Evidensbaseret medicin Flashcards
1
Q
Nævn de 3 hjørnesten i EBM (evidensbaseret medicin)
A
- Evidens
- Klinisk ekspertise
- Patientværdier
2
Q
Evidenshierarki - nævn studier i den rigtige rækkefølge
A
Niveau 1 – Systematiske Oversigter og Meta-analyser af RCT’er
Niveau 2 – Enkelt RCT
Niveau 3 – Kohorteundersøgelser
Niveau 4 – Case-Control Studier
Niveau 5 – Tværsnitsstudier
Niveau 6 – Case Reports og Case Series
Niveau 7 – Eksperternes Mening
3
Q
PICO metoden:
* Patient, Population, eller Problem: hvem omhandler undersøgelsen?
* Intervention: hvad er det, du vil undersøge?
* Control: hvad vil du sammenligne med?
* Outcome: hvad er dit effektmål?
A
Eksempel:
* P: patienter med pneumoni (diagnose stillet ud fra anamnese, klinik og paraklinik)
* I: diagnosen pneumoni stillet med rtg. og diagnosen pneumoni stillet med UL – (2 interventioner)
* C: diagnosen pneumoni stillet med CT
* O: Flest patienter, der er stillet med diagnosen pneumoni – ”diagnostic accuracy” (sensibilitet, specificitet, osv.)
4
Q
Nævn de 5 trin i EBM (evidensbaseret medicin):
A
1) Klinisk problem identificeret
2) Klinisk forskningsspørgsmål formuleres
3) Evidens identificeres
4) Evidens vurderes kritisk
5) Evidens anvendes
5
Q
Systematisk oversigt (Systematic review):
- Definition:
A
- En studietype, som identificerer, opsummerer og analyserer resultater fra andre studier
- I en systematisk oversigt er det en metaanalyse
6
Q
Systematisk oversigt (Systematic review):
Hvad er forskellen mellem kvalitativ syntese og kvantitativ syntese?
A
- Kvalitativ syntese: opsummering af resultater fra studier i en systematisk oversigt UDEN metaanalyse
- Kvantitativ syntese: opsummering af resultater fra studier i en systematisk oversigt MED metaanalyse
7
Q
Systematisk oversigt (Systematic review):
Hvad er hhv. en snæver problemstilling og en bred problemstilling?
A
- Snæver problemstilling: fx ”effekten af fysisk træning på blodtryk hos voksne over 50 år med hypertension”
- Bred problemstilling: fx ”effekten af livsstilsændringer på sundhed hos voksne”
8
Q
Systematisk oversigt (Systematic review):
Nævn fordele og ulempe ved systematisk oversigt (+ metaanalyse)
A
Fordele:
- Sammenfatning af evidens
- Øger den statistiske præcision af resultaterne
- Tydelig rapportering (følger ofte retningslinjer som PRISMA)
- Evidensbaserede beslutninger
Ulempe:
* Tids- og ressourcekrævende
* Heterogenitet mellem studier
* Manglende kvalitet af inkluderede studier
* Risikoen for bias i inkluderede studier
* Selektionsbias
* Rapporteringsbias (Publikationsbias, Bias pga. selektiv rapportering af effektmål/resultater)
9
Q
Systematisk oversigt (Systematic review):
Forskellige former for systematiske oversigter:
* Hurtigoversigter (”rapid reviews”): prioriterer hurtighed frem for grundighed
* Kortlægningsoversigter (”scoping reviews”): hovedformål at vurdere publicerede undersøgelser
* Levende systematiske oversigter (”living systematic reviews”): en ambitiøs og logistisk udfordrende oversigt, som kontinuerligt opdateres, hver gang et nyt relevant studie er gennemført
A
10
Q
Systematisk oversigt (Systematic review):
Hvordan er et systematisk oversigt sat op?
A
Protokol og Problemstilling
Søgestrategi og Dataekstraktion
Risiko for bias
Kvantitativ syntese
Vurdering af bias
11
Q
Hvad er PRISMA?
A
- En retningslinje, der er udviklet for at forbedre kvaliteten af Systematiske oversigter og Metanalyser
- En guideline, der rådgiver hvad man må have med (afrapportering af elementerne)
12
Q
Hvad er PROSPERO?
A
- En international database, der indeholder registreringer af protokoller for Systematiske oversigter og Metanalyser
- Bruges for at se hvilke analyser der var prædefinerede
13
Q
Hvad er AMSTAR2?
A
et formelt værktøj til at vurdere den metodologiske kvalitet af en systematisk oversigt
Der er 16 spørgsmål her er nogle af dem:
Var der en registreret protokol før reviewet blev udført?
-Er inklusion/exklusion-kriterierne tydelige?
-Blev der lavet en grundig litteratursøgning?
-Blev der vurderet risiko for bias i de inkluderede studier?
-Blev der anvendt hensigtsmæssige metoder til at kombinere resultater?
-Blev interessekonflikter rapporteret?
14
Q
Hvad er GRADE?
A
En systematisk metode til at evaluere styrken og kvaliteten af evidens af systematiske oversigter
GRADE vurderer evidens ud fra fem nøglefaktorer:
1. Risiko for bias
→ Er de inkluderede studier metodisk solide?
2. Inkonsekvens / Heterogentitet
→ Er der stor variation i resultaterne mellem studier?
→ Høj I²-værdi i en metaanalyse (>50 % tyder ofte på høj heterogenitet)
3. Indirekte evidens
→ Er populationen, interventionen eller outcome ikke helt relevant i forhold til spørgsmålet?
4. Upålidelighed (imprecision)
→ Er konfidensintervallerne brede eller studierne små?
5. Publikationsbias
→ Er der tegn på, at negative eller små studier ikke er publiceret?
Man klassificerer herefter evidensen som:
Høj Stor tillid til at evidensen er korrekt
Moderat Noget tillid at evidensen er tæt på sandheden
Lav Lav tillid til at evidensen er tæt på sandheden
Meget lav Tillliden er meget lav
15
Q
Forklar GRADE-processen:
A
GRADE understøtter besvarelsen af sundhedsfaglige problemer gennem på systematisk vis:
- At identificere, ekstrahere og vurdere kvaliteten af videnskabelig evidens
- At skabe transparens i processen fra evidens til anbefaling
- At adskille tiltroen til evidensen fra styrken af anbefalingen
GRADE-processen:
- At vurdere kvalitet
- At skabe transparens
- At formulere anbefaling
16
Q
Metaanalyse:
- Definition:
A
den kvantitative syntese af resultater fra flere studier i form af et vægtet gennemsnit
17
Q
Metaanalyse:
Hvad er forskell på Random- og Fixed effects model/metaanalyse?
A
Statistisk heterogenitet = forskel i resultater på tværs af studier. Det måles ofte som I²:
Lav I² (<25%) = lille variation → fixed-effect kan være ok.
Høj I² (>50%) = stor variation → random-effects er mere passende.
Random Effects Model (metaanalyse)
- Primær analyse ved moderat til høj heterogenitet
- Antager, at den sande effekt varierer mellem studier
- Giver bredere konfidensintervaller (tager højde for mellem-studie-variation)
- Mere ligelig vægtning, små studier får relativt mere vægt
Fixed Effects Model (metaanalyse)
- Bruges ofte som sensitivitetsanalyse
- Antager, at alle studier har samme sande effekt
- Giver smallere konfidensintervaller (kun sampling variation)
- Større studier dominerer analysen (de får mest vægt)
18
Q
Metaanalyse:
Forskellige former for metaanalyser:
Netværksmetaanalyser
Individuel patient data (IDP) metaanalyser:
A
- Netværksmetaanalyser: sammenligner effekter af mange interventioner på samme tid (til forskel fra en standard metaanalyse, som indebærer parvise sammenligninger)
- Individuel patient data (IDP) metaanalyser: en analyse med adgang til data fra individuelle patienter
19
Q
Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er forskell på klinisk- og metodisk variabilitet?
A
Klinisk variabilitet:
- Klinisk variabilitet refererer til naturlig variation i karakteristika eller reaktioner inden for en population
- Fx forskel i sygdomsforløb, population (alder), intervention (dosis), outcome (ARR/RR) mm.
Metodisk variabilitet:
- Metodisk variabilitet refererer til variation i resultater, der skyldes fejl eller usikkerhed i den anvendte forskningsmetode
- Fx forskel i dataindsamling, blinding, drop-out, analysemetode, rapportering mm.
20
Q
Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er Heterogenitet (statistisk heterogenitet)?
A
- Angiver om der er forskel på resultater imellem de enkelte studier
- En betegnelse for variationen mellem de inkluderede forsøg hvad angår resultater
- Jo større variation i de inkluderede forsøgsresultater jo højere I2
21
Q
Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Der er forskellige grader af heterogenitet. Nævn inddelingen (+ vurder figur):
A
- I2: 0% - 40%: formentlig UPROBLEMATISK heterogenitet
- I2: 30% - 60%: formentlig MODERAT heterogenitet;
- I2: 50% - 90%: formentlig væsentlig/betydelig heterogenitet
- I2: 75% - 100%: formentlig HØJ heterogenitet
A: formentlig UPROBLEMATISK heterogenitet
B: formentlig MODERAT heterogenitet
C: formentlig HØJ heterogenitet
22
Q
Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er en Forestplot?
A
- Grafisk afbildning af metaanalyse
- Anvendes i systematiske oversigter og metaanalyser, hvor data fra flere individuelle studier kombineres for at opnå en samlet konklusion
23
Q
Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er en Funnelplot?
A
- Grafisk fremstilling i en metaanalyse hvor punktestimatet fra hvert inkluderet studieresultat plottes i forhold til sin statistiske præcision (dvs. antallet af patienter eller kliniske hændelser)
- Bruges til at vurdere potentiel bias og publikationsbias i en metaanalyse eller en systematisk oversigt
24
Q
Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Funnelplot: hvad viser figuren (a og b)?
A
a) viser et symmetrisk funnelplot
b) viser et asymmetrisk funnelplot
25
Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er årsager til asymmetrisk funnelplot?
* Dårlig metodisk kvalitet i små forsøg – højere risiko for bias i små studier
* Heterogenitet
* Tilfældigheder
* Publikationsbias
26
Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er er en god metode til at vurdere ”small study effects”?
Funnelplot, da et asymmetrisk funnelplot afslører "small study effects"
27
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
- Definition:
* Involverer tilfældig tildeling af deltagere til enten en **behandlingsgruppe** eller en **kontrolgruppe**, hvilket minimerer bias
* **Guldstandarden for kliniske forsøg**
28
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Forklar randomisering (generering og maskering):
* **Generering**: generere en tilfældig **allokeringssekvens** --> tilfældig fordeling af forsøgspersoner til Intervention og Kontrol
* **Maskering**: skjule hvilken allokering patienten får --> sikrer, at allokeringen er uforudsigelig
29
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Forklar stratificering:
* **Formål**: at mindske forskellen i fordelingen af kendte prognostiske faktorer mellem interventions- og kontrolgruppen
* **Kan være en løsning på ubalance i RCT-studier**
30
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Nævn fordele og ulempe ved Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
**Fordele**:
- Konfoundere er jævnt fordelt mellem grupperne
- **HØJ intern validitet** --> lav risiko for bias
- Resultaterne kan være mere generaliserbare
**Ulempe**:
- Kan være uetisk
- Tidskrævende
- Ressourcekrævende (dyrt)
- Kan føre til **LAV ekstern validitet (generaliserbarhed)**, da inklusions- og eksklusionskriterier ofte er strenge, og at de patienter, der indgår i en studie, ikke er et tilfældigt udvalg fra befolkningen
31
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv parallelgruppeforsøg:
Klassisk – standard (1:1)
Forsøgets deltagere inddeles i 2 grupper, hvor den ene modtager den eksperimentelle intervention og den anden kontrolinterventionen
32
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv overkrydsningsforsøg (cross-over design):
Alle forsøgsdeltagerne modtager både eksperimentel- og kontrolintervention, men i forskellig rækkefølge
Alle "**krydser**" over i forløbet
33
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv split body:
Et parret design, hvor interventionerne testes samtidigt på samme person – fx på hver hånd eller andre parrede organer
Randomiseringsenheden er en **kropsdel**
34
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv klyngerandomiserede forsøg (cluster randomised design/trial):
Randomisering af **grupper af forsøgspersoner (=klynger [”cluster”])**
Fx på praksis-, afdelings-, hospitals- eller områdeniveau
Velegnet ved evaluering af generelle sundhedsydelser
35
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv faktorielt forsøg (faktorial design):
En variant af parallelgruppeforsøget
Her tester man **FLERE interventioner samtidigt** og desuden undersøge om de påvirker hinanden (interaktion)
36
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv stepped-wedge design:
Randomiseres individer/klynger af individer til tidspunkt for overkrydsning fra kontrol til intervention, indtil alle er eksponerede
**Interventionen implementeres gradvist i alle individer/klynger over en række fastsatte tidsperioder**
37
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv n-of-1 design (n=1 design):
Et multipelt overkrydsningsforsøg for en enkelt patient
En patient observeres over flere gentagne observationer eller behandlingsperioder
38
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Nævn risiko for bias (systematiske fejl):
* Fejlagtig randomisering
* Manglende blinding
* Frafald
* Selektiv rapportering af effektmål
* Publikationsbias
39
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Nævn hvordan man kan minimere risiko for bias (systematiske fejl):
Bias (systematiske fejl) --> som kan løses ved:
* Fejlagtig randomisering: **--> Korrekt randomisering**
* Manglende blinding: **--> Blinding, inkl. placebo**
* Frafald: **--> Anvendelse af intention-to-treat analyse (ITT analyse) og sensitivitetsanalyser**
* Selektiv rapportering af effektmål: **--> Protokol: offentliggørelse af protokol. fx på Cochrane biblioteket**
* Publikationsbias: **--> Studieregistrering: alle forsøg bør registreres prospektivt (ved forsøgsstart). Fx på ClinicalTrials.gov**
40
Hvad er SPIRIT?
Retningslinjerne for rapportering af **forsøgsprotokoller til randomiserede forsøg**
Bruges til planlægning af randomiserede kliniske forsøg
41
Hvad er CONSORT?
Bruges for at sikre kvaliteten af rapporteringen til **RCT** forsøg
42
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Forklar Intention-to-treat analyse (ITT analyse):
- Forsøgets resultater analyseres på basis af **ALLE deltagere**, der blev tildelt behandling, også de patienter, der falder fra (**frafald**)
- Analyse på basis af TILDELT behandling
43
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Forklar Per-protokol-analyse:
- Forsøgets resultater analyseres på basis af **KUN deltagere, der modtog behandling**
- Analyse på basis af MODTAGET behandling
44
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Hvad er blinding?
* Deltagere (patienter, bedømmere og evt. andre involverede i forsøget) ved IKKE, hvilken behandling der er allokeret (tilfældig tildelet) til
* Skal gøre forsøgspersoner og forsøgspersonale uafhængig af eventuel forudindtagethed
45
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Hvad er forskel på single-blindet forsøg og dobbelt-blindet forsøg?
**Single-blindet forsøg**:
- **Kun en af parterne i forsøget er uvidende om behandlingsallokeringen**
- Dette kan enten være deltagerne (patienterne) eller forskningspersonalet
**Dobbelt-blindet forsøg**:
- **Både deltagerne (patienterne) og forskningspersonalet er uvidende om behandlingsallokeringen**
- Det vil sige, hverken deltagerne eller forskningspersonalet ved, om deltageren modtager den eksperimentelle behandling eller kontrolbehandlingen (placebo eller standardbehandling)
46
Hvad er Open-label forsøg?
* **Både deltagerne (patienterne) og forskningspersonalet er vidende om behandlingsallokeringen**
* I kontrast til et dobbelt-blindet forsøg
47
Hvad er forskellen på Superiority forsøg og Non-inferiority forsøg?
**Superiority forsøg**: om eksperimentel (ny) behandling er **BEDRE** end standardbehandling/kontrolbehandling
**Non-inferiority forsøg**: om eksperimentel (ny) behandling **IKKE ER DÅRLIGERE** end standardbehandling/kontrolbehandling
48
Hvad er forskellen på Eksplanatoriske- og Pragmatiske randomiserede forsøg?
**Eksplanatoriske randomiserede forsøg**:
- Undersøge **efficacy** af en intervention
- Effekt af intervention **under ideelle forhold**
**Pragmatiske randomiserede forsøg**:
- Undersøge **effectiveness** af en intervention
- Effekt af intervention **i den normale kliniske hverdag**
49
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Hvad er placebo?
* Kontrolbehandling i RCT
* En placebobehandling er en "snydebehandling" ("juksebehandling"), der præsenteres som en almindelig behandling, men som er uden dennes definerende aktive indhold
50
Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Hvad er Double dummy?
- **Metode til blinding, hvor begge behandlingsgrupper kan modtage placebo**
- Hvis man fx tester en pille mod injektion, så får den ene aktiv-injektion (+ placebo pille) og den anden aktiv pille (+ placebo injektion)
51
Kohortestudie:
- Definition:
* **Observationsstudier, hvor grupper af personer (kohorter) følges over tid**
* De er nyttige til at studere årsager, prognoser og forekomst af sygdomme
* En gruppe af personer defineret ved en **eksponering (exposure)** følges fremad i tid mht. udvikling af et **udfald (outcome)**
52
Kohortestudie:
Nævn fordele og ulempe ved Kohortestudier:
Fordele:
- Velegnede til at identificere **årsagssammenhæng mellem eksponering og udfald**
- Mulig at **følge deltagerne over tid** og observere udviklingen af sygdom eller resultater
- Mulighed for **generalisering af resultaterne**
- Kan **afdække langsigtede effekter af eksponeringer**
Ulempe:
- **Tidskrævende**
- **Ressourcekrævende** (dyrt)
- **Tab til follow-up**
- Bias (**selektionsbias, informationsbias**)
- **Konfounding**
- **Immortal time bias**: fejlagtig inklusion af opfølgningstid, hvor udfaldet slet ikke kan forekomme
53
Kohortestudie:
Hvad er forskellen på Klassisk (prospektiv) og Historisk (retrospektiv) kohortestudie?
**Klassisk (prospektiv) kohortestudie**:
- I et klassisk kohortestudie identificeres en gruppe mennesker (kohorte) **UDEN sygdom ved studiets start** og følges over tid for at vurdere forekomsten af sygdommen og forholdet mellem eksponering og udfald
- Data indsamles fra studiets start (prospektivt) – ”**FREM I TIDEN**”
**Historisk (retrospektiv) kohortestudie**:
- I et historisk kohortestudie identificeres en gruppe mennesker (kohorte) baseret på **eksponering i fortiden**, og de følges derefter for at vurdere udfald
- Data indsamles retrospektivt baseret på tidligere eksponering – ”**BAG I TIDEN**”
54
Kohortestudie: Forklar de forskellige typer af kohortestudier
Typer:
* **Terapeutisk kohortestudie**:
* **Ætiologisk kohortestudie**:
* **Prognostisk kohortestudie**
Typer:
* **Terapeutisk kohortestudie**: en gruppe patienter (kohorte), følges over tid for at evaluere resultaterne af en bestemt **terapeutisk intervention/behandling**
* **Ætiologisk kohortestudie**: en gruppe mennesker (kohorte), der er udsat for en bestemt **risikofaktor**, følges over tid for at vurdere, om eksponeringen er forbundet med udviklingen af sygdommen eller sundhedsproblemet af interesse
* **Prognostisk kohortestudie**: en gruppe mennesker (kohorte) med en bestemt **sygdom/tilstand**, følges over tid for at undersøge, hvilke faktorer der kan forudsige resultatet af sygdommen
55
Hvad er STROBE?
* **En retningslinje, der bruges for at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af rapporteringen af observationelle studier**
* Bruges når man skal formidle resultaterne (publicere) af observationelle studier (fx et kohortestudie)
* Tiltag til at minimere rapporteringsbias
56
Hvad er Effektmodifikation?
- Når effekten i en gruppe er forskellige fra effekten i en anden gruppe
- Fx pga. alder, køn, sværhedsgrad af sygdommen
57
Kohortestudie:
Hvad er Confounding by indication?
* **Når en variabel (fx et lægemiddel) i sig selv er en risikofaktor for en sygdom blandt ikke-eksponerede personer**
* Hyppigt forekommende problem i kohortestudier af lægemiddeleffekter
* Eksempel: tilfælde af dyb venøs trombose (DVT) blant brugere af warfarin vs. ikke-brugere. Man vil finde, at brugerne af warfarin har langt flere tilfæld af DVT
58
Case-kontrol studie:
- Definition:
* Personer med en specifik tilstand (cases) (fx sygdom) sammenlignes med dem uden tilstanden (controls) (fx uden sygdom)
* Disse studier er nyttige til at identificere faktorer, der kan bidrage til en medicinsk tilstand
59
Case-kontrol studie:
Nævn fordele og ulempe ved Case-kontrolstudier:
**Fordele**:
- **Effektivt til sjældne sygdomme**
- Velegnet til at studere **hurtigt udviklende sygdomme**
- **Økonomisk og Tidsbesparende**
- Velegnet til **hypotesetestning**
- Velegnet til at studere **multifaktorielle sygdomme**
**Ulempe**:
- Risiko for bias (**selektionsbias, informationsbias, konfounding, rapporteringsbias**)
- Mulighed for **kontrolselektionsbias**
- Mulighed for **overmatching**
- Vanskeligheder med at fastlægge årsagssammenhænge
- Svært at vurdere prævalens
60
Case-kontrol studie:
**Nested case-kontrol studie**:
* Kombinerer elementer fra både kohortestudier og case-kontrol studier
* Anvendes ofte, når man ønsker at undersøge årsagssammenhænge mellem risikofaktorer og en specifik begivenhed eller sygdom inden for en eksisterende kohorte
61
Tværsnitsstudie:
- Definition:
- Tværsnitsstudier vurderer en bestemt befolkning på et enkelt tidspunkt
- De kan give information om forekomsten og fordelingen af sygdomme eller andre sundhedsrelaterede tilstande
62
Hvilket studie?:
- Studier, hvor analyseenheden er hele populationer, uden at der inddrages viden om eksponering eller outcomes hos enkeltindivider
- Der sammenlignes på tværs af forskellige lande/regioner eller over tid i en region
Økologisk studie
63
Hvilket studie?:
Familie af designs, hvor det undersøges, om personer, der udvikler et outcome, har større tilbøjelighed til at udvikle det, mens de er eksponerede, end på tidspunkter hvor de ikke er eksponerede. Derved elimineres konfoundere, der er stabile over tid
Case-crossover studie – Selvkontrollerende design:
64
"beskriver erfaringer med enkeltpersoner eller en gruppe af patienter. De giver detaljerede oplysninger om usædvanlige tilfælde, men er begrænsede af manglen på kontrolgrupper"
Case Reports og Case Series
65
"inkluderer udtalelser og retningslinjer fra eksperter baseret på klinisk erfaring, teoretisk viden eller ekspertkomiteer"
Eksperternes Mening
66
Hvad er forskellen på Ukontrolleret og Kontrolleret erfaring?
**Ukontrolleret erfaring**: hvor man IKKE kan sammenligne med en kontrolgruppe
**Eksempel:** "Jeg gav patienten behandling X, og han fik det bedre."
**Kontrolleret erfaring**: hvor man sammenligner med en kontrolgruppe
**Eksempel:** "I en gruppe patienter gav vi halvdelen behandling X og halvdelen placebo – og X havde signifikant bedre effekt."
67
Hvad er Regression mod gennemsnittet?
- **Definition**: hvis man foretager en serie uafhængige målinger i en stikprøve, vil målinger som ligger langt fra det sande gennemsnit ved den første måling, tendere til at ligge tættere på det sande gennemsnit ved den næste måling
- **Eksempel**: ses fx ved høje **laboratorieværdier**, som efterfølgende falder ved kontrolmåling
68
Hvad er Bias (systematisk fejl)?
* **Systematiske fejl** i et studie, som sammen med tilfældige fejl kan forklare forskellen mellem et forsøgsresultat og "sandheden"
* Høj bias --> lav intern validitet (og vice versa)
* **Resultat afviger fra sandheden pga. systematisk fejl**
69
Nævn forskellige typer Bias (systematisk fejl)?
* Selektionsbias
* Informationsbias
* Konfounding
* (Rapporteringsbias)
70
Hvad slags værktøy bruges for vurdering af risiko for bias?
* **Rob 2** (Cochrane Risk of Bias 2): randomiserede kliniske forsøg – RCT (fx systematisk oversigt)
* **ROBINS-I, CASP**: observationelle interventionsstudier (fx kohortestudier, case-control studier)
* **QUADAS-2**: diagnostiske akkuratessestudier
* **Newcastle-Ottowa**: interview studier
71
Hvordan kan man minimere risiko for bias (systematisk fejl)?
Der er **LAV risiko for bias**, når:
* Fejlagtig randomisering: **--> Korrekt randomisering**
* Manglende blinding: **--> Blinding, inkl. placebo**
* Frafald: **--> Anvendelse af intention-to-treat analyse (ITT analyse) og sensitivitetsanalyser**
* Selektiv rapportering af effektmål: **--> Protokol: offentliggørelse af protokol. fx på Cochrane biblioteket**
* Publikationsbias: **--> Studieregistrering: alle forsøg bør registreres prospektivt (ved forsøgsstart). Fx på ClinicalTrials.gov**
72
Hvad er Selektionsbias?
* Systematiske fejl (bias) i **udvælgelsen af studiepopulationen**, der indgår i analysen
* Er der selektion/forskel i inklusion/eksklusion mellem grupperne? Fx brystkræftscreening
73
Hvad er Informationsbias?
* Systematiske fejl (bias) i **indsamlingen af data om eksponering eller effekt**
* Er informationen indsamlet forskelligt mellem grupperne? Fx børn i Danmark og Kina
74
Hvad er Konfounding?
* **Konfounding refererer til en fejlagtig indflydelse eller forvirring i et studieresultat, der opstår, når en ekstra variabel ikke er blevet korrekt håndteret eller kontrolleret for**
* Denne ekstra variabel har potentiale til både at påvirke **eksponeringen** (intervention/risikofaktoren) og **udfaldet** (resultatet), hvilket kan føre til en forvrænget eller misvisende konklusion om den faktiske sammenhæng mellem de to
75
En konfounder er:
* Relateret til **eksponeringen** (og skævt fordelt mellem grupperne)
* Relateret til **udfaldet** (risikofaktor)
* IKKE en årsag til, at eksponeringen medfører udfald (mediator)
Eksempel: fx **alder**
* Alder er relateret til nyresygdom (øger risiko for nyresygdom) (= eksponering)
* Alder er relateret til død (øger risiko for død) (= udfald)
* Alder er IKKE en konsekvens af nyresygdom (= IKKE en mediator)
76
Hvordan kan man minimere risiko for konfounding?
* Randomisering
* Matchning (fx køn, alder)
* Restriktion (= eksklusion ift konfounder, fx rygere)
* Regressionsanalyse
* Stratifikation
* Standardisering (fx alder)
* Overkrydsning
77
Hvad er Rapporteringsbias?
* Systematiske fejl (bias) i **rapporteringen af data**
* Samlet betegnelse for **publikationsbias** og **bias pga. selektiv rapportering af effektmål/resultater**
* Når rapportering af studieresultaterne kan være påvirket af størrelsen eller retningen af resultaterne
78
Hvad er forskellen på Publikationsbias og Bias pga. selektiv rapportering af effektmål eller resultater?
**Publikationsbias**:
* Publikationsbias refererer til situationen, **hvor man publicerer visse typer resultater baseret på resultaternes retning eller signifikans**
* **Fx at man publicerer KUN statistisk signifikante resultater**
**Bias pga. selektiv rapportering af effektmål eller resultater**:
* Bias pga. selektiv rapportering refererer til situationen, **hvor man vælger at rapportere kun visse resultater/effektmål inden for en enkelt undersøgelse**
* **Fx at man IKKE publicerer nogen sekundære effektmål**
79
Hvordan kan man minimere risiko for rapporteringsbias?
* Selektiv rapportering af effektmål: **--> Protokol: offentliggørelse af protokol. fx på Cochrane biblioteket**
* Publikationsbias: **--> Studieregistrering: alle forsøg bør registreres prospektivt (ved forsøgsstart). Fx på ClinicalTrials.gov**
80
Nævn rapporteringsbias forventede indvirkninger på en Metaanalyse
* Overestimering af effekter
* Fejlslagen afsløring af bivirkninger
* Tab af repræsentativitet
* Forvrænget samlet konklusion
81
Hvad er Spin?
misforhold mellem resultatet af et forsøg og hvordan det præsenteres/fortolkes (fx i diskussionsafsnittet og konklusionen)
82
Rapporteringsbias vs. Spin:
**Ligheder**: drevet af det same underliggende ønske om at præsentere studiets hypotese/intervention så positivt som muligt
**Forskelle**:
* Rapporteringsbias: forsøg eller resultater publiceres ikke eller der publiceres selektivt positive resultater (der mangler resultater)
* Spin: studieresultater præsenteres og fortolkes ubalanceret positivt (men der mangler ikke resultater)
83
Hvad er Intern validitet?
* Udtrykker et studies evne til at nå frem til et "sandt" resultat (dvs. det modsatte af bias)
* **Handler om hvorvidt resultaterne er pålidelige og IKKE påvirket av andre faktorer eller variabler**
* HØJ intern validitet --> LAV risiko for bias (og vice versa)
84
Hvad er Ekstern validitet (Generaliserbarhed)?
* **Refererer til om et studies resultat kan overføres eller generaliseres til andre individer, end dem der indgår i studiet**
* Kan man bruge resultaterne i andre kontekster?
- Hvis JA --> HØJ ekstern validitet
- Hvis NEI --> LAV ekstern validitet
85
Hvordan vurderer man generaliserbarhed?
1) **Biologisk forståelse**: viden om biokemi, fysiologi og farmakologi. Fx metabolisering af lægemiddel
2) **Subgruppeanalyser**: en metode til at undersøge om effekten af en intervention er forskellig blandt forskellige typer af forsøgsdeltagere
3) **Indirekte evidens fra andre studier**: fx observationelle studier
86
Hvad er Statistisk præcision?
Handler om graden af nøjagtighed i en serie af målinger
87
Hvad er forskellen på Stor- og Lav statistisk præcision?
**STOR statistisk præcision**:
- Svarer til **STOR statistisk sikkerhed** eller **få tilfældige fejl** ift. et resultat
- Ses oftere ved studier med MANGE patienter eller kliniske hændelser
**LAV statistisk præcision**:
- Svarer til **LILLE statistisk sikkerhed** eller **store tilfældige fejl** ift. et resultat
- Ses oftere ved studier med FÅ patienter eller kliniske hændelser
88
STOR statistisk præcision ses oftere ved studier med:
MANGE patienter eller kliniske hændelser
89
LAV statistisk præcision ses oftere ved studier med:
FÅ patienter eller kliniske hændelser
90
Sikkerhed i resultatet af en systematisk gennemgang (dvs. kvaliteten af evidens):
- Nævn faktorer, der kan indebære NEDGRADERING (randomiserede forsøg):
1) Høj risiko for bias
2) Unøjagtighed af resultater (dårlig præcision)
3) Mulig uforligelighed (inkonsistens)
4) Høj risiko for publikationsbias
5) Indirekte evidens
91
Sikkerhed i resultatet af en systematisk gennemgang (dvs. kvaliteten af evidens):
- Nævn faktorer, der kan indebære OPGRADERING (observationsundersøgelse):
1) Stor effekt
2) All plausibel confounder
3) Dosis respons gradient
92
Hvad er ”Small study effects”?
mindre studier viser anderledes, ofte større effekt, end hvad store studier viser
93
Hvad er forklaringer/grunde for ”Small study effects”?
* **Publikationsbias**: chancen for at et mindre studie bliver publiceret øges, hvis det viser en stærkere effekt. Fx kan forfattere være mere tilbøjelige til at indsende studier med "signifikante" resultater til publicering, tidsskrifter kan være mere tilbøjelige til at publicere mindre undersøgelser, hvis de har "signifikante" resultater
* **Heterogenitet**: fx kan patienter i mindre studier være udvalgt, så et gunstigt resultat af den eksperimentelle behandling kan forventes
* **Tilfældighed**: det kan skyldes ren tilfældighed. Empiriske undersøgelser har etableret beviser for disse og andre former for bias
94
Hvordan kan man vurdere ”small study effects”?
- Ved brug af **Funnelplot**
- Et asymmetrisk funnelplot afslører "small study effects"
95
Søgestrategi:
- **Hurtigsøgning – Quick'n'dirty-søgning**: en god metode til at få et første overblik over, hvad der findes, og hvilke begreber og ord andre har brugt om emnet
- **Kædesøgning**: en metode, der er baseret på at udnytte referencer i allerede fundne dokumenter. Pearl growing / Snowballing; Backwards / Forwards citation søgning
- **Bloksøgning**: en metode til at strukturere din litteratursøgning. Du opdeler din problemstilling i emner og organiserer disse i blokke, hvor hver blok dækker ét emne. Bruger boolske operatorer (AND, OR og NOT) i opbygning af søgestrenge
96
Hvilke trin/elementer indgår i en Systematisk litteratursøgning?
1) Formulering af forskningsspørgsmål
2) Udvikling af inklusions- og eksklusionskriterier
3) Søgestrategi
4) Screening og selektion
5) Dataekstraktion
6) Kvalitetsvurdering
7) Dataanalyse og Syntese
8) Rapportering
97
Nævn databaser for klinisk forskning:
PubMed
Cochrane Library
Embase
ClinicalTrials.gov
MEDLINE
98
Hvad er forskellen på Kvalitative- og Kvantitative studier/data?
**Kvalitative studier/data**:
* **Natur**: beskrivende og **IKKE-numerisk** – udtrykkes i **ORD**
* **Formål**: bruges til at forstå fænomener, kontekster og sociale interaktioner
* **Indsamling**: indsamles gennem observation og ikke-numeriske metoder
**Kvantitative studier/data**:
* **Natur**: **numerisk** og målbart – udtrykkes i **TAL**
* **Formål**: bruges til at måle, analysere og generalisere resultater
* **Indsamling**: indsamles gennem strukturerede måleinstrumenter og numeriske metoder
99
Nævn eksempler på Kvalitative studier:
dybdeinterviews, fokusgrupper
100
Nævn eksempler på Kvantitative studier:
RCT, spørgeskemaundersøgelser
101
Hvad er Primære effektmål?
- Det klinisk vigtigste effektmål og det, studiet typisk baserer sin styrkeberegning på
- Et primært effektmål bør være i ENTAL
102
Hvad er Sekundære effektmål?
- Refererer til yderligere resultater eller målinger, udover de primære effektmål
- De vigtige sekundære effektmål er næsten altid i FLERTAL
103
Hvad er Patientrapporterede oplysninger (PRO)?
- Effektmål som patienten rapporterer SELV
- Eksempler: smertescore, likert skala, livskvalitet
104
Hvad er Surrogateffektmål?
- En laboratoriemåling eller et objektivt fund, der kan måles let eller hurtigt, og som indtræder som erstatning for et klinisk meningsfyldt effektmål
- Fx CRP som indikator for fysisk stress
105
Hvad er Sammensatte effektmål – kombinerede effektmål?
kombination af enkelte komponenter (enkeltvise effektmål), sammenfattet i én værdi
106
Hvad er Binære effektmål?
- Effektmål, der kan kun have 2 mulige resultater (ja/nej-data)
- Fx død/levende, mand/kvinde, syg/ikke syg
107
Hvad er Kontinuerte effektmål?
- Effektmål, der kan antage alle værdier
- Fx mmHg ved blodtryk, kg ved vægt, cm ved højde
108
Hvordan beregner man Risikodifferens?
* A/(A+B) – C/(C+D)
* RD = 0: betyder ingen forskel i risikoen
109
Hvordan beregner man Number Needed to Treat (NNT)?
* 1/RD = 1 / (A/(A+B) – C/(C+D))
* Hvis NNT --> ∞: så gør eksponeringen ingen forskel
110
Hvordan beregner man Relativ risiko (RR)?
* A/(A+B) / C/(C+D)
* RR = 1: betyder ingen forskel i risiko
* RR < 1: beskyttende effekt (fx personer der behandles, har x% mindre risiko)
* RR > 1: risiko (fx personer der behandles, har x% større risiko)
111
Hvordan beregner man Odds ratio (OR)?
* (A/C) / (B/D) = (A x D) / (B x C)
* OR = 1: betyder ingen forskel i risiko
* OR < 1: beskyttende effekt (fx personer der behandles, har x% mindre odds)
* OR > 1: risiko (fx personer der behandles, har x% større odds)
112
Hvordan beregner man Gennemsnitsdifferens (MD)?
* x̅1 - x̅2
113
Hvordan beregner man Standardiseret gennemsnitsdifferens (SMD)?
* MD / SD = (x̅1 - x̅2) / SD
* Cutoff-points på SMD:
- < 0,2: ingen effekt
- 0,2 - < 0,5: lille effekt
- 0,5 - 0,8: moderat effekt
- >0,8: stor effekt
114
Hypotesetestning og estimering:
- H0 (null-hypotese): ingen forskel/effekt (H0 = 0)
- Ha (alternative hypotese): der er for forskel/effekt (H0 ≠ 0)
115
Hvad er forskellen på Statistisk- og Klinisk signifikant effekt?
**Statistisk signifikant effekt**: refererer til en observeret forskel eller sammenhæng mellem variable
**Klinisk signifikant effekt**: refererer til en forskel eller sammenhæng mellem variable, der har praktisk betydning eller klinisk relevans
116
Statistisk signifikans og p-værdi:
Når p ≤ 0.05 (≤ 5%):
statistisk signifikant
117
Statistisk signifikans og p-værdi:
Når p > 0,05 (> 5%):
IKKE statistisk signifikant
118
Statistisk signifikans:
* Hvis 95% konfidensinterval (95% Kl) har et interval hvor 1 er involveret (fx RR, 2.0; 95% Cl, 0.50 to 3.50) -->
IKKE statistisk signifikant
119
Statistisk signifikans:
* Hvis 95% konfidensinterval (95% Kl) har et interval hvor 1 IKKE er involveret (fx RR, 2.0; 95% Cl, 1.50 to 2.50) -->
statistisk signifikant
120
P-værdi og Hypotesetestning:
* Hvis p ≤ 0.05 -->
- Forkast H0 (null-hypotese), pga. at **man tror på at der er en forskel/effekt**
- LILLE p-værdi tyder på at hypotesen er falsk
121
P-værdi og Hypotesetestning:
* Hvis p > 0,05 -->
- Forkast IKKE H0 (null-hypotese), pga. at **man IKKE kan afvise at der er en forskel/effekt**
- STOR p-værdi tyder IKKE på at hypotesen er falsk
122
Hvad er type 1 fejl?
- Falsk positiv
- At begå en type 1 fejl indebærer at afvise en sand nulhypotese – **at forkaste hypotesen, selvom den er sand** --> altså risiko for at konkludere en ”falsk” forskel
123
Hvad er type 2 fejl?
- Falsk negativ
- At begå en type 2 fejl indebærer at undlade at afvise en falsk nulhypotese – **at acceptere hypotesen, selvom den er falsk** --> altså risiko for at overse en reel forskel
124
Når øger risikoen for type 1 fejl?
når signifikansniveau (alfa-niveauet [𝛼= 0.05 (5%)]) øges
125
Når øger risikoen for type 2 fejl?
når studiepopulationen er LILLE (mindre end hvad det var planlagt)
126
Hvad er forskellen på Nøjagtighed, Pålidelighed og Rigtighed?
**Nøjagtighed**: handler om, hvor tæt målinger er på den korrekte værdi
**Pålidelighed**: handler om, hvor konsekvent en test eller måling er over gentagne forsøg
**Rigtighed**: handler om, i hvor høj grad en test måler det, den er beregnet til at måle
127
Hvad er forskellen på INTRA- og INTER-observatøroverensstemmelse?
**INTRA-observatøroverensstemmelse**: graden af overensstemmelse mellem den **SAMME observatørs** gentagne observationer af det samme fænomen
**INTER-observatøroverensstemmelse**: graden af overensstemmelse mellem observationer foretaget af **FORSKELLIGE observatører** af det samme fænomen
128
Hvad er κ – kappa (Cohen’s kappa)?
* En statistisk måling af **overensstemmelse mellem 2 bedømmere/metoder**, der klassificerer en række observationer
* Udtrykker overensstemmelsen mellem observatørerne idet den tager højde for den tilfældige overensstemmelse
129
Kappa kan antage værdier mellem -1 og 1. En kappa-værdi på 1 betyder:
* Kappa = 1: perfekt overensstemmelse
130
Kappa kan antage værdier mellem -1 og 1. En kappa-værdi på 0 betyder:
* Kappa = 0: overensstemmelsen, der kan opnås ved **tilfældighedernes spil**
131
Kappa kan antage værdier mellem -1 og 1. En kappa-værdi mindre end 0 betyder:
* Kappa < 0: ses i tilfælde af **systematisk uenighed**
132
Nævn en diagnostisk test med HØJ kappaværdi:
- EKG for myokardieinfarkt
- κ = 0,77
133
Nævn en diagnostisk test med LAV kappaværdi:
- Konventionel stetoskopi for systolisk mislyd ved apex cardii
- κ = 0,19
134
Hvad er en Bland Altman Plot?
- En metode til dataplotning, der bruges til at analysere overensstemmelsen (”agreement”) mellem 2 forskellige klinikeres målinger
- Forskellen mellem 2 klinikeres målinger plottes mod gennemsnittet af målingerne
135
Hvad viser denne Bland Altman Plot'en?
**Tilfredsstillende overensstemmelse** mellem observatør A og B:
- Øvre og nedre gennemsnit ± 1.96*SD er indenfor 0
- Prikkene er nærme gennemsnit-linjen (tyk linie)
136
Hvad viser denne Bland Altman Plot'en?
**Systematisk forskel (bias)** mellem observatør A og B:
- Øvre og nedre gennemsnit ± 1.96*SD er IKKE indenfor 0
- Prikkene er IKKE nærme gennemsnit-linjen (tyk linie) – (spredt rundt)
137
Nævn metoder til at minimere observatørvariation:
- Træning og uddannelse
- Øgning af antallet af observationer
- Standardisering af metoder
138
Hvad er GRRAS?
en retningslinje udviklet for at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af rapporteringen af studier, der evaluerer pålidelighed og enighed mellem observatører eller målemetoder
139
Hvad er Diagnostiske akkuratessestudier?
Studier, der har som formål, at vurdere, hvor præcise og nøjagtige diagnostiske tests/procedurer er i at identificere eller udelukke tilstedeværelsen af en bestemt tilstand eller sygdom
140
Hvad er STARD?
en retningslinje til rapportering af diagnostiske akkuratessestudier
141
Clinical prediction rules (CPRs):
- **Definition**: værktøjer inden for medicin, der bruger en kombination af kliniske karakteristika og testresultater for at hjælpe klinikere med at træffe beslutninger om diagnose, prognose eller behandlingsvalg
- **Eksempel**: et eksempel på en CPR er Wells score, der ofte bruges til at vurdere sandsynligheden for dyb venetrombose (DVT) eller lungeemboli (PE)
142
Hvad er forskellen på Sensitivitet og Specificitet?
**Sensitivitet: (↓)**
- Sensitivitet refererer til evnen af en diagnostisk test til korrekt at identificere personer, der faktisk **HAR SYGDOMMEN** (true positive rate)
- TP / (TP + FN)
**Specificitet: (↓)**
- Specificitet refererer til evnen af en diagnostisk test til korrekt at identificere personer, der **IKKE HAR SYGDOMMEN** (true negative rate)
- TN / (TN + FP)
143
Nævn en eksempel på en test med HØJ sensitivitet og LAV specificitet:
en hurtig influenza-test
144
Nævn en eksempel på en test med LAV sensitivitet og HØJ specificitet:
en HIV-konfirmationstest
145
Hvad er forskellen på POSITIV- og NEGATIV prædiktiv værdi?
**POSITIV prædiktiv værdi (PPV): (→)**
- Positiv prædiktiv værdi er **sandsynligheden for, at en person med et positivt testresultat faktisk HAR SYGDOMMEN**
- TP / (TP+FP)
**NEGATIV prædiktiv værdi (NPV): (→)**
- Negativ prædiktiv værdi er **sandsynligheden for, at en person med et negativt testresultat faktisk IKKE HAR SYGDOMMEN**
- TN / (TN + FN)
146
Hvad er forskellen på POSITIV- og NEGATIV likelihood ratio?
**POSITIV likelihood ratio (LR+):**
- Positiv likelihood ratio er FORHOLDET mellem sandsynligheden for, at en person MED SYGDOM har et **positivt** testresultat, og sandsynligheden for, at en person UDEN SYGDOM har et **positivt** testresultat
- **Tolkning**: hvis LR+ er større end 1, øges sandsynligheden for, at personen har sygdommen ved et positivt testresultat.
- Sensitivitet / (1-Specificitet)
**NEGATIV likelihood ratio (LR-):**
- Negativ likelihood ratio er FORHOLDET mellem sandsynligheden for, at en person MED SYGDOM har et **negativt** testresultat, og sandsynligheden for, at en person UDEN SYGDOM har et **negativt** testresultat
- **Tolkning**: hvis LR- er mindre end 1, mindskes sandsynligheden for, at personen har sygdommen ved et negativt testresultat
- Specificitet / (1-Sensitivitet)
147
Hvad er en ROC-kurve og hvad kan den bruges til?
* En måde at præsentere sæt af sensitivitet og specificitet
* ROC-kurven repræsenterer **en diagnostisk tests overordnede diskriminationsevne mellem syge og raske**, når alle mulige og tænkelige tærskelværdier evalueres
* **Kan bruges til at sætte ”cut-of” for en test**
- ROC-kurven kan bruges til at finde en optimal tærskelværdi
148
Hvad er Kvalitativ forskningsmetode?
- Fokuserer på, **hvordan vi mennesker opfatter verden** og fx hvilke relationer der betyder noget for vores handlinger
- Man undersøger IKKE udbredelsen af noget. Man forsøger i stedet at afdække mønstre i vores forståelser og praksisser og hvordan de hænger sammen med de situationer, de kommer frem i. Hypotese generende
149
Participants og rekruttering:
Hvad er Purposeful sampling?
forskeren identificerer og udvælger interviewpersoner, som har særlig viden om eller erfaring med det studerede fænomen – (”ekspertperson”)
150
Participants og rekruttering:
Hvad er Convenience sampling?
forskeren anvender en nærliggende og let tilgængelig gruppe af potentielle interviewpersoner, som også er villige til at deltage – (”nærliggende og tilgængelig gruppe”)
151
Participants og rekruttering:
Hvad er Snowball sampling?
forskeren rekrutterer enkelte interviewpersoner, som derefter indvilliger i at videresende forskerens efterspørgsel til andre medlemmer af den gruppe, som ønskes undersøgt – (forskeren rekrutterer enkelte interviewpersoner --> interviewpersoner rekrutterer flere interviewpersoner)
152
Hvad er COREQ?
en rapporteringsretningslinje udviklet til at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af kvalitative studier (interviews og fokusgrupper)
153
Hvad er Bayesiansk tilgang?
* **En metode til opdatering af sandsynligheder baseret på ny information**
* En kvalitativ ramme for **fortolkning af empiriske forskningsresultater**, hvor **forhåndstiltro** og **teoretiske overvejelser** indgår som eksplicitte komponenter
154
"en sundhedsvidenskabelig disciplin, som søger at bygge bro mellem præklinisk og klinisk forskning, for at forbedre menneskers sundhed"
Translationel forskning
155
Lægemiddeludvikling:
1) Præklinisk forskning – udviklingsfase (forsknings- og udviklingsperiode): Hvad er forskellen på In vitro-forskning og In vivo-forskning?
**In vitro-forskning**:
- Bygger på væv udtaget af en organisme
- Involverer eksperimenter, der udføres i et kontrolleret, kunstigt miljø uden for en levende organisme (fx i laboratoriet – cellekulturer, osv.)
**In vivo-forskning**:
- Bygger på levende organismer
- Involverer eksperimenter, der udføres i levende organismer (fx menneseker, dyr, planter, mikroorganismer)
156
Lægemiddeludvikling:
2) Kliniske forskning – udviklingsfaser: Forklar FASE 1:
**Fase 1 – human farmakologi**:
- **Involverer**: få raske individer
- **Formål**: afklare tolerabilitet, sikkerhed, doseringsområde, bivirkninger, indsamle informationer om farmakokinetik
157
Lægemiddeludvikling:
2) Kliniske forskning – udviklingsfaser: Forklar FASE 2:
**Fase 2 – terapeutisk eksploratorisk**:
- **Involverer**: større patientgruppe
- **Formål**: undersøge den terapeutiske effekt – teste effektiviteten, præliminær vurdering af gavnlig/skadelig virkning
158
Lægemiddeludvikling:
2) Kliniske forskning – udviklingsfaser: Forklar FASE 3:
**Fase 3 – terapeutisk konfirmatorisk**:
- **Involverer**: store randomiserede kontrollerede forsøg (RCT's)
- **Formål**: bekræfte sikkerhed og effektivitet til anvendelse på den ønskede indikation, overvåge bivirkninger, sammenligne lægemidlet med eksisterende behandlinger. Det ultimative formål er at etablere et fyldestgørende datagrundlag til myndighedsgodkendelse og etablere anbefalinger for anvendelsen
159
Lægemiddeludvikling:
2) Kliniske forskning – udviklingsfaser: Forklar FASE 4:
**Fase 4 – postmarketing sikkerhed og effektivitet**:
- **Involverer**: bredere patientpopulation
- **Formål**: overvåger lægemidlets langsigtede effektivitet og sikkerhed i en bredere patientpopulation. At komplementere den eksisterende viden om brugen af lægemidlet
160
Hvad er Alternativ medicin?
- En mangfoldig gruppe af terapeutiske systemer og traditioner, som har det til fælles, at de er i opposition til (eller opfatter sig som komplementære til) lægevidenskab (sundhedsvidenskab)
- For alternav behandling er der ikke evidens for, eller en biologisk plausibel forklaring på, at behandlingerne gavner patienterne. Som læge kan man derfor risikere at komme til at skade patienterne
161
Give eksempler på Alternativ medicin:
akupunktur, homeopati, heiki healing, kiropraktik, kosttilskud, osteopati, exorcisme, mysticisme, tungebånd
162
Hvad er Equipoise (klinisk ligevægt)?
en situation, hvor man vurderer, at det er uafklaret, hvilken af to (eller flere) forskellige behandlingsmetoder i et klinisk forsøg, der er den bedste
163
"et tilsagn, som skal indhentes på grundlag af fyldestgørende information. Der skal altid indhentes informeret samtykke, når man indsamler persondata, og når personer deltager i kliniske forsøg"
Informeret samtykke
164
Hvad er hovedprincipperne i The Danish Code of Conduct for Research Integrity?
Dansk forskning skal udøves i en kultur, der respekterer:
* **Ærlighed**: at sikre troværdigheden af forskningen
* **Gennemsigtighed**: at sikre troværdigheden af videnskabelige ræsonnementer
* **Ansvarlighed**: at sikre pålideligheden af forskningen
165
Brud på RCR (Responsible Conduct of Research) i sundhedsvidenskaberne:
Eksempler:
* Forskningssvindel og falsifikation af data
* Plagiering
* Manglende informeret samtykke
* Forfatterskabsproblemer
* Manglende rapportering af interessekonflikter
* Overtrædelse af fortrolighed
166
Hvilke gavn kan screening have?
* **Primær forebyggelse**: screening for risikofaktorer eller forstadier til sygdom
* **Sekundær forebyggelse**: screening mhp. tidlig diagnostik af sygdom, der endnu ikke giver symptomer
* **Tertiær forebyggelse**: skal mindske sygdomsbyrden eller forsinke sygdomsudviklingen
167
Hvilke bias kan ses i forbindelse med screening?
* Lead-time bias
* Length-time bias
* Self-selection bias
* Overdiagnostik
168
"en samarbejdsproces, hvor patient og sundhedspersonale i fællesskab tager beslutning om patientens diagnostik, pleje og behandling"
Fælles beslutningstagning (shared decision making)
169
"et redskab, der hjælper patienter med at blive involveret i beslutningsprocessen ved dels at formidle den beslutning, der skal træffes, give information om mulighederne, forventet effekt og mulige risici samt med at afklare patientens personlige værdier og præferencer. Det er designet til at supplere, snarere end at erstatte, rådgivning fra sundhedspersonale"
Beslutningsstøtteredskab (patient decision aid)
170
Hvad er RIGHT?
en rapporteringsretningslinje til at **forbedre** rapporteringen af kliniske retningslinjer
171
Hvad er AGREE II?
et værktøj til at **bedømme** kvalitet og rapportering i kliniske retningslinjer
172
"et sæt omstændigheder, der skaber en risiko for, at en videnskabelig vurdering vil blive urimeligt påvirket af hensynet til en sekundær interesse"
Interessekonflikt (conflict of interest)
173
"bedømmelse af en videnskabelig artikel før evt. antagelse til publikation, foretaget af videnskabelige fagfæller. Bedømmelsen rådgiver redaktøren om artiklens relevans, dens metodologiske kvalitet, om rapporteringen er retvisende, og om artiklen skal antages eller ej"
Fagfællebedømmelse (peer review)
174
"et mål for, hvor hyppigt et tidsskrifts artikler citeres"
Journal impact factor
175
"version af artikel lagret på en preprintserver, inden artiklen publiceres i et tidsskrift"
Preprint
