Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Biologisk Psykologi > Evo/neuropsykologi > Flashcards

Evo/neuropsykologi Flashcards

0
Q

Nævn 3 forskellige faktorer, der kan påvirke størrelsen af en placebo-effekt.

A
  • Tidligere erfaringer
  • Relationen til behandleren
  • Information om behandlingen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
1
Q

Definer placebo-effekter i forhold til smerte.

A

Empirisk: ”Forskellen i f.eks. smerte mellem en placebobehandlet gruppe og en ubehandlet kontrolgruppe.”
Benedetti, 2009

Konceptuel: ”Den reduktion i et symptom, der stammer fra personens/patientens perception af behandlingen.”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Mekanismer, der kan være involveret i placebo-effekter.

A
  • Klassisk betingning
  • Øgede forventninger om smertelindring
  • Reduktion i negative emotioner
  • Frigivelse af endorfiner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan kan placebo-effekter udnyttes på en etisk forsvarlig måde i klinisk praksis.

A
  • Giv aktiv medicin/behandling
  • Optimer placebo-faktorer:
  • Fokuser på behandlingsrelationen,
  • Optimer forventning (realistisk optimisme),
  • Reducer negative emotioner,
  • Undgå nocebo-effekter.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Definér smerte.

A

Smerte defineres som værende en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse associeret med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse eller blot beskrevet således.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Redegør for de centrale strukturer i opadgående (ascenderende) smertemodulering.

A

Smerte opstår i det perifere nervesystem, hvor faktorer som berøring, kulde, varme, kemi vil udløse/igangsætte nociceptorer, hvorefter det vil gå ind i det dorsale horn i rygmarven og ascenderende bevæge sig op til det centrale nervesystem igennem medulla, pons og midbrain, hvor til slut thalamus ”vil sende det videre” til smertematrix – heri singulate cortikal cortex.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Redegør for centrale strukturer i nedadgående (descenderende) smertemodulering.

A

Men da processen hele tiden fungerer som et loop-system, sendes nerveimpulserne ned igen, hvor især den periakveduktale grå substans frigiver endorfiner som i medulla (raphe nucleus) igangsætter nogle opioider, der i det dorsale horn dæmper smerten. Derfor kan man se processen som et gate-system, hvor der hele tiden åbnes og lukkes for smerte i rygmarven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Placebo som behandlingsform. Nævn underliggende mekanismer og diskuter brugen.

A

Aktiverer måske endorfinstyret smerte kontrol. Etiske problemer ved at “snyde” patienten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Definér low-road i Le Doux teori.

A

Low-road er den korte direkte rute fra stimulus til thalamus og fra thalamus til amygdala, hvilken aktiverer kroppens frygt-beredskab. Denne proces kører ubevidst og giver en hurtig kropslig respons.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Definér high-road i Le Doux teori.

A

High-road aktiveres samtidigt med low-road. Det er en langsommere rute som inkluderer kortikale dele af hjernen og derved gør individet bevidst omkring den givne stimulus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Forklar og diskuter hvilken psykologisk betydning det har, at responsen foregår ad to veje.

A

Low-road giver mulighed for at reagere hurtigt på farlig stimuli (evo.) og high-road giver mulighed for at modulere responsen så den er tilpasset situationen(tale sig ned).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn to typer af psykiatriske lidelser, som behandles med psykofarmaka.

A

Depression

Skizofreni

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hypnose som behandlingsform. Nævn underliggende mekanismer og diskuter brugen.

A

Ændrer hjernens opfattelse af smerte. Kontrol er upåvirket af opiate antagonister.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Opiater som behandlingsform. Nævn underliggende mekanismer og diskuter brugen.

A

Binder sig til opioid receptorer i periaqueductal grå substans og rygmarven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv “Fronto-medialt/mesialt frontallapssyndrom” og redegør for, hvilken betydning det har for personens adfærd.

A
  • Arousal
  • Igangsættelse af verbal og motorisk aktivitet
  • Fastholdelse af aktivitet
  • Initiativ og motivation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Bivirkninger ved behandling af psykose

A
  • Dystoni

Længerevarende ufrivillige muskelsammentrækninger. F.eks. hoveddrejning eller mundåbning.
Ses ofte ved behandlingens start eller ved dosisøgning.

  • Parkinsonisme

Stivhed, langsomme bevægelser og rysten. Opstår typisk inden for de første 14 dages behandling.

  • Akatisi

Rastløshed, uro i ekstremiteterne og trang til bevægelse. Er ofte forbundet
med nedtrykthed og angst.

  • vægtøgning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nævn en reaktion på opståede bivirkninger

A

Hvis behandlingen giver uacceptable bivirkninger, kan man forsøge, at skifte behandling til et
præparat med en anden receptorpåvirkning, og derved en anden bivirkningsprofil.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Forklar fysisk afhængighed.

A

– Normal funktion uden stoffet er ikke mulig

– Kroppen har udviklet kompensatorisk tilpasning til at stoffet er til stede – funktion er normal når stoffet er til stede (tolerence)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Definer tolerance.

A

Tolerance er et symptom på fysiologisk afhængighed af et stof, hvor en større mængde er påkrævet for at opnå samme virkning som hidtil.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad skyldes tolerance?

A

– Metabolisk: Mindre stof når til virkningssted. Øget omsætning og udskillelse af
lægemidlet I leveren, blodet og nyren

– Funktionel: Mindsket respons ved virkningsstedet. Færre receptorer, receptoren er mindre følsom, nedsat binding til receptor (kompensatorisk regulering/ neuronal plasticitet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv følgende stof:

Koffein

A

Koffein er det psykoaktive element i kaffe og te; det fungerer som en meget afhængighedsdannende stimulus.

Koffein virker ved at antagonisere adenosin receptorer og øger neural aktivitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv følgende stof:

Kokain

A

Kokain er ekstremt afhængighedsdannende og en skadelig stimulus udvundet fra coca planten; det kan skabe effekter som eufori, øget energi og snaksalighed.

Kokain virker ved at blokere re-uptaken af dopamin og påvirker både serotonin og norrepinephrine.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv:

En agonist

A

En agonist er et kemikalie der binder sig til en receptor og aktiverer dens funktion; den opfører sig som receptorens endogene substrat.

23
Q

Beskriv:

En antagonist

A

En antagonist er et kemikalie der binder sig til en receptor men uden at foretage sig nogen aktion på den; i stedet for, frarøvet den andre substrater muligheden for at binde sig hertil, og herved effektivt lukke for receptorens funktion.

24
Q

Angiv et eksempel på et transmittersystem, der er påvirket i behandlingen af depression.

A

Serotonerge system (SSRI)

25
Q

Angiv et eksempel på et transmittersystem, der er påvirket i behandlingen af skizofreni.

A

Dopaminerge system.

26
Q

Redegør for de mulige mekanismer, hvorved psykofarmaka (generelt) kan ændre på signaltransmissionen(serotonin)

A

Det kan også være en forstærket overførsel, som er karakteristisk for antidepressiva, der hæmmer genoptagelsen af noradrenalin og serotonin i synapserne eller ved at hæmme nedbrydningen af disse transmittere i synapsen.

27
Q

Beskriv ”Orbito-frontale syndrom” og redegør for, hvilken betydning det har for personens adfærd.

A 
• Impulskontrol
• Integration af følelse(smæssig erfaring) i beslutninger
• Intuition
• Konsekvensanalyse
– Socialt
– Personligt 
– Handlinger
28
Q

Beskriv ”Dorso-lateralesyndrom” og redegør for, hvilken betydning det har for personens adfærd.

A
  • Arbejdshukommelse
  • Planlægningog målrettethed
  • Styring og kontrol af mentale processer
  • Styring og kontrol af adfærd
  • Mentalfleksibilitet
  • Dirigenten
29
Q

Redegør for de mulige mekanismer, hvorved psykofarmaka (generelt) kan ændre på signaltransmissionen(dopamin)

A

Det kan være en hæmmet funktion af transmitterstoffer, som især ses for antipsykotika, der blokerer dopaminreceptorerne.

30
Q

Redegør for de mulige mekanismer, hvorved psykofarmaka (generelt) kan ændre på signaltransmissionen(serotonin)

A

Det kan også være en forstærket overførsel, som er karakteristisk for antidepressiva, der hæmmer genoptagelsen af noradrenalin og serotonin i synapserne eller ved at hæmme nedbrydningen af disse transmittere i synapsen.

31
Q

Beskriv:

Re-uptake

A

Re-uptake er reabsorbationen af neurotransmittere af specielle receptorer i presynaptiske membran.

32
Q

Definer:

Neuropsykofarmakologi

A

Genoprettelse af synaptisk balance og synaptisk plasticitet er baggrund for behandling af hjernens sygdomme (farmakologisk og psykologisk intervention)

33
Q

Bivirkninger ved behandling af psykose

A
  • Dystoni

Længerevarende ufrivillige muskelsammentrækninger. F.eks. hoveddrejning eller mundåbning.
Ses ofte ved behandlingens start eller ved dosisøgning.

  • Parkinsonisme

Stivhed, langsomme bevægelser og rysten. Opstår typisk inden for de første 14 dages behandling.

  • Akatisi

Rastløshed, uro i ekstremiteterne og trang til bevægelse. Er ofte forbundet
med nedtrykthed og angst.

  • vægtøgning
34
Q

Nævn en reaktion på opståede bivirkninger

A

Hvis behandlingen giver uacceptable bivirkninger, kan man forsøge, at skifte behandling til et
præparat med en anden receptorpåvirkning, og derved en anden bivirkningsprofil.

35
Q

Forklar fysisk afhængighed.

A

– Normal funktion uden stoffet er ikke mulig

– Kroppen har udviklet kompensatorisk tilpasning til at stoffet er til stede – funktion er normal når stoffet er til stede (tolerence)

36
Q

Hvad skyldes tolerance?

A

– Metabolisk: Mindre stof når til virkningssted. Øget omsætning og udskillelse af
lægemidlet I leveren, blodet og nyren

– Funktionel: Mindsket respons ved virkningsstedet. Færre receptorer, receptoren er mindre følsom, nedsat binding til receptor (kompensatorisk regulering/ neuronal plasticitet)

37
Q

Definer:

Elektrisk synapse

A

En elektrisk synapse er en synapse hvori neuronerne direkte rører hinanden og er forbunden via små samlinger der tillader nerveimpulser at passere direkte fra en neuron til en anden.

Elektriske synapser er ikke lige så almindelige som kemiske.

38
Q

Definer:

Kemisk synapse

A

En kemisk synapse er en synapse hvori neuroner ikke rører hinanden og i stedet kommunikere ved at sende kemiske signaler(neurotransmittere) der danner bro mellem neuronerne.

Kemiske synapser er mere almindelige end elektriske.

39
Q

Definer:

En synapse

A

En synapse er det sted hvor det ene neurons axon forbinder med en andens dendrit.

Sprækken i mellem neuroner kaldes den synaptiske kløft.

Synapser kan enten være kemiske eller elektriske.

40
Q

Hvordan virker psykofarmaka?

A

Den eksakte mekanisme, som kan forklare psykofarmakas virkninger, kendes ikke i detaljer. Psykofarmaka påvirker forskellige funktioner i centralnervesystemet. Dette sker ved, at de påvirker transmitterfunktionen i centralnervesystemet. Oftest er det en virkning på transmitterstoffer, dvs. stoffer, der overfører signaler fra en nervecelle til en anden.

41
Q

Nævn de fire forskellige områder i kortex (hjernelapper).

A

Frontallappen, temporallappen, occipitallappen og parietallappen.

42
Q

Beskriv:

Frontallappen

A

Frontallappen er populært sagt hjernens dirigent. Området står for planlægning og kontrol og ligeledes en udstrakt hæmning af impulser. Indeholder den orbitofrontale og den dorsolaterale del.

43
Q

Beskriv:

Temporallappen

A

Temporallapperne står bl.a. for sproglig bearbejdning og analyse.

44
Q

Beskriv:

Occipitallappen

A

Occipitallappen har betydning for perception og integration af de visuelle informationer. Visuel kortex sidder her.

45
Q

Beskriv:

Parietallappen

A

Parietallappen er adskilt fra frontallappen af central sulcus. Lige bagved sidder somatosensorisk kortex. Somatosensorisk kortex er et kort over sansereceptorer, der er fordelt på hele kroppen. Parietallappen perciperer og bearbejder sanseindtryk fra berøring og sørger for, at vi er generelt rumligt orienterede.

46
Q

Nævn 3 strukturer i det limbiske system.

A

Amygdala, thalamus og hippocampus.

47
Q

Hvorfor er kommunikation hjernelapperne i mellem vigtig.

A

Kommunikation mellem de forskellige områder i kortex – og med præfrontal kortex som dirigent – er det, der gør mennesker til mennesker. (Eks. Moral, frygtberedskab)

48
Q

Beskriv den biokemiske kommunikation hjernestrukturene i mellem.

A

Hjernecellernes kommunikationsnetværk, synapserne, sender beskeder via kemiske signalstoffer, der er pakket ind i små beholdere (vesikler), som ligger klar inde i synapsernes nerveender. Et elektrisk signal får beholdere og membran til at smelte sammen, og signalstofferne strømmer nu ud af nerve-enden og kan blive opfanget af andre nerveceller.

49
Q

Hvilke opgaver udføres af det limbiske system.

A

Det limbiske system, er den del af forhjernen, som er involveret i emotioner (følelseslivet) og korttidshukommelse.

50
Q

Beskriv:

Hvile (Membran) potentiale.

A

Forskel i membrans ladning
Neutral tilstand: -70mV
Membranen mere negativ på inderside end yderside.
Sodiun potassium pumpe: regulerer ladning i cellen ved at bytte kalium med natrium.

51
Q

Beskriv:
Depolarisering
Hyperpolarisering.

A

Depolarisering-> øger sandsynligheden for at neuronet vil ‘fyrre’ (esp) pga. Nedsættelse i hvilepotentiale (elektrisk ladning) vil fyrre ved -65mV

Hyperp: (isp) større forskel i negativ ladning-> hæmmer affyring.

52
Q

Beskriv:
Actionspotentiale
Synaptisk transmission

A

Depolarisering hvilket medfører st neuronet skyder. Går fra -70 mV til 50 mV.

1: aktionspotentiale
2: neurotransmitter bevæger sig ned af
3: sætter sig fast til membran som åbner
4: molekyler frigives
5: neurotransmitter binder sig til receptor på postsyn
6: signalet sfsendes
7: neurotransmitter tilbage igen

53
Q

Beskriv:

En nervecelle.

A

Dendritter, Soma, axon (myelin) præsynapse ( afsender stof), synapsekløft og postsynapse (modtager stof)

54
Q

Beskriv:

Receptorer

A

Ionetrope: hurtig og effektiv, kan igangsætte axonspotentiale. Kræver ionkalnaler

Metabotrope: langsomme, ikke nædvendigvis en ionkanal, men kræver ionkanal for at kunne aktiveres.

Biologisk Psykologi (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions