Essayopgaver Flashcards
Robert er en midaldrende og ugift fabriksarbejder på et stort skibsværft i Ålborg. Robert bor i lejlighed i Frederikshavn, og kører i bil til og fra arbejde. Han har røget i mange år, og det kniber med motivationen og lysten til at motionere. Han vil hellere slappe af foran fjernsynet med en kold cola, og hygge sig med spændende TV-serier i krimigenren, når han har fri, og er således ikke særlig aktiv i sin fritid. Robert er dog en ivrig lystfisker og har en lille vennekreds i det nordjyske baseret på kolleger fra skibsværftet og medlemmer af den lokale lystfiskerforening. Robert er oprindeligt fra Polen, hvor familien bestående af en mor på plejehjem og en søster befinder sig. Roberts far døde pludseligt af et hjerteinfarkt i en lidt tidlig alder, og der er endvidere et tilfælde af svær hjertekarsygdom i familien, men Robert er ikke blevet undersøgt for genetisk disponering for udvikling af hjerte-kar sygdom. Robert er ramt af et tiltagende svigtende helbred, og har gennemgået to bypass operationer. Han passer på ikke at anstrenge sig for meget for at undgå at få åndenød, og døjer også med rygproblemer, forårsaget af det til tider fysisk hårde arbejde på værftet. Robert har endvidere fået konstateret type 2 diabetes for 3 år siden.
Robert møder sin praktiserende læge som gerne vil have Roberts medvirken til at beskrive sin opfattelse af sin helbredssituation.
Hvilket redskab kunne lægen bede Robert anvende og hvorledes skal lægen forberede Robert på at anvende redskabet?
Lægen vil foreslå Robert at han under udredning og behandling selv bidrager med informationer som kan støtte læger og andet sundhedspersonale. Derfor vejleder lægen Robert om hvorledes han kan få adgang til et spørgeskema som indeholder en række punkter der kommer rundt om Roberts helbredsproblemer. Lægen har valgt et PRO skema som passer til de helbredsproblemer Robert har fortalt om. Robert er vant til at bruge mobiltelefon og sammen finder de det link som åbner spørgeskemaet. Robert udfylder skemaets første spørgsmål mens han besøger lægen. Derhjemme udfylder han resten og sender sine svar afsted . Han kan altid let finde sine svar og ser på dem før han næste gang besøger lægen. Ved næste besøg åbner lægen Roberts besvarelse og sammen drøfter de emner fra besvarelsen. De aftaler at Robert udfylder spørgeskemaet ca hver 3 måned i de kommende år. Og hver gang Robert besøger sin læge drøfter de sammen Roberts besvarelser på spørgeskemaet. Sammen får de en struktur for deres møder og begge får et billede af hvorldes Roberts samlede helbredstilstand ændres i opadgående eller nedadgående retning samtidig med at Robert behandles.
Robert er en midaldrende og ugift fabriksarbejder på et stort skibsværft i Ålborg. Robert bor i lejlighed i Frederikshavn, og kører i bil til og fra arbejde. Han har røget i mange år, og det kniber med motivationen og lysten til at motionere. Han vil hellere slappe af foran fjernsynet med en kold cola, og hygge sig med spændende TV-serier i krimigenren, når han har fri, og er således ikke særlig aktiv i sin fritid. Robert er dog en ivrig lystfisker og har en lille vennekreds i det nordjyske baseret på kolleger fra skibsværftet og medlemmer af den lokale lystfiskerforening. Robert er oprindeligt fra Polen, hvor familien bestående af en mor på plejehjem og en søster befinder sig. Roberts far døde pludseligt af et hjerteinfarkt i en lidt tidlig alder, og der er endvidere et tilfælde af svær hjertekarsygdom i familien, men Robert er ikke blevet undersøgt for genetisk disponering for udvikling af hjerte-kar sygdom. Robert er ramt af et tiltagende svigtende helbred, og har gennemgået to bypass operationer. Han passer på ikke at anstrenge sig for meget for at undgå at få åndenød, og døjer også med rygproblemer, forårsaget af det til tider fysisk hårde arbejde på værftet. Robert har endvidere fået konstateret type 2 diabetes for 3 år siden.
Roberts helbredsmæssige tilstand har forværret sig, og endnu en større hjerte-kar operation kunne komme på tale. Robert er meget usikker på sin situation og behandlingsmuligheder.
Hvad ville formålet med fælles beslutningstagen være i Roberts situation?
Formålet med fælles beslutningstagen er at patienten informeres om hvilke behandlingsmuligheder, som eksisterer og samtidig får en realistisk forventning til resultatet af en valgt behandling. I forhold til Roberts situation handler det om at give Robert tilstrækkelig information om forskellige behandlingsformer rettet mod hans specifikke hjerte-har lidelse, herunder operation. Med øget viden skulle Robert gerne
føle sig mere tryg både i forhold til at blive inddraget i beslutningen vedr. behandlingsvalg (nu hvor hans lidelse er forværret), men også få tryghed og tillid til at lægen er kompetent, således at der i fælleskab vælges den rette behandling i forhold til Roberts præferencer og hans situation. I et Cohrane Review fra 2017 vises en forbedring indenfor følgende områder: Øget viden om muligheder; bedre klarhed over hvad er vigtigt for patienten; mere nøjagtig opfattelse af fordele og ulemper; bedre involvering i beslutningsprocessen; færre patienter forblev “ubeslutsomme”
Robert er en midaldrende og ugift fabriksarbejder på et stort skibsværft i Ålborg. Robert bor i lejlighed i Frederikshavn, og kører i bil til og fra arbejde. Han har røget i mange år, og det kniber med motivationen og lysten til at motionere. Han vil hellere slappe af foran fjernsynet med en kold cola, og hygge sig med spændende TV-serier i krimigenren, når han har fri, og er således ikke særlig aktiv i sin fritid. Robert er dog en ivrig lystfisker og har en lille vennekreds i det nordjyske baseret på kolleger fra skibsværftet og medlemmer af den lokale lystfiskerforening. Robert er oprindeligt fra Polen, hvor familien bestående af en mor på plejehjem og en søster befinder sig. Roberts far døde pludseligt af et hjerteinfarkt i en lidt tidlig alder, og der er endvidere et tilfælde af svær hjertekarsygdom i familien, men Robert er ikke blevet undersøgt for genetisk disponering for udvikling af hjerte-kar sygdom. Robert er ramt af et tiltagende svigtende helbred, og har gennemgået to bypass operationer. Han passer på ikke at anstrenge sig for meget for at undgå at få åndenød, og døjer også med rygproblemer, forårsaget af det til tider fysisk hårde arbejde på værftet. Robert har endvidere fået konstateret type 2 diabetes for 3 år siden.
Såfremt Robert skal gennemgå en større hjerte-kar operation, udføres denne operation ved anvendelse af robotkirurgi.
Beskriv fordele og ulemper ved anvendelse af robotkirurgi
Fordele:
- Indgrebet er mindre end ved traditionelle ‘åbne’ indgreb og med færre komplikationer
- Indgrebet er ofte mere præcist og mindre traumatisk for patienten
- Ensartethed, præcision og stabilitet i de operationelle arbejdsgange (bedre manøvrebilitet til områder der er svært tilgængelige)
- Kirurgens arbejdsbelastning er mindre (signifikant mindre fysisk krævende og opleves mindre udmattende), og kan føre til mindre træthed og færre sygedage blandt kirurger
- Højere produktivitet: En kirurgisk specialist vil kunne tilse flere patienter og tilrettelægge operationer
- Kortere operationstid
- Mindre blodtab
- Mindre smerte og ar
- Mindre risiko for infektioner
- Kortere indlæggelsestid
- Hurtigere restitutionstid
- Kan inden for kræftområdet udgøre et behandlingsalternativ til konventionelle behandlinger med stråle- og
- Kemoterapi
Ulemper:
- Store udgifter til indkøb og drift af robotter
- Ressourcer til at indretning, planlægning samt undervisning af kirurger og operationssygeplejersker
- Sparsom videnskabelig evidens for mere skånsom operation og et overordnet bedre behandlingsforløb
- Videnskabelig dokumentation for potentielle bivirkninger er mangelfuld
- Manglende evidens for læringskurve
- Ressourcespild: brug af robotkirurgi ved simple operationer, der kan foretages mere omkostningseffektivt med kikkert eller almindelig åben teknik
- Mulighed for afkobling mellem vurdering/beslutning og praktisk udførsel for kirurgiske specialister
Robert er en midaldrende og ugift fabriksarbejder på et stort skibsværft i Ålborg. Robert bor i lejlighed i Frederikshavn, og kører i bil til og fra arbejde. Han har røget i mange år, og det kniber med motivationen og lysten til at motionere. Han vil hellere slappe af foran fjernsynet med en kold cola, og hygge sig med spændende TV-serier i krimigenren, når han har fri, og er således ikke særlig aktiv i sin fritid. Robert er dog en ivrig lystfisker og har en lille vennekreds i det nordjyske baseret på kolleger fra skibsværftet og medlemmer af den lokale lystfiskerforening. Robert er oprindeligt fra Polen, hvor familien bestående af en mor på plejehjem og en søster befinder sig. Roberts far døde pludseligt af et hjerteinfarkt i en lidt tidlig alder, og der er endvidere et tilfælde af svær hjertekarsygdom i familien, men Robert er ikke blevet undersøgt for genetisk disponering for udvikling af hjerte-kar sygdom. Robert er ramt af et tiltagende svigtende helbred, og har gennemgået to bypass operationer. Han passer på ikke at anstrenge sig for meget for at undgå at få åndenød, og døjer også med rygproblemer, forårsaget af det til tider fysisk hårde arbejde på værftet. Robert har endvidere fået konstateret type 2 diabetes for 3 år siden.
Roberts læge har foreslået at Robert benytter en sensor til non-invasiv selvmonitorering af B-glukose målinger. Data sendes trådløst til brugerens smartphone, der via en app kan aflæse målingerne.
Hvad kunne udfordringerne og begrænsningerne være for at anvende denne teknologi i Roberts tilfælde?
Har Robert adgang til den nødvendige smartphone teknologi, og forudsætningerne for at kunne betjene selvmonitorerings-app’en korrekt. Er der flere mulige teknologiske løsninger at vælge imellem så den bedst løsning findes til Robert? Er der noget i Roberts dagligdag og vaner som udfordrer pålideligheden af de optagne målinger?
Hvordan håndteres ansvaret for optag og levering af målinger? Adressering af sikkerhedsspørgsmål (patientdata, pålidelig, behandlingsansvar mm).
Hvordan kan/skal Roberts telefon overføre målingerne til en central enhed? (plus point for referencer til f.eks. nationale standarder (Medcom) og særlige taksonomier (ICD-10, SNOMED, LOINC).
Robert er en midaldrende og ugift fabriksarbejder på et stort skibsværft i Ålborg. Robert bor i lejlighed i Frederikshavn, og kører i bil til og fra arbejde. Han har røget i mange år, og det kniber med motivationen og lysten til at motionere. Han vil hellere slappe af foran fjernsynet med en kold cola, og hygge sig med spændende TV-serier i krimigenren, når han har fri, og er således ikke særlig aktiv i sin fritid. Robert er dog en ivrig lystfisker og har en lille vennekreds i det nordjyske baseret på kolleger fra skibsværftet og medlemmer af den lokale lystfiskerforening. Robert er oprindeligt fra Polen, hvor familien bestående af en mor på plejehjem og en søster befinder sig. Roberts far døde pludseligt af et hjerteinfarkt i en lidt tidlig alder, og der er endvidere et tilfælde af svær hjertekarsygdom i familien, men Robert er ikke blevet undersøgt for genetisk disponering for udvikling af hjerte-kar sygdom. Robert er ramt af et tiltagende svigtende helbred, og har gennemgået to bypass operationer. Han passer på ikke at anstrenge sig for meget for at undgå at få åndenød, og døjer også med rygproblemer, forårsaget af det til tider fysisk hårde arbejde på værftet. Robert har endvidere fået konstateret type 2 diabetes for 3 år siden.
Ud over at målingerne gemmes lokalt på Roberts telefon, sendes de også til endokrinologisk afdeling på Aalborg Sygehus. Her overvåges Roberts trend af et neuralt netværk trænet på data fra Italien. Hvis Roberts målinger forværres, sendes en alarm til lægen.
Hvad skal lægen forholde sig til før denne beslutter at reagere på alarmen?
Forhåbenligt har de studerende lært at forholde sig fornuftigt til teknologianvendelse i klinisk beslutningstagen. Konkret igennem en forståelse for de mange muligheder og beslutningstrin som maskin læring/kunstig intelligens indfører.
Nogle af de emner som jeg gerne ser de studerende berøre i deres svar er:
* Forståelse for de mange forskellige årsagssammenhænge som kan påvirke alarmen.
* Faktorer vedrørende hvordan alarmen præsenteres, grundlaget for alarmeringen, og indsigt i de bagvedliggende sammenhænge (algoritmegennemsigtighed)
* Anvendelsen af udenlandske data i en dansk sammenhæng og hvilke udfordringer den studerende kan se hverved
* Hvordan indlejres alameringssystemet i lægens arbejdsdag og i særdeleshed i Roberts behandlingsforløb.
* Berører besvarelsen differentierede alarmniveauer – trends, grænseværdier mm.
Aksel og Erna er et ældre ægtepar på hhv. 67 og 64 år. De driver sammen med 5 medarbejdere et større landbrug på Nordvestfyn med en malkekvægsbesætning på 250, og der hører 100 hektar landbrugsjord til gården. Aksel er fra Nordvestfyn og har arbejdet inden for landbruget i hele sit arbejdsliv. Erna er oprindeligt fra Vestsjælland. Hun er uddannet sygeplejerske. Da hun var yngre arbejde hun i adskillige år inden for hjemmesygeplejen. Landbruget voksede sideløbende med flere udvidelser og fik med tiden et omfang så der var brug for hendes hjælp på gården. I de sidste mange år har hun derfor hjulpet til på gården. Dels med det praktiske arbejde ude i avlsbygningerne og på de opdyrkede arealer, dels med de administrative funktioner i forhold til driften. Det administrative arbejde har været støt stigende over årene, og har nu en størrelse og kompleksitet så Erna nu udelukkende er beskæftiget med det administrative arbejde, og sådan har det efterhånden været i en del år. Aksel og Erna er nu godt oppe i årene, og særligt Aksel kan godt mærke sporene efter et langt arbejdsliv med til tider hårdt fysisk arbejde. Begge er dog ved godt mod og ser lyst på fremtiden. Den videre drift af gården er sikret, da Aksel og Ernas søn Anders har valgt landbrugsvejen. Generationsskiftet er således i sin spæde start. Aksel og Erna påtænker henover de kommende år at hjælpe Anders med overtagelsen så meget som de nu magter, og planlægger derfor en gradvis udfasning af de mange gøremål og forpligtelser i forbindelse med den daglige drift.
Aksel har slidte hofter, og har stået på venteliste til en hofteoperation i længere tid. Han har nu netop fået at vide at operationen er nært forestående, og i indkaldelsesbrevet fra OUH fremgår det at anvendelsen af en robot vil indgå i operationen. Robotter med vidt forskellige formål og virkemåde/styringsform finder i stigende grad anvendelse inden for sundhedsvæsnet.
Hvorledes kategoriseres de forskellige robotters virkemåde/styringsform på det overordnede plan?
teleopereret, assisteret og fuldautomatisk.
Aksel og Erna er et ældre ægtepar på hhv. 67 og 64 år. De driver sammen med 5 medarbejdere et større landbrug på Nordvestfyn med en malkekvægsbesætning på 250, og der hører 100 hektar landbrugsjord til gården. Aksel er fra Nordvestfyn og har arbejdet inden for landbruget i hele sit arbejdsliv. Erna er oprindeligt fra Vestsjælland. Hun er uddannet sygeplejerske. Da hun var yngre arbejde hun i adskillige år inden for hjemmesygeplejen. Landbruget voksede sideløbende med flere udvidelser og fik med tiden et omfang så der var brug for hendes hjælp på gården. I de sidste mange år har hun derfor hjulpet til på gården. Dels med det praktiske arbejde ude i avlsbygningerne og på de opdyrkede arealer, dels med de administrative funktioner i forhold til driften. Det administrative arbejde har været støt stigende over årene, og har nu en størrelse og kompleksitet så Erna nu udelukkende er beskæftiget med det administrative arbejde, og sådan har det efterhånden været i en del år. Aksel og Erna er nu godt oppe i årene, og særligt Aksel kan godt mærke sporene efter et langt arbejdsliv med til tider hårdt fysisk arbejde. Begge er dog ved godt mod og ser lyst på fremtiden. Den videre drift af gården er sikret, da Aksel og Ernas søn Anders har valgt landbrugsvejen. Generationsskiftet er således i sin spæde start. Aksel og Erna påtænker henover de kommende år at hjælpe Anders med overtagelsen så meget som de nu magter, og planlægger derfor en gradvis udfasning af de mange gøremål og forpligtelser i forbindelse med den daglige drift.
Aksel har slidte hofter, og har stået på venteliste til en hofteoperation i længere tid. Han har nu netop fået at vide at operationen er nært forestående, og i indkaldelsesbrevet fra OUH fremgår det at anvendelsen af en robot vil indgå i operationen. Robotter med vidt forskellige formål og virkemåde/styringsform finder i stigende grad anvendelse inden for sundhedsvæsnet.
Hvilken robot virkemåde/styringsform vil gøre sig gældende, når ortopædkirurgerne under operationen skal arbejde med at tilpasse led og skål i venstre hofte, så tilpasningen sker inden for de forudbestemte og foreskrevne specifikationer?
assisteret.
Aksel og Erna er et ældre ægtepar på hhv. 67 og 64 år. De driver sammen med 5 medarbejdere et større landbrug på Nordvestfyn med en malkekvægsbesætning på 250, og der hører 100 hektar landbrugsjord til gården. Aksel er fra Nordvestfyn og har arbejdet inden for landbruget i hele sit arbejdsliv. Erna er oprindeligt fra Vestsjælland. Hun er uddannet sygeplejerske. Da hun var yngre arbejde hun i adskillige år inden for hjemmesygeplejen. Landbruget voksede sideløbende med flere udvidelser og fik med tiden et omfang så der var brug for hendes hjælp på gården. I de sidste mange år har hun derfor hjulpet til på gården. Dels med det praktiske arbejde ude i avlsbygningerne og på de opdyrkede arealer, dels med de administrative funktioner i forhold til driften. Det administrative arbejde har været støt stigende over årene, og har nu en størrelse og kompleksitet så Erna nu udelukkende er beskæftiget med det administrative arbejde, og sådan har det efterhånden været i en del år. Aksel og Erna er nu godt oppe i årene, og særligt Aksel kan godt mærke sporene efter et langt arbejdsliv med til tider hårdt fysisk arbejde. Begge er dog ved godt mod og ser lyst på fremtiden. Den videre drift af gården er sikret, da Aksel og Ernas søn Anders har valgt landbrugsvejen. Generationsskiftet er således i sin spæde start. Aksel og Erna påtænker henover de kommende år at hjælpe Anders med overtagelsen så meget som de nu magter, og planlægger derfor en gradvis udfasning af de mange gøremål og forpligtelser i forbindelse med den daglige drift.
Aksel har slidte hofter, og har stået på venteliste til en hofteoperation i længere tid. Han har nu netop fået at vide at operationen er nært forestående, og i indkaldelsesbrevet fra OUH fremgår det at anvendelsen af en robot vil indgå i operationen. Robotter med vidt forskellige formål og virkemåde/styringsform finder i stigende grad anvendelse inden for sundhedsvæsnet.
Aksel oplever også tiltagende smerter i hænderne, og særligt i fingrene. Aksels egen læge har fortalt at det kunne skyldes slidgigt, og har henvist Aksel videre til et OUH center med henblik på udredning. Under udredningen på centeret foretages der en scanning af Aksels hånd med en nyudviklet robot.
Hvilken robot virkemåde/styringsform vil gøre sig gældende i dette tilfælde?
fuldautomatisk.
Aksel og Erna er et ældre ægtepar på hhv. 67 og 64 år. De driver sammen med 5 medarbejdere et større landbrug på Nordvestfyn med en malkekvægsbesætning på 250, og der hører 100 hektar landbrugsjord til gården. Aksel er fra Nordvestfyn og har arbejdet inden for landbruget i hele sit arbejdsliv. Erna er oprindeligt fra Vestsjælland. Hun er uddannet sygeplejerske. Da hun var yngre arbejde hun i adskillige år inden for hjemmesygeplejen. Landbruget voksede sideløbende med flere udvidelser og fik med tiden et omfang så der var brug for hendes hjælp på gården. I de sidste mange år har hun derfor hjulpet til på gården. Dels med det praktiske arbejde ude i avlsbygningerne og på de opdyrkede arealer, dels med de administrative funktioner i forhold til driften. Det administrative arbejde har været støt stigende over årene, og har nu en størrelse og kompleksitet så Erna nu udelukkende er beskæftiget med det administrative arbejde, og sådan har det efterhånden været i en del år. Aksel og Erna er nu godt oppe i årene, og særligt Aksel kan godt mærke sporene efter et langt arbejdsliv med til tider hårdt fysisk arbejde. Begge er dog ved godt mod og ser lyst på fremtiden. Den videre drift af gården er sikret, da Aksel og Ernas søn Anders har valgt landbrugsvejen. Generationsskiftet er således i sin spæde start. Aksel og Erna påtænker henover de kommende år at hjælpe Anders med overtagelsen så meget som de nu magter, og planlægger derfor en gradvis udfasning af de mange gøremål og forpligtelser i forbindelse med den daglige drift.
Ernas generelle helbredstilstand har indtil for nylig været fint. Dog har Erna i den seneste tid oplevet blødning fra vagina. Derudover har Erna også en oplevelse af en generel træthed i kroppen, der er tilkommet i løbet af de sidste 6 måneder, og som hun ikke erindrer, at hun har oplevet tidligere. Disse symptomer har foranlediget, at Erna har opsøgt egen læge, der har henvist hende til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D på OUH med henblik på en udredning. Erna har været på et ambulant besøg i Gynækologisk ambulatorium, hvor hun har fået foretaget endometrieskrab, hvor patologen diagnosticerer endometriecancer. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D planlægger operation med fjernelse af uterus, begge tubae og ovarier. Operationen er planlagt med brug af afdelingens da Vinci robotsystem.
Beskriv kort hvorledes da Vinci robotten er opbygget, herunder robottens virkemåde/styringsform.
robotten er opbygget af tre dele, en konsol, hvori kirurgen arbejder (SURGEON CONSOLE), en patient station, hvor patienten er placeret (PATIENT CART), samt en kommunikationsenhed, der understøtter 3D high-definition vision system (VISION CART). Robottens virkemåde: teleopereret (fjernstyret).
Aksel og Erna er et ældre ægtepar på hhv. 67 og 64 år. De driver sammen med 5 medarbejdere et større landbrug på Nordvestfyn med en malkekvægsbesætning på 250, og der hører 100 hektar landbrugsjord til gården. Aksel er fra Nordvestfyn og har arbejdet inden for landbruget i hele sit arbejdsliv. Erna er oprindeligt fra Vestsjælland. Hun er uddannet sygeplejerske. Da hun var yngre arbejde hun i adskillige år inden for hjemmesygeplejen. Landbruget voksede sideløbende med flere udvidelser og fik med tiden et omfang så der var brug for hendes hjælp på gården. I de sidste mange år har hun derfor hjulpet til på gården. Dels med det praktiske arbejde ude i avlsbygningerne og på de opdyrkede arealer, dels med de administrative funktioner i forhold til driften. Det administrative arbejde har været støt stigende over årene, og har nu en størrelse og kompleksitet så Erna nu udelukkende er beskæftiget med det administrative arbejde, og sådan har det efterhånden været i en del år. Aksel og Erna er nu godt oppe i årene, og særligt Aksel kan godt mærke sporene efter et langt arbejdsliv med til tider hårdt fysisk arbejde. Begge er dog ved godt mod og ser lyst på fremtiden. Den videre drift af gården er sikret, da Aksel og Ernas søn Anders har valgt landbrugsvejen. Generationsskiftet er således i sin spæde start. Aksel og Erna påtænker henover de kommende år at hjælpe Anders med overtagelsen så meget som de nu magter, og planlægger derfor en gradvis udfasning af de mange gøremål og forpligtelser i forbindelse med den daglige drift.
Ernas generelle helbredstilstand har indtil for nylig været fint. Dog har Erna i den seneste tid oplevet blødning fra vagina. Derudover har Erna også en oplevelse af en generel træthed i kroppen, der er tilkommet i løbet af de sidste 6 måneder, og som hun ikke erindrer, at hun har oplevet tidligere. Disse symptomer har foranlediget, at Erna har opsøgt egen læge, der har henvist hende til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D på OUH med henblik på en udredning. Erna har været på et ambulant besøg i Gynækologisk ambulatorium, hvor hun har fået foretaget endometrieskrab, hvor patologen diagnosticerer endometriecancer. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D planlægger operation med fjernelse af uterus, begge tubae og ovarier. Operationen er planlagt med brug af afdelingens da Vinci robotsystem.
Hvad er de positive elementer omkring kirurgens arbejdsbelastning, når der anvendes en da Vinci robot i operationer?
Kirurgens arbejdsbelastning er mindre (signifikant mindre fysisk krævende og opleves mindre udmattende), og kan føre til mindre træthed og færre sygedage blandt kirurger. Højere produktivitet: En kirurgisk specialist vil kunne tilse flere patienter og tilrettelægge operationer.
Aksel og Erna er et ældre ægtepar på hhv. 67 og 64 år. De driver sammen med 5 medarbejdere et større landbrug på Nordvestfyn med en malkekvægsbesætning på 250, og der hører 100 hektar landbrugsjord til gården. Aksel er fra Nordvestfyn og har arbejdet inden for landbruget i hele sit arbejdsliv. Erna er oprindeligt fra Vestsjælland. Hun er uddannet sygeplejerske. Da hun var yngre arbejde hun i adskillige år inden for hjemmesygeplejen. Landbruget voksede sideløbende med flere udvidelser og fik med tiden et omfang så der var brug for hendes hjælp på gården. I de sidste mange år har hun derfor hjulpet til på gården. Dels med det praktiske arbejde ude i avlsbygningerne og på de opdyrkede arealer, dels med de administrative funktioner i forhold til driften. Det administrative arbejde har været støt stigende over årene, og har nu en størrelse og kompleksitet så Erna nu udelukkende er beskæftiget med det administrative arbejde, og sådan har det efterhånden været i en del år. Aksel og Erna er nu godt oppe i årene, og særligt Aksel kan godt mærke sporene efter et langt arbejdsliv med til tider hårdt fysisk arbejde. Begge er dog ved godt mod og ser lyst på fremtiden. Den videre drift af gården er sikret, da Aksel og Ernas søn Anders har valgt landbrugsvejen. Generationsskiftet er således i sin spæde start. Aksel og Erna påtænker henover de kommende år at hjælpe Anders med overtagelsen så meget som de nu magter, og planlægger derfor en gradvis udfasning af de mange gøremål og forpligtelser i forbindelse med den daglige drift.
Ernas generelle helbredstilstand har indtil for nylig været fint. Dog har Erna i den seneste tid oplevet blødning fra vagina. Derudover har Erna også en oplevelse af en generel træthed i kroppen, der er tilkommet i løbet af de sidste 6 måneder, og som hun ikke erindrer, at hun har oplevet tidligere. Disse symptomer har foranlediget, at Erna har opsøgt egen læge, der har henvist hende til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D på OUH med henblik på en udredning. Erna har været på et ambulant besøg i Gynækologisk ambulatorium, hvor hun har fået foretaget endometrieskrab, hvor patologen diagnosticerer endometriecancer. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D planlægger operation med fjernelse af uterus, begge tubae og ovarier. Operationen er planlagt med brug af afdelingens da Vinci robotsystem.
Erna har i indkaldelsen til operationen fået oplyst at den kommer til at foregå ved hjælp af robotkirurgi. Ernas kendskab til robotter begrænser sig til malkerobotterne ude i stalden, og var ikke klar over at robotter benyttes til operationer på OUH. Hun er lidt skeptisk, men samtidig også lidt nysgerrig. Hun forsøger at sætte sig ind i emnet ved at søge information omkring robotkirurgi, primært ved at søge på internettet.
Hvilke afklarende spørgsmål kunne Erna forventes at stille omkring den forestående operation med da Vinci robotten?
hospitalsindlæggelsens varighed, komplikationsraten, sandsynligheden for genindlæggelse, re-operationsraten, forhold omkring blodtab og blodtransfusion, sandsynligheden for skift til en åben procedure, operationslængden og dødeligheden.
Aksel og Erna er et ældre ægtepar på hhv. 67 og 64 år. De driver sammen med 5 medarbejdere et større landbrug på Nordvestfyn med en malkekvægsbesætning på 250, og der hører 100 hektar landbrugsjord til gården. Aksel er fra Nordvestfyn og har arbejdet inden for landbruget i hele sit arbejdsliv. Erna er oprindeligt fra Vestsjælland. Hun er uddannet sygeplejerske. Da hun var yngre arbejde hun i adskillige år inden for hjemmesygeplejen. Landbruget voksede sideløbende med flere udvidelser og fik med tiden et omfang så der var brug for hendes hjælp på gården. I de sidste mange år har hun derfor hjulpet til på gården. Dels med det praktiske arbejde ude i avlsbygningerne og på de opdyrkede arealer, dels med de administrative funktioner i forhold til driften. Det administrative arbejde har været støt stigende over årene, og har nu en størrelse og kompleksitet så Erna nu udelukkende er beskæftiget med det administrative arbejde, og sådan har det efterhånden været i en del år. Aksel og Erna er nu godt oppe i årene, og særligt Aksel kan godt mærke sporene efter et langt arbejdsliv med til tider hårdt fysisk arbejde. Begge er dog ved godt mod og ser lyst på fremtiden. Den videre drift af gården er sikret, da Aksel og Ernas søn Anders har valgt landbrugsvejen. Generationsskiftet er således i sin spæde start. Aksel og Erna påtænker henover de kommende år at hjælpe Anders med overtagelsen så meget som de nu magter, og planlægger derfor en gradvis udfasning af de mange gøremål og forpligtelser i forbindelse med den daglige drift.
Ernas generelle helbredstilstand har indtil for nylig været fint. Dog har Erna i den seneste tid oplevet blødning fra vagina. Derudover har Erna også en oplevelse af en generel træthed i kroppen, der er tilkommet i løbet af de sidste 6 måneder, og som hun ikke erindrer, at hun har oplevet tidligere. Disse symptomer har foranlediget, at Erna har opsøgt egen læge, der har henvist hende til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D på OUH med henblik på en udredning. Erna har været på et ambulant besøg i Gynækologisk ambulatorium, hvor hun har fået foretaget endometrieskrab, hvor patologen diagnosticerer endometriecancer. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D planlægger operation med fjernelse af uterus, begge tubae og ovarier. Operationen er planlagt med brug af afdelingens da Vinci robotsystem.
Erna har i indkaldelsen til operationen fået oplyst at den kommer til at foregå ved hjælp af robotkirurgi. Ernas kendskab til robotter begrænser sig til malkerobotterne ude i stalden, og var ikke klar over at robotter benyttes til operationer på OUH. Hun er lidt skeptisk, men samtidig også lidt nysgerrig. Hun forsøger at sætte sig ind i emnet ved at søge information omkring robotkirurgi, primært ved at søge på internettet.
Som svar på Ernas spørgsmål og for at berolige hende, hvilke fordele har da Vinci robotten i den planlagte operation?
indgrebet er mindre end ved traditionelle ‘åbne’ indgreb og med færre komplikationer. Indgrebet er ofte mere præcist og mindre traumatisk for patienten. Ensartethed, præcision og stabilitet i de operationelle arbejdsgange (bedre manøvrebilitet til områder der er svært tilgængelige). Kortere operationstid. Mindre blodtab. Mindre smerte og ar. Mindre risiko for infektioner. Kortere indlæggelsestid. Hurtigere restitutionstid.
Erna er blevet diagnosticeret med KOL for 10 år siden. Der udføres på Nordvestfyn i øjeblikket et længerevarende pilotprojekt for kroniske patienter inspireret af Epital Care Modellen fra Odsherred kommune. Erna har som kroniker været med i pilotprojektet i 5 år.
Giv en kort redegørelse for Epital Care Modellen, hvor du kommer ind på modellens formål og den transformation, som modellen er karakteriseret ved. Nævn også fordele og ulemper ved Epital Care Modellen.
Formålet med Epital Care Modellen, er at opnå en virtuel og personcentrisk sundhedstjeneste til patienter med kronisk sygdom. Fordele: bedre udnyttelse af ressourcer (færre indlæggelser på sygehus), reduceret transporttid til ambulatoriebesøg for kroniker, øget tryghed for kroniker, ulempe: kronikere med flere sygdomme, co-morbiditet. Transformation fra sygehusvæsen til e-sundhedsvæsen er karakteriseret ved at patienter med kroniske tilstande holdes ude af ”Bermudatrekanten” (Praksislæger, sygehus, hjemmepleje).
Pilotprojektet administreres af en enhed under Lungemedicinsk Afdeling J på OUH med døgnbemanding. Erna har ved optagelse i pilotprojektet fået udleveret udstyr, så hun selv kan foretage en lungefunktionstest hjemme på gården. Testen foretages en gang i døgnet. Apparatet til udførelse lungefunktionstesten er tilkoblet et modul, der trådløst overfører data til Ernas mobiltelefon. Via en app på mobiletelefonen udviklet til formålet, indrapporteres data fra Ernas lungefunktionstest til enheden på OUH.
Beskriv dine overvejelser som behandler omkring brugen af denne teknologi?
Man kan reagere tidligere på akutte exacerbationer ved at patienterne selv foretager lungefunktionstest i stedet for kun at få dem foretaget ved ambulatoriebesøg. Smartphone teknologi, indsamles data? Hvad hvis netværk er nede? Mobil løber tør for strøm? Er forudsætninger opfyldt? Pålideligheden af de optagne målinger i relation til døgnrytme? Ansvar for optagelse/levering/fortolkning af målinger? Sikkerhedsspørgsmål (patientdata, pålidelig, behandlingsansvar mm). Hvordan overføres målingerne til en central enhed (nationale standarder (Medcom), taksonomier (ICD-10, SNOMED, LOINC))
Ernas trend på lungefunktionen overvåges af et neuralt netværk trænet på kinesiske data. Hvis Ernas målinger bevæger sig uden for de fastsatte grænseværdier, sendes der en alarm til vagthavende på enheden. Du har vagten en lørdag aften, hvor Ernas værdier ligger over grænseværdierne og alarmen udløses.
Hvad skal du forholde dig til før du beslutter dig for at reagere på alarmen?
fornuftig brug af teknologianvendelse i klinisk beslutningstagen. Konkret igennem en forståelse for de mange muligheder og beslutningstrin som maskin læring/kunstig intelligens indfører. Forståelse for de mange forskellige årsagssammenhænge som kan påvirke alarmen. Faktorer vedrørende hvordan alarmen præsenteres, grundlaget for alarmeringen, og indsigt i de bagvedliggende sammenhænge (algoritmegennemsigtighed). Udfordringer/begrænsninger ved anvendelse af udenlandske data i en dansk sammenhæng. Berører besvarelsen differentierede alarmniveauer – trends, grænseværdier mm.
