Fordøjelseskanalen Flashcards
Hvad er fordøjelseskanalen generelle opbygning?
1) Tunica mucosa
- Lamina epitheliaslis (inderste epitel beklædning)
- Lamina propria (cellerigt løst bindevæv)
- Lamina muscularis mucosae (dette inderste lag af glat muskulatur findes kun i canalis alimentarius)
2) Tela submucosa
Findes kun i canalis alimentarius
Varierer i tæthed, men er relativt løst.
3) Tunica muscularis
Omgiver tela submucosa, men mangler i munden, pharynx og øsofagus. Her er der i stedet tværstribet skeletmuskulatur. Med undtagelse i ventriklen består tunica muscularis af et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag
4) Tunica adventitia
Yderste lag bindevæv. Hæfter pharynx, øsofagus og rectum til omgivelserne. Imens mavesækken og tarmkanalen (minus rectum) er beklædt med peritoneum/tunica serosa.
- Tunica seriosa er en serøs membran af enlaget pladeepitel med underliggende bindevæv, tela subserosa.
Mundhulens lag (cavum oris)
Mundhulen er beklædt med tunica mucosa, hvor dens lamina propria er af relativt tæt bindevæv. Lamina epithelialis undergår en keratinisering i de områder af mundhulen, der er udsat for meget mekanisk påvirkning.
Tela submucosa mangler i visse områder.
Tungepapillerne
Tungepapillerne består af en bindevævskerne beklædt med flerlaget pladeepitel. Man skelner mellem:
- Papilla filiformes.
Det er de mindste, er dem der flest af og det er dem der giver tungen sin grålige farve. Har meget forhornet epithel. Den eneste papillae hvor der ikke er smagsløg.
-Papillae fungiformes
Forekommer enkeltvis og spredt. Faconmæssigt minder de om en champignon. Bindevævskernen er meget vaskulariseret og der er mindre forhorning på epithel.
Der er enkelte smagsløg.
-Papilla vallatae.
Der findes ca. 10 stk. Det er de største.
Epithelet er uforhornet og der findes talrige smagsløg. Von Ebnernske serøse kirtler udmunder ved deres udførselsgange. Deres funktion er at give smagsløgene en “vask” for at forberede dem på en ny smag. Derudover secernerer kirtlerne også små peptider, som kan binde smagsfremkaldende molekyler.
-Papillae foliate
Findes bagtil på tungens siderand. Der findes talrige smagsløg.
Pharynx (svælget) lag
Første lag mod lumen er tunica mucosa. Dens lamina epithelialis varierer alt efter funktion. I pars nasalis passerer der kun luft og derfor findes der cilieret psudolagdelt cylinderepitel. Steder hvor der passerer føde findes der flerlaget cylinderepitel (modvirker mekanisk stres). Epithelet hviler på lamina propria (bindevæv).
Tunica muscularis består af tværstribet muskulatur. Tunica adventitia forbinder pharynx med omgivende struktur
Hvilke tonsiller findes i pharynx? Og hvad er deres funktion?
I pars nasalis og pars oralis findes tonsilla pharyngea, tonsilla lingualis og tonsilla palatina.
Disse tonsiller udgør lymfoide væv og betegnes den lymfatiske svælgring. De er en del af immunsystemet og beskytter mod bakterier og infektioner.
De histologiske lag i øsofagus
Tunica mucosa - lamina epithelialis består af et meget tykt uforhornet flerlaget pladeepitel. Dette giver mekanisk beskyttelse. Ved overgangen til mavesækkens kardia-region ændres det til enlaget cylindrisk epitel. Lamina propria består som normalt af løst bindevæv.
Tunica submucosa - tæt bindevæv. Tillader en vis udvidelse af lumen under synkning af føde.
Tunica muscularis - et indre cirkulært lag og et ydre longitudinelt lag. Ca. 1/3 består af tværstribet muskulatur, hvorefter der begynder at komme flere og flere glatte muskelceller.
Tunica adventitia - løst bindevæv, som hæfter øsofagus til omgivende struktur. Sidste del af beklædt med tunica serosa (peritoneum).
Hvilke to typer kirtler findes i øsofagus?
Submucosakirtler - består af forgrenede tubulo-acinøse, mukøse endestykker.
Cardiakirtlerne - ligger i lamina propria. Forekommer kun i begrænset område i nederste del af øsofagus. De er mere eller mindre sammenhængende med ventriklen cardiakirtler. De er også tubulo-acinøse med mukøse endestykker. Disse kirtler menes at beskytte slimhinden i den nederste del af pharynx fra surt tilbage fra ventriklen.
Hvilke sphinctere er der i øsofagus?
En øvre øsofageal sphincter ved overgangen mellem pharynx og øsofagus. Holdes fysiologisk lukket undtagen ved synkning.
En nedre øsofageal sphincter i nederste del af øsofagus. Består af en zone med tonisk øget muskeltonus i den cirkulære glatte muskulatur.
Diaphgramas crux dexterum fungerer en fysiologisk sphincter, som åbner reflektorisk ved synkning.
Hvordan sker transport af føde
Peristaltiske bølger, som styres af reflekser. Det er afferente og efferente tråde i n. vagus.
Ved oprejst stilling sker transporten mere eller mindre som følge af tyngdekraften.
Beskriv ventriklens makroskopiske anatomi
Cardia, pylorus, fungus, curvatura minor og curvatura major, corpus.
De histologiske lag i ventriklen
Tunica mucosa - tyk og blød. Består af højt enlaget cylinderepitel, som er mucin slimsecenerende. Cellernes apikale overflade er opfyldt af mucingranula.
Slimhinden har talrige folder kaldes plicae gastricae, når mavesækken fyldes. Derudover har den et net af lave furer, area gastricae, hvor der findes små tragtformede fordybninger, foveolae gastricae. Her udmunder gl. gastricae. Lamina proper består af løst bindevæv og lamina muscularis mucosae er veludviklet.
Tunica submucosa består af løst bindevæv.
Tunica muscularis består af 3 lag: et ydre longitudinelt, et mellemste cirkulært lag, et tykt cirkulær lukkemuskel (m. sphincter pylori).
Tunica serosa beklæder ventriklen og består af mesothel.
Hvilke kirtler findes i ventriklen?
Hele slimhinden er fyldt op med tubulære kirtler, gl. gastricae, som udmunder i bunden af foveolae gastricae.
Der findes tre slimhindeområder med forskellige kirtler/celler:
1) Corpus-findus kirtler. Som inddeles yderligere:
- Hovedceller: flest af dem, serøs, secenerer pepsinogen som med blandning af HCl bliver til pepsin (spalter proteiner, nedbryder kollagen).
- Parietalceller: secernerer saltsyre, som dræber bakterierne i føden. Derudover secernerer de “intrinsic factor”, der er nødvendig for optagelse af B12-vitamin.
- Mukøse halsceller. De producerer mucin, som beskytter slimhinden men også stamcellerne i sthmusdexlen mod at blive nedbrudt af saltsyre.
- Stamceller: lille antal, men de er i stand til at lave mitose til andre type celler i ventrikelslimhindens epitel.
-Enteroendokrine celler: findes i hele M/T-kanalen og i de langerhanske øer i pancreas. Det er fx gastrinproducerende G-celler, som føres via blodbanen til målcellen. Gastrin stimulerer syresekretion fra parietalceller. Derudover er der somatostatinproducerende D-celler.
2) Pyloruskirtler: Cellerne er mukøse og secernerer mucin, som beskytter ventrikelslimhinden.
3) Cardiakirtler: secernerer mucin og ligner pyloruskirtler.
