Forholdene på landet Flashcards
På hvilke punkter blev fæstebøndernes stilling forbedret efter stavnsbåndets ophævelse?
1) torturredskaber forbudt på godserne - og godsejerne mistede deres tugtelsesret.
2) Ved indgåelse af fæsteforhold skulle gården nu vurderes af en uvildig taksator i stedet for af en godsejerrepræsentant.
3) Fastsættelse af hoveriet ved hoverioverenskomster mellem godsejer og fæstebønder.
Hvorfor kom der gang i overgangen til selvejerbønder efter stavnsbåndets ophævelse?
Fordi man også begyndte at stille offentlig lånekapital til rådighed for at ændre produktions- og ejendomsforholdene på landet. Udflytning og selveje kom på dagsordenen.
Var landbrugspriserne høje eller lave i slutningen af 1700-tallet?
Høje - hvilket gjorde køb af gårde attraktivt.
Hvorfor begyndte mange godsejere at sælge fæstegårdene fra i slutningen af 1700-tallet?
Fordi det bedre kunne svare sig økonomisk end at fortsætte med landgilde og hoveri.
Hvor stor en andel af landets gårde blev selvejergårde i perioden 1790-1810?
Omkring 3/5, altså 60%.
Hvad plejer man at kalde perioden 1835-1875 i dansk landbrugshistorie?
Kornsalgsperioden. Produktion og salg af korn steg markant i perioden - og til generelt stigende priser.
Hvilke årsager var der til den store efterspørgsel på korn i midten af 1800-tallet?
1) Englands industrialisering og befolkningsvækst.
2) Stigende indenlandsk efterspørgsel pga. befolkningsvækst.
Hvilket år blev Landbohøjskolen grundlagt?
1856.
Hvilket år blev skoleloven, der betød af hovedparten af gårdmænd både kunne læse og skrive i midten af 1800-tallet, gennemført?
1814.
Hvornår begyndte omlægningen til animalsk produktion i landbruget for alvor i Danmark?
I 1870’erne og 1880’erne.
Hvornår begyndte andelsbevægelsen?
1880’erne.
Hvad skulle der til for at løse problemerne med udpinte jorde?
Mere kreaturgødning - hvilket for alvor kom frem efterhånden som man begyndte at satse mere på animalsk produktion fra slutningen af 1800-tallet.
Hvilke foreninger og aktiviteter har rødder i gårdmændenes græsrodsbevægelser i 1800-tallet?
Højskoler, landbrugsskoler, brugsforeninger, mejerier, forsamlingshuse og missionshuse.
Hvad karakteriserede græsrodsbevægelserne på landet i 1800-tallet?
At de var finansieret og organiseret lokalt, og at de i høj grad var en protest mod de dominerende grupper, ideer og interesser i samfundet.
Hvilket år blev den første højskole grundlagt?
1844 (i Rødding, Sønderjylland).
Hvad var hovedargumentet for oprettelsen af fattiggårde fra 1860’erne?
At det ville være godt for sognet og de fattige, hvis de selv skulle bidrage ved at arbejde for føden på en gård. Vigtige principper: Arbejde, orden, tugt og gudsfrygt.
Hvad kaldes nyfordelingen af landbrugsjorden, som foregik under de store landboreformer?
Udskiftning. Hænger sammen med bevægelsen væk fra landsbyernes dyrkningsfællesskab. Jordlodder skulle samles for at gøre det lettere for bønderne at tage ansvar for deres egen jord.
Hvad kaldes processen, hvor man rev mange gårde ned for at placere dem bedre i forhold til den omfordelte landbrugsjord?
Udflytning.
Hvor boede danskerne i år 1800? (landet, provinsbyerne og hovedstaden)
På landet: 80%
I provinsbyerne: 10%
I hovedstaden: 10%
(ca. 1 million indbyggere i alt)
Hvad kaldte man de to retninger inden for de “gudelige vækkelser”, der opstod på landet i løbet af 1830’erne?
1) Grundtvigianisme (“den glade kristendom”)
2) Indre Mission
