F9-10: Hemodynamik, arterier og vener Flashcards
Transmuralt tryk
Forskellen mellem trykket inden i blodkarret sammenlignet med trykket udenpå blodkarret
∆P=P_vaskulær−P_interstitium
Drivende tryk
Trykforskel mellem to punkter i et givent blodkar. I kredsløbet er det forskellen mellem trykket i arterier og vener
∆P=P_x1−P_x2
Hydrostatisk tryk
Trykforskel mellem to punkter i en væskesøjle, der derved afhænger af tyngdekræften
Ift. kredsløbet: vigtig faktor for de trykforskelle der findes i stående stilling. Der er stor forskel i trykket i benenes arterier og halsarterierne.
Elastiske arterier
Stor diameter, elastin/collagen som medfører elasticitet
Funktion:
- Dæmpe det pulsative flow til steady state flow (udvides under systole, sammentrækning under diastole)
- Sænke hjertets arbejde, da udvidelse af arterier under systole medfører mindre modstand og dermed mindre tryk
Muskulære arterier
Tykt muskellag
Funktion: modstå tryk, trække sig sammen for at undgå blodtab ved hul, fremføring af blodtrykket
Arterioler
2-3 lag glat muskulatur, endothellag
Funktion: regulering af kredsløbsmodstand
- Maksimal modstand: agerer som ‘stophaner’ som medfører stort trykfald
Kapillærer
Enlaget endothel, kort rør
- En arteriole = mange kapillærer (større cross-section area)
Funktion: udveksling af stoffer
Venoler/vener
Struktur af vener afhænger af placeringen i kroppen, hvor vener under hjertet er tykkere end over hjertet, for at sikre at blodet kan pumpes tilbage til hjertet (mod tyngdekræften)
Funktion: føre blodet tilbage til højre atrium, reservoire funktion da venerne indeholder 70% af blodet i cirkulationen
- Blodtryk falder på vejen mod højre atrium
- Lav modstand tillader transport af blod ved små ændringer i tryk
Lineære flow hastighed (v)
v = volumen flow/ areal = Q/A
Volumen flow konstant, areal mindre medfører højere lineær flow hastighed
Darcy’s lov
Forskellen i tryk i et blodkar afhænger af modstanden og flowet i et blodkar
F=∆P/R, ∆P=R·F
Gælder kun ved steady state og i helt stive rør
Poiseuille’s lov
Forholdet mellem tryk og flowet i et blodkar
Q=∆P(πr^4 )/8ηL
Q=flow, ∆P=trykforskel, r=radius, n=viskositet, l=længde
Gælder kun for laminær strømning, radius af blodkarret er den afgørende faktor
Modstand (serie)
Den totale modstand svarer til summen af de individuelle modstande
Rt=R1+R2+R3
Modstand (parallel)
Den reciprokke totale modstand svarer til summen af det reciprokke af de individuelle modstande
1/Rt =(1/R1) +(1/R2) +(1/R3)
Blodets viskositet
Viskositet = Hvor tykt/tyndt blodet er
Viskocitet afhænger af mængden af røde blodlegemer (hematokrit), når antallet af røde blodlegemer stiger, så vil de ligge sig imellem to lamina i blodstrømmen og aligne sig med retningen, således at blodet viskositet holdes lav
Ikke newtonsk væske: normalt vil en væske blive tykkere når der tilføjes stoffer/molekyler (her røde blodlegemer), men ikke for blod
Laminært flow
Flowet i et blodkar er inddelt i lamina, så det inderste del af karret har den maksimal hastighed og den yderste del af karret har den minimale hastighed.
Viskositeten støtter opdelingen af disse lag
Turbulent flow
Når blodet ikke længere løbe i lamina, men derimod på tværs af lamina, så der skabes en større modstand, hvilket derved kræver et større tryk for at opnå samme flow
Reynold number (Nr)
Bestemmer om der er laminært flow eller turbulent flow:
Re=(p·v·D)/n
