Filosofi og Retorik Flashcards
Stoisk ro
At bevare roen og handle fornuftigt, uanset hvad der sker. Bunder i accepten af, at alt er skæbnebestemt og fornuftigt. Et centralt begreb i stoicismen.
Stoicisme
Filosofisk retning fra hellenistisk tid og romersk tid. Stoicismen siger, at mennesket skal frigøre sig fra begær og lidenskab og opnå ’stoisk ro’. Alting sker efter verdensfornuftens vilje (logos), og man kan ikke ændre tingenes gang. Derfor er det bedste at acceptere verdens gang på en stoisk måde, dvs. med ophøjet ro.
Sofisterne
Veluddannede mænd, som i 400-tallet f.Kr. rejste rundt og underviste i politik og retorik mod betaling. De mente at sandheden var relativ, og noget man kunne argumentere sig frem til.
Retorik
Betyder ‘talekunst’ og er læren om, hvordan man taler på en hensigtsmæssig og overbevisende måde.
Protagoras
En berømt græsk sofist. Protagoras er blevet kendt for udtrykket homo mensura, der betyder, ‘mennesket er alle tings målestok’
Patos
I retorikken er patos den appelform, der handler om at overbevise modtagerne ved at tale til deres følelser.
Nomos
De menneskeskabte love eller vedtægter, som fx gælder i en polis (bystat). Sættes nogle gange i modsætning til fysis, som er de naturlige og guddommelige love.
De fire klassiske dyder
Mod (andreia), retfærdighed (dikaiosyne), visdom (sofia) og selvbeherskelse (sofrosyne).
Logos
Fornuft/tanke/ord, fornuftsbaseret erkendelse. Logos (fornuften) tager i løbet af antikken over fra mythos (fortælling/myte) som det, verden forklares ud fra. I retorikken er logos en appelform, hvor man overbeviser modtagerne ved at tale til deres fornuft.
fysis
Naturen eller de naturlige og guddommelig love. Sættes nogle gange i modsætning til nomos, som er de menneskelige love.
Etos
En appelform i retorikken, som handler om afsenderens personlighed og troværdighed. Ved at bygge sin etos (troværdighed) op kan taleren skabe tillid hos modtagerne, så de er lettere at overbevise.
Epikuræisme
Filosofisk retning fra hellenistisk tid (323-146 f.Kr.). Epikuræere var af den overbevisning, at mennesket skal søge tilfredshed og indre ro gennem lystfølelse og nydelse.
Aristoteles
Græsk filosof og videnskabsmand, levede 384-322 f.Kr. Var elev af Platon, men gør op med hans tænkning. Anser vores sansning for kernen i erkendelsen af verden (modsat Platon). Arbejder ikke med to verdener (som Platon), men kun én konkret verden. Har haft enorm indflydelse på europæisk filosofi, retorik, litteraturteori og videnskab.
Dialektisk metoden
Sokrates’ samtalemetode, som består i at udspørge samtalepartneren om hans opfattelse af et emne. Gennem vedvarende at spørge dybere ind i emnet problematiseres opfattelsen og samtalepartneren indser sin uvidenhed. Dermed bliver det muligt efterhånden at nå frem til større erkendelse.
Doxa
Mening/opfattelse med usikker sandhedsværdi. Doxa står i modsætning til episteme, som er sikker erkendelse og viden.