Filosofi og Retorik Flashcards
Stoisk ro
At bevare roen og handle fornuftigt, uanset hvad der sker. Bunder i accepten af, at alt er skæbnebestemt og fornuftigt. Et centralt begreb i stoicismen.
Stoicisme
Filosofisk retning fra hellenistisk tid og romersk tid. Stoicismen siger, at mennesket skal frigøre sig fra begær og lidenskab og opnå ’stoisk ro’. Alting sker efter verdensfornuftens vilje (logos), og man kan ikke ændre tingenes gang. Derfor er det bedste at acceptere verdens gang på en stoisk måde, dvs. med ophøjet ro.
Sofisterne
Veluddannede mænd, som i 400-tallet f.Kr. rejste rundt og underviste i politik og retorik mod betaling. De mente at sandheden var relativ, og noget man kunne argumentere sig frem til.
Retorik
Betyder ‘talekunst’ og er læren om, hvordan man taler på en hensigtsmæssig og overbevisende måde.
Protagoras
En berømt græsk sofist. Protagoras er blevet kendt for udtrykket homo mensura, der betyder, ‘mennesket er alle tings målestok’
Patos
I retorikken er patos den appelform, der handler om at overbevise modtagerne ved at tale til deres følelser.
Nomos
De menneskeskabte love eller vedtægter, som fx gælder i en polis (bystat). Sættes nogle gange i modsætning til fysis, som er de naturlige og guddommelige love.
De fire klassiske dyder
Mod (andreia), retfærdighed (dikaiosyne), visdom (sofia) og selvbeherskelse (sofrosyne).
Logos
Fornuft/tanke/ord, fornuftsbaseret erkendelse. Logos (fornuften) tager i løbet af antikken over fra mythos (fortælling/myte) som det, verden forklares ud fra. I retorikken er logos en appelform, hvor man overbeviser modtagerne ved at tale til deres fornuft.
fysis
Naturen eller de naturlige og guddommelig love. Sættes nogle gange i modsætning til nomos, som er de menneskelige love.
Etos
En appelform i retorikken, som handler om afsenderens personlighed og troværdighed. Ved at bygge sin etos (troværdighed) op kan taleren skabe tillid hos modtagerne, så de er lettere at overbevise.
Epikuræisme
Filosofisk retning fra hellenistisk tid (323-146 f.Kr.). Epikuræere var af den overbevisning, at mennesket skal søge tilfredshed og indre ro gennem lystfølelse og nydelse.
Aristoteles
Græsk filosof og videnskabsmand, levede 384-322 f.Kr. Var elev af Platon, men gør op med hans tænkning. Anser vores sansning for kernen i erkendelsen af verden (modsat Platon). Arbejder ikke med to verdener (som Platon), men kun én konkret verden. Har haft enorm indflydelse på europæisk filosofi, retorik, litteraturteori og videnskab.
Dialektisk metoden
Sokrates’ samtalemetode, som består i at udspørge samtalepartneren om hans opfattelse af et emne. Gennem vedvarende at spørge dybere ind i emnet problematiseres opfattelsen og samtalepartneren indser sin uvidenhed. Dermed bliver det muligt efterhånden at nå frem til større erkendelse.
Doxa
Mening/opfattelse med usikker sandhedsværdi. Doxa står i modsætning til episteme, som er sikker erkendelse og viden.
Platons dualisme
Dualisme er den opfattelse, at virkeligheden er delt i to dele (duo = to). Platons filosofi er dualistisk, fordi den opfatter virkeligheden som delt i fænomenernes verden og idéernes verden.
Episteme
Sikker og sand erkendelse/viden. Står i modsætning til doxa (mening/opfattelse).
Eros
Hos Platon og Sokrates er eros lig med begæret efter det skønne og det gode. Er også en græsk gud for kærlighed og forelskelse.
Fænomen
En konkret ting i den fysiske verden eller et konkret begreb. Bag hvert fænomen findes en idé, som er det egentligt værende.
Fænomenernes verden
Den verden, vi oplever med sanserne, dvs. de fænomener vi sanser. Et centralt begreb i Platons filosofi, som står i modsætning til idéernes verden.
Ide
En ide er hos Platon en evig, perfekt ‘form’. Findes i en usynlig virkelighed (idéernes verden) bag den fysiske virkelighed (fænomenernes verden). Idéen kan kun opfattes med fornuften.
Ideernes verden
Den dybest set virkelige verden, hvor idéerne har hjemme, og som vi kun kan nå med tænkningen, ifølge Platon/Sokrates. I denne verden kan sikker erkendelse opnås, fordi idéerne står fast og ikke ændrer sig, sådan som fænomenerne gør. Står i modsætning til fænomenernes verden.
Kend dig selv
Kend dig selv er et græsk visdomsord, der var indhugget i Apollontemplet i Delfi. Betydningen var især, at man skal kende sine begrænsninger som menneske. Visdomsordet også en inspirationskilde for Sokrates i hans søgen efter sandhed og indre ro.
Platon
427-347 f.Kr. Filosof og den mest indflydelsesrige af Sokrates’ elever. Platon skrev en lang række dialoger, hvor Sokrates er hovedpersonen. Han oprettede desuden Akademiet i Athen, som blev en vigtig filosofisk skole. Platons tænkning er kendt som platonisme.
