Forvaltningsret Flashcards
Grl. §3
Magtens tredeling
Grl. §14
Regeringsprærogativ
Legalitetsprincippet
Retsbeskyttelse af individet mod stat og andre offentlige myndigheder. Kravet om lovhjemmel.
Det retlige grundlag
Skrevne regler (førkonstitutionelle retsforskrifter, grundloven, love, anordninger, tjenestebefalinger)
Uskrevne regler (alm. retsgrundsætninger, retssædvane, forholdets natur mv.)
Den retlige trinfølge – rangorden mellem retskilder
Praksistrinfølgen (retspraksis, ombudsmandspraksis, administrativ praksis)
Formelle regler (sagsbehandling) / materielle regler (indhold, hjemmel, saglige krav)
Eksterne / Interne regler (hvem er reglerne bindende for)
Kontrol med forvaltningen
Administrativ rekurs
Folketingets Ombudsmand, grl. § 55
Statens tilsyn med kommuner/regioner, grl. § 82
Domstolskontrol, grl. § 63
Hvilke typer virksomhed udøver forvaltningsmyndighederne?
Retlig regulering: udstedelse af generelle regler eller konkrete afgørelser i form af ex. tilladelse, påbud eller forbud
Ydelser, service og faciliteter:
Opkrævning, ex. skatter og afgifter, gebyr, brugerbetaling
Interne opgaver
Gældende ret
De regler og normer, som domstolene kan forventes at lægge til grund ved afgørelsen.
- Summen af regler og normer (uskrevne regler, som dog kan have samme gyldighed som nedskrevne regler).
Retssædvane
Handlemåde, som er fulgt almindeligt, stadig og længe ud fra en forestilling om at være forpligtet (eller berettiget) hertil.
Opsamlingsbestemmelse
En bestemmelse der skal sikre sig, at man lige får det hele med.
Formål med sagsbehandlingsregler
Sagsbehandlingsregler indeholder ikke regler for selve behandlingen af sagen, de opstiller i stedet nogle rammer, hvori det forventes at der kan sikres lovlige og saglige afgørelser.
Hvor står reglerne?
- Grundloven
- Love
- Anordninger
- Tjenestebefalinger
- Almindelige retsgrundsætninger
- Grundloven: lovtidende
- Love: lovtidende
- Anordninger: lovtidende
- Tjenestebefalinger: Retsinformation, evt. hjemmesider, evt. regelsamlinger
- Almindelige retsgrundsætninger: domssamlinger, beretninger, juridisk litteratur.
Eksempler på generelle forvaltningslove + særlig organisationslove
Generelle forvaltningslove:
- Forvaltningsloven
- Offentlighedsloven
- Databeskyttelsesloven
- Ombudsmandsloven
Særlig organisationslove:
- Kommunestyreloven
- Skatteforvaltningsloven
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Hvilke måder kan en part varetage sine partsrettigheder på?
o Repræsentation
o Partshøring
o Oplysningspligt
o Ret til partsaktindsigt og indsigtsret
Hvad betyder “meroffentlighed” og hvad er grunden til det?
En forpligtelse, der både gælder aktindsigtbegæringer ift OL og FVL
- Man skal overveje om man skal give mere aktindsigt end hvad der egentlig følger af loven
Hvorfor skal man give indsigt i videre omfang, end hvad loven kræver?
- Styrker gennemsigtigheden/legitimiteten
Kan være meget afvæbnende bare at vælge aktivt at give fuldt indblik i forvaltningen
Forhandlingsmaksimen
Forhandlingsprincippet
Forhandlingsprincippet som domstolene er underlagt – her har parterne selv ansvar for at indbringe relevante oplysinger
Opsættende virkning
Opsættende virkning er i retsplejen den retsvirkning af appel, at retsafgørelsen ikke har virkning, før appelinstansen har truffet sin afgørelse.
Hvad er de 3 led i skønsudøvelsen?
Præmis:
- Hvilke hensyn/kriterier skal lægges til grund (præmis)?
- Dvs. valg af de præmisser, der skal inddrages ved skønsudøvelsen
Vægt:
- Hvordan skal hensynene afvejes?
- Herunder regler for vægtningen af lovlige hensyn, prioritering eller begrænsning af skønnet
- Indhold/retsvirkning
- Hvilket indhold skal en afgørelse have?
Hvad er usaglige hensyn i skønsudøvelsen?
Beror altid på en konkret vurdering. MEN:
- Usaglige private hensyn
- Usaglige finansielle hensyn
- Fagforeningsmagtfordrejning
- Procesfordrejning
Hvad er de to led i proportionalitetsprincippet?
Kravet om nødvendighed:
Midlet skal være nødvendigt - mindre indgribende midler er ikke tilstrækkelige til at opnå målet. Kan målet opnås ved et mildere middel skal dette anvendes
Kravet om forholdsmæssighed:
det anvendte middel skal stå i rimeligt forhold til målet. Jo mere indgribende midlet er, jo større tyngde skal det tilsigtede formål have
Hvad er hovedformålet med den administrative rekurs?
At sikre borgernes retssikkerhed.
Muligheden for at få behandlet sin sag i mindst to instanser giver en større sikkerhed for at retsregler, hensigtsmæssighedsspørgsmål og faktum prøves korrekt. Der er også større sikkerhed for, at fejl bliver rettet.
Hvem er klageberettiget til administrativ rekurs?
HR: Den, som har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.
U: En videre kreds af klageberettigede kan være fastsat i særlovgivningen
Hvad er HR om klagefrist til administrativ rekurs? Hvad er undtagelserne?
HR: Der gælder ingen klagefrist for udnyttelse af rekursmulighed (dette gælder dog kun for den ulovbestemte rekurs baseret på retssædvane)
U1:Klage indgives så sent, at der ikke kan skaffes bevismæssigt grundlag for klagens behandling
UU1: Oprejsningsbevilling: Rekursinstansen kan se bort fra klagefristen, hvis der er en god undskyldning for fristoverskridelsen (sygdom, uregelmæssig postomdeling etc.). Oprejsningsbevilling anvendes typisk ikke i partstvister, da oprejsning for den ene part altid vil være til ugunst for den anden.
U2: Klageren har ikke retlig interesse i at få afgørelsen ændret (fordi det forhold som klagen angår ikke længere har nogen betydning)
U3: Klagefristen kan være hjemlet i særlovgivningen – som oftest er denne 4 uger fra kundgørelsestidspunktet. Hvis det er tilfældet skal parten vejledes herom i forbindelse med meddelelse af førsteinstansens afgørelse, medmindre der gives fuldt medhold.
Hvornår kan klagefristen til administrativ rekurs suspenderes?
- Manglende eller mangelfuld klagevejledning ved 1. instans
- Manglende eller mangelfuld begrundelse ved 1. instans
- Aktindsigt begæret i perioden mellem afgørelsen og klagefristens udløb
- Partens begæring om genoptagelse af sagen eller undladt partshøring
Hvilke krav og begrænsninger er kommunalfuldmagten underlagt?
Kommunalfuldmagten kan begrænses af lovgivning (punkt 1) samt af uskrevne retsgrundsætninger (punkt 2-10).
1. Lovgivning (indirekte)
2. Kommunal interesse
3. Almennytte
4. Forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner
5. Forbud mod berigelse af kommunen
(På borgeres bekostning)
6. Lokalitetsprincippet
7. Geografisk
8. Ift andre administrative myndigheder
9. Saglige hensyn og lighed
10. Forholdsmæssighed
11. Økonomisk forsvarlighed
Hvilke reaktionsmuligheder har Ankestyrelsen i tilsynet med kommunerne?
Vejledende udtalelser
Sanktioner jf KMSL §50a-d + §61
Anerkendelsessøgsmål
Hvilke sanktionsmuligheder har Ankestyrelsen?
Ankestyrelsens sanktionsmuligheder beskrives i KMSL §50a-d + §61
- Annulation/suspension - §50a
- Tvangsbøder - §50b
- Erstatningssag - §50c
- Bod - §50d
- Straf - §61
- Kompetence ligger hos domstolene
- Ankestyrelsen kan fremsende begæring
Hvilke retsmidler kan IM bringe i anvendelse over for hhv kommuner og Ankestyrelsen?
- Vejledende udtalelse
- Rekursfunktion §52 stk 1 og 2
- Egen drift-funktion efter §52 stk. 2
- Kan optage sager om sanktionsanvendelse (§50a-d),
a) hvis sagen er principiel/generel eller af alvorlig karakter - Reaktionsmuligheder
- Egen drift-funktion efter §53
- Egen drift-funktion efter §53a
Forvaltningsenhed
Hvad er “Offentlig Forvaltnitn”
Negativ: med udgangspunkt i Grl. §3: alt det der ikke er lovgivende eller dømmende.
Positiv: off. forvaltning udøves som udgangspunkt med hjemmel i lov. Forvaltningens virksom er undergivet kontrol fra domstolene jf. Grl. §63
Skrevne, eksterne regler
Grundloven;
love;
førkonstitutionelle;
eu-forordninger;
anordninger
Nævn de forskellige EU-regeltyper og deres effekt på de forvaltningsretlige regler
o Traktater
- Vigtigt fortolkningsgrundlag for love
- Indgår ikke i den retlige trinfølge
- Når de bliver ophøjet til dansk lov, indgår de i den retlige trinfølge på trin 2
o Forordninger
- Må ikke indskrives i eksisterende lov, men skal have direkte retsvirkning
- Der må ikke være en nuanceforskel fra medlemsland til medlemsland - det nøjagtig samme skal gælde alle steder
o Direktiver
- Skal implementeres i dansk lov inden for en vis frist
- Det er valgfrit om man vil vedtage direktivet som det er, eller om man vil indskrive reglerne i eksisterende love
- Hvis et direktiv ikke vedtages og indarbejdes i eksisterende lovgivning inden fristen, så vil direktivet have direkte retsvirkning og parlamentet mister sin mulighed for at indarbejde direktivet.
Anordninger - Hvilken regeltype? Fortæl lidt mere
Skreven, ekstern regel
- Hyppigt forekommende i DK.
- Udstødt af forvaltningsenheden - samlet betegnelse for love lavet af forvaltningen. Det har derfor ikke noget at gøre med Folketinget.
- Ofte i bekendtgørelsesform.
- Skal have hjemmel i lov eller retssædvane. Skal respektere den retlige trinfølge.
Kan gælde generelt eller for et geografisk afgrænset område.
Muligt at tilpasse vedtægter til lokale forhold.
Hvordan varierer domstolsprøvelsens intensitet alt efter hvad de efterprøver?
Hjemmel –> høj intensitet
Hjemmel ift konkret subsumption –> høj intensitet
Alm retsgrundsætninger –> høj intensitet
Sagsbehandlingsregler –> høj intensitet
Skøn –> lav intensitet
Retlige krav til skøn –> høj intensitet
FOB’s kompetence
§7 Alle dele af den offentlige forvaltning
Hvad er retsgrundlaget for de forskellige kontrolinstitutioner?
Domstol: GRL §63 (evt §3)
Adm rekurs: Ulovbestemt+lovbestemt
FOM: GRL §55 og Ombudsmandsloven
Tilsynet: GRL §82 og KMSL §47
I hvilke henseender er en rekursmyndighed som styringsværktøj begrænset?
Afhængig af klager
Okay fattede ikke den her, pinligt
Hvilke reaktionsmuligheder har en rekursmyndighed?
Afvisning
Stadfæstelse
Ophævelse/annullation
Ændring/ny afgørelse
Hjemvisning
Hvad er formålet med det Almindelige Tilsyn af kommunerne?
Hovedsagligt et styringsformål. Statens mulighed for at udøve styring på kommunernes virke. Forudsat i GRL §82, at kommunerne virker “under tilsyn fra staten”
Partsbegrebet – hvem er parter i en sag?
Adressater til forvaltningsakter: fx. ansøgere om tilladelse/ydelse og personer som et forbud/påbud er rettet mod
Klageberettigede: Klagere, der som klageberettigede har indgivet en klage i en dem vedkommende sag vil være parter
Den myndighed, der klages over, vil derimod i almindelighed ikke anses som part.
Andre personer/virksomheder hvis retsstilling berøres direkte eller forudsætningsvist
Andre for hvem afgørelsen har afledte virkninger, f.eks. en nabo
Andre juridiske personer (selskaber, organisationer, institutioner, foreninger)
Partsstatus kan opstå som følge af, at organisationen repræsenterer personer med væsentlig og individuel interesse
