autoritet
Variation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Nævn de 2 - 4 psykologiske elementer i BE-Testen

A

Impulsiv - Refleksiv
Global - Analytisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Nævn de 4 emotionelle elementer i BE-Testen

A

Motivation
Konform
Udholdenhed og vedholdenhed
Struktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv hvad et læringsmål er

A

Synliggørelse af det nye man skal lære, målet for viden og kunnen ved afslutning af forløb/opgave.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad består et læringsmål af

A

Hvad er det jeg skal lære?
Hvordan skal jeg lære det?
Hvorfor skal jeg lære det?

Egenerfaring + Personlige mål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad står SMART(e) mål for?

A

Specifik
Målbart
Attraktivt
Realistisk
Tidshorisont
(Evaluerbart)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Forklar Illeris’ læringsmodel og beskrive læringens tre dimensioner

A

Når du skal lære noget:

Indhold:
Fx anatomi: Udspring, tilhæftning osv

Drivkraft:
Hvor motiveret er man. Hvor følelsesmæssig aktiv er man. Hvis man er ked af det, så lærer man minder. Er man glad, så lærer man mere

Samspil:
Hvem foregår det sammen med, hvem er i læringsrummet?
Klinisk underviser osv
Tydelig kommunikation - hvilke målgruppe er det

Tilegnelsesproces:
Det man skal i gang med at lære - lære med krop og hjernen
Tilegnelsesprocessen fungerer alene på det individuelle niveau, dvs. finder sted i det enkelte menneske. Her bearbejdes samspillet med omverdenen.

Samspilsproces:
Altid i sammenspil med noget eller nogen
Her er det de enkelte individers samspil med omgivelserne. Læring kan ikke forstås uden at medtænke den kontekst eller sammenhæng, som individet indgår i.

Fx. Lavede en undervisningstime:
Indhold: Kemisk synapse
Drivkraft: Skuespil
Samspil: Medstuderende - Vidste noget om det før. Humor.
Indhold: lære at træne
Drivkraft: Vil gerne kunne gå i fjeldet igen
Samspil: med mig som fys, eller med andre patienter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Nævn de 4 læringstyper og hvad det overordnede indebærer

A

Kumulativ læring
Assimilativ læring
Akkomodativ læring
Transformativ læring

I vores hjerne er der masse af skemaer, som indeholder forståelser og viden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Forklar Kumulativ læring

A

Man har ingen viden om det man skal til at lære. Typisk når man er helt lille. Eller hvis man støder på noget, hvor man ikke har det på sine skemaer.

Fx en pinkode

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Forklar Assimilativ læring

A

Har nogle skemaer, og får noget tilføjende læring. Eller hvis man kan få flere skemaer til at hænge sammen

fx. Barn har lært at gå og senere lære at Løbe.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Forklar Akkomodativ læring

A

Ny viden på et område

Provokerende holdninger, som også kan flytte en.

fx. I mange år sagde man at udstrækning var godt, hvis man havde trænet for hårdt og havde smerter - også kommer der noget forskning, som siger at det ikke passer. Det hjælper, men ikke præcis på det som man skal.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Forklar transformativ læring

A

Største omvæltning af skemaer, hvor man skal mixe skemaer, flere skemaer.

Fx når man bliver fyret. Hvad skal jeg så?
Ulykker - Skal ændre på sin læring.
Sportsudøver - skal sidde i kørestol.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er en læringsbarriere? Forklar Fejllæring, Læringsforsvar og læringsmodstand

A

En læringsbarriere er når man ikke lære noget

Fejllæring: får lært det forkert. Underviseren der måske siger noget forkert. Det handler om hvad man skal lærer
Fx Busker* - Forkert udtagelse, forkert læring, svært at lave om på

Læringsforsvar: Går ind til læring lidt ambivalens - Man synes måske det er spændende, men er lidt træt.
Hverdagsbevidsthed: vi sorterer noget fra, for at kunne overleve. Det gør man også nogle gang i et læringsrum
Fx. Kan ikke lære alle 50 betegnelser på i hvirvel i rygsøjlen - sorterer det fra.

Læringsmodstand: Noget der opstår i situationen. Fx hvis man synes underviseren er irriterende. Typisk i samspillet modstanden opstår.
Hvis der er en der er mega provokerende - Kan skabe en god læringssituation, så ikke altid skidt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er didaktik?

A

Kunsten at undervise

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Forklar didaktik og hvad der spiller ind - inddrag Hiim og Hippes model

A

Didaktik: Kunsten at kunne undervise
Planlagt, gennemført og evalueret et undervisningsforløb. (Træningsforløb - Behandlingsforløb)
Vi skal hele tiden lære vores patienter noget.

Ting der spiller ind på didaktik:
Underviser
Den lærende
Fagstof

Him og Hippes didaktiske model:
Redskab til at analysere et undervisningsforløb
Undervisning og læring betragtes som en helhed
Didaktik omfatter: planlægning, gennemførelse og evaluering
Dynamisk model - Det hele hænger sammen - ikke noget sted at starte, man skal bevæge sig imellem det

Læringsforudsætninger
Ens motivation
Ens færdigheder inden
Har man læst noget om det?

Rammefaktorer
Rum og lokal, Tid, Udstyr

Mål
Hvad målet er, hvad skal der læres

Indhold
Afspejler målet.

Læreprocessen
Læringsstile, Forskellige typer af læring: Assialativ læring
Læringsteorier - iliris
Deduktiv og induktiv

Vurdering:
Evaluering, hvordan skal jeg finde ud af om min undervisning har været gavnlig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Forklar sammenhængen mellem Sundhed, Sygdom og Funktion

A

Følelser: Føler ubehag - Føler mig syg
Tanker: Jeg er nok syg
Handlinger: Jeg bliver hjemme fra studie

Tanke: Mit knæ har været skadet før, det kan blive det igen
Handling: Dropper at tage til Fodbold
Følelse: Følelse af at være syg ikke at kunne noget, ikke være tilstrækkelig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad er supervision og hvad gør det?

A

Supervision er Overblik

Supervisor skal skabe overblik over supervisandens
Kontrol, vejledning, undervisning, råd og støtte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvordan organiserer man en supervisions seance og hvilke roller er der?

A

Supervisor: Personen der lytter til dialogen mellem klient og supervisand

Supervisand: Den som foretager dialogen/samtalen og som efterfølgende får supervision af supervisor

Klient: Den som søger hjælp

Observatør: Kigger på kropssprog

Det reflekterende team: Dem der kan hjælpe med spørgsmål og kigger på spørgsmålstyper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilke typer supervision er der?

A

Direkte supervision - Tilsted mens terapeuten arbejder med patienten
Indirekte supervision - Klient ikke til stedet
Gruppesupervision - Enighed om hvad supervisionen skal handle om
Individuel supervision: Supervisors metode bliver dominerende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad kan man bruge supervision til?

A

En reflekterende og overvejende tredjepart, som kan hjælpe med at stille skarpt på de vigtige pointer i en samtale og give feedback/kritik til supervisand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad er en asymmetrisk relation?

A

Den ene har mere magt end den anden: Her fysioterapeuten

Kan ikke udlignes og skal det heller ikke

Ikke hinanden fortrolige - og skal heller ikke være det

Forskellige kompetencer

Man er fortrolig, men man deler ikke sine bekymringer til sin patient.

Mest magt/mest ansvar

Risiko: Formynderi og grænseoverskridende handlinger

Undgå: “Jeg ved bedst holdning”

Afstem forventninger

Vi kan arbejde med at gøre den situation bedst mulig.

Pas på ikke at snakke hen over hovedet

Tilstræb en åben holdning: (Ingen fordomme)

Der kan være ligeværd og gensidig anerkendelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Forklar de vigtige pointer i en anamnese

A

Erindring, Patientens egen redegørelse for sygehistorien
Biologisk, psykologisk og sociokulturelle Formål:
Konkretiserer personens problem
Hvordan ser de selv problemet
Skaber kontakt
Erkendelse proces hos patienten eller behandler
Fagpersonen skal være fokuseret på, at der er asymmetri i forholdet - mere magt.
Før og under samtalen:
Være ikke forudindtaget
Åben holdning
Find ud af:
Hvad patienten er optaget af, og hvad der er vigtigt og meningsfuldt for patienten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Forklar begreberne i ICF

A

Kroppens funktion og anatomi - sanser, smerte, bevægeapparatet, respiration, forplantning, muskler, led sener, fordøjelse osv.

Aktivitet - handlingen du udfører - opgaven/handlingen.
Holde noget, gribe
Omsorg, spise, kommunikation, gøre rent, skrive, tage en telefon, styrer en app.

Deltagelse - Hvad skal jeg bruge det specifikt til. Anvende det i en aktivitet.
Mere personligt, kan ikke nødvendigvis handle. Møder op og er. Involvering i dagligdag. Arbejde, skole, fritidsaktivitet. Vigtige livsområder. Politisk menneske, bestyrelsesarbejde, deltage i politiske samtaler.

Overgivelser: stiller krav, et sted, hvor du skal bruge, ydre ting. (fx en stok) Mennesker der er omkring os, naturen, de menneskeskabte omgivelser, veje, trapper, storerum, støtte og hjælpemidler. Rollator, kørestol. Bil med automatgear.

Personlige faktorer
Køn, alder - single, børn, barn, livserfaring. Mestring evner, personlighed, indadvendt - udadvendt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Forklar Calgary-Cambridge guiden

A

Skabe struktur:

Synliggøre strukturen: Det kan godt være du selv har en plan - struktur. Man skal sige den højt. Step 1,2,3 osv

Dagsorden og opsummering: Sammen med patienten skal vi snakke om, hvad der er vigtigt at vi snakker om i dag?

Emneskrift: Gør patienten opmærksom på, hvad det er for et emne vi snakker om, der bliver skiftet til.

Genforhandling: Er du med på, at vi skifter emne nu. Gør noget andet en først aftalt.

Opbygge en relation:

Nonverbale: Vær opmærksom på det du siger, men især, dit nonverbal. Hvor placerer du dig, toneleje. Nogle patienter er man nød til at træde mere i karakter.

Involvere og medinddrag patienten: Fornemme den anden, øjenkontakt, empati. Ikke alle skal behandles ens.

Indlede:

Forberedelse: Tænkt over, hvordan man vil starte samtalen. Forbedrede sig lidt inden man møder patienten.

Identificer årsag: Hvad handler det her egentlig om

Indhente:

Undersøg problemet:

Cirkulære spørgsmål

Uddybende spørgsmål

Undersøgelse:

Tanker, bekymringer, følelser: Patientens standpunkt. Er man bekymret, er de optimistiske.

Betydning: Hvilken betydning har det her problem for deres liv.

Er der andet i deres liv som er godt eller skidt

Information - Plan:

Afpasser sin information. Ikke alle skal have alle informationer med det samme. En huske sms, hjemmeprogramSkabe forståelse for problemetPlanlægning af kommende forløb: Hvordan skal det videre forløb være.

Afslutning

Opsummering af samtale, plan og afrunde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Forklar digital og analog kommunikation med sammenhæng i en terapeut samtale med klient

A

Fysioterapeuten har et stort ansvar en samtalen, da der er asymmetri i forholdet mellem patienten og fyssen. Mere magten til fyssen. Skal derfor være meget fokuseret på kommunikation både digital og analog.

Digital:

Verbal udveksling af meninger, synspunkter, beskeder

Analog:

Nonverbale, stemme, toneleje, pauser, kropssprog, Øjenkontakt, fysisk afstand

Kan betyde noget forskellige i forskellige situationer:

Des tryggere relationen, des mere opmærksomhed på det digitale, ellers kigger man meget

på det verbale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvis man i en samtale med en patient understøtter hinanden, hvad kalder man det så?

A

Kongruens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvis man i en samtale med en patient modarbejder hinanden, hvad kalder man det så?

A

Inkongruens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Lidt ekstra til samtaler med patient

A

Aktiv lytning:

Digitalt: stille uddybende spørgsmål, verbale opmuntringer, opsummering af det der er sagt.

Analog: opmærksomhed på at der snakkes med (kropssprog, mimik osv)

Spørgsmålstyper:

Åbne, lukkede og ledende spørgsmål

Lineære, cirkulære, strategiske og reflekterende

Anerkendende:

For en god samtale skal patienten føle sig anerkendt

At Lytte

At forstå

At acceptere

At bekræfte

Klar og tydelig kommunikation:

Sige iagttagelser højt

Tjekke sine forestillinger

Sige højt sine oplevelser eller følelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Nævn de 4 spørgsmålstyper i Karl Tomms model

A

Lineære spørgsmål

Strategiske spørgsmål

Cirkulære spørgsmål

Refleksive spørgsmål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Nævn de 4 roller i Karl Tomms Model

A

Detektiven (Lineære) - Orienterende
Dommeren (Strategiske) - Påvirkende
Forskeren (Cirkulære) - Undersøgende
Arkitekten (Refleksive) - Forandrende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Forklar hvad der menes med Lineære spørgsmål

A

Afdække et problem, undersøge hvad det handler præcist kom - have sat rammen

Hvornår skete det
Hvor gammel er du
På en skala fra 0-10 hvor mange smerter har du.
Har du familie

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Forklar hvad der menes med Cirkulære spørgsmål

A

Nysgerrig, mere åbne spørgsmål, mere undersøgende

Hvorfor tror du din situation ser ud som den gør?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Forklar hvad der menes med Refleksive spørgsmål

A

Ønsker også at forandre en tilstand, patienten skal tænke over tingene selv

Hvis du nu tænker frem hr. Jensen, hvad er så det vigtigste for dig, at lave om på i fremtiden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Forklar hvad der menes med Strategiske spørgsmål

A

Bruger dem til at skubbe vores patienter

Patient som har lungesygdom og han ryger og har været indlagt
Herre Jensen er du godt klar over, at når du ryger så skader de din helbred?
Bevidst ønsker en påvirkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Forklar udtrykket adhærens (compliance)

A

Adhærens: compliance

Patienten efterlever fyssen anbefalinger

En patients efterlevelse af de anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer

fx: Praktisk, de laver deres hjemmeøvelser, spiser sundt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Forklar udtrykket non-adhærens (non-compliance) herunder utilsigtet og tilsigtet non-adhærens

A

Non-adhærens: non-compliance

Når patienten ikke efterlever fyssen anbefalinger

fx. Anamnesen: Han lavede ikke sine hjemmeøvelser - Kunne måske havde sagt, at han ikke synes at det virker

Utilsigtet Non-adhærens

Glemsomhed, nedsat forståelse, egen overbevisning, nedsat selvregulering, fysiske og psykiske problemer, depression.

fx. gamle der ikke kan huske

Tilsigtet Non-adhærens

Strategiske beslutning om ikke at følge behandleren

Selvafgørelse (ud fra symtomper)

Holdning til medicin

Patientens opfattelse af sygdom og sundhed

fx. Rigtige mænd - er bare så ligeglade, vil ikke, men ved måske godt, hvad der er sundt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Ideer til bedre adhærens (bare for at give eksempler)

A

Borgerinddragelse

Utilsigtet: Skal måske havde en huskeseddel med, skal måske nogle andre mål til mere

realistiske

Tilsigtet: Kan måske have en træningsmakker, en der holder dem oppe på det.

Tal i øjenhøjde, kongruens mellem digital og analog

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvilke kompetencer er vigtige hos fysioterapeuten for at opnå en tillidsfuld og empatisk relation med patienten / borgeren?

A

Tale i øjenhøjde, Patienten føler sig set.
Erkende mer magten fyssen har, men være ikke forudindtaget. Empati, lyttende

Føle sig anerkendt: For en god samtale skal patienten føle sig anerkendt
At Lytte
At forstå
At accepterer
At bekræfte

Kongruens mellem digital/verbale og analog/nonverbale:
Så man ikke siger et, men viser noget andet.
fx. Det kan jeg virkelig godt forstå, men jeg står lige og nedstirrer dig.

Stille spørgsmål til hånd, hoved og hjerte:
Hvad gjorde du?
Hvad tænkte du?
Hvad følte du?

Sundhedsprofessionel rolle:
Vide at du har et ansvar, er en rollemodel.
En rollemodel er et forbillede eller et ideal, man stræber efter at ligne. For en sundhedsprofessionel har begrebet “rollemodel” også en anden betydning, man skal selv være rollemodel for patienten med hensyn til holdninger og adfærd over for sundhed.

Bryde magtforholdet
Tavshedspligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvad betyder det, når man taler om, at det er vigtigt “at møde patienten, der hvor han/hun er”, og at det er vigtigt “at fysioterapeuten kender sig selv”?

A

Møde patienten, der hvor han/hun er:

Svær tid med familie

Arbejder meget: Ikke tid til så meget træning

hvad der er vigtigt for personen

Kan skabe non-adhærens, hvis man ikke lytter til hvad der motiverer patienten Et menneske har brug for i en samtale at:

Undgå fordømmelse

Forståelse og accept

Give udtryk for følelser

Følelsen af værdi

Bestemme selv

Bevare noget for sig selv

Kender til patientens ressourcer og barrierer

Fysioterapeuten kender sig selv:

Holder sig til den professionelle rolle

Fordomme: har du noget fordomme om overvægtige mennesker, de måske er lidt opgivende, ikke vil gøre noget ved det - ikke har en god viljestyrke

Erfaringer:

Erkende, hvis der er noget du ikke kan hjælpe med

Fx i praktik

Asymmetri i forholdet

Vise at det er i orden at tale om problemer

64
Q

Fortæl om Talcott Parsons 7 dikotomer (modsætninger i roller)

A

Behandler/Patient

Diffus/specifik: Når man er diffus har man manglede klarhed, svært ved at skabe struktur og har ikke rigtig styr på så meget, hvor imod hvis man er specifik, så er man meget konkret, god til for eksempel at afgrænse et problem.

Tildelt/erhvervet: Når noget er tildelt, har man fået det af en anden person. Det kunne f.eks. være i forbindelse med den øvelse, som vi lavede den anden dag, hvor vi skulle være patient og fysioterapeut over for hinanden. Der var rollerne tildelt af underviseren, og man havde derfor ikke nogen medbestemmelse. Det modsatte af det er erhvervet. Her har man aktivt valgt noget f.eks. titlen som fysioterapeut ved at uddanne sig.

Afvigende/prestigefyldt: Når man er afvigende er man som patient anderledes i adfærd ende det normale eller alment kendte, mens det at være prestigefyldt forbindes med høj status og succes ift. behandleren

Temporær/Permanent: Det at patienten er temporær betyder, at patienten kun er “patient” i en given tidsperiode og derfor ikke er det permanent. At behandleren er permanent betyder, at man som behandler fortsætter med at være behandler f.eks. når man skifter fra patient til patient, så fortsætter man med at være behandler for hver patient - hvorimod patienten stopper med at være “patient” når vedkommende træder ud af lokalet.

Affektiv/Neutral: Når man er affektiv betyder det fx at være følelsesladet, man er revet med af sine følelser. Patienten kan for eksempel godt være meget ked af det og det kan gøre smerterne/sygdommen mere voldsom end den egentlig er. Neutral derimod er hvor man ikke tager sine følelser med ind over et problem, men at man for eksempel ser på tingene uden at inddrage følelser, man tager ikke parti, man forholder sig bare til det der sker.

Jeg-orienteret/kollektiv-orienteret: “Jeg orienteret” kan betyde, at patienten har sig selv i fokus, fx fordi behandlingen er rettet mod patienten selv, mens “kollektiv orienteret” kunne forbindes med behandleren, da behandleren pga. autoritet ikke kun er orienteret om en patient, men om flere patientens behandling.

Universel/Partikularistisk: Partikularistisk betyder, at man tager side i noget f.eks. en konflikt eller et holdningsspørgsmål. At tage “part” i noget. Behandleren kan synes, at en behandling er mere rigtig end en anden. Universel kan betyde for patienten, at patienten er åben for alle muligheder, og patienten går til det med et åbent sind.

65
Q

Giv eksempel på en situation med modsætninger i behandler/patient samtale

Og tænk over, hvordan du som fysioterapeut vil forhold sig til en situation som disse eksempler

A

Behandler/Patient

Affektiv/neutral: Patienten er meget ked af det, gør smerterne værre, professionelle skal ikke græde med, men forholde sig til objektiv. - Kan gøre situationen mere overskuelig

Diffus og specifik: Patienten har svært ved at samle sig, om hvad problemet handler om. Her skal terapeuten være meget specifik - gøre ting mere konkret for patienten

66
Q

Beskriv Bunkans nøglehulsmodel
Særligt fokus på reaktioner i det motoriske, emotionelle og autonome system

A

Bygger på teorien om: følelsesmæssige og psykologiske konflikter manifestere sig i kroppen. Sammenhæng mellem psyke og krop(soma)

Det ydre miljø:

Mellemmenneskelige forhold - Hold kammerater, familie

Samfund - påvirkning udefra, medier, styresystemer

Økologi: påvirket gennem mad, ydre miljø

Psyke og kropsbillede (Emotionelle)

Bliver påvirket af dette

Motoriske: Hvordan sætter det sig i kroppen. Bevægeapparatet. Bevægelse

Autonome: vores psyke - vejrtrækning, svedtendens

Vejrtrækningen bliver hurtigt påvirket

Kan give spændinger i respirationsmusklerne, hvilket kan nedsætte elasticiteten og bevægeligheden

Bevægelserne bliver mindre frie, mindre fleksible

Endokrine: Skovbrugskitlen - psyke tilstand kan påvirke - hormonproduktion. Fx Menstruation ophører

Immunsystem: Lange varige stress tilstande kan give svækket immunsystem - Bliver syg efter en periode, hvor man har været stresset.

Kan også gå den anden vej.

Har man problemer i det motoriske system, kan også påvirke vores psyke.

En skade, kan gøre os kede af det.

Undersøge det motoriske system:

Kropsundersøgelse

Holdsningstyper:

Den slappe

Den stramme

Tanke - Handling - følelse

67
Q

Hvad er tænkningen bag psykomotorik/psykomotorisk fysioterapi?

A

Krop og psyke hænger sammen
- Bio-psyko-sociale model
Livet sætter sig i kroppen
- Kroppen husker det vi har været igennem
Vi erfarer alt med vores krop. Smerter kan komme af psykiske ting. Det levede liv afspejler sig i kroppen

fx
Respiration: nervøs og utilpas: ligge højt, og urytmisk
Kropsholdning: Slappe, stramme
Slappe: opgivende
Stramme: Prøver at vise at man har selv kontrol.
Fleksionpræget: øget muskelaktivitet

Når man løser op for musklerne, så kan det give en følelse af at give slip, hvilket kan føre til gråd
Kan giver slip på at det der måske går og tynger en.

Bunkan - Nøglehuls teori

68
Q

Nævn de 4 delundersøgelser, som man foretager i den ressourceorienterede krops- undersøgelse ROK.

A

ROK:
Kropsholdning
Bevægelighed/funktion
Respiration
Muskulær stivhedsgrad

ROK: baseret på Soma og psyke hænger sammen
- Levende liv ses i det fysisk.
- Slap og stram

69
Q

Hvad er WCPT?

A

International organisation for alle Fysioterapeuter

70
Q

Hvad er sundhedsfremme?

A

Sundhedsrelateret aktivitet, søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence.

Fremhævelse at betydning af fysisk aktivitet og motion

71
Q

Hvad er sundhedsforebyggelse?

A

Sundhedsrelateret aktivitet, søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden

72
Q

Hvad er rehabilitering?

A

Kombination af sundhedsfremme og forebyggelse

Er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

73
Q

Nævn og beskriv de tre dele i et kropsbillede

A

Kropsrealitet - er kroppen, som den reelt ser ud. Det er den ydre fysiske krop, som den objektivt fremstår.
Mål - højde, længde, bredde, farver, vægt, etc

Kropsrepræsentation - Hvordan kroppen udtrykker sig.
Trænet/veltrænet, overvægt/undervægt.
Det er hvordan kroppen afspejler den personlige udtrykning - piercinger, tatoveringer, beklædning
Psyke kan også være en del af det

Kropsideal - Det der er på spil (samfundsmæssigt)
Fra sociale medier, det billede af kroppen, som folk som vi følger ligger op - trænet/ikke-trænet, unaturlig/naturlig

74
Q

Hvad er episteme? (Én af Aristoteles’ 3 vidensformer)

A

Teoretisk videnskab (Forskning) - Vide at…
Forstå hvordan verden er opbygget og fungerer
Erkendelse (viden) fra forskning
Teoretiske viden opsamlet gennem faget udvikling.
Grundlag for behandlingsteknikker og metoder
Hånd i hånd med praktisk
Lange tunge bøger, ting der er undersøgt systematisk

fx. Lav en handling en praksis gennem sin viden. (Skole)

75
Q

Hvad er Techne? (Én af Aristoteles’ 3 vidensformer)

A

Praktisk - Vide hvordan…
Tekniske kunnen
Mestre undersøgelses og behandlingsteknikker
Knowhow
Læres gennem kroppen - mobiliseringsteknik
Færdigheder: KnowHow

Fx. i praktikken, bruger jeg den teoretiske viden.

76
Q

Hvad er Phronesis? (Én af Aristoteles’ 3 vidensformer)

A

Skabende aktiviteter - Vide hvorfor og hvordan…
Kompetence. Den viden og erfaring vi skal have for at kunne træffe de rigtige beslutninger. Ikke regelbunden viden - situationsbestemt
Udspringer af livserfaring og menneskekundskab
Vide, hvorfor, hvornår
Dømmekraft praksisviden (faglig dømmekraft)
At gøre det “rigtige”
Situationsfornemmelse
Hvorfor og hvornår - Handlekraft og etik

fx. Kommer nok hen af vejen

77
Q

Redegør og beskriv Mulders model

A

Evt. tjek powerpoints fra timerne

78
Q

Beskriv dynamisk systemteori i sammenhæng med bevægelse

A

Bevægelse skal ses som et samspil mellem opgaven, individet og konteksten
Opgaven: Det der skal løses - Samle en kuglepen op for gulvet
Individet: styrke, sanseapparat, psykiske
Konteksten: Krav fra omgivelserne, hvor opgaven skal løses

79
Q

Beskriv Naturvidenskab (Én af de 3 videnskabsformer som udgør sundhedsvidenskab)

A

Naturens fænomener, lovmæssigheder. Mennesket som biologisk væsen

80
Q

Beskriv Humanvidenskab (Én af de 3 videnskabsformer som udgør sundhedsvidenskab)

A

Forståelse og fortolkning af menneskers levevis, kultur mm.

81
Q

Beskriv Samfundsvidenskab (Én af de 3 videnskabsformer som udgør sundhedsvidenskab)

A

Menneskeskabte fællesskaber, samfund fx sociale, økonomiske og politiske forhold
Fortolkende metode
Naturvidenskabelig metode - kortlægge årsagssammenhængen

82
Q

Hvad står ROK for?

A

Ressourceorienteret kropsundersøgelse

83
Q

(Hvad står BAS MQ-E for?)

A

Body Awareness Scale Movement Quality and Experience

84
Q

(Hvad står BARS-MH for?)

A

Body Awareness Rating scale Movement Harmony

85
Q

Forklar Mulders model med fokus i Feedback

A

Feedbacks sammenhæng i de forskellige punkter i Mulders model

86
Q

Hvad er motorisk kontrol?

A

Evnen til at have kontrol og regulere grundlæggende elementer for bevægelse.
Over kroppen og ens bevægelser
Koordinere sine bevægelse afhængig af mål og opgave Nervesystemet: Aktiverer så lidt så muligt - Bruge mindst energi.
Bruge sine bevægelser til noget specifikt
Opøve kompetencer

87
Q

Forklar Mulders model med fokus i Feedfoward

A

Feedfowards sammenhæng i de forskellige punkter i Mulders model

Kunne være et spørgsmål til eksamen :)

88
Q

Patogenetisk perspektiv

A

Fokus på sygdom

89
Q

Nævn de 3 former af forebyggelse

A

Primær forebyggelse

Sekundær forebyggelse

Tertiær forebyggelse

90
Q

Foklar primær forebyggelse

A

Primær forebyggelse har til formål at forhindre, at sygdom opstår hos raske personer, fx vha. vaccination mod infektioner eller opfordring til rygestop som forebyggelse mod lungekræft og andre tobaksfremkaldte sygdomme. Den primære forebyggelse kan iværksættes over for befolkningen som helhed i form af en massestrategi uden forudgående undersøgelse af de enkelte personer for de sygdomme, der ønskes forebygget, eller for de årsager, der gribes ind over for, fx ved rensning af og fluortilsætning til drikkevand. Primær forebyggelse kan også rettes mod befolkningsgrupper i særlig risiko, såkaldt højrisikostrategi. Kendskab til den forhøjede risiko kan bero på åbenlyse karakteristika såsom køn, alder, beskæftigelse eller adfærd, fx hhv. kondombrug, børnevaccination, sikkerhedsudstyr på arbejdspladsen og trafikregulering. Kendskab til den forøgede risiko kan også opnås ved en særlig undersøgelse af befolkningen ved screening, fx for forhøjet kolesteroltal i blodet med forøget risiko for hjerte-kar-sygdom til følge.

91
Q

Forklar sekundær forebyggelse

A

Sekundær forebyggelse har til formål at forhindre videreudvikling af en sygdomsproces, som er i gang, men som i det tidlige stadium endnu ikke har udløst et erkendt behov for behandling hos den sygdomsramte, enten fordi der endnu ikke er fremkommet nogle symptomer, eller fordi symptomerne mistolkes eller negligeres. Sekundær forebyggelse kan fx være fjernelse af en del af livmoderhalsen efter påvisning af celler med kræftforandringer eller forstadier hertil. Denne form for forebyggelse forudsætter derfor, at de personer, der er ramt af sygdomsprocessen, er udpeget, hvilket kræver undersøgelse af den relevante befolkningsgruppe ved screening. Der er en glidende overgang mellem primær forebyggelse baseret på højrisikostrategi og sekundær forebyggelse. Det afhænger af, om den tilstand, der indebærer forøget risiko, opfattes som en sygdom eller en risikofaktor for sygdom, hvilket er aktuelt for fx caries, fedme, blodtryksforhøjelse og forhøjet blodsukker.

92
Q

Forklar tertiær forebyggelse

A

Tertiær sygdomsforebyggelse har til formål at forhindre eller formindske følgerne af indtrådt sygdom i form af død, forværring, svækkelse, legemlige og sociale handicap eller tilbagefald efter helbredelse. Behandlingen af den syge vil således i sig selv have et tertiært forebyggende sigte, men ofte vil der derudover kunne tilbydes andre forebyggende foranstaltninger, fx genoptræning efter lammelser som følge af hjerneblodprop eller -blødning. Den tertiære forebyggelse, som ikke er indeholdt i behandlingen af sygdommen, kaldes ofte rehabilitering.

93
Q

Beskriv flodmetaforen

A

Samle folk op fra floden og give kunstigt åndedræt
- Behandling

Sætte hegn op, der forhinder folk i at falde i vandet
- Forebyggelse

Lære folk at svømme
- Sundhedsfremme

Samle folk op, behandle dem, lære dem at svømme og slippe dem et sted, hvor der er mindre risiko for at falde i vandet
- Rehabilitering

94
Q

Salutogenese

A

En tilgang, der fokuserer på faktorer, der understøtter menneskers sundhed og velvære, snarere end på faktorer, der forårsager sygdom

Hvad der gør og holder mennesker robuste, sunde og raske

95
Q

Beskriv Aron Antonovskys salutogenetiske teori

A

Aaron Antonovsky: professor i medicinsk sociologi

Ideen er at flytte fokus, fra en patogenetisk synsvinkel (fokus på det syge) til en salutogenetisk synsvinkel (fokus på det sunde), ikke for at erstatte den traditionelle lægevidenskab og behandling, men for at supplere. Han skelner i øvrigt mellem sund og rask og mellem syg og usund.
Sammenhænge mellem helbred og individets måde at tackle/mestre hverdagens “stressorer”
Hvorfor kan nogle mennesker klare mange belastninger uden at blive mærket af dem? fokus på hvad der holder mennesker sunde, frem for fokus på hvad der skaber sygdom

OAS: Oplevelsen af sammenhæng er et udtryk for, at det er afgørende, at individet har en følelse af at kunne håndtere sit liv og samtidig opleve, at det har mening.
Når mødet med udfordringer/stressorer fremstår
Meningsfulde - værd at engagere sig i, bruge energi på, værd at deltage i
Håndterbare - tilstrækkelige ressourcer til at klare de krav, der stilles
Begribelige - krav opleves forståelige, sammenhængende tydelige mm.

96
Q

Folkesundhed

A

Befolkningens samlede helbreds- og sundhedstilstand

97
Q

Folkesygdom

A

Ikke nogen tydelig grænse for, hvornår en sygdom er en folkesygdom, men man kigger på:
Hyppighed
Alvorlig
Konsekvenser: for individ og samfund
Muligheder for at gøre noget ved det

98
Q

Giv eksempler på “folkesygdomme”

A

Type 2-diabetes
Kræft
Hjerte, kar-sygdomme: Blodpropper
Knogleskørhed:
Muskel- og skeletlidelser: slidgigt, ondt i ryggen
Astma/Allergi: overfølsomhed Astma: Kronisk betændelse i lungere
Psykiske lidelser: depressioner
KOL: kroniske obstuktiv lungelidelse (rygerlunger) Mindre og mindre lungekapacitet

99
Q

Dahlgren og Whiteheads model over faktorer af betydning for udvikling af ulighed i sundhed

A

Ved ikke om den her kommer til eksamen, men evt kig på den

Hurtigt forklaret:

Individuelle - det vi selv vælger for det meste

Sociale - De relationer vi indgår i

Ting i mit nærmiljø - hvad vi har adgang til

Generelle socioøkonomiske - Socioøkonomi (også kendt som samfundsøkonomi) er den samfundsvidenskab, der studerer, hvordan økonomisk aktivitet påvirker og bliver formet af samfundsmæssige processer.

100
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved afklædningssituationen?

A

Om føllet har god balance, viser tegn på smerte, har problemer med at bruge arme/andet til at tage tøj af og om de kompensere for vægt/balance på forskellige måder

Undlad helst at bruge ordet fint “Han står fint”, brug hellere ord som neutral, god, dårlig, andet.

101
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved spontan lejring?

A

Om føllet kompensere ift smerte el. lign.
Om der er autonome reaktioner i form af muskelbevægelse, spændthed el. andet

102
Q

Forklar en anatomisk afgrænsning

A

Når man skal lave en lokal inspektion, så skal man afgrænse det område man skal kigge i, for ikke at skulle kigge på hele kroppen. Det viser at ens fokus ligger der, hvor knoglen/musklen er beliggen.

F.eks.
Hvis man trækker lårets forside (m. quadriceps) så laver man en anatomisk afgrænsning fra Crista kanten og ned til 5 cm under patella.

103
Q

Hvad skal man opmærksom på ved en lokalinspektion, når man snakker trofiske forhold

A

Efter spontanlejring, kigger man på hudens overflade.
Man kommenterer på blå mærker, rødme, ar, sår el. lign. Derefter kigger man på manglende/normal behåring og kommentere ift blodets cirkulation

Trofi betyder vævets vækst og ernæring

Fx.
“Jeg kan se der er modersmærker, hvilket ikke gør noget” (Du gør dig opmærksom på det)

“Der er manglende behåring i dette område, hvilket kan skyldes dårlig blodcirkulation”

“Jeg kan se der er et sår her, hvilket føllet og jeg har snakket om - det er på grund af…/det er af ukendte grunde” (Du gør dig opmærksom på det)

104
Q

Hvad skal man være opmærksom på, når man har lavet en lokalinspektion og snakker om autonome reaktioner

A

Respiration (Lumbalt/Abdominalt, thorcalt, stresset, presset, fin, naturlig, andet) - resp. leje

Sved (om føllet sveder, dette er naturligt, hvilket man gerne må kommentere på)

Muskelspændthed eller bevægelse (føllet kan ikke ligge stille)

105
Q

Hvad skal man være opmærksom på, når man snakker form og kontur i en lokal inspektion?

A

Når man har snakket trofiske forhold, så begynder man på form og kontur, her snakker man om der er forskel på begge sider (bilateralt), derfor skal man stå enten ved fødderne og kigge op eller ved hovedet og kigge ned.

Form og kontur betyder linjer, akser, snit, størrelse, etc.

Fx.
“Jeg kan se at hans dexter hofte har en mindre udadration ift den sinistre hofte - dette kan skyldes at føllet har scolliosis/andet”

106
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved afdækningssitationen?

A

At håndklædet ALTID dækker de “private” dele.
At afdækningen ligger, så at afgrænsningen er visuelt til stede.
Aldrig gå ind under håndklædet (ingen pilfingeri) medmindre, man har os pubis, så må man halvt gøre det, når man skal finde kanten

107
Q

Hvad skal man være opmærksom på, når man skal stå ved briksen og arbejder?

A

Briksen skal være i den rigtige højde (gerne omkring hoften)
Man skal være opmærksom på, at man står i mellemstilling (let bøjet) i knæ, ankel, ryg, arme osv
Vær opmærksom på, at vægtoverførsel skal være mulig (let spredte ben) (især til massage (ISÆR FEDTEDE GREB))

108
Q

Hvad sker der under koncentrisk muskelarbejde?

A

Musklen udvikler kraft under forkortelse

fx. en biceps curl

109
Q

Hvad sker der under excentrisk muskelarbejde?

A

Musklen udvikler kraft under forlængelse

fx. en triceps extension

110
Q

Hvad sker der under isometrisk muskelarbejde?

A

Musklen udvikler kraft uden at forlænge eller forkorte sig

fx. ved at holde en vægt

111
Q

Redegør for Ann Gentiles klassifikation/taksonomi for bevægelse under inddragelse af den systemteoretiske forståelse af motorisk kontrol.

A

Se powerpoints

112
Q

Hvad er bevægelses taksonomi?

A

Et redskab til at øge kravene eller mindske kravene ved træning af bevægelser og motorisk kontrol

113
Q

Hvad er aktivitetsniveau?

A

Hvordan målet for bevægelse/læring opfyldes i sammenhæng med omgivelserne. Patienten skal forstå sammenhængen mellem opgave og omgivelserne.

114
Q

Hvad er bevægelsesniveau?

A

Analyseres og gives feedback på hvordan bevægelsen udføres

115
Q

Det neuromotoriske niveau?

A

Vurderes og analyseres de subsystemer (Styrke, bevægelighed og sensibilitet), forudsætning og betydning for om bevægelse og læring forekommer.

116
Q

Hvad er BOS?

A

Base of support (understøttelsesfladen)

Det areal vi har mellem understøttelses punkterne - Står op med spredte ben, jo længere ude de står, jo større stabilitet
Det handler også om hvilke plan understøttelsen fladen er på: Sagittalplan, frontal plan

117
Q

Hvad er COM?

A

Center of mass

Der hvor et lod er i ligevægt fra en ting
Ved et menneske (ved S2, sacrum)
Jo mere i centrum af BOS den er, jo mere stabil er man
Jo tættere på BOS, jo mere stabil

118
Q

Hvad er COG?

A

Center of gravity

Tyngdelinjens projektion ned i understøttelsesfladen

119
Q

Hvad er COP?

A

Center of pressure

Hvor man presser mest de forskellige steder, fx på foden

120
Q

Forklar postural kontrol

A

Evnen til at kontrollere kroppens position i forhold til omgivelserne mhp. orientering og stabilitet - under udførelsen af en aktivitet.

121
Q

Nævn de 3 bevægeplaner

A

Sagittal plan - Fremad

Transversal/Horisontal plan - Ud i horisonten

Frontal plan - parallelt med panden

122
Q

Nævn de 6 bevægeretninger

A

Fleksion - Ekstension
Udadrotation - Indadrotation
Abduktion - Adduktion

123
Q

Hvad skal du være opmærksom på ved en Thomas test

A

Negativ - betyder at musklerne ikke er stramme/for korte
Positiv - betyder at musklerne er stramme/for korte

Stilling

At columna rammer briksen (sæt en hånd under columna lumbalt)

Hvis testen er positiv over knæet (hvis knæet er under 80 - 90 grader), man kan kommentere på quadriceps

Hvis testen er positiv over hoften (hoften er svævende over briksen), så kan man kommentere på illiopsoas

124
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved en Ely’s test?

A

Negativ - betyder at musklen (rectus femoris) ikke er stram/for kort
Positiv - betyder at rectus femoris er for stram/for kort

Stilling

Hvis testen er positiv (hvis hoften flektere og løfter sig op fra briksen), så kommentere man på rectus femoris

125
Q

Hvad er forskydninger

A

Flade håndgreb der anvendes til undersøgelse af hud- og underhudsvæv

Kan også bruges til at vurdere forskydeligheden.

126
Q

Hvad er foldninger

A

Et håndgreb, der kan anvendes til undersøgning og behandlning af hud- og underhudsvæv

127
Q

Hvad er subkutan petrissage

A

Et greb der udelukkende anvendes til behandling af hud- og underhudsvæv

128
Q

Hvad er punktuelle friktioner?

A

Et udelukkende tørt greb som anvendes til både undersøgelse og behandling af knoglevæv

Registrere og behandle vævsforandringer på knoglens overflade

129
Q

Hvad er tværmassage

A

Et muskulært undersøgelses- og behandlingsgreb, der altid udføres uden fedtstof og uden at man glider på huden

130
Q

Hvad er trykgreb

A

Et fingergreb (flade fingre) som langsomt komprimere muskelvævet

Til at vurdere stivhedsgrad

131
Q

Hvad er glidegreb

A

Et fingergreb som glider hud/underhudslaget hen over muskelfascien på tværs af musklens fiberretning

Til at vurdere homogenitet

132
Q

Hvad er flade friktioner

A

Tør undersøgelsesgreb, der anvendes til at palpere muskulaturen for myoser (udelukkende på tværs af muskelfibre)

133
Q

Hvad er muskulære æltninger og hvad hedder de forskellige?

A

Tørre æltninger som anvendes til at påvirke selve muskelbugen
Glidende på glatte muskelfascie via hud-/underhudslaget

Formål at opvarme, afslappe, vække eller incitere muskulatur

134
Q

Hvad er muskulær petrissage

A

Tørt behandlingsgreb, som anvendes til løftbar muskulatur

Kan også være enhåndspetrissage

135
Q

Hvad er luftninger (modificeret petrissage)

A

Et håndgreb, hvor man tager løftbar muskulatur og ryster det
Formålet er afspænding af aktuel muskelgruppe
Anvendes ved løftbar muskulatur

136
Q

Hvad er hakninger

A

Et behandlingsgreb til muskulatur, udført uden fedtstof
Formålet er at opnå en let inciterende/afslappende effekt.

Man slå med vertikal hånd, husk at slappe af i fingre

137
Q

Hvad er tapotement (bankninger)

A

Et afslappende greb med luft i håndhulen
Formålet er generel afslapning og velvære

Rytmiske og monotone bevægelser

138
Q

Hvad er diverse insiterende greb

A

Børste, banke, nappe

Formål at vække muskulaturen (påvirke kontraktion) inden arbejde

139
Q

Hvad er inhibition

A

Tørt behandlingsgreb til afgrænsede konsitensforandringer i muskulatur (myoser)
Progressiv kraft i greb

140
Q

Hvad er dyb tværmassage

A

Et tørt behandlingsgreb til behandling af traume overbelastning, samt hjælp til lokal udspænding og arvæv

Meget specifikt hårdt tryk

141
Q

Hvad er effleurage (mod ødem)

A

Tørt eller let fedtet greb som anvendes til mekanisk at fjerne væskeophobninger (transsudationsspændinger) i vævet.

142
Q

Hvad er effleurage (strygninger)

A

Et fedtet behandlingsgreb
Formålet er almen opvarmning og fordeling af fedtstoffet
Men ved længerevarende og dyb/langsom greb, kan der opnås kraftig afslappende effekt

143
Q

Hvad er effleurage friktioner

A

Klassisk fedtet massagegreb som bruges til undersøgelse for og behandling af myoser i muskulatur

144
Q

Hvad er afslappende æltninger

A

Fedtet behandlingsgreb med formål at skabe afslapning

145
Q

Hvad er gaffelgrebsæltninger

A

Et fedtet massagegreb som anvendes for at opvarme, afslappe, vække eller incitere muskulatur

146
Q

Hvad er BBAT?

A

Basic body awareness therapy

Formål at aktivere helsefremkaldende ressourcer.
Fremme helhedsfølelse “jeg er - jeg er hel i min krop”
Kropsjeget.
At kunne integrere kroppen i identiteten

Relation til underlaget, relation til midtlinje, centrering af åndedræt, flow, mentalt nærvær, afspænding, grounding.

Simple øvelser og mange gentagelser

f.eks. at mærke underlaget ved at trampe, teste balance, stå og svaje, etc.

147
Q

Ift nøglehulsmodellen, hvad ligger der så under Det motoriske system?

A

Kroppen som helhed

Evt. kropsundersøgelserne
- Kropsholdning
- Respiration
- Bevægelighed/funktion
- Muskulær stivhedsgrad

148
Q

Ift nøglehulsmodellen, hvad ligger der så under Det autonome system?

A

Parasympaticus og Sympaticus

149
Q

Ift nøglehulsmodellen, hvad ligger der så under det Endokrine system?

A

Kirtler der gør brug af hormoner

150
Q

Ift nøglehulsmodellen, hvad ligger der så under Immunsystemet?

A

Ift til sygdom (mere tilbøjelig til at blive syg)

151
Q

Hvad er sensorisk input og fra hvilke sanser kan disse komme fra?

A

Sensorisk input er info, som bliver givet os af forskellige ting

Kan opdeles i to forskellige dele - Kropsrelateret & Omgivelsesrelateret
Omgivelsesrelateret (ekstern info): kommer fra vore syn, hørelse, taktil og lign.
Kropsrelateret (intern info): Kommer fra proprioceptorer, vestibulær viscera og lign.

152
Q

Hvad er feedforward ift Mulders model?

A

Man kan forklare det ved at sige, at når man skal til at lave en bevægelse/øvelse, så har man prøvet det før eller noget lign. Så man har et program, som man kan starte op i - når du så har valgt opgaven, så har du noget viden på forhånd om, hvordan udførslen skal være eller viden om, de udfordringer der kan opstå ved opgaven/bevægelsen

153
Q

Hvad er feedback ift Mulders model?

A

Når man har startet et program i kroppen og f.eks. Er i gang med en bevægelse, så kommer der hele tiden signaler og ændringer fra kroppen om, hvordan man skal ændre helt små ting eller store ting, for at optimere bevægelsen - f.eks. Hvis man løber på en vej og man så løber ind i skoven, så er underfladen lige pludselig ujævn, hvis man så ikke har gjort det før, eller oplever noget nyt - så vil man sende feedback til hjernen om, hvad der skal gøres for at optimere bevægelsen.

154
Q

Hvordan kan meningen med “Boksen” (Planlægning, Specifikation af parametre & Programmering) ift Mulders model, forklares?

A

Boksen er der hvor man skal til at starte øvelsen og skal fastlægge programmet for, hvad øvelsen skal bestå af. Man planlægger derved på forhånd, hvordan man laver øvelsen. Specifikation af parametrene er, når man sætter rammer op for, hvordan øvelsen skal udføres - f.eks. Kan det være eksterne regler, miljømæssige påvirkninger el lign. Programmering er der hvor man “kigger” i hjernen efter programmer, der kan ligne den øvelse man skal til at udføre. Altså har man nogle programmer som man kan enten bruge alene eller sætte sammen for at udføre øvelsen.

155
Q

Forklar de 8 modulerende elementer i Mulders model

A

Opgavekarakteristika - Opgavens kompleksitet (sværhedsgrad)
Systemkarakteristika - Er personen gammel, ung, syg, rask, osv
Viden - viden om hvad det er vi skal (ved vi noget i forvejen?)
Hukommelse - Har vi prøvet det før?
Opmærksomhed - Koncentration om opgaven
Følelser - styres af mål, nervøsitet, angst, el lign.
Motivation - hvad skal vi bruge det til? Har det interesse?
Ukendte variabler - alkohol, stoffer, medicin, el. lign.

156
Q

Forklar begrebet ligevægtsreaktion og giv et eksempel

A

Lodlinjen (massemidtpunktet/COM) bevæger sig, dvs at COM reagere på f.eks. et fald og ændre sig, for at opretholde balancen.

F.eks. når man falder bagover, så kan man bøje sig forover og derved ændre ens COM/lodlinje og forsøge ikke at falde

157
Q

Forklar begrebet afværgesreaktion og giv et eksempel

A

Understøttelsesfladen (BOS) bevæger sig, dvs at BOS reagere på f.eks. et fald og ændre sig for at opretholde balance, det gør den ved at ændre understøttelsesfladen, så den bliver større/mindre og kan reagere på fald.

F.eks. når man falder bagover, så kan man tage et skrid bagud og derved ændre BOS og undgå at falde.

1. semester eksamen (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions