Fundamental Flashcards
Ertebøllekulturen
–5400 - –3900 Ertebøllekulturen ligger mellem ældre og yngre stenalder, 5400–3900 f. Kr. Kulturen er opkaldt efter landsbyen Ertebølle ved Limfjorden. Bopladserne lå nær havet eller sejlbare åer. Tværpilen er karakteristisk for denne kultur. Her ses for første gang keramik i Danmark, og det var denne kultur, der begyndte at dyrke jorden. Folkene spiste endvidere østers og smed skallerne i store bunker, det vi i dag kalder køkkenmøddinger.
Solvognen
–1400 Solvognen er den største skat, vi har fra Bronzealderen. Den blev fundet i 1902 i Odsherred, Nordvestsjælland.
Kejser Augustus
–63 - 14 Kejser Augustus, der egentlig hed Octavian, levede fra 63 f.Kr. til 14 e. Kr. Det var ham, der ifølge Ny Testamente ville skrive alverden i mandtal, dengang da Jesus blev født. Han var Cæsars stedsøn og hovedarving. Da Cæsar myrdedes i 44.f. Kr. var Augustus 18 år og befandt sig i Grækenland. I den borgerkrig, der fulgte, vandt han mere og mere indflydelse. Hans sidste modstander var Marcus Antonius, som i dag mest er kendt for at være forgabt i Ægyptens dronning, Cleopatra. År 31 f. Kr. var han enehersker og reelt kejser, selvom han bibeholdt demokratiets facade. Han skaffede Romerriget fred, litteraturen blomstrede, og selv var han en fremragende administrator.
Jellingstenen
935 Den store Jellingsten er et af Danmarks vægtigste mindesmærker. Med den som udgangspunkt kan fortælles om Danmarks overgang til kristendom, om vikingerne, om kongemagten og om kunst og maleri.
Absalon
1128 - 1201 Absalon var biskop over Roskilde og Lunds stifter og levede fra 1128 til 1201. Han var født i Fjenneslev ved Sorø og hans bror var Esbern Snare, der byggede Kalundborg. Selv byggede Absalon Københavns slot. Absalon var med til blodgildet i Roskilde, grundlagde København, kæmpede mod venderne og for cølibatet. Han var sin fostbroder, Valdemar den Stores, nærmeste rådgiver. Det var også ham, der satte Saxo i gang med at skrive sin Danmarkskrønike. Med Absalon som udgangspunkt kan fortælles om Valdemarerne, om korstog mod venderne og om middelalderen.
Tutankhamon
-1341 - -1323 Tutankhamon var en ægyptisk farao, der døde som blot 18-årig og blev begravet i Kongernes Dal i et ufattelig rigt udstyret gravkammer
Kalmarunionen
1397 - 1436 Kalmarunionen er en union mellem Danmark, Norge og Sverige indgået 1397 i Kalmar ved Erik af Pommerns kroning til de tre rigers konge. Der blev udstedt et kroningsbrev med alle deltagernes segl og et ikke retsgyldigt unionsbrev, hvis ophavsmand, man ikke kender. Dette brev værnede om rigernes indre uafhængighed, men hævdede deres ydre enhed. Faktisk blev Kalmarunionen i Erik af Pommerns tid et dansk herredømme over Sverige og Norge. 1436 rev Sverige sig løs med hanseatisk hjælp og fik 1448 sin egen konge. Helt til 1523 søgte Danmark, støttet af et parti i Sverige, dog at opretholde Kalmarunionen.
Columbus
1451 - 1506 Columbus blev født i Genua i 1451 og døde i Spanien 1506. Han opdagede Amerika 1492 i et forgæves forsøg på at finde en genvej til Indien. I alt gennemførte han 4 rejser, men havde ikke økonomisk held med sig. Columbus ville finde søvejen til Indien. I stedet fandt han en ny verdensdel. Han troede dog, det var Indien, han var kommet til, og kaldte indbyggerne indianere.
Reformationen
1500 Reformatinen startede i 1500-tallet. Den handler om hvordan den protestantiske kirke blev til pg.a. Martin Luther.
Christian IV
1577 - 1648 Christian prøvede af gøre danmark til et magt fuldt sted. han byggede mange bygninger og lavede vores flåde. Under hans regeringstid mistede vi meget land til sverig. Han havde 2 koner og mange børn.
Den westfalske Fred
1618 - 1648 Den westfalske fred er den fred man ingigk efter 30 års krigen. man underskræv af alle havde religions frihed
Statskuppet
1660 Indtil midten af 1600-tallet var Danmark den førende magt i Norden. Men efter krigene i begyndelsen af dette århundrede, vandt Sverige mere og mere magt. Krigen 1657–60 mellem Danmark og Sverige blev en katastrofe. Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge, og selve landet var ved at gå til grunde. Kun København var en overgang fri. Forsvaret af København blev en personlig triumf for kongen, Frederik 3., og med hjælp fra gejstligheden og borgerskabet gennemførte han et statskup, hvor adelsvældet blev erstattet af enevælde. Store reformer af administrationen fulgte.
Stavnsbåndets ophævelse
1788 1701 blev godsejerne pålagt at stille soldater til landmilitsen. bønderne, der skulle være soldater, ønskede ikke dette og flyttede i stort tal væk fra godsets område. for overhovedet at kunne få soldater indførtes 1733 stavnsbåndet, der betød, at mænd mellem 14 og 36 år ikke måtte flytte fra godsets område. 1741–42 gjaldt stavnsbåndet endog mellem 9 og 40 år. i slutningen af århundredet kunne man se, at stavnsbåndet havde en uheldig økonomisk virkning for landbrugets effektivitet, og det ophævedes 1788. i 1781 var jordfællesskabet ophævet. senere kom fæstevæsnets afskaffelse. til sammen kaldes dette for landboreformerne.
Stormen på bastillen
1789 Den 14. juli 1789 stormede en stor folkemængde middelalderborgen og fængslet Bastillen i Paris. I dag tillægges begivenheden stor betydning for den franske revolution.
Ophævelse af slaveriet
1803 I løbet af 1800-tallet stoppede de fleste lande handel med afrikanske slaver. I 1792 besluttede man i Danmark at forbyde slavehandelen fra 1803. Slavehandelen havde indtil da forsynet De Dansk Vestindiske Øer med slaver til plantagedrift. Danmark var den første europæiske slavehandelsnation, som forbød handelen.