Formuefællesskab Flashcards
Hvad er den legale formueordning?
Den legale formueordning er i henhold til retsvirkningslovens § 15 formuefællesskab/fælleseje. Dette betyder, at foretager ægteparret sig ikke noget, vil det klare udgangspunkt være, at der er fælleseje i deres ægteskab.
Hvad er forskellen på en bodel og en boslod?
Boslodet er det der udtages i forbindelse med opgørelsen ved skiftet, mens bodelen er det, ægtefællerne hver især har
Hvad er et formuefællesskab?
Et formuefællesskab, jf. ÆFL § 5, stk 2, indgås ved ægteskab.
ÆFL § 5: ægtefæller som udgangspunkt deler deres formue lige - ligedelingsnormen.
Skiftegrundene: separation, skilsmisse, ægtefælles død el. uskiftet bo
Ligedeling af positive bodele, § 50, jf. ÆFL afsnit III
Kan fraviges ved bl.a. ægtepagt og testamente, hvor forskellige typer særeje kan bestemmes. El. f.eks. gavebrev
Hvilke undtagelser er der til bodeling?
Følger af ÆFL § 26. Særeje, personlige genstande omfattet af § 31, pensionsrettigheder §§ 34 og 35, personlige erstatninger af § 36, uoverdragelige og personlige rettigheder af § 37, regulerings- og misbrugskrav efter kap. 11, kompensationskrav efter kap. 12 og 13 + en ægtefælles krav på underholdsbidrag.
Hvad går forsørgelsespligten ud på?
Efter ÆFL § 4, stk. 1: ægtefæller under ægteskabet pligt til at forsørge hinanden. Ingen regler om niveauet/praktiske organisation. Omfatter bl.a. bolig, transport, forsikringer, mad, tøj, læge, ferier mv.
Hvis ægtefælle ikke opfylder forsørgelsespligt, kan der efter ansøgning pålægges ægtefællen at betale bidrag til den anden efter bestemmelserne ÆFL § 4, stk. 3, jf. § 56-58. Hvis fastsat under samlivet, vil det ikke bortfalde ved ophævelse, jf. ÆFL § 56, stk. 2.
OBS: Den ene kan godt forsørge mere end den anden, men fx at tage sig af børnene kan sidestilles med at tjene pengene.
Hvad kan tyde på, at en overførsel er enten forsørgelse, gave eller lån?
Kigges på hensigten. Forsørgelse = henblik på at forsørge familien, gave = hensigt at give anden noget uden at få tilbage, lån = skal betales tilbage. Gaver og lån kan aftales i henhold til § 2.
Udgangspunktet: en overførsel forsørgelse, hvor mindre f.eks. stort engangsbeløb eller samme overførte beløb bruges lige efter, hvilket kunne tyde på et lån
Nævn to retsvirkninger ved den almindelige formuedeling?
- Efter ÆFL § 5, stk. 2 er der delingsformue, hvor formuen halveres, hvor mindre andet aftalt.
- Af ÆFL § 1, stk. 2, smh. med § 40 fremgår pligten til at råde forsvarligt over delingsformue og samtykkereglen mht. helårsbolig som delingsformue, jf. ÆFL § 6.
Hvad er hhv. særråden og særhæften?
Særråden indebærer det, at man kan disponere over egne ejendele, jf. § 1. Særhæften omfatter de forpligtelser, man selv hæfter over, bl.a. gæld, der ikke går ud over den anden ægtefælle, jf. 3.
Hvad går den krydsende udtagelsesret ud på?
Som udgangspunkt har hver ægtefælle på skiftet fortrinsret til at udtage genstande fra egen bodel. Ved aktiver af særlig betydning for den anden ægtefælle, gælder dog kvalitativ beskyttelse i form af såkaldt krydsende udtagelesret, som betyder, at ægtefællen med størst behov for gældende aktiv, udtager det. Se § 48
Hvad går surrogationsreglen på?
Genstande, der træder i stedet for delingsformue, bliver formuefællesskab og ikke særeje. Hvis ægtefæller f.eks. køber en bil sammen. Principielt afgørende fra hvis bodel købesømmen hidrører
Hvad er retsvirkningerne ved, at ægtefællerne separeres, men finder sammen igen?
Separeres ægtefællerne, men finder sammen igen, bortfalder separationens retsvirkninger, jf. ÆL § 31 - de er altså gift igen. Men det hver ægtefælle ejede ved separationen bliver deres nye bodele - de “gamle” bodele genopstår altså ikke. Hvis boet ikke er skiftet i forbindelse med separationen, må de oprindelige bodele bestå.
Hvad er de kvantitative beskyttelsesregler?
Pligt til at råde forsvarligt over formuen, ÆFL § 1, stk. 2.
ÆFL § 1, stk. 2: “en ægtefælle skal råde over sin formue på en sådan måde, at den ikke utilbørligt forringes til skade for den anden ægtefælle”.
Efter ÆFL § 40, stk 1: den anden ægtefælle/dens arvinger kan reagere ved at forlange krav på skifte, når ægtefællen ved misbrug af rådigheden over sin formue/anden uforsvarlig måde væsentlig har reduceret delingsformuen.
Misbrugskrav vurdering: kapitel 7, afsnit 7.5.1
Redegør nærmere for ÆFL § 6
ÆFL § 6, stk. 1: samtykke fra den anden ægtefælle kræves, når en ægtefælle foretager visse dispositioner (pantsætte, udleje, sælge) over familiens helårsbolig, der tilhører den disponerende ægtefælle og helt/delvist indgår i ligedelingen efter ÆFL § 5, stk. 1, pkt. 1
- Undtagelser: erhvervet for midler fra pensionsrettighed - ÆFL §§ 34 og 35, personlige erstatninger - ÆFL § 36 el. midler om uoverdragelige og personlige rettigheder - ÆFL § 37
Er boligen erhvervet for både delingsformue + særeje, er der tale om brøkdelssæreje. Indgår i delingen efter ÆFL § 5.
ÆFL § 6 bestemmelsen gælder boliger, der er bestemt til familiens bolig. En ejendom, der midlertidigt udlejes, f.eks. som følge af udstationering i udlandet ligeledes omfattet, hvis det er hensigten, at familien vender tilbage til boligen.
Hvis familien bor i ét hus i sommerhalvåret og et andet i vinter, kan begge ejendomme anses som helårsboliger.
Ved salg af en del af den faste ejendom, som tjener til familiens bolig, antages det at være afgørende ift. samtykke, om den pågældende del udgør en naturlig bestanddel af ejendommen, så dens standard væsentligt forringes.
- Undtagelser: omprioriteringer, der ikke medfører væsentligere forøgelse af pantergælden. Pantsætning i forbindelse med køb af ejendom til opfyldelse af vilkårene for handelene heller ikke omfattet.
Et samtykke kan tilbagekaldes, indtil der foreligger bindende aftale.
Omstødelse:
Har en ægtefælle uden fornødent samtykke indgået en aftale omfattet af ÆFL § 6, kan den anden ægtefælle, jf. ÆFL § 8, få aftalen omstødt ved dom. Ikke-ejerægtefællen kan lade sin vielsesattest tinglyse som rådighedsindskrænkning efter ÆFL § 6. Kan tinglyses mod ejerens protest. Sag om omstødelse må efter ÆFL, § 8, stk. 2 anlægges inden tre måneder efter, at den anden ægtefælle har fået kendskab til aftalen, og senest 1 år efter, at aftalen blev gennemført.
Hvad er reglen for tilbagegivelse af gave givet til tredjemand?
ÆFL § 10: undtagelsen fra reglen om særråden i ÆFL § 1, stk. 1. Hvis en ægtefælle har givet en tredjemand en gave, er der risiko for, at den anden ægtefælle ikke vil kunne få dækket sine krav ved formuedeling, og gavemodtageren vidste/burde vide dette. Under visse omstændigheder vil en ægtefælle kunne kræve, at modtageren giver gaven tilbage. Tager især sigte på tilfælde, hvor en ægtefælle med vilje forærer en betydelig del af sin formue til andre, så den anden ægtefælle ikke vil kunne få andel i denne ved skifte.
Vanhjemmel = en retlig mangel
Vindicere = få tilbageleveret
Hvad er reglerne for fuldmagt?
De almindelige formueretlige fuldmagtsregler i aftalelovens kap. 2 gælder også mellem ægtefæller, således at den ene kan virke som fuldmægtig for den anden jf. ÆFL § 2, stk. 1.
En ægtefælle hæftes også hvis en håndværker f.eks. skal betales, og den anden ægtefælle, som måske skulle have betalt, ikke er til stede.
Hvis en ægtefælle overlader sit kreditkort til den anden ægtefælle, skabes en legitimation til at disponere for indehaveren af kortet for kontohaverens regning.
Sygdom - fravær
Hvis en ægtefælle, mens samlivet består, forhindres i at varetage sine interesser, tillægges ved ÆFL § 1, stk. 3, den anden ægtefælle umiddelbart beføjelse til at handle på den forhindredes vegne. Efter ÆFL § 1, stk. 3., skal den anden ægtefælle, hvis ingen anden har bemyndigelse dertil, kunne foretage alt, hvad der ikke uden ulempe kan opsætte, herunder afhændelser/pantsætninger, ved hensyn til familiens underhold nødvendigt.
