Forklar hvad administrative forskrifter er? Flashcards

Forstå: Bekendtgørelser, Cirkulærer og vejledninger

1
Q

Hvad er en bekendtgørelse?

A

En bekendtgørelse er en administrativ forskrift, som udstedes af en offentlig myndighed, typisk en minister eller et ministerium, på baggrund af en lov. Bekendtgørelser har til formål at konkretisere og uddybe de regler, der allerede er fastsat i lovgivningen, og de fungerer derfor som en praktisk vejledning til, hvordan loven skal anvendes i praksis.
Bekendtgørelse har binding, såfremt de har hjemmel i en lov. Eksempel på bekendtgørelse:
Kørekort krav på prøver og alder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er et cirkulære?

A

Et cirkulære er en administrativ meddelelse eller instruktion, som en offentlig myndighed – typisk et ministerium – udsender til underordnede myndigheder eller institutioner for at vejlede dem i, hvordan de skal fortolke og anvende gældende lovgivning. Cirkulærer bruges derfor primært som interne retningslinjer i den offentlige forvaltning.
Kun bindene for offentlig ansatte de er lavet til.
Eksempel:
hvordan ansættelseskontrakter skal udformes, og hvilke rettigheder de ansatte har. (i kommuner)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er en vejledning?

A

En vejledning er en form for administrativ information, der udstedes af en offentlig myndighed, som har til formål at hjælpe borgere, virksomheder og offentlige ansatte med at forstå og anvende gældende regler og procedurer. Vejledninger er ikke bindende, men fungerer som praktiske hjælpemidler til at sikre, at lovgivningen forstås korrekt og anvendes ensartet.
Eksempel:
Skat - hvordan man udfylder sin selvangivelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad består administrative forskrifter af?

A

Cirkulærer, vejledninger og bekendtgørelser.
* Administrative forskrifter hjælper med at operationalisere lovgivning ved at specificere, hvordan reglerne skal anvendes i praksis. De skaber ensartethed og forudsigelighed, så borgere og myndigheder har en klar forståelse af reglerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er administrative afgørelser?

A

Administrative afgørelser er beslutninger, der træffes af offentlige myndigheder i konkrete sager, hvor en borger, virksomhed eller organisation har en specifik rettighed eller pligt på spil. Disse afgørelser er baseret på lovgivning og administrative forskrifter og kan variere fra tilladelser og afslag til påbud og sanktioner.
Eksempel:
Afvisning fra kommune vedr. borgers sag - Grundet brud på en fx servicelov.
man kan altid klage til højrere instans ved administrative afgørelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Er en dom en retskilde

A

Typisk på 2 måder:
1. Fortolkning og præcisering: Domme kan hjælpe med at præcisere, hvordan brede eller uklare lovbestemmelser (som fx aftalelovens § 36) skal forstås og anvendes.
2. Præcedens: En højesteretsdom kan skabe præcedens, der giver vejledning for, hvordan lignende sager skal afgøres fremover.
Faktorer, der påvirker dommes værdi som retskilde:
* Afsigende domstol: Højesteretsdomme har størst vægt, mens landsretsdomme har mindre præjudikatsværdi.
* Dommens alder: Ældre domme kan have mindre relevans, især hvis samfundsnormer har ændret sig.
* Dissens: En enstemmig dom har ofte større vægt end en dom med uenighed blandt dommerne.
* Generaliseringsmulighed: Dommens ratio decidendi har større værdi, hvis den kan anvendes på flere lignende sager.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Forklar de 3 måder at fortolke på

A
  • Formålsfortolkning fokuserer på lovens hensigt og sikrer, at bestemmelserne anvendes i overensstemmelse med det overordnede formål.
    • Subjektiv fortolkning ser på lovgivers oprindelige intention, som den kommer til udtryk i forarbejderne, og bruges til at klarlægge meningen bag loven.
    • Objektiv fortolkning tager udgangspunkt i lovens ordlyd og tolker teksten bogstaveligt, uden at inddrage hensigt eller baggrund.

Desuden kan fortolkningen være præciserende (afklarer betydning i specifikke situationer), udvidende (anvender loven på flere tilfælde end angivet) eller indskrænkende (begrænser lovens anvendelsesområde). Disse metoder hjælper med at sikre en korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af loven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Gør rede for lovgivningsprocessen

A

Lovgivningsprocessen starter med et initiativ til ny lovgivning, ofte fra regeringen eller et ministerium. Herefter forbereder ministeriet et lovforslag og indhenter input fra relevante parter. Lovforslaget fremsættes i Folketinget, hvor det gennemgår tre behandlinger samt en udvalgsbehandling, hvor detaljer drøftes og ændringer kan foreslås. Ved flertal vedtages loven, stadfæstes af dronningen og offentliggøres i Lovtidende, hvorefter den træder i kraft.
**Skal både præsenteres skriftligt og mundtligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er ombudsmanden tilgang til retten

A

Ombudsmanden, valgt af Folketinget, fører tilsyn med den offentlige forvaltning og sikrer, at myndighederne følger loven og principperne om god forvaltningsskik. Han behandler klager fra borgere og kan tage sager op af egen drift. Ombudsmandens udtalelser er ikke juridisk bindende, men har stor autoritet og bruges som vejledning af myndighederne. Han kan ikke ændre afgørelser, men kan anbefale, at myndighederne genovervejer deres beslutninger. Ombudsmandens praksis er en vigtig retskilde, som fremmer retssikkerhed og korrekt forvaltning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad betyder præcedens og præjudikat

A

Præjudikat:
Præjudikat refererer til tidligere retsafgørelser, dvs. domme f.eks.
Præjudikatet etablerer en autoritativ retlig standard eller vejledning for efterfølgende sager med lignende faktiske og juridiske spørgsmål.
Når en retssag bliver afgjort, skaber dommen præcedens, hvilket betyder, at den bliver en retskilde og kan bruges som vejledning eller princip i lignende sager i fremtiden.

Præcedens:
Præcedens, også kendt som retspraksis eller domstolspraksis, henviser til princippet om at følge tidligere afgørelser fra domstole som vejledning eller retningslinje i lignende sager.
Det betyder, at domstole ofte vil tage hensyn til tidligere afgørelser for at skabe konsistens i retsafgørelser og undgå vilkårlighed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke retskilder er bindende, og hvilke er ikke

A

Der sondres mellem bindende og vejledende retskilder.
Bindende retskilder:
Bindende retskilder skal følges af domstole og myndigheder, og omfatter bl.a.:
- Grundloven
- Love og bekendtgørelser
- Tidligere retspraksis – særligt fra Højesteret, og skaber præcedens for lavere retsinstanser
- EU-forordninger, som har forrang for national lovgivning

Vejledende retskilder:
Vejledende retskilder kan anvendes som støtte ved fortolkning og anvendelse af loven, og omfatter bl.a.:
- Lovforarbejder: Materiale udarbejdet under lovgivningsprocessen, såsom bemærkninger og betænkninger, der belyser lovens formål og baggrund.

  • Administrativ praksis: Tidligere afgørelser og praksis fra administrative myndigheder, som kan give indblik i, hvordan loven anvendes i praksis.
  • Sædvaner: Almindeligt accepterede handlemåder, der over tid er blevet betragtet som retligt bindende, selvom de ikke er nedskrevet i loven.
  • Juridisk litteratur: Udtalelser og analyser fra juridiske eksperter og forskere, der kan bidrage til forståelsen af komplekse juridiske spørgsmål.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad går legitimitetsbegrebet ud på?

A

Legitimitet handler om, at folk føler, at en lov eller beslutning er retfærdig og rimelig.
Hvis noget er legitimt, betyder det, at folk accepterer det og er villige til at følge det, fordi det opleves som berettiget og meningsfuldt.
Med andre ord betyder legitimitet, at love og beslutninger bliver respekteret og efterlevet, fordi de har opbakning fra både lovgivning og befolkningen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken betydning har udenlandsk ret på national ret

A

Udenlandsk ret kan have flere former for betydning for national ret, afhængigt af landets juridiske system og dets internationale forpligtelser. Her er nogle måder, hvorpå udenlandsk ret påvirker national ret:
1. Internationale aftaler og traktater: Når en stat indgår internationale aftaler, såsom FN-konventioner eller menneskerettighedstraktater, kan disse have direkte eller indirekte indflydelse på national ret. Nogle internationale traktater skal implementeres i national lovgivning, hvilket betyder, at staten vedtager nye love eller ændrer eksisterende love for at opfylde traktatens krav.
2. EU-retten: For EU-medlemslande som Danmark er EU-retten særligt vigtig, da EU-lovgivning (for eksempel forordninger og direktiver) har forrang for national lovgivning. Det betyder, at medlemslandene er forpligtede til at følge EU-retten, og EU-Domstolen kan afgøre, om national lovgivning er i strid med EU-reglerne.
3. Internationale domstole og menneskerettighedsdomstolen: Nationale domstole kan være påvirket af afgørelser fra internationale domstole, som f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Afgørelser fra EMD, som Danmark er bundet af gennem Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan ændre fortolkningen af dansk lov og praksis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er præceptiv og deklaratorisk lov?

A

Præjudiciel lov
Præjudiciel lov er love eller afgørelser, der skaber præcedens, hvilket vil sige, at de fungerer som rettesnor for fremtidige sager.
Præjudicielle afgørelser, især fra højere retsinstanser som Højesteret eller internationale domstole, har betydning, fordi de sætter standarden for, hvordan lignende sager skal vurderes fremover.

Deklaratorisk lov
Deklaratorisk lov er love, der som udgangspunkt kun gælder, hvis parterne ikke selv har aftalt noget andet. Deklaratorisk lovgivning fastlægger derfor standardregler, som gælder, hvis parterne ikke selv har taget stilling til spørgsmålet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilken værdi har EU-retten

A

EU-retten har værdi for medlemslandene, og kommer til udtryk på flere måder:
- Forrang for national ret
- Fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer. Disse rettigheder skaber et fælles marked, hvor virksomheder og borgere kan handle og bevæge sig frit, hvilket fremmer økonomisk vækst
- EU-retten harmoniserer love og standarder på tværs af medlemslandene, så der er fælles regler inden for mange områder, f.eks. miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed og produktsikkerhed.
- EU-retten indeholder grundlæggende rettigheder og værdier, herunder respekt for menneskerettigheder og demokratiske principper, som alle medlemslande skal overholde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Forklar hvordan en typisk retssag er opbygget

A

Indledning: Retssagen åbnes af dommeren, som indleder med at præsentere sagen og dens rammer.

Sagsfremstilling: Parterne præsenterer deres påstande og beviser. Sagsøger starter med at fremlægge sin sag, hvorefter sagsøgte fremlægger sin sag.

Bevisførelse: Der fremlægges beviser, og vidner afhøres. Vidnerne kan krydsforhøres af den modsatte part for at teste deres troværdighed og relevans.

Procedure: Parterne fremfører deres afsluttende argumenter, hvor de sammenfatter beviser og retlige argumenter for at overbevise dommeren.

Derefter trækker dommeren eller dommerne sig tilbage for at votere, hvilket vil sige at drøfte sagen og finde frem til en afgørelse.

Dommen afsiges enten straks eller efter et nærmere angivet tidspunkt. Den kan læses op i retten eller meddeles skriftligt til parterne.

THI KENDES FOR RET!!! :D

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvem er Kongen af Rømø

A

Anton

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan fortolker man en aftale?

A
  • Ordlydsfortolkning: Udgangspunktet er aftalens klare ordlyd. Man ser på den tekstlige betydning af formuleringerne i aftalen.
  • Formålsfortolkning: Man overvejer, hvad parternes hensigt har været med aftalen. Dette kan inddrage konteksten omkring aftalens tilblivelse og formålet med aftalen.
  • Baggrundsretten
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Kan du forklare hvad forskellen på forarbejder og efterarbejder er, samt deres retskildemæssige værdi?

A

Forarbejder
* Forarbejder er de dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med forberedelsen af en lov.
* De omfatter blandt andet lovforslag, betænkninger, udvalgsarbejde, høringssvar og bemærkninger til lovforslaget.
* Forarbejder giver indsigt i lovgivers hensigt med loven og baggrunden for de bestemmelser, der vedtages.

Retskildemæssig værdi forarbejder: Forarbejder har stor retskildemæssig værdi i dansk ret, fordi de er med til at afklare lovgivers intentioner. De bruges ofte af domstole og andre retsanvendere som støtte til at forstå og fortolke loven, især når der er tvivl om en bestemmelses betydning.

Efterarbejder
* Efterarbejder er de dokumenter, der udarbejdes, efter en lov er vedtaget.
* Disse kan omfatte udtalelser fra lovgiver, administrative vejledninger, rapporter og anden dokumentation, der kommenterer på lovens anvendelse og fortolkning efter dens vedtagelse.
Retskildemæssig værdi efterarbejder: Efterarbejder har generelt en lavere retskildemæssig værdi end forarbejder. De kan bruges som fortolkningsbidrag, men deres autoritet er svagere, fordi de er skabt efter, at loven er vedtaget, og derfor ikke nødvendigvis repræsenterer den oprindelige hensigt med loven..

20
Q

Hvad er EU-Ret Primære retskilder og sekundære retskilder

A

Primære retskilder
De primære retskilder i EU-retten udgør grundlaget for EU’s lovgivning og udstikker de overordnede rammer og principper for, hvordan EU fungerer.
Eksempler på primære retskilder:
Traktaterne: De vigtigste primære retskilder er EU-traktaterne, såsom:
* Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), også kaldet Maastricht-traktaten.
* Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som blev til ved Lissabontraktaten.
Primære retskilder har den højeste retskildemæssige værdi i EU-retten. De fungerer som grundlaget for alle andre retsakter og har forrang over nationale regler.

Sekundære retskilder
De sekundære retskilder er de retsakter, der vedtages af EU’s institutioner på grundlag af de traktater og principper, der er fastsat i de primære retskilder.
Eksempler på sekundære retskilder:
* Forordninger: Retsakter med generel gyldighed, der er direkte bindende for medlemslandene og har umiddelbar virkning uden implementering i national lovgivning.
* Direktiver: Bindende for medlemslandene med hensyn til det resultat, der skal opnås, men overlader til de enkelte lande at bestemme formen og midlerne for implementeringen.

21
Q

Hvad er ratio decidendi?

A

Ratio decidendi er en latinsk betegnelse for den endelige grund. Efter denne grund afsiger en domstol sin dom eller kendelse, som kan udledes ved domslæsning af en konkret dom.

22
Q

Hvad er: LFF LFV - BK - LBKG

A
  • Lovforslag fremsat
  • Lovforslag vedtaget
  • Bekendtgørelse
  • Lovbekendtgørelse
23
Q

Hvad er Dissens

A

Dissens opstår, når der har været uenighed mellem dommere ved domstole og medlemmer i kommissioner ved en domsafgørelse

24
Q

Hvad er en voldgift?

A

En voldgift er en privat ret, som fungerer som alternativ til domstolen, og afgør tvister mellem to eller flere forretningsdrivende med bindende virkning for parterne.

25
Q

Hvad er en general advokat

A

En generaladvokat er et medlem af EU-Domstolen, som i hver enkelt sag udarbejder et begrundet forslag til sagens afgørelse. Generaladvokaten bistår således dommerne, som afgør sagen.

Der er elleve generaladvokater ved EU-Domstolen.

26
Q

Hvad er en traktat

A

En traktat er en aftale mellem to eller flere suveræne stater. Traktaten er selve den nedskrevne aftale. Traktater udfærdiges som afslutning på forhandlinger mellem lande og er folkeretligt bindende for traktatens parter.

27
Q

Hvad er en klausul

A

En klausul er en bestemmelse eller betingelse i en juridisk aftale, der specificerer et særligt vilkår eller krav, som parterne skal følge. Klausuler bruges til at præcisere rettigheder, forpligtelser eller begrænsninger.

28
Q

Hvad er retsdogmatik

A

Retsdogmatik er en del af retsvidenskaben, og det bliver anvendt til at fortolke og systematisere gældende ret. Det er således med retsdogmatikken, at man analyserer og afklarer retsreglerne og juridiske problemstillinger.

29
Q

Hvad er et direktiv

A

Direktiver er retsakter, der fastlægger et fælles mål, der binder det/de lande, som direktivet er henvendt imod. Et direktiv overlader bestemmelsen om form og midler i indførelsen, så længe medlemsstaten får implementeret direktivet indenfor fristen.

30
Q

Hvilke søgsmål findes der ved EU-retten

A

De primære søgsmålstyper ved EU-retten inkluderer direkte søgsmål, præjudicielle forelæggelser og traktatbrudssager. Direkte søgsmål kan rejses mod EU-institutioner, præjudicielle forelæggelser bruges af nationale domstole til at få EU-Domstolens fortolkning, og traktatbrudssager kan rejses af Kommissionen eller medlemsstater mod en medlemsstat, der ikke overholder traktaterne.

31
Q

Hvad er kundgørelse

A

Kundgørelse er offentliggørelsen af lovgivning eller officielle beslutninger, så de bliver juridisk bindende for borgere og myndigheder. Kundgørelse er ofte nødvendig for, at en lov kan træde i kraft.

32
Q

Hvad er partsautonomi

A

Partsautonomi betyder parternes frihed til selv at bestemme vilkårene i en aftale. Det giver parterne ret til at fastlægge aftalens indhold, så længe det ikke strider mod loven.

33
Q

Hvad er en privat retskilde?

A

En privat retskilde er en retskilde, der ikke er bindende, men kan have indflydelse på juridiske beslutninger. Eksempler inkluderer vejledninger og standardkontrakter, som kan belyse lovgivning og praksis.

34
Q

Hvad er kausalitet

A

Kausalitet betyder årsagssammenhæng mellem en handling og en skade. For at der kan pålægges ansvar, skal handlingen være årsagen til skaden.

35
Q

Hvad er adækvans

A

Adækvanskravet betyder, at skaden skal være en påregnelig følge af handlingen. Skaden skal være en naturlig og sandsynlig konsekvens af handlingen for, at ansvar kan pålægges.

36
Q

Hvad er en betænkning

A

En betænkning er en rapport udarbejdet af en kommission eller arbejdsgruppe, der analyserer et juridisk emne. Den indeholder anbefalinger og bruges ofte i forbindelse med lovforberedende arbejde.

37
Q

Hvad er en retskilde?

A

En retskilde er et grundlag, som jurister og domstole anvender til at afgøre retsspørgsmål. Primære retskilder omfatter lovgivning og retspraksis, mens sekundære inkluderer administrative forskrifter, herunder afgørelser og vejledninger.

38
Q

Hvad er Sædvane?

A

Sædvane er en uskreven retskilde, der opstår gennem gentagen praksis, som anses for juridisk bindende, når den er bredt accepteret af samfundet og de involverede parter.

39
Q

Hvad er Obiter dictum

A

Obiter dictum: Dette er udsagn i en dom, som ikke er nødvendige for afgørelsen. De kan være vejledende, men har ingen bindende præcedensværdi.

40
Q

Hvad er juridisk litteratur

A

Det er ikke om en professor har skrevet en artiklen, men den gode litteratur er den med gode argumenter. En Argumentation man kan efterprøve og forstår. Altså man skal kunne efterprøve en professors udsagn.

41
Q

Hvordan kan litteratur være en retskilde?
1. Argumenter for
2. Argumenter imod

A

Kan man vurdere om udtagelsen af en retskilde af juridisk litteratur- er korrekt, eller om det er nytænkende..
Jo bedre argumentation er - jo større bliver værdien. Er der sammenhæng mellem udtagelsen og de kilder der ligger til grund for?

For at det er en retskilde.
Noget som bidrager til at forstå en given regel.
Skal være gennemarbejdet.
Skal præsentere en anerkendt metode og juridisk argumentation.
Overblik og sammenhæng i samfundet- jeg udleder dette af et problem, som forfatter er man med til at bidrage til retssystemet.

Imod at det er en retskilde.
Udtrykker det noget nyt? Eller er det bare en gengivelse af allerede eksisterende retskilder?
Er noget kun en retskilde hvis det er fuldstændigt originalt? - Det vil gøre, at mange de retskilder vi betragter ikke bliver en retskilde. Det vil betyde første dom er en retskilde, men så vil dom nr. 2, ikke være en retskilde?
Den enkelte personsholdning - det manglende demokratiske element.
Højt krav til argumentationen.. Ikke alt argumentation er ikke lige godt.

42
Q

Syntes du litteratur fungere som retskilde?

A

Den er ikke en retskilde formelt set - men i praksis bliver det brugt, hos domstolene.. :
Det er ikke Bindene - og derfor har litteraturen ikke retskildemæssigt status.. Dommeren kan lade sig inspirere eller IKKE… Dette er udgangspunktet..

43
Q

Hvad er en retskilde?

A

At man skal danne en regel, Ross el. Blume definition. Bygger på at faktorer bruges til at strikke en regel, som man kan bruge til at løse en problemstilling til.
1. “Den enkelte retskilde sigter på at bidrage til at fastsætte, hvorledes et bestemt samfundsmæssigt spørgsmål retligt ordnes”

2. " Alf Ross: Retskilder er indbegrebet af de faktorere der øver indflydelse  på dommerens formulering af den regel hvorpå han baserer sin afgørelse" En dommer skal finde en regel, at kunne hænge en op på. 

Morten Wegener “Retskilder er alle de faktorers om øver indflydelse på de rets anvende myndigheder ved valget af de regler, som anvendes ved afgørende af konkrete afgørelse” - At knytte faktorer til konkret afgørelse

44
Q

Forklar de 3 teorier - normativ, deskriptiv og pluralistisk?

A

Teori
· Normative
· Deskriptive Alf ross
Pluralistisk – polycentrisk (henrik Zahle)

45
Q

Hvad er en Analogi

A

Analogi:
Analogi (slutning) - Lighed / i overensstemmelse med. Noget som besidder samme egenskaber. Er en udvidende fortolkning. (se noter kapitel 19)

Det handler om at en regel der vedrører et bestemt område (man forstår og kan beskrive det) , som anvendes på et andet område som den ikke omfatter.