Filosofi og Retorik

Question 1

Stoisk ro

Answer 1

At bevare roen og handle fornuftigt, uanset hvad der sker. Bunder i accepten af, at alt er skæbnebestemt og fornuftigt. Et centralt begreb i stoicismen.

Question 2

Stoicisme

Answer 2

Filosofisk retning fra hellenistisk tid og romersk tid. Stoicismen siger, at mennesket skal frigøre sig fra begær og lidenskab og opnå ’stoisk ro’. Alting sker efter verdensfornuftens vilje (logos), og man kan ikke ændre tingenes gang. Derfor er det bedste at acceptere verdens gang på en stoisk måde, dvs. med ophøjet ro.

Question 3

Sofisterne

Answer 3

Veluddannede mænd, som i 400-tallet f.Kr. rejste rundt og underviste i politik og retorik mod betaling. De mente at sandheden var relativ, og noget man kunne argumentere sig frem til.

Question 4

Retorik

Answer 4

Betyder ‘talekunst’ og er læren om, hvordan man taler på en hensigtsmæssig og overbevisende måde.

Question 5

Protagoras

Answer 5

En berømt græsk sofist. Protagoras er blevet kendt for udtrykket homo mensura, der betyder, ‘mennesket er alle tings målestok’

Question 6

Patos

Answer 6

I retorikken er patos den appelform, der handler om at overbevise modtagerne ved at tale til deres følelser.

Question 6

Nomos

Answer 6

De menneskeskabte love eller vedtægter, som fx gælder i en polis (bystat). Sættes nogle gange i modsætning til fysis, som er de naturlige og guddommelige love.

Question 6

De fire klassiske dyder

Answer 6

Mod (andreia), retfærdighed (dikaiosyne), visdom (sofia) og selvbeherskelse (sofrosyne).

Question 7

Logos

Answer 7

Fornuft/tanke/ord, fornuftsbaseret erkendelse. Logos (fornuften) tager i løbet af antikken over fra mythos (fortælling/myte) som det, verden forklares ud fra. I retorikken er logos en appelform, hvor man overbeviser modtagerne ved at tale til deres fornuft.

Question 8

fysis

Answer 8

Naturen eller de naturlige og guddommelig love. Sættes nogle gange i modsætning til nomos, som er de menneskelige love.

Question 8

Etos

Answer 8

En appelform i retorikken, som handler om afsenderens personlighed og troværdighed. Ved at bygge sin etos (troværdighed) op kan taleren skabe tillid hos modtagerne, så de er lettere at overbevise.

Question 8

Epikuræisme

Answer 8

Filosofisk retning fra hellenistisk tid (323-146 f.Kr.). Epikuræere var af den overbevisning, at mennesket skal søge tilfredshed og indre ro gennem lystfølelse og nydelse.

Question 9

Aristoteles

Answer 9

Græsk filosof og videnskabsmand, levede 384-322 f.Kr. Var elev af Platon, men gør op med hans tænkning. Anser vores sansning for kernen i erkendelsen af verden (modsat Platon). Arbejder ikke med to verdener (som Platon), men kun én konkret verden. Har haft enorm indflydelse på europæisk filosofi, retorik, litteraturteori og videnskab.

Question 10

Dialektisk metoden

Answer 10

Sokrates’ samtalemetode, som består i at udspørge samtalepartneren om hans opfattelse af et emne. Gennem vedvarende at spørge dybere ind i emnet problematiseres opfattelsen og samtalepartneren indser sin uvidenhed. Dermed bliver det muligt efterhånden at nå frem til større erkendelse.

Question 11

Doxa

Answer 11

Mening/opfattelse med usikker sandhedsværdi. Doxa står i modsætning til episteme, som er sikker erkendelse og viden.

Question 12

Platons dualisme

Answer 12

Dualisme er den opfattelse, at virkeligheden er delt i to dele (duo = to). Platons filosofi er dualistisk, fordi den opfatter virkeligheden som delt i fænomenernes verden og idéernes verden.

Question 13

Episteme

Answer 13

Sikker og sand erkendelse/viden. Står i modsætning til doxa (mening/opfattelse).

Question 14

Eros

Answer 14

Hos Platon og Sokrates er eros lig med begæret efter det skønne og det gode. Er også en græsk gud for kærlighed og forelskelse.

Question 15

Fænomen

Answer 15

En konkret ting i den fysiske verden eller et konkret begreb. Bag hvert fænomen findes en idé, som er det egentligt værende.

Question 16

Fænomenernes verden

Answer 16

Den verden, vi oplever med sanserne, dvs. de fænomener vi sanser. Et centralt begreb i Platons filosofi, som står i modsætning til idéernes verden.

Question 17

Ide

Answer 17

En ide er hos Platon en evig, perfekt ‘form’. Findes i en usynlig virkelighed (idéernes verden) bag den fysiske virkelighed (fænomenernes verden). Idéen kan kun opfattes med fornuften.

Question 18

Ideernes verden

Answer 18

Den dybest set virkelige verden, hvor idéerne har hjemme, og som vi kun kan nå med tænkningen, ifølge Platon/Sokrates. I denne verden kan sikker erkendelse opnås, fordi idéerne står fast og ikke ændrer sig, sådan som fænomenerne gør. Står i modsætning til fænomenernes verden.

Question 19

Kend dig selv

Answer 19

Kend dig selv er et græsk visdomsord, der var indhugget i Apollontemplet i Delfi. Betydningen var især, at man skal kende sine begrænsninger som menneske. Visdomsordet også en inspirationskilde for Sokrates i hans søgen efter sandhed og indre ro.

Question 20

Platon

Answer 20

427-347 f.Kr. Filosof og den mest indflydelsesrige af Sokrates’ elever. Platon skrev en lang række dialoger, hvor Sokrates er hovedpersonen. Han oprettede desuden Akademiet i Athen, som blev en vigtig filosofisk skole. Platons tænkning er kendt som platonisme.

Question 21

Platonisme

Answer 21

Filosofisk retning, opkaldt efter Platon, som indeholder hans tænkning. Platonismen skelner mellem fænomenernes verden, hvor vi sanser de skiftende fænomener uden at få nogen sikker viden om dem, og idéernes verden, hvor filosoffen kan opnå indsigt i de evige idéer, som er bag ethvert fænomen.

Question 22

Sokrates

Answer 22

469-399 f.Kr. Græsk filosof med enorm indflydelse på eftertidens filosofiske skoler. Sokrates gik rundt i Athen og talte med folk om grundlæggende spørgsmål, som fx hvad er det gode? Han samlede en stor flok af tilhængere om sig, men fik også fjender. I 399 f.Kr. blev han dødsdømt for at indføre nye guddomme og fordærve ungdommen. Han skrev ikke selv noget, men er primært kendt fra Platons dialoger.