Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K5-K6 > Evidensbaseret medicin > Flashcards

Evidensbaseret medicin Flashcards

1
Q

Nævn de 3 hjørnesten i EBM (evidensbaseret medicin)

A
  • Evidens
  • Klinisk ekspertise
  • Patientværdier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Evidenshierarki - nævn studier i den rigtige rækkefølge

A

Niveau 1 – Systematiske Oversigter og Meta-analyser af RCT’er

Niveau 2 – Enkelt RCT

Niveau 3 – Kohorteundersøgelser

Niveau 4 – Case-Control Studier

Niveau 5 – Tværsnitsstudier

Niveau 6 – Case Reports og Case Series

Niveau 7 – Eksperternes Mening

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

PICO metoden:
* Patient, Population, eller Problem: hvem omhandler undersøgelsen?
* Intervention: hvad er det, du vil undersøge?
* Control: hvad vil du sammenligne med?
* Outcome: hvad er dit effektmål?

A

Eksempel:
* P: patienter med pneumoni (diagnose stillet ud fra anamnese, klinik og paraklinik)
* I: diagnosen pneumoni stillet med rtg. og diagnosen pneumoni stillet med UL – (2 interventioner)
* C: diagnosen pneumoni stillet med CT
* O: Flest patienter, der er stillet med diagnosen pneumoni – ”diagnostic accuracy” (sensibilitet, specificitet, osv.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn de 5 trin i EBM (evidensbaseret medicin):

A

1) Klinisk problem identificeret
2) Klinisk forskningsspørgsmål formuleres
3) Evidens identificeres
4) Evidens vurderes kritisk
5) Evidens anvendes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Systematisk oversigt (Systematic review):
- Definition:

A
  • En studietype, som identificerer, opsummerer og analyserer resultater fra andre studier
  • I en systematisk oversigt er det en metaanalyse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Systematisk oversigt (Systematic review):
Hvad er forskellen mellem kvalitativ syntese og kvantitativ syntese?

A
  • Kvalitativ syntese: opsummering af resultater fra studier i en systematisk oversigt UDEN metaanalyse
  • Kvantitativ syntese: opsummering af resultater fra studier i en systematisk oversigt MED metaanalyse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Systematisk oversigt (Systematic review):
- Snæver problemstilling: fx ”effekten af fysisk træning på blodtryk hos voksne over 50 år med hypertension”
- Bred problemstilling: fx ”effekten af livsstilsændringer på sundhed hos voksne”

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Systematisk oversigt (Systematic review):
Nævn fordele og ulempe ved systematisk oversigt (+ metaanalyse)

A

Fordele:
- Sammenfatning af evidens
- Øger den statistiske præcision af resultaterne
- Tydelig rapportering (følger ofte retningslinjer som PRISMA)
- Evidensbaserede beslutninger

Ulempe:
* Tids- og ressourcekrævende
* Heterogenitet mellem studier
* Manglende kvalitet af inkluderede studier
* Risikoen for bias i inkluderede studier
* Selektionsbias
* Rapporteringsbias (Publikationsbias, Bias pga. selektiv rapportering af effektmål/resultater)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Systematisk oversigt (Systematic review):
Forskellige former for systematiske oversigter:
* Hurtigoversigter (”rapid reviews”): prioriterer hurtighed frem for grundighed
* Kortlægningsoversigter (”scoping reviews”): hovedformål at vurdere publicerede undersøgelser
* Levende systematiske oversigter (”living systematic reviews”): en ambitiøs og logistisk udfordrende oversigt, som kontinuerligt opdateres, hver gang et nyt relevant studie er gennemført

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Systematisk oversigt (Systematic review):
Hvordan er et systematisk oversigt sat op?

A

Protokol og Problemstilling
Søgestrategi og Dataekstraktion
Risiko for bias
Kvantitativ syntese
Vurdering af bias

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er PRISMA?

A
  • En retningslinje, der er udviklet for at forbedre kvaliteten af Systematiske oversigter og Metanalyser
  • En guideline, der rådgiver hvad man må have med (afrapportering af elementerne)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er PROSPERO?

A
  • En international database, der indeholder registreringer af protokoller for Systematiske oversigter og Metanalyser
  • Bruges for at se hvilke analyser der var prædefinerede
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er AMSTAR2?

A

et formelt værktøj til at vurdere den metodologiske kvalitet af en systematisk oversigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er GRADE?

A

En systematisk metode til at evaluere kvaliteten af evidens og formulere anbefalinger i kliniske retningslinjer (fx i Systematiske oversigter og Metanalyser)

GRADE-processen:
- At vurdere kvalitet
- At skabe transparens
- At formulere anbefaling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forklar GRADE-processen:

A

GRADE understøtter besvarelsen af sundhedsfaglige problemer gennem på systematisk vis:
- At identificere, ekstrahere og vurdere kvaliteten af videnskabelig evidens
- At skabe transparens i processen fra evidens til anbefaling
- At adskille tiltroen til evidensen fra styrken af anbefalingen

GRADE-processen:
- At vurdere kvalitet
- At skabe transparens
- At formulere anbefaling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Metaanalyse:
- Definition:

A

den kvantitative syntese af resultater fra flere studier i form af et vægtet gennemsnit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Metaanalyse:
Hvad er forskell på Random- og Fixed effects model/metaanalyse?

A

Random effects model/metaanalyse:
- PRIMÆRE ANALYSE
- Antager at der er heterogenitet
- Bredere konfidensintervaller
- Små studier får større vægt

Fixed effects model/metaanalyse:
- SENSITIVITETSANALYSE
- Antager at der IKKE er heterogenitet
- Smallere konfidensintervaller
- Større studier får større vægt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Metaanalyse:
Forskellige former for metaanalyser:
* Netværksmetaanalyser: sammenligner effekter af mange interventioner på samme tid (til forskel fra en standard metaanalyse, som indebærer parvise sammenligninger)
* Individuel patient data (IDP) metaanalyser: en analyse med adgang til data fra individuelle patienter

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er forskell på klinisk- og metodisk variabilitet?

A

Klinisk variabilitet:
- Klinisk variabilitet refererer til naturlig variation i karakteristika eller reaktioner inden for en population
- Fx forskel i sygdomsforløb, population (alder), intervention (dosis), outcome (ARR/RR) mm.

Metodisk variabilitet:
- Metodisk variabilitet refererer til variation i resultater, der skyldes fejl eller usikkerhed i den anvendte forskningsmetode
- Fx forskel i dataindsamling, blinding, drop-out, analysemetode, rapportering mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er Heterogenitet (statistisk heterogenitet)?

A
  • Angiver om der er forskel på resultater imellem de enkelte studier
  • En betegnelse for variationen mellem de inkluderede forsøg hvad angår resultater
  • Jo større variation i de inkluderede forsøgsresultater jo højere I2
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Der er forskellige grader af heterogenitet. Nævn inddelingen (+ vurder figur):

A
  • I2: 0% - 40%: formentlig UPROBLEMATISK heterogenitet
  • I2: 30% - 60%: formentlig MODERAT heterogenitet;
  • I2: 50% - 90%: formentlig væsentlig/betydelig heterogenitet
  • I2: 75% - 100%: formentlig HØJ heterogenitet

A: formentlig UPROBLEMATISK heterogenitet
B: formentlig MODERAT heterogenitet
C: formentlig HØJ heterogenitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er en Forestplot?

A
  • Grafisk afbildning af metaanalyse
  • Anvendes i systematiske oversigter og metaanalyser, hvor data fra flere individuelle studier kombineres for at opnå en samlet konklusion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er en Funnelplot?

A
  • Grafisk fremstilling i en metaanalyse hvor punktestimatet fra hvert inkluderet studieresultat plottes i forhold til sin statistiske præcision (dvs. antallet af patienter eller kliniske hændelser)
  • Bruges til at vurdere potentiel bias og publikationsbias i en metaanalyse eller en systematisk oversigt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Funnelplot: hvad viser figuren (a og b)?

A

a) viser et symmetrisk funnelplot
b) viser et asymmetrisk funnelplot

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er årsager til asymmetrisk funnelplot?

A
  • Dårlig metodisk kvalitet i små forsøg – højere risiko for bias i små studier
  • Heterogenitet
  • Tilfældigheder
  • Publikationsbias
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Systematisk oversigt og Metaanalyse:
Hvad er er en god metode til at vurdere ”small study effects”?

A

Funnelplot, da et asymmetrisk funnelplot afslører “small study effects”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
- Definition:

A
  • Involverer tilfældig tildeling af deltagere til enten en behandlingsgruppe eller en kontrolgruppe, hvilket minimerer bias
  • Guldstandarden for kliniske forsøg
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Forklar randomisering (generering og maskering):

A
  • Generering: generere en tilfældig allokeringssekvens –> tilfældig fordeling af forsøgspersoner til Intervention og Kontrol
  • Maskering: skjule hvilken allokering patienten får –> sikrer, at allokeringen er uforudsigelig
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Forklar stratificering:

A
  • Formål: at mindske forskellen i fordelingen af kendte prognostiske faktorer mellem interventions- og kontrolgruppen
  • Kan være en løsning på ubalance i RCT-studier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Nævn fordele og ulempe ved Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):

A

Fordele:
- Konfoundere er jævnt fordelt mellem grupperne
- HØJ intern validitet –> lav risiko for bias
- Resultaterne kan være mere generaliserbare

Ulempe:
- Kan være uetisk
- Tidskrævende
- Ressourcekrævende (dyrt)
- Kan føre til LAV ekstern validitet (generaliserbarhed), da inklusions- og eksklusionskriterier ofte er strenge, og at de patienter, der indgår i en studie, ikke er et tilfældigt udvalg fra befolkningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv parallelgruppeforsøg:

A

Klassisk – standard (1:1)
Forsøgets deltagere inddeles i 2 grupper, hvor den ene modtager den eksperimentelle intervention og den anden kontrolinterventionen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv overkrydsningsforsøg (cross-over design):

A

Alle forsøgsdeltagerne modtager både eksperimentel- og kontrolintervention, men i forskellig rækkefølge
Alle “krydser” over i forløbet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv split body:

A

Et parret design, hvor interventionerne testes samtidigt på samme person – fx på hver hånd eller andre parrede organer
Randomiseringsenheden er en kropsdel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv klyngerandomiserede forsøg (cluster randomised design/trial):

A

Randomisering af grupper af forsøgspersoner (=klynger [”cluster”])
Fx på praksis-, afdelings-, hospitals- eller områdeniveau
Velegnet ved evaluering af generelle sundhedsydelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv faktorielt forsøg (faktorial design):

A

En variant af parallelgruppeforsøget
Her tester man FLERE interventioner samtidigt og desuden undersøge om de påvirker hinanden (interaktion)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv stepped-wedge design:

A

Randomiseres individer/klynger af individer til tidspunkt for overkrydsning fra kontrol til intervention, indtil alle er eksponerede
Interventionen implementeres gradvist i alle individer/klynger over en række fastsatte tidsperioder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Beskriv n-of-1 design (n=1 design):

A

Et multipelt overkrydsningsforsøg for en enkelt patient
En patient observeres over flere gentagne observationer eller behandlingsperioder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Nævn risiko for bias (systematiske fejl):

A
  • Fejlagtig randomisering
  • Manglende blinding
  • Frafald
  • Selektiv rapportering af effektmål
  • Publikationsbias
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Nævn hvordan man kan minimere risiko for bias (systematiske fejl):

A

Bias (systematiske fejl) –> som kan løses ved:
* Fejlagtig randomisering: –> Korrekt randomisering
* Manglende blinding: –> Blinding, inkl. placebo
* Frafald: –> Anvendelse af intention-to-treat analyse (ITT analyse) og sensitivitetsanalyser
* Selektiv rapportering af effektmål: –> Protokol: offentliggørelse af protokol. fx på Cochrane biblioteket
* Publikationsbias: –> Studieregistrering: alle forsøg bør registreres prospektivt (ved forsøgsstart). Fx på ClinicalTrials.gov

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad er SPIRIT?

A

Retningslinjerne for rapportering af forsøgsprotokoller til randomiserede forsøg
Bruges til planlægning af randomiserede kliniske forsøg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad er CONSORT?

A

Bruges for at sikre kvaliteten af rapporteringen til RCT forsøg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Forklar Intention-to-treat analyse (ITT analyse):

A
  • Forsøgets resultater analyseres på basis af ALLE deltagere, der blev tildelt behandling, også de patienter, der falder fra (frafald)
  • Analyse på basis af TILDELT behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Forklar Per-protokol-analyse:

A
  • Forsøgets resultater analyseres på basis af KUN deltagere, der modtog behandling
  • Analyse på basis af MODTAGET behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Hvad er blinding?

A
  • Deltagere (patienter, bedømmere og evt. andre involverede i forsøget) ved IKKE, hvilken behandling der er allokeret (tilfældig tildelet) til
  • Skal gøre forsøgspersoner og forsøgspersonale uafhængig af eventuel forudindtagethed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Hvad er forskel på single-blindet forsøg og dobbelt-blindet forsøg?

A

Single-blindet forsøg:
- Kun en af parterne i forsøget er uvidende om behandlingsallokeringen
- Dette kan enten være deltagerne (patienterne) eller forskningspersonalet

Dobbelt-blindet forsøg:
- Både deltagerne (patienterne) og forskningspersonalet er uvidende om behandlingsallokeringen
- Det vil sige, hverken deltagerne eller forskningspersonalet ved, om deltageren modtager den eksperimentelle behandling eller kontrolbehandlingen (placebo eller standardbehandling)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad er Open-label forsøg?

A
  • Både deltagerne (patienterne) og forskningspersonalet er vidende om behandlingsallokeringen
  • I kontrast til et dobbelt-blindet forsøg
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad er forskellen på Superiority forsøg og Non-inferiority forsøg?

A

Superiority forsøg: om eksperimentel (ny) behandling er BEDRE end standardbehandling/kontrolbehandling

Non-inferiority forsøg: om eksperimentel (ny) behandling IKKE ER DÅRLIGERE end standardbehandling/kontrolbehandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad er forskellen på Eksplanatoriske- og Pragmatiske randomiserede forsøg?

A

Eksplanatoriske randomiserede forsøg:
- Undersøge efficacy af en intervention
- Effekt af intervention under ideelle forhold

Pragmatiske randomiserede forsøg:
- Undersøge effectiveness af en intervention
- Effekt af intervention i den normale kliniske hverdag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Hvad er placebo?

A
  • Kontrolbehandling i RCT
  • En placebobehandling er en “snydebehandling” (“juksebehandling”), der præsenteres som en almindelig behandling, men som er uden dennes definerende aktive indhold
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT):
Hvad er Double dummy?

A
  • Metode til blinding, hvor begge behandlingsgrupper kan modtage placebo
  • Hvis man fx tester en pille mod injektion, så får den ene aktiv-injektion (+ placebo pille) og den anden aktiv pille (+ placebo injektion)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Kohortestudie:
- Definition:

A
  • Observationsstudier, hvor grupper af personer (kohorter) følges over tid
  • De er nyttige til at studere årsager, prognoser og forekomst af sygdomme
  • En gruppe af personer defineret ved en eksponering (exposure) følges fremad i tid mht. udvikling af et udfald (outcome)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Kohortestudie:
Nævn fordele og ulempe ved Kohortestudier:

A

Fordele:
- Velegnede til at identificere årsagssammenhæng mellem eksponering og udfald
- Mulig at følge deltagerne over tid og observere udviklingen af sygdom eller resultater
- Mulighed for generalisering af resultaterne
- Kan afdække langsigtede effekter af eksponeringer

Ulempe:
- Tidskrævende
- Ressourcekrævende (dyrt)
- Tab til follow-up
- Bias (selektionsbias, informationsbias)
- Konfounding
- Immortal time bias: fejlagtig inklusion af opfølgningstid, hvor udfaldet slet ikke kan forekomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Kohortestudie:
Hvad er forskellen på Klassisk (prospektiv) og Historisk (retrospektiv) kohortestudie?

A

Klassisk (prospektiv) kohortestudie:
- I et klassisk kohortestudie identificeres en gruppe mennesker (kohorte) UDEN sygdom ved studiets start og følges over tid for at vurdere forekomsten af sygdommen og forholdet mellem eksponering og udfald
- Data indsamles fra studiets start (prospektivt) – ”FREM I TIDEN”

Historisk (retrospektiv) kohortestudie:
- I et historisk kohortestudie identificeres en gruppe mennesker (kohorte) baseret på eksponering i fortiden, og de følges derefter for at vurdere udfald
- Data indsamles retrospektivt baseret på tidligere eksponering – ”BAG I TIDEN”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Kohortestudie:
Typer:
* Terapeutisk kohortestudie: en gruppe patienter (kohorte), følges over tid for at evaluere resultaterne af en bestemt terapeutisk intervention/behandling
* Ætiologisk kohortestudie: en gruppe mennesker (kohorte), der er udsat for en bestemt risikofaktor, følges over tid for at vurdere, om eksponeringen er forbundet med udviklingen af sygdommen eller sundhedsproblemet af interesse
* Prognostisk kohortestudie: en gruppe mennesker (kohorte) med en bestemt sygdom/tilstand, følges over tid for at undersøge, hvilke faktorer der kan forudsige resultatet af sygdommen

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad er STROBE?

A
  • En retningslinje, der bruges for at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af rapporteringen af observationelle studier
  • Bruges når man skal formidle resultaterne (publicere) af observationelle studier (fx et kohortestudie)
  • Tiltag til at minimere rapporteringsbias
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad er Effektmodifikation?

A
  • Når effekten i en gruppe er forskellige fra effekten i en anden gruppe
  • Fx pga. alder, køn, sværhedsgrad af sygdommen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Kohortestudie:
Hvad er Confounding by indication?

A
  • Når en variabel (fx et lægemiddel) i sig selv er en risikofaktor for en sygdom blandt ikke-eksponerede personer
  • Hyppigt forekommende problem i kohortestudier af lægemiddeleffekter
  • Eksempel: tilfælde af dyb venøs trombose (DVT) blant brugere af warfarin vs. ikke-brugere. Man vil finde, at brugerne af warfarin har langt flere tilfæld af DVT
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Case-kontrol studie:
- Definition:

A
  • Personer med en specifik tilstand (cases) (fx sygdom) sammenlignes med dem uden tilstanden (controls) (fx uden sygdom)
  • Disse studier er nyttige til at identificere faktorer, der kan bidrage til en medicinsk tilstand
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Case-kontrol studie:
Nævn fordele og ulempe ved Case-kontrolstudier:

A

Fordele:
- Effektivt til sjældne sygdomme
- Velegnet til at studere hurtigt udviklende sygdomme
- Økonomisk og Tidsbesparende
- Velegnet til hypotesetestning
- Velegnet til at studere multifaktorielle sygdomme

Ulempe:
- Risiko for bias (selektionsbias, informationsbias, konfounding, rapporteringsbias)
- Mulighed for kontrolselektionsbias
- Mulighed for overmatching
- Vanskeligheder med at fastlægge årsagssammenhænge
- Svært at vurdere prævalens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Case-kontrol studie:
Nested case-kontrol studie:
* Kombinerer elementer fra både kohortestudier og case-kontrol studier
* Anvendes ofte, når man ønsker at undersøge årsagssammenhænge mellem risikofaktorer og en specifik begivenhed eller sygdom inden for en eksisterende kohorte

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Tværsnitsstudie:
- Definition:

A
  • Tværsnitsstudier vurderer en bestemt befolkning på et enkelt tidspunkt
  • De kan give information om forekomsten og fordelingen af sygdomme eller andre sundhedsrelaterede tilstande
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvilket studie?:
- Studier, hvor analyseenheden er hele populationer, uden at der inddrages viden om eksponering eller outcomes hos enkeltindivider
- Der sammenlignes på tværs af forskellige lande/regioner eller over tid i en region

A

Økologisk studie

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvilket studie?:
Familie af designs, hvor det undersøges, om personer, der udvikler et outcome, har større tilbøjelighed til at udvikle det, mens de er eksponerede, end på tidspunkter hvor de ikke er eksponerede. Derved elimineres konfoundere, der er stabile over tid

A

Case-crossover studie – Selvkontrollerende design:

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

“beskriver erfaringer med enkeltpersoner eller en gruppe af patienter. De giver detaljerede oplysninger om usædvanlige tilfælde, men er begrænsede af manglen på kontrolgrupper”

A

Case Reports og Case Series

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

“inkluderer udtalelser og retningslinjer fra eksperter baseret på klinisk erfaring, teoretisk viden eller ekspertkomiteer”

A

Eksperternes Mening

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvad er forskellen på Ukontrolleret og Kontrolleret erfaring?

A

Ukontrolleret erfaring: hvor man IKKE kan sammenligne med en kontrolgruppe

Kontrolleret erfaring: hvor man sammenligner med en kontrolgruppe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvad er Regression mod gennemsnittet?

A
  • Definition: hvis man foretager en serie uafhængige målinger i en stikprøve, vil målinger som ligger langt fra det sande gennemsnit ved den første måling, tendere til at ligge tættere på det sande gennemsnit ved den næste måling
  • Eksempel: ses fx ved høje laboratorieværdier, som efterfølgende falder ved kontrolmåling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvad er Bias (systematisk fejl)?

A
  • Systematiske fejl i et studie, som sammen med tilfældige fejl kan forklare forskellen mellem et forsøgsresultat og “sandheden”
  • Høj bias –> lav intern validitet (og vice versa)
  • Resultat afviger fra sandheden pga. systematisk fejl
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Nævn forskellige typer Bias (systematisk fejl)?

A
  • Selektionsbias
  • Informationsbias
  • Konfounding
  • (Rapporteringsbias)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hvad slags værktøy bruges for vurdering af risiko for bias?

A
  • Rob 2 (Cochrane Risk of Bias 2): randomiserede kliniske forsøg – RCT (fx systematisk oversigt)
  • ROBINS-I, CASP: observationelle interventionsstudier (fx kohortestudier, case-control studier)
  • QUADAS-2: diagnostiske akkuratessestudier
  • Newcastle-Ottowa: interview studier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvordan kan man minimere risiko for bias (systematisk fejl)?

A

Der er LAV risiko for bias, når:
* Fejlagtig randomisering: –> Korrekt randomisering
* Manglende blinding: –> Blinding, inkl. placebo
* Frafald: –> Anvendelse af intention-to-treat analyse (ITT analyse) og sensitivitetsanalyser
* Selektiv rapportering af effektmål: –> Protokol: offentliggørelse af protokol. fx på Cochrane biblioteket
* Publikationsbias: –> Studieregistrering: alle forsøg bør registreres prospektivt (ved forsøgsstart). Fx på ClinicalTrials.gov

72
Q

Hvad er Selektionsbias?

A
  • Systematiske fejl (bias) i udvælgelsen af studiepopulationen, der indgår i analysen
  • Er der selektion/forskel i inklusion/eksklusion mellem grupperne? Fx brystkræftscreening
73
Q

Hvad er Informationsbias?

A
  • Systematiske fejl (bias) i indsamlingen af data om eksponering eller effekt
  • Er informationen indsamlet forskelligt mellem grupperne? Fx børn i Danmark og Kina
74
Q

Hvad er Konfounding?

A
  • Konfounding refererer til en fejlagtig indflydelse eller forvirring i et studieresultat, der opstår, når en ekstra variabel ikke er blevet korrekt håndteret eller kontrolleret for
  • Denne ekstra variabel har potentiale til både at påvirke eksponeringen (intervention/risikofaktoren) og udfaldet (resultatet), hvilket kan føre til en forvrænget eller misvisende konklusion om den faktiske sammenhæng mellem de to
75
Q

En konfounder er:

A
  • Relateret til eksponeringen (og skævt fordelt mellem grupperne)
  • Relateret til udfaldet (risikofaktor)
  • IKKE en årsag til, at eksponeringen medfører udfald (mediator)

Eksempel: fx alder
* Alder er relateret til nyresygdom (øger risiko for nyresygdom) (= eksponering)
* Alder er relateret til død (øger risiko for død) (= udfald)
* Alder er IKKE en konsekvens af nyresygdom (= IKKE en mediator)

76
Q

Hvordan kan man minimere risiko for konfounding?

A
  • Randomisering
  • Matchning (fx køn, alder)
  • Restriktion (= eksklusion ift konfounder, fx rygere)
  • Regressionsanalyse
  • Stratifikation
  • Standardisering (fx alder)
  • Overkrydsning
77
Q

Hvad er Rapporteringsbias?

A
  • Systematiske fejl (bias) i rapporteringen af data
  • Samlet betegnelse for publikationsbias og bias pga. selektiv rapportering af effektmål/resultater
  • Når rapportering af studieresultaterne kan være påvirket af størrelsen eller retningen af resultaterne
78
Q

Hvad er forskellen på Publikationsbias og Bias pga. selektiv rapportering af effektmål eller resultater?

A

Publikationsbias:
* Publikationsbias refererer til situationen, hvor man publicerer visse typer resultater baseret på resultaternes retning eller signifikans
* Fx at man publicerer KUN statistisk signifikante resultater

Bias pga. selektiv rapportering af effektmål eller resultater:
* Bias pga. selektiv rapportering refererer til situationen, hvor man vælger at rapportere kun visse resultater/effektmål inden for en enkelt undersøgelse
* Fx at man IKKE publicerer nogen sekundære effektmål

79
Q

Hvordan kan man minimere risiko for rapporteringsbias?

A
  • Selektiv rapportering af effektmål: –> Protokol: offentliggørelse af protokol. fx på Cochrane biblioteket
  • Publikationsbias: –> Studieregistrering: alle forsøg bør registreres prospektivt (ved forsøgsstart). Fx på ClinicalTrials.gov
80
Q

Nævn rapporteringsbias forventede indvirkninger på en Metaanalyse

A
  • Overestimering af effekter
  • Fejlslagen afsløring af bivirkninger
  • Tab af repræsentativitet
  • Forvrænget samlet konklusion
81
Q

Hvad er Spin?

A

misforhold mellem resultatet af et forsøg og hvordan det præsenteres/fortolkes (fx i diskussionsafsnittet og konklusionen)

82
Q

Rapporteringsbias vs. Spin:
Ligheder: drevet af det same underliggende ønske om at præsentere studiets hypotese/intervention så positivt som muligt

Forskelle:
* Rapporteringsbias: forsøg eller resultater publiceres ikke eller der publiceres selektivt positive resultater (der mangler resultater)
* Spin: studieresultater præsenteres og fortolkes ubalanceret positivt (men der mangler ikke resultater)

A
83
Q

Hvad er Intern validitet?

A
  • Udtrykker et studies evne til at nå frem til et “sandt” resultat (dvs. det modsatte af bias)
  • Handler om hvorvidt resultaterne er pålidelige og IKKE påvirket av andre faktorer eller variabler
  • HØJ intern validitet –> LAV risiko for bias (og vice versa)
84
Q

Hvad er Ekstern validitet (Generaliserbarhed)?

A
  • Refererer til om et studies resultat kan overføres eller generaliseres til andre individer, end dem der indgår i studiet
  • Kan man bruge resultaterne i andre kontekster?
  • Hvis JA –> HØJ ekstern validitet
  • Hvis NEI –> LAV ekstern validitet
85
Q

Hvordan vurderer man generaliserbarhed?

A

1) Biologisk forståelse: viden om biokemi, fysiologi og farmakologi. Fx metabolisering af lægemiddel
2) Subgruppeanalyser: en metode til at undersøge om effekten af en intervention er forskellig blandt forskellige typer af forsøgsdeltagere
3) Indirekte evidens fra andre studier: fx observationelle studier

86
Q

Hvad er Statistisk præcision?

A

Handler om graden af nøjagtighed i en serie af målinger

87
Q

Hvad er forskellen på Stor- og Lav statistisk præcision?

A

STOR statistisk præcision:
- Svarer til STOR statistisk sikkerhed eller få tilfældige fejl ift. et resultat
- Ses oftere ved studier med MANGE patienter eller kliniske hændelser

LAV statistisk præcision:
- Svarer til LILLE statistisk sikkerhed eller store tilfældige fejl ift. et resultat
- Ses oftere ved studier med FÅ patienter eller kliniske hændelser

88
Q

STOR statistisk præcision ses oftere ved studier med:

A

MANGE patienter eller kliniske hændelser

89
Q

LAV statistisk præcision ses oftere ved studier med:

A

FÅ patienter eller kliniske hændelser

90
Q

Sikkerhed i resultatet af en systematisk gennemgang (dvs. kvaliteten af evidens):
- Nævn faktorer, der kan indebære NEDGRADERING (randomiserede forsøg):

A

1) Høj risiko for bias
2) Unøjagtighed af resultater (dårlig præcision)
3) Mulig uforligelighed (inkonsistens)
4) Høj risiko for publikationsbias
5) Indirekte evidens

91
Q

Sikkerhed i resultatet af en systematisk gennemgang (dvs. kvaliteten af evidens):
- Nævn faktorer, der kan indebære OPGRADERING (observationsundersøgelse):

A

1) Stor effekt
2) All plausibel confounder
3) Dosis respons gradient

92
Q

Hvad er ”Small study effects”?

A

mindre studier viser anderledes, ofte større effekt, end hvad store studier viser

93
Q

Hvad er forklaringer/grunde for ”Small study effects”?

A
  • Publikationsbias: chancen for at et mindre studie bliver publiceret øges, hvis det viser en stærkere effekt. Fx kan forfattere være mere tilbøjelige til at indsende studier med “signifikante” resultater til publicering, tidsskrifter kan være mere tilbøjelige til at publicere mindre undersøgelser, hvis de har “signifikante” resultater
  • Heterogenitet: fx kan patienter i mindre studier være udvalgt, så et gunstigt resultat af den eksperimentelle behandling kan forventes
  • Tilfældighed: det kan skyldes ren tilfældighed. Empiriske undersøgelser har etableret beviser for disse og andre former for bias
94
Q

Hvordan kan man vurdere ”small study effects”?

A
  • Ved brug af Funnelplot
  • Et asymmetrisk funnelplot afslører “small study effects”
95
Q

Søgestrategi:
- Hurtigsøgning – Quick’n’dirty-søgning: en god metode til at få et første overblik over, hvad der findes, og hvilke begreber og ord andre har brugt om emnet
- Kædesøgning: en metode, der er baseret på at udnytte referencer i allerede fundne dokumenter. Pearl growing / Snowballing; Backwards / Forwards citation søgning
- Bloksøgning: en metode til at strukturere din litteratursøgning. Du opdeler din problemstilling i emner og organiserer disse i blokke, hvor hver blok dækker ét emne. Bruger boolske operatorer (AND, OR og NOT) i opbygning af søgestrenge

A
96
Q

Hvilke trin/elementer indgår i en Systematisk litteratursøgning?

A

1) Formulering af forskningsspørgsmål
2) Udvikling af inklusions- og eksklusionskriterier
3) Søgestrategi
4) Screening og selektion
5) Dataekstraktion
6) Kvalitetsvurdering
7) Dataanalyse og Syntese
8) Rapportering

97
Q

Nævn databaser for klinisk forskning:

A

PubMed
Cochrane Library
Embase
ClinicalTrials.gov
MEDLINE

98
Q

Hvad er forskellen på Kvalitative- og Kvantitative studier/data?

A

Kvalitative studier/data:
* Natur: beskrivende og IKKE-numerisk – udtrykkes i ORD
* Formål: bruges til at forstå fænomener, kontekster og sociale interaktioner
* Indsamling: indsamles gennem observation og ikke-numeriske metoder

Kvantitative studier/data:
* Natur: numerisk og målbart – udtrykkes i TAL
* Formål: bruges til at måle, analysere og generalisere resultater
* Indsamling: indsamles gennem strukturerede måleinstrumenter og numeriske metoder

99
Q

Nævn eksempler på Kvalitative studier:

A

dybdeinterviews, fokusgrupper

100
Q

Nævn eksempler på Kvantitative studier:

A

RCT, spørgeskemaundersøgelser

101
Q

Hvad er Primære effektmål?

A
  • Det klinisk vigtigste effektmål og det, studiet typisk baserer sin styrkeberegning på
  • Et primært effektmål bør være i ENTAL
102
Q

Hvad er Sekundære effektmål?

A
  • Refererer til yderligere resultater eller målinger, udover de primære effektmål
  • De vigtige sekundære effektmål er næsten altid i FLERTAL
103
Q

Hvad er Patientrapporterede oplysninger (PRO)?

A
  • Effektmål som patienten rapporterer SELV
  • Eksempler: smertescore, likert skala, livskvalitet
104
Q

Hvad er Surrogateffektmål?

A
  • En laboratoriemåling eller et objektivt fund, der kan måles let eller hurtigt, og som indtræder som erstatning for et klinisk meningsfyldt effektmål
  • Fx CRP som indikator for fysisk stress
105
Q

Hvad er Sammensatte effektmål – kombinerede effektmål?

A

kombination af enkelte komponenter (enkeltvise effektmål), sammenfattet i én værdi

106
Q

Hvad er Binære effektmål?

A
  • Effektmål, der kan kun have 2 mulige resultater (ja/nej-data)
  • Fx død/levende, mand/kvinde, syg/ikke syg
107
Q

Hvad er Kontinuerte effektmål?

A
  • Effektmål, der kan antage alle værdier
  • Fx mmHg ved blodtryk, kg ved vægt, cm ved højde
108
Q

Hvordan beregner man Risikodifferens?

A
  • A/(A+B) – C/(C+D)
  • RD = 0: betyder ingen forskel i risikoen
109
Q

Hvordan beregner man Number Needed to Treat (NNT)?

A
  • 1/RD = 1 / (A/(A+B) – C/(C+D))
  • Hvis NNT –> ∞: så gør eksponeringen ingen forskel
110
Q

Hvordan beregner man Relativ risiko (RR)?

A
  • A/(A+B) / C/(C+D)
  • RR = 1: betyder ingen forskel i risiko
  • RR < 1: beskyttende effekt (fx personer der behandles, har x% mindre risiko)
  • RR > 1: risiko (fx personer der behandles, har x% større risiko)
111
Q

Hvordan beregner man Odds ratio (OR)?

A
  • (A/C) / (B/D) = (A x D) / (B x C)
  • OR = 1: betyder ingen forskel i risiko
  • OR < 1: beskyttende effekt (fx personer der behandles, har x% mindre odds)
  • OR > 1: risiko (fx personer der behandles, har x% større odds)
112
Q

Hvordan beregner man Gennemsnitsdifferens (MD)?

A
  • x̅1 - x̅2
113
Q

Hvordan beregner man Standardiseret gennemsnitsdifferens (SMD)?

A
  • MD / SD = (x̅1 - x̅2) / SD
  • Cutoff-points på SMD:
  • < 0,2: ingen effekt
  • 0,2 - < 0,5: lille effekt
  • 0,5 - 0,8: moderat effekt
  • > 0,8: stor effekt
114
Q

Hypotesetestning og estimering:
- H0 (null-hypotese): ingen forskel/effekt (H0 = 0)
- Ha (alternative hypotese): der er for forskel/effekt (H0 ≠ 0)

A
115
Q

Hvad er forskellen på Statistisk- og Klinisk signifikant effekt?

A

Statistisk signifikant effekt: refererer til en observeret forskel eller sammenhæng mellem variable

Klinisk signifikant effekt: refererer til en forskel eller sammenhæng mellem variable, der har praktisk betydning eller klinisk relevans

116
Q

Statistisk signifikans og p-værdi:
Når p ≤ 0.05 (≤ 5%):

A

statistisk signifikant

117
Q

Statistisk signifikans og p-værdi:
Når p > 0,05 (> 5%):

A

IKKE statistisk signifikant

118
Q

Statistisk signifikans:
* Hvis 95% konfidensinterval (95% Kl) har et interval hvor 1 er involveret (fx RR, 2.0; 95% Cl, 0.50 to 3.50) –>

A

IKKE statistisk signifikant

119
Q

Statistisk signifikans:
* Hvis 95% konfidensinterval (95% Kl) har et interval hvor 1 IKKE er involveret (fx RR, 2.0; 95% Cl, 1.50 to 2.50) –>

A

statistisk signifikant

120
Q

P-værdi og Hypotesetestning:
* Hvis p ≤ 0.05 –>

A
  • Forkast H0 (null-hypotese), pga. at man tror på at der er en forskel/effekt
  • LILLE p-værdi tyder på at hypotesen er falsk
121
Q

P-værdi og Hypotesetestning:
* Hvis p > 0,05 –>

A
  • Forkast IKKE H0 (null-hypotese), pga. at man IKKE kan afvise at der er en forskel/effekt
  • STOR p-værdi tyder IKKE på at hypotesen er falsk
122
Q

Hvad er type 1 fejl?

A
  • Falsk positiv
  • At begå en type 1 fejl indebærer at afvise en sand nulhypotese – at forkaste hypotesen, selvom den er sand –> altså risiko for at konkludere en ”falsk” forskel
123
Q

Hvad er type 2 fejl?

A
  • Falsk negativ
  • At begå en type 2 fejl indebærer at undlade at afvise en falsk nulhypotese – at acceptere hypotesen, selvom den er falsk –> altså risiko for at overse en reel forskel
124
Q

Når øger risikoen for type 1 fejl?

A

når signifikansniveau (alfa-niveauet [𝛼= 0.05 (5%)]) øges

125
Q

Når øger risikoen for type 2 fejl?

A

når studiepopulationen er LILLE (mindre end hvad det var planlagt)

126
Q

Hvad er forskellen på Nøjagtighed, Pålidelighed og Rigtighed?

A

Nøjagtighed: handler om, hvor tæt målinger er på den korrekte værdi

Pålidelighed: handler om, hvor konsekvent en test eller måling er over gentagne forsøg

Rigtighed: handler om, i hvor høj grad en test måler det, den er beregnet til at måle

127
Q

Hvad er forskellen på INTRA- og INTER-observatøroverensstemmelse?

A

INTRA-observatøroverensstemmelse: graden af overensstemmelse mellem den SAMME observatørs gentagne observationer af det samme fænomen

INTER-observatøroverensstemmelse: graden af overensstemmelse mellem observationer foretaget af FORSKELLIGE observatører af det samme fænomen

128
Q

Hvad er κ – kappa (Cohen’s kappa)?

A
  • En statistisk måling af overensstemmelse mellem 2 bedømmere/metoder, der klassificerer en række observationer
  • Udtrykker overensstemmelsen mellem observatørerne idet den tager højde for den tilfældige overensstemmelse
129
Q

Kappa kan antage værdier mellem -1 og 1. En kappa-værdi på 1 betyder:

A
  • Kappa = 1: perfekt overensstemmelse
130
Q

Kappa kan antage værdier mellem -1 og 1. En kappa-værdi på 0 betyder:

A
  • Kappa = 0: overensstemmelsen, der kan opnås ved tilfældighedernes spil
131
Q

Kappa kan antage værdier mellem -1 og 1. En kappa-værdi mindre end 0 betyder:

A
  • Kappa < 0: ses i tilfælde af systematisk uenighed
132
Q

Nævn en diagnostisk test med HØJ kappaværdi:

A
  • EKG for myokardieinfarkt
  • κ = 0,77
133
Q

Nævn en diagnostisk test med LAV kappaværdi:

A
  • Konventionel stetoskopi for systolisk mislyd ved apex cardii
  • κ = 0,19
134
Q

Hvad er en Bland Altman Plot?

A
  • En metode til dataplotning, der bruges til at analysere overensstemmelsen (”agreement”) mellem 2 forskellige klinikeres målinger
  • Forskellen mellem 2 klinikeres målinger plottes mod gennemsnittet af målingerne
135
Q

Hvad viser denne Bland Altman Plot’en?

A

Tilfredsstillende overensstemmelse mellem observatør A og B:
- Øvre og nedre gennemsnit ± 1.96*SD er indenfor 0
- Prikkene er nærme gennemsnit-linjen (tyk linie)

136
Q

Hvad viser denne Bland Altman Plot’en?

A

Systematisk forskel (bias) mellem observatør A og B:
- Øvre og nedre gennemsnit ± 1.96*SD er IKKE indenfor 0
- Prikkene er IKKE nærme gennemsnit-linjen (tyk linie) – (spredt rundt)

137
Q

Nævn metoder til at minimere observatørvariation:

A
  • Træning og uddannelse
  • Øgning af antallet af observationer
  • Standardisering af metoder
138
Q

Hvad er GRRAS?

A

en retningslinje udviklet for at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af rapporteringen af studier, der evaluerer pålidelighed og enighed mellem observatører eller målemetoder

139
Q

Hvad er Diagnostiske akkuratessestudier?

A

Studier, der har som formål, at vurdere, hvor præcise og nøjagtige diagnostiske tests/procedurer er i at identificere eller udelukke tilstedeværelsen af en bestemt tilstand eller sygdom

140
Q

Hvad er STARD?

A

en retningslinje til rapportering af diagnostiske akkuratessestudier

141
Q

Clinical prediction rules (CPRs):
- Definition: værktøjer inden for medicin, der bruger en kombination af kliniske karakteristika og testresultater for at hjælpe klinikere med at træffe beslutninger om diagnose, prognose eller behandlingsvalg
- Eksempel: et eksempel på en CPR er Wells score, der ofte bruges til at vurdere sandsynligheden for dyb venetrombose (DVT) eller lungeemboli (PE)

A
142
Q

Hvad er forskellen på Sensitivitet og Specificitet?

A

Sensitivitet: (↓)
- Sensitivitet refererer til evnen af en diagnostisk test til korrekt at identificere personer, der faktisk HAR SYGDOMMEN (true positive rate)
- TP / (TP + FN)

Specificitet: (↓)
- Specificitet refererer til evnen af en diagnostisk test til korrekt at identificere personer, der IKKE HAR SYGDOMMEN (true negative rate)
- TN / (TN + FP)

143
Q

Nævn en eksempel på en test med HØJ sensitivitet og LAV specificitet:

A

en hurtig influenza-test

144
Q

Nævn en eksempel på en test med LAV sensitivitet og HØJ specificitet:

A

en HIV-konfirmationstest

145
Q

Hvad er forskellen på POSITIV- og NEGATIV prædiktiv værdi?

A

POSITIV prædiktiv værdi (PPV): (→)
- Positiv prædiktiv værdi er sandsynligheden for, at en person med et positivt testresultat faktisk HAR SYGDOMMEN
- TP / (TP+FP)

NEGATIV prædiktiv værdi (NPV): (→)
- Negativ prædiktiv værdi er sandsynligheden for, at en person med et negativt testresultat faktisk IKKE HAR SYGDOMMEN
- TN / (TN + FN)

146
Q

Hvad er forskellen på POSITIV- og NEGATIV likelihood ratio?

A

POSITIV likelihood ratio (LR+):
- Positiv likelihood ratio er FORHOLDET mellem sandsynligheden for, at en person MED SYGDOM har et positivt testresultat, og sandsynligheden for, at en person UDEN SYGDOM har et positivt testresultat
- Tolkning: hvis LR+ er større end 1, øges sandsynligheden for, at personen har sygdommen ved et positivt testresultat.
- Sensitivitet / (1-Specificitet)

NEGATIV likelihood ratio (LR-):
- Negativ likelihood ratio er FORHOLDET mellem sandsynligheden for, at en person MED SYGDOM har et negativt testresultat, og sandsynligheden for, at en person UDEN SYGDOM har et negativt testresultat
- Tolkning: hvis LR- er mindre end 1, mindskes sandsynligheden for, at personen har sygdommen ved et negativt testresultat
- Specificitet / (1-Sensitivitet)

147
Q

Hvad er en ROC-kurve og hvad kan den bruges til?

A
  • En måde at præsentere sæt af sensitivitet og specificitet
  • ROC-kurven repræsenterer en diagnostisk tests overordnede diskriminationsevne mellem syge og raske, når alle mulige og tænkelige tærskelværdier evalueres
  • Kan bruges til at sætte ”cut-of” for en test
  • ROC-kurven kan bruges til at finde en optimal tærskelværdi
148
Q

Hvad er Kvalitativ forskningsmetode?

A
  • Fokuserer på, hvordan vi mennesker opfatter verden og fx hvilke relationer der betyder noget for vores handlinger
  • Man undersøger IKKE udbredelsen af noget. Man forsøger i stedet at afdække mønstre i vores forståelser og praksisser og hvordan de hænger sammen med de situationer, de kommer frem i. Hypotese generende
149
Q

Participants og rekruttering:
Hvad er Purposeful sampling?

A

forskeren identificerer og udvælger interviewpersoner, som har særlig viden om eller erfaring med det studerede fænomen – (”ekspertperson”)

150
Q

Participants og rekruttering:
Hvad er Convenience sampling?

A

forskeren anvender en nærliggende og let tilgængelig gruppe af potentielle interviewpersoner, som også er villige til at deltage – (”nærliggende og tilgængelig gruppe”)

151
Q

Participants og rekruttering:
Hvad er Snowball sampling?

A

forskeren rekrutterer enkelte interviewpersoner, som derefter indvilliger i at videresende forskerens efterspørgsel til andre medlemmer af den gruppe, som ønskes undersøgt – (forskeren rekrutterer enkelte interviewpersoner –> interviewpersoner rekrutterer flere interviewpersoner)

152
Q

Hvad er COREQ?

A

en rapporteringsretningslinje udviklet til at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af kvalitative studier (interviews og fokusgrupper)

153
Q

Hvad er Bayesiansk tilgang?

A
  • En metode til opdatering af sandsynligheder baseret på ny information
  • En kvalitativ ramme for fortolkning af empiriske forskningsresultater, hvor forhåndstiltro og teoretiske overvejelser indgår som eksplicitte komponenter
154
Q

“en sundhedsvidenskabelig disciplin, som søger at bygge bro mellem præklinisk og klinisk forskning, for at forbedre menneskers sundhed”

A

Translationel forskning

155
Q

Lægemiddeludvikling:
1) Præklinisk forskning – udviklingsfase (forsknings- og udviklingsperiode): Hvad er forskellen på In vitro-forskning og In vivo-forskning?

A

In vitro-forskning:
- Bygger på væv udtaget af en organisme
- Involverer eksperimenter, der udføres i et kontrolleret, kunstigt miljø uden for en levende organisme (fx i laboratoriet – cellekulturer, osv.)

In vivo-forskning:
- Bygger på levende organismer
- Involverer eksperimenter, der udføres i levende organismer (fx menneseker, dyr, planter, mikroorganismer)

156
Q

Lægemiddeludvikling:
2) Kliniske forskning – udviklingsfaser: Forklar FASE 1:

A

Fase 1 – human farmakologi:
- Involverer: få raske individer
- Formål: afklare tolerabilitet, sikkerhed, doseringsområde, bivirkninger, indsamle informationer om farmakokinetik

157
Q

Lægemiddeludvikling:
2) Kliniske forskning – udviklingsfaser: Forklar FASE 2:

A

Fase 2 – terapeutisk eksploratorisk:
- Involverer: større patientgruppe
- Formål: undersøge den terapeutiske effekt – teste effektiviteten, præliminær vurdering af gavnlig/skadelig virkning

158
Q

Lægemiddeludvikling:
2) Kliniske forskning – udviklingsfaser: Forklar FASE 3:

A

Fase 3 – terapeutisk konfirmatorisk:
- Involverer: store randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’s)
- Formål: bekræfte sikkerhed og effektivitet til anvendelse på den ønskede indikation, overvåge bivirkninger, sammenligne lægemidlet med eksisterende behandlinger. Det ultimative formål er at etablere et fyldestgørende datagrundlag til myndighedsgodkendelse og etablere anbefalinger for anvendelsen

159
Q

Lægemiddeludvikling:
2) Kliniske forskning – udviklingsfaser: Forklar FASE 4:

A

Fase 4 – postmarketing sikkerhed og effektivitet:
- Involverer: bredere patientpopulation
- Formål: overvåger lægemidlets langsigtede effektivitet og sikkerhed i en bredere patientpopulation. At komplementere den eksisterende viden om brugen af lægemidlet

160
Q

Hvad er Alternativ medicin?

A
  • En mangfoldig gruppe af terapeutiske systemer og traditioner, som har det til fælles, at de er i opposition til (eller opfatter sig som komplementære til) lægevidenskab (sundhedsvidenskab)
  • For alternav behandling er der ikke evidens for, eller en biologisk plausibel forklaring på, at behandlingerne gavner patienterne. Som læge kan man derfor risikere at komme til at skade patienterne
161
Q

Give eksempler på Alternativ medicin:

A

akupunktur, homeopati, heiki healing, kiropraktik, kosttilskud, osteopati, exorcisme, mysticisme, tungebånd

162
Q

Hvad er Equipoise (klinisk ligevægt)?

A

en situation, hvor man vurderer, at det er uafklaret, hvilken af to (eller flere) forskellige behandlingsmetoder i et klinisk forsøg, der er den bedste

163
Q

“et tilsagn, som skal indhentes på grundlag af fyldestgørende information. Der skal altid indhentes informeret samtykke, når man indsamler persondata, og når personer deltager i kliniske forsøg”

A

Informeret samtykke

164
Q

Hvad er hovedprincipperne i The Danish Code of Conduct for Research Integrity?

A

Dansk forskning skal udøves i en kultur, der respekterer:
* Ærlighed: at sikre troværdigheden af forskningen
* Gennemsigtighed: at sikre troværdigheden af videnskabelige ræsonnementer
* Ansvarlighed: at sikre pålideligheden af forskningen

165
Q

Brud på RCR (Responsible Conduct of Research) i sundhedsvidenskaberne:
Eksempler:
* Forskningssvindel og falsifikation af data
* Plagiering
* Manglende informeret samtykke
* Forfatterskabsproblemer
* Manglende rapportering af interessekonflikter
* Overtrædelse af fortrolighed

A
166
Q

Hvilke gavn kan screening have?

A
  • Primær forebyggelse: screening for risikofaktorer eller forstadier til sygdom
  • Sekundær forebyggelse: screening mhp. tidlig diagnostik af sygdom, der endnu ikke giver symptomer
  • Tertiær forebyggelse: skal mindske sygdomsbyrden eller forsinke sygdomsudviklingen
167
Q

Hvilke bias kan ses i forbindelse med screening?

A
  • Lead-time bias
  • Length-time bias
  • Self-selection bias
  • Overdiagnostik
168
Q

“en samarbejdsproces, hvor patient og sundhedspersonale i fællesskab tager beslutning om patientens diagnostik, pleje og behandling”

A

Fælles beslutningstagning (shared decision making)

169
Q

“et redskab, der hjælper patienter med at blive involveret i beslutningsprocessen ved dels at formidle den beslutning, der skal træffes, give information om mulighederne, forventet effekt og mulige risici samt med at afklare patientens personlige værdier og præferencer. Det er designet til at supplere, snarere end at erstatte, rådgivning fra sundhedspersonale”

A

Beslutningsstøtteredskab (patient decision aid)

170
Q

Hvad er RIGHT?

A

en rapporteringsretningslinje til at forbedre rapporteringen af kliniske retningslinjer

171
Q

Hvad er AGREE II?

A

et værktøj til at bedømme kvalitet og rapportering i kliniske retningslinjer

172
Q

“et sæt omstændigheder, der skaber en risiko for, at en videnskabelig vurdering vil blive urimeligt påvirket af hensynet til en sekundær interesse”

A

Interessekonflikt (conflict of interest)

173
Q

“bedømmelse af en videnskabelig artikel før evt. antagelse til publikation, foretaget af videnskabelige fagfæller. Bedømmelsen rådgiver redaktøren om artiklens relevans, dens metodologiske kvalitet, om rapporteringen er retvisende, og om artiklen skal antages eller ej”

A

Fagfællebedømmelse (peer review)

174
Q

“et mål for, hvor hyppigt et tidsskrifts artikler citeres”

A

Journal impact factor

175
Q

“version af artikel lagret på en preprintserver, inden artiklen publiceres i et tidsskrift”

A

Preprint

K5-K6 (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions