Forskningsdesign Flashcards
Eksperimentelle forskningsdesign
Vi er kun interesseret i at se X’ets virkning på Y
Typer af eksperimentelle designs:
1 Klassiske eksperimentelle design - X påvirker Y
2 Laboratorie eksperimenter – Ash eksperiment/ Milgram
3 Felt eksperimenter – Ude i felten, svær kontrollerbarhed
4 Naturlige eksperimenter – Afhænger af naturlige konsekvenser (fodlænke)
Ulemper ved eksperimentelt design:
Etik
Metode problemer – Intern og ekstern validitet samt snævre generaliserbarhed
Praktiske udfordringer – Information til deltagerne, hvor mange deltager, lurer de mening med eksperimentet osv.
begrænset til simple årsagsforklaringer, samtidig kan vi kun se hvordan et X virker, men ikke hvorfor!
Hvorfor har vi ikke eksperimentielt design?
Vi har ikke fokus på eksperimentet i sig selv, men delstudie 1 og 2 sammen. Vi har ikke en kontrolgruppe. Vores case udgør både surveyen og eksperimentet som repræsenterer det perceptuelle og faktuelle lag. Vores case er SAMMENHÆNGEN for at bidrage til fænomenet årsag bag handling.
Longitudinelle forskningsdesign
Helt centralt for et longitudinalt design er TID. Særligt giver et longitudinalt design mulighed for at undersøge udvikling eller stabilitet over tid.
Longitudinelle forskningsdesign - Dimensioner
Opsætning – hvor finder det sted? (laboratorium)
Tidsdimension – hvor lang tid strækker det sig over?
Antal tidsdimensioner – hvor mange gange indsamler man data?
Planlagte interventioner
Longitudinelle forskningsdesign - Væsentlige formål
Bekrive mønstre af forandring eller stabilitet
Tidsmæssig orden
Udviklingsmæssige (alders-) effekter
Historiske (perioder) effekter
Livskurs karriere analyse
Longitudinelle forskningsdesign - Udfordringer i intern validitet
- Manglen på kontrolgruppe
- Tidens tand - periodeeffekt
- Modning - alderseffekt
- Testeffekt – betydningen af, at folk kan huske tidligere spørgsmål
- Instrumentation – betydningen af metoderne anvendt;
- Målefejl
- Regression
- Skævt frafald
Longitudinelle forskningsdesign - udfordringer i ekstern validitet
Frafald
Panel conditioning
o Hvis deltagernes holdninger ændrer sig over tid, kan det være svært at sige at disse ændringer også vil vise sig hos den resterende del af befolkningen
Ind- og udvandring
o Panelet kan være ikke repræsentativ hvis panelet ændres drastisk
Hvorfor anvendes det longitudinelle forskningsdesign ikke?
Vi søger mere end bare at sige noget om udviklingen, vi søger at svare på hvorfor denne udviklingen forekommer og hvad grundlaget for udviklingen er.
Tværsnitsforskningsdesign
‘Det definerende træk ved en tværsnitsundersøgelse er, at den kan sammenligne forskellige befolkningsgrupper på et enkelt tidspunkt. Tænk på det i form af at tage et øjebliksbillede.
Tværsnitsforskningsdesign - tre særpræg
Ingen tidsdimension
Afhængighed af eksisterende forskelle snarere end ændringer efter intervention
- Fordi at man indsamler viden konkret på ét tidspunkt, er alt analyse afhængig af og giver udslag i hvad der sker ligenu og her
Grupper baseret på eksisterende forskelle snarere end tilfældig allokering ‘
Tværsnitsforskningsdesign - svagheder
Problemer med at fastsætte kausalitet, da retningen ikke kan defineres.
Problemer med variablesociologien
1 Manglende fokus på interaktion (selve handlingen)
2 Manglende blik for individets fortolkning af interaktionen
3 Manglende blik for den kompleksitet som interaktionen (handlingen) indgår i
Tværsnitsforskningsdesign - metodevalg
- Ofte kvantitativ forskningsstrategi, men også brugt i kvalitative undersøgelser
- Typisk kvantitativ form: Survey på en stikprøve på et bestemt tidspunkt. Indholdsanalyser på en stikprøve af dokumenter
- Typisk kvalitativ form: kvalitative interviews eller fokusgrupper på et bestemt tidspunkt. Kvalitative indholdsanalyser af et sæt dokumenter relateret til et bestemt tidspunkt
Casestudie design
En case er en ’enhed’ (‘unit’), et ‘genstandsfelt’ eller et ‘fænomen’, vi studerer i dybden, for at forstå den i sin helhed.
Det er dybden, nuancerne, rigdommen i informationer, samt inddragelsen af konteksten, der er det karakteristiske.
Formålet med case-designet er, at forstå eller forklare en problemstilling, fordi den valgte case repræsenterer netop denne problemstilling. Det afgørende for et godt case studie er, at man klargør, hvad ‘casen er en case på’; med andre ord at man ved, hvad casen skal repræsentere.
Beskrivende casestudier
- Case studier kan være mere eller mindre beskrivende i sin tilgang. Narrativer er et grundelement i alle.
- Skriver ikke om hvad som helst - udvælger altid visse aspekter ved den case, vi fokuserer på
Forklarende casestudier
Tre tilgange:
Teoricentrerede tilgange:
- Teoritestende studier (”to test theory”) (A&S: ‘teoritestende’)
- Vi starter med en teori. Vælger en relevant case. Finder vi, hvad vi forventer? (deduktiv tilgang) - Teoribyggende studier (”to develop theory”) (A&S: ‘teorigenererende’)
- Vi starter med en case. Hvad finder vi? Udvikler teoretiske elementer til at forklare og forstå casen ud fra (induktiv tilgang)
Case-centrerede tilgange:
- ‘Kliniske’ cases (”to use existing theory”) (A&S: ‘teorifortolkende’)
- Selve casen står i centrum. Teori (eller teorielementer) fungerer som en støtte til at forstå og forklare casens udfald
Single eller multiple case?
En enkeltstående case analyseret i dybden kan være et stærkt design, hvis den er ‘samplet’ (dvs. udvalgt) godt.
Multiple designs har andre fordele. De giver bedre mulighed for komparation og dermed bedre generaliseringsmuligheder.
Retrospektive vs. Prospektive case design
Retrospektive – tilbageskuende – vi går baglæns i tid og samler al den information, vi kan komme i nærheden af.
– Svagheder: ‘recall bias’, mangel på systematiske data
Prospektive designs – fremadskuende – vi følger en case fremover i tid – fx evalueringen af frivilligcentrene.
– Fordele: vi ved på forhånd, hvad vi gerne vil vide noget om; vi har mere klarhed over casen; og umiddelbar tilgængelighed. Vi kan følge casen som den udvikler sig over tid og har adgang til mange datakilder.
– Ulempen er, at det kan være ressourcekrævende og tage meget lang tid.
Case studie - Intern validitet
- God intern validitet i casestudier - mange informationer om casen som helhed, dens forskellige dele, og den kontekst som omgiver casen og har betydning for den.
- Casestudier giver ofte bedre adgang til viden om de MEKANISMER, der kan være årsag til bestemte resultater. Altså forklaring!
- Men typisk om mere afgrænsede, fokuserede problemstillinger.
- De Vaus siger, at case studier typisk har en ‘ideografisk approach’ – de fokuserer på den konkrete case. I modsætning til ‘nomotetiske tilgange’, der fokuserer på få dimensioner med henblik på at kunne generalisere til en bestemt klasse af fænomener.
Case design - Ekstern validitet
- Den mere afgrænsede, fokuserede tilgang i casestudier har ført til kritik af mulighederne for generalisering
- En begrænset ekstern validitet - usikkert, om man kan drage de samme konklusioner i andre sammenhænge.
- Klassiske kritik af casestudiet: Case studiet er netop BARE én case – en specifik fortælling, historie – hvis fund og konklusioner vi ikke med sikkerhed kan vide, om vi også ville finde i andre sammenhænge.
- Mulighederne for at generalisere ud fra case-studier afhænger af, hvor omhyggelige vi er med at udvælge vores cases, og hvor bevidste vi er om, hvad de skal være et eksempel på.
Kvalitative forskningsdesign
Design hvor man går kvalitativ tilværks
Kvalitative forskningsdesign - de 3 former for kvalitativ
Spørgende undersøgelsesmetoder
Dokumentarisk undersøgelsesmetode
Eksperimenter (i feltet eller i laboratorium)
Kvalitative forskningsdesign - Spørgende undersøgelsesmetoder
- Interviews (mere eller mindre struktureret, ofte personlig kontakt)
- Hviler på et fænomenologisk (fokus på bevidsthed, refleksion og kondensering) eller hermeneutisk grundlag (fokus på fortolkning)
