Eksamensspørgsmål Flashcards
Du bliver kaldt ud til en 2 år gammel hingst. Hingsten er en trækhest af koldblodstypen. Ejeren ønsker hingsten kastreret, idet skal kunne gå på fold med hans øvrige heste.
a. Vil du foretage kastrationen på stående eller liggende hest? Begrund dit svar.
Liggende (tunge trækheste har øget risiko for postoperativt prolaps og derfor bør anlægges ligatur)
Forudsætninger for at kastrere en hest stående er:
- Under 3 år gammel.
- Fuldstændig descensus.
- Ingen patologi (f.eks. brok eller tumor) eller anamnese om patologi.
- Lyskekanalen ikke > 3 fingerbredder (risiko for brok).
- Erfaren medhjælp.
- Godt temperament.
b. Beskriv kort den operationsprocedure, som du vil anvende til liggende kastration, herunder anlæggelse af analgesi.
Operationen foretages på blottet testikel og dækket streng
1. Klargøring af operationsområde.
2. Vask og afspritning.
3. Lokalanalgesi.
Sædstreng
• Fikseres.
• Lang, 21G kanyle stikkes ind i sædstrengen med retning mod lyskekanalen.
• Aspiration.
• Injektion af 10 – 15 ml 2% lidokain UDEN noradrenalin
Skrotum.
• Stribeformig, subkutan injektion af 5 – 10 ml 2 % lidokain på skrotums ventralflade.
• Vent 10 – 15 minutter før operation.
a.
4. Endnu en klargøring af operationsområdet.
5. Testikel fikseres i bunden af skrotum.
6. Incision parallelt med raphe scroti. Incisionen omfatter:
a. Hud.
b. Tunica dartos.
c. Skedehinde (=tunica vaginalis parietalis), som er blålig og skinnende.
7. Testiklen (kendes på sin kartegning) presses ud.
8. Skedehindens frie rand fikseres med en korntang, skedehinden trækkes ned over sædstrengen.
9. Korntang og testikel holdes i samme hånd.
10. Sædstrengen fritlægges ved hjælp af tamponer.
11. Sands tang pålægges så langt proksimalt som muligt (pas på skrotalhud!).
12. Hausmanns emaskulator anvendes til at afklippe sædstrengen så tæt på Sands tang som muligt.
13. Sands tang ligger på i 5-10 minutter.
14. Sands tang løsnes forsigtigt, med en allistang sat på sædstrensstumpen.
15. Skrotal-incisionen skal hele per secundam.
Sædstrengene skal ligeres. Der anlægges dobbelt gennemstukken ligatur (Dexon no. 1 eller 2) forud for anlæggelse af Sands tang, ved f.eks (anamnese om) lyskebrok, vid lyskekanal, neoplasi eller excessiv hæmorrhagi, ældre hingste (>3 år).
Hvorledes skal heste behandles postoperativt efter en liggende kastration?
Postoperativ behandling:
- Finadyne ved opvågning + de to følgende dage.
- Evt. antibiose.
- Tetanusprofylakse.
- 24 timers boksro, herefter daglige trækketure i skridtgang.
- Observation mhp. blødning, prolaps, ødem og infektion.
d. 2 måneder efter en liggende kastration observeres noget fedtet sekret på hesten inderlår. Efter ejers oplysning ser det ud til at kastrationssåret endnu ikke er helet. Hvad er en sandsynlig diagnose? Beskriv kort hvorledes vil du behandle tilstanden
Sædstrengsfistel. Bør behandles operativt (men langvarig AB, udskrabning med skarp ske eller ætsning kan forsøges).
Hvilken lidelse hos får modsvarer ketose hos kvæg?
Drægtighedssyge ( twin-lamb disease / pregnancy toxemia).
Nævn nogle risikofaktorer for drægtighedssyge hos får
- Sen drægtighed (de sidste 6 uger af drægtigheden)
- Flere fostre (jo flere des større risiko)
- Paritet – antal fødsler (≥ )
- Utilstrækkelig kraftfodertildeling (sult)
- Fedme kombineret med pludselig sult (f.eks ved snefald)
- Stress (flytning, ormekur, klipning m.v.)
- Anden sygdom
Nævn nogle kliniske og parakliniske fund ved drægtighedssyge
Kliniske: Fåret isolerer sig fra flokken og er nemt at fange, nedsat appetit/anorexi, inaktiv, tremor (ansigtsmuskler) evt. tonisk-kloniske kramper, i fremskredne tilfælde tegn på blindhed samt parese.
Ofte sekundær dehydrering og elektrolytforstyrrelser.
Parakliniske: Hypoglykæmi (i de tidlige stadier; senere i forløbet kan glukoseværdierne være normale eller forhøjede). Ketonæmi samt ketonuri (> 3,0 mmol/L). Metabolisk acidose (pH<7). Terminal uræmi. Plasma cortisol > 10 ng/mL.
Ved obduktion ses fedtlever, som regel flere fostre samt constipation. Beta-hydroxysmørsyre i CSF > 0,5 mmol/L.
Hvordan er prognosen for et liggende får, der viser tegn på blindhed ved drægtighedssyge?
Ved udtalte CNS symptomer (formentlig som følge af hypoglykæmisk encephalopati) er progosen slet idet tilstanden er irreversibel.
”Et liggende får er et dødt får!”
Du tilkaldes til en 12 år gammel, overvægtig ponyhoppe. Hoppen er nedstemt, har ophørt ædelyst og lind afføring. Ved din kliniske undersøgelse finder du bl.a. let ikteriske slimhinder og en fast, dejagtig hævelse under brystet samt en let nedsat hudelasticitet. TPR-værdierne er inden for det normale. Ejeren oplyser, at hoppen har folet for 2 dage siden.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
Equin hyperlipæmi
Du tilkaldes til en 12 år gammel, overvægtig ponyhoppe. Hoppen er nedstemt, har ophørt ædelyst og lind afføring. Ved din kliniske undersøgelse finder du bl.a. let ikteriske slimhinder og en fast, dejagtig hævelse under brystet samt en let nedsat hudelasticitet. TPR-værdierne er inden for det normale. Ejeren oplyser, at hoppen har folet for 2 dage siden.
Diagnosen er sandsynligvis Equin hyperlipæmi.
Hvordan vil du underbygge diagnosen paraklinisk?
Udtage blodprøve som henstilles i nogen tid mhp. at vurdere triglycerid akkumulation i serum (visuelt). Endvidere måles triglyceridkoncentration (TG) i serum samt leverenzymer (ASAT, BASP, GT, SDH) og Creatinin (nyreskade). Vurdere sye-base-balancen. Bestemme hæmatokrit og serumprotein (dehydreringsgrad)
Du tilkaldes til en 12 år gammel, overvægtig ponyhoppe. Hoppen er nedstemt, har ophørt ædelyst og lind afføring. Ved din kliniske undersøgelse finder du bl.a. let ikteriske slimhinder og en fast, dejagtig hævelse under brystet samt en let nedsat hudelasticitet. TPR-værdierne er inden for det normale. Ejeren oplyser, at hoppen har folet for 2 dage siden.
Diagnosen er sandsynligvis Equin hyperlipæmi.
- Hvilke behandlingsprincipper bør man anlægge?
- Angiv et konkret behandlingsforslag
1.
a. Identificere og behandle primær sygdom
b. Genetablere og vedligeholde en positiv energibalance
c. Vedligeholde væskebalance og korrigere evt. elektrolytforskydninger
d. Genetabler en normal syre-base-balance
e. Reducere mobilisering af fedt og normalisere plasma TG-koncentrationen
- a. Behandling med Glukose (150 g) 2 x dgl. (per os)
b. Insulin alternerende 30/15 IU daglig
c. Væske (Ringers acetat) evt. + dextrose
d. Heparin 70.000 IU s.c. i 2 dage
e. Ved ophørt ædelyst sondefodring med opblødt tilskudsfoder
f. Behandling af primær sygdom (anthelmintika, antibiotika)
I løbet af vinteren opstår en kløende hudlidelse i en fårebesætning. Både moderfår og afkom er afficeret. Dyrene klør og flere steder på kroppen ses alopeci med varierende skældannelse.
Angiv mindst to vigtige differentialdiagnoser
- Lus
- Lusefluer
- Psoroptes skab
I løbet af vinteren opstår en kløende hudlidelse i en fårebesætning. Både moderfår og afkom er afficeret. Dyrene klør og flere steder på kroppen ses alopeci med varierende skældannelse.
Hvilken behandling bør iværksættes?
Insekticid pour on. Feks. Deltamethrin, men det er ikke nødvendigt at kunne angive præparatnavn
Du bliver tilkaldt til en hoppe, som har folet i løbet af natten. Ejer kender ikke bedækningsdatoen, så der er muligvis tale om et umodent/immaturt føl.
Nævn 5 kliniske karakteristika ved det umodne/immature føl?
- lav fødselsvægt
- generaliseret muskelsvaghed
- manglende eller ingen sutterefleks
- mangel på opretningsrefleks
- respirations distress
- slappe bøjesener
- kort silkehår
- slappe ører
- bløde læber
- øget bevægelighed af lemmerne
- hvælvet pande
Du tilkaldes til et føl på ca. 2 mdr. Det har de seneste dage virket nedstemt, har feber samt forøget respirationsfrekvens. Ved auskultation af lungerne høres overvejende ru til bronchøs respirationslyd samt fugtige rallelyde. 2 andre føl er døde i 8 ugers alderen med lignende symptomer, trods behandling med penicillin.
Giv forslag til diagnose og causa?
Purulent bronchopneumoni forårsaget af Rhodococcus equi
Du tilkaldes til et føl på ca. 2 mdr. Det har de seneste dage virket nedstemt, har feber samt forøget respirationsfrekvens. Ved auskultation af lungerne høres overvejende ru til bronchøs respirationslyd samt fugtige rallelyde. 2 andre føl er døde i 8 ugers alderen med lignende symptomer, trods behandling med penicillin.
Hvilken diagnostisk undersøgelse vil du prioritere højst for at bekræfte din diagnose - nævn kun én?
Transcutant udtaget trachelaspirat med henblik på bakteriologisk undersøgelse
Giv en kort definition på tilstanden hernia.
Ved brok forstås en lejeforandring, hvorved dele af bughuleorganer er trængt ud gennem en naturlig eller erhvervet åbning i den muskuløse bugvæg, men endnu ligger dækket af hud. I videre forstand bruges betegnelsen også om et organ, der er trængt fra en hule ind i nabohulen.
Åbningen, hvorigennem bughuleorganet er trængt ud kaldes brokport, som begrænses af brokring. Bughuleorganet er dækket af en broksæk (peritoneum), som omgiver brokindholdet eller contentum. Broksækken kan deles i fundus (bunden), corpus (det mellemste parti) og collum (omsluttet af brokringen).
Brokket betegnes efter den region, hvori det findes, f.eks. navlebrok, lyskebrok, pungbrok osv.
Der skelnes mellem kompliceret og ukompliceret navlebrok.
Angiv de almindeligste typer af hernier hos hest.
Navlebrok: Ofte opstået pga. en svækkelse af navleåbningen, hvorved større eller mindre tarm- eller netpartier kan pose sig ud gennem åbningen med peritoneum foran. De fleste navlebrok udvikles i løbet af de første 3-4 uger af føllets liv. Der er oftest tale om et ukompliceret brok, som er kompressibelt og reponibelt.
Ved mindre brok, vil der ofte ses en spontan helbredelse.
Lyske- og pungbrok: Ved et lyskebrok er dele af bughuleorganer trængt ned i lyskekanalen, er brokket trængt ned i pungen er der tale om pungbrok. Brokket kan være uni-eller bilateralt. Bughuleorganerne er omgivet af tunica vaginalis, som udgør broksækken, brokporten udgøres af lyskekanalens indre åbning og brokindholdet ligger i broksækken sammen med sædleder og kar. Denne type kaldes for intravaginalt lyskebrok. Det ukomplicerede lyskebrok hos hingsteføl kan være medfødt eller opstå i løbet af de første par leveuger eller måneder.
Beskriv kort de kliniske symptomer ved henholdsvis kompliceret og ukompliceret hernia
Ved det ukomplicerede brok er almentilstanden, ædelyst og huld upåvirket. Broksvulsten præsenterer sig som en ikke varm eller øm, blød-elastisk, fluktuerende, kompressibel og reponibel hævelse. Repositionen foregår let, hvorefter man kan føle brokporten, som en åbning, der går helt igennem den muskuløse bugvæg. Ved auskultation kan der i nogle tilfælde høres peristaltiske lyde. Det ukomplicerede netbrok føles mere dejagtigt og knudret, ligesom reposition kan være vanskeligere.
Brokket kan kompliceres af en adhæsiv betændelse med sammenvoksning mellem brokindhold og broksæk, hvilket fører til at brokindhold og broksæk er irreponibelt. Den alvorligste komplikation er en indeklemning af brokindholdet i reglen ved brokringen. Herved opstår det indeklemte /incarcerede brok. Symptomerne er præget af ileus med akut ophørt ædelyst og gødningsafgang og hos hest udtalt kolik. Lokalt føles det incarcererede indhold varmt, fast, spændt og meget ømt ved palpation. Senere i forløbet føles nedsat hudtemperatur og ømheden aftager. Brokket er i reglen irreponibelt eller meget vanskeligt at reponere.
Ved incarcereret netbrok er almensymptomerne mindre udtalte. Brokket føles knudret hårdt og meget ømt og er irreponibelt
Beskriv kort principper for det kirurgiske indgreb ved hernia umbilicalis hos hest.
Lokalanalgesi. Fiskemundssnit over broksækken. Fridissektion af broksæk ned til brokport. Anlæggelse af Guttman suturer. Lukning af brokporten. Suturering af subcutis.
Du er blevet tilkaldt til en hest med præstationsnedsættelse. Ejeren oplyser at hesten er svær at samle, og at der gennem den senere tid desuden er hørt en bilyd fra de øvre luftveje under arbejde.
Beskriv den kliniske undersøgelse af ovenstående hest.
I stald
Inspektion af hesten.
Hvorledes trækker den vejret, frekvens, bilyd, temperatur, puls og respirationsfrekvens.
Inspektion af hovedet for symmetri
Næseflåd (uni-eller bilateralt)
Udseende (blodigt, hvidligt, gulligt, fodertilblandet)
Bilyd i hvile
Perkussion over sinus for dæmpninger
Luftstrøm fra næsen ved af holde håndfladen tæt på næseudgangen
Palpation
Larynx
Over larynx – mærke efter hævede retropharyngeale lymfeknuder, evt. assymetri af muskulaturen over larynx
Fremprovokation af hoste
Palpation af trachea
Auskultation
Over trachea
Generel status af de nedre luftveje
Under arbejde
Hesten arbejdes i skridt, trav og gallop
Der lyttes efter stenoselyd, karakterisering af denne, samt om bilyden er under in- og/eller eksspiration. (Beskrivelse af, hvornår hesten inspirerer og eksspirerer). I galop foregår inspiration når galopanspringets forben er løftet fra jorden og eksspiration når galopanspringets forben sættes i jorden.
Efter arbejde
Holde foran næseborene for at mærke om luftstrømmen er ens. Aflukke for næseborene for evt. at fremprovokere en Dorsal dislokation af palatum molle.
Evt. endoskopi.
Du er blevet tilkaldt til en hest med præstationsnedsættelse. Ejeren oplyser at hesten er svær at samle, og at der gennem den senere tid desuden er hørt en bilyd fra de øvre luftveje under arbejde.
Hvilke(n) diagnose kan der være tale om og beskriv de diagnostiske kriterier.
- Larynx-hemiplegi/laryngeal neuropati
- Nasalstenose
- Pharyngeal kollaps
- Ganesejlsdislokation
- Entrapment af epiglottis
- Pharyngeal cyster
- Div. obstruktioner
- Kronisk follikulær pharyngitis
Du er blevet tilkaldt til en hest med præstationsnedsættelse. Ejeren oplyser at hesten er svær at samle, og at der gennem den senere tid desuden er hørt en bilyd fra de øvre luftveje under arbejde.
Beskriv kort patogenesen for den mest sandsynlige af de angivne diagnoser.
Neuropati af n. recurrens, oftest sinister
Ukendt ætiologi men stor sandsynlighed for arveligt
> atrofi af muskulaturen til larynx med undtagelse af m. cricothyreoideus
> nedsat evne til ad- og abduktion af larynx
> under arbejde stort inspiratorisk undertryk, som yderligere forstærkes ved stenosen i larynx
> paradoksal adduktion
> stenoselyd, oftest inspiratorisk
> nedsat luftflow til lungerne med deraf følgende nedsat præstationsevne.
Du er blevet tilkaldt til en hest med præstationsnedsættelse. Ejeren oplyser at hesten er svær at samle, og at der gennem den senere tid desuden er hørt en bilyd fra de øvre luftveje under arbejde.
Beskriv kort principper for terapi for neuropati af n. recurrens
Laryngoplastik og ventriculectomi
Hvad er den hyppigste årsag til akut spiserørsforstoppelse hos kvæg?
Obstruktionen opstår ved fastkilning af f.eks. gulerødder og roestykker eller ved pakning af foderpartikler i esophagus.
Beskriv kort de kliniske symptomer for spiserørsforstoppelse hos kvæg
I den akutte fase ses et påvirket alment befindende med uro, savlen, hoste og voldsomme gentagne forsøg på at synke/ regurgitere. Ved forsøg på foder-/ vandindtag regurgiteres dette gennem mund og næse. Ved en komplet obstruktion opstår der endvidere hurtigt trommesyge, der dog sjældent er livstruende. De voldsomme akutte symptomer aftager som regel efter nogle timer idet den initielle esophagus spasme ophører, men såfremt obstruktionen persisterer, vil det fortsat ikke være mulig for dyret at synke eller at opræbe gas og foderboller.
Hvordan stilles diagnosen for spiserørsforstoppelse hos kvæg?
Det klassiske symptombillede evt. sammen med en anamnese om symptomstart i forbindelse med foderindtag er karakteristisk for tilstanden. Diagnosen sikres ved at forsøge at føre en sonde gennem esophagus, hvilket ikke er muligt. Evt. kan diagnosen verificeres ved endoskopi.
Hvordan behandles spiserørsforstoppelse hos kvæg?
I mange tilfælde vil obstruktionen passere spontant i takt med, at den indledende esophagusspasme aftager. Derfor kan man med fordel afvente situationen i nogle timer før, der gøres forsøg på at hæve obstruktionen og man kan have god effekt af at sedere dyret, idet der herved opnås muskelrelaksation og passage af obstruktionen lettes. Ophører obstruktionen ikke spontant, må man forsøge at skubbe denne gennem esophagus til vommen med en sonde. Der skal udvises stor forsigtighed for at udgå beskadigelse af slimhinden. Er obstruktionen placeret i den øverste del af esophagus eller i svælget kan denne forsøges fjernet manuelt gennem munden. Ved pakning med foderpartikler er gentagne skylninger via sonde for at opbløde obstruktionen ofte nødvendig. I tilfælde, hvor der opstår udtalt trommesyge, kan det være nødvendigt at vomtrokarisere.
Hvilket agens er årsag til proliferativ enteropathi hos svin
Proliferativ enteropati er forårsaget af Lawsonia intracellularis. Det er en gram negativ, obligat microaerofil buet stavbakterie, l.5 µm lang og med tilspidsede ender.
Grisene smittes ved at optage inficeret gødning gennem munden, og bakterien er inaktiv,indtil den kommer hen i de bageste tyndtarmsafsnit, hvor den invaderer tarmcellerne. Den formerer sig inde i cellerne ( intra-cellulært), og fra den enkelte celle bliver den skudt ud i tarmen igen i små portioner.
Bakterien giver anledning til en betændelsestilstand i tarmen. Det giver sig udtryk ved varierende grader af tarmfortykkelse medførende dårlig absorption af vand, salte og næringsstoffer.
Nævn to vigtige bakterielle infektioner, der kan være differentialdiagnoser til proliferativ enteropathi hos grise i vægtintervallet 10-50 kg
Escherichia coli
Brachyspira hyodysenteriae
Brachyspira pilosicoli
Beskriv kort de kliniske sygdomsmanifestationer ved proliferativ enteropathi hos svin
Den kliniske sygdom har en inkubationstid på 3-6 uger og kan ses hos dyr i alle aldre fra 3-4 uger til voksne. Det første tegn er stillestående eller faldende vægt og nedsat appetit. Påvirkede grise virker blege, kan have opkast være anæmiske (P.C.V så lavt som 20%) og kan have sort fæces på grund af melæna. Nogle dyr har løs, granulær fæces som bliver spredt på gulvet som vådt cement, især hvis der også er andre infektioner involveret samtidig. Efter 4-6 uger kan de komme sig fuldstændigt. Nogle grise dør pludseligt med proliferativ hæmorrhagisk enteropati. De virker som regel blege og har en lav kropstemperatur 1-2 timer før de dør og kan være alle aldre fra 6-20 uger og op. avlsbesætning kan dø når sygdommen først kommer ind i en flok og nogle dyr forbliver forkrøblede.
Beskriv kort de terapeutiske og profylaktiske muligheder ved proliferativ enteropathi hos svin
Profylaktisk kan stihygiejne (spaltegulve fx) og ventilation samt belægningsgrad have indflydelse på udbredelsen og graden af proliferativ enteropati.
Vedr. behandling kan man foretage injektioner på enkeltdyr - der kan vandmedicineres og der kan fodermedicineres. Ved enkeltdyrsbehandling kan gives Alamycin 30% prolongatum til injektion. Ved vandmedicinering kan anvendes Tylan opløseligt pulver, og ved fodermedicinering Tylan premix.
Er der i besætningen konstateret utrivelige grise p.g.a. Lawsonia, skal der anvendes vandmedicinering, da man ikke vil få et tilfredsstillende resultat med fodermedicinering, idet foderet i mindre grad bliver ædt af de syge grise som har behov for medicin.
Er der i besætningen samtidig infektion med svagt hæmolyserende spirochaeter, skal der anvendes Tiamutin i stedet.
Lincocin-og penicillinholdige præparater virker også på Lawsonia-infektioner.
Du bliver kaldt ud til en besætning med 450 Holstein køer i løsdrift med sengebåse og malkekarrusel. Kvægbrugslederen har fortalt dig i telefonen, at han har én ko som er halt. Han har separeret hende fra de øvrige køer. Det er en 4. kalvs ko, der har kælvet for 3 uger siden og nu er hun gået i stå. Hun har haft problemer før.
Angiv i punktform de anamnestiske oplysninger ønsker du fra kvægbrugslederen?
- Har du en klovboks eller har der været en klovbeskærer?
- Hvilke problemer har hun haft før i klovene?
- Har du selv gjort noget ved disse problemer?
- Hvor halt er koen og hvor længe har det stået på denne gang? Har du selv gjort noget denne gang?
- ER der problemer med yver, hvordan er hende ydelse?
- Når hun er gået i stå, betyder det at hun ikke æder?
Du bliver kaldt ud til en besætning med 450 Holstein køer i løsdrift med sengebåse og malkekarrusel. Kvægbrugslederen har fortalt dig i telefonen, at han har én ko som er halt. Han har separeret hende fra de øvrige køer. Det er en 4. kalvs ko, der har kælvet for 3 uger siden og nu er hun gået i stå. Hun har haft problemer før.
Angiv i punktform hvordan du vil undersøge koen.
- Inspektion af almen tilstand incl.
- Huldvurdering.
- TPR,
- GI us (incl. Perkussions auskultation, rektal us).
- Ketosetest. Yverundersøgelse.
- Halthedsvurdering, klovundersøgelse i klovboks. Tjek haser for trykninger og ledproblemer.
Du bliver kaldt ud til en besætning med 450 Holstein køer i løsdrift med sengebåse og malkekarrusel. Kvægbrugslederen har fortalt dig i telefonen, at han har én ko som er halt. Han har separeret hende fra de øvrige køer. Det er en 4. kalvs ko, der har kælvet for 3 uger siden og nu er hun gået i stå. Hun har haft problemer før.
Angiv sandsynlighedsdiagnose(r) samt differentialdiagnoser
KLOVE. Sålesår, hulvæg/byld i den hvide linje, klovbrandbyld, digital dermatitis, akut laminitis
Derudover: VSLD, Ketose, Endometritis, mastitis
Du er blevet besætningsdyrlæge i en besætning med 180 mælkekøer, som malkes to gange dagligt. Køerne står i en sildebensmalkestald. Ifølge rådgivningsaftalen skal køerne undersøges systematisk inden goldning bl.a. ved CMT og der skal udtages mælkeprøver til bakteriologisk dyrkning fra alle køer med CMT værdi over 3. Indenfor den sidste måned har det været nødvendigt at udtage mælkeprøver af 30% af køerne inden goldning. Halvdelen af disse køer har et positiv dyrkningsresultat for S. aureus på mindst én kirtel.
1.
Beskriv kort din strategi i relation til behandlingen af individuelle køer med S. aureus infektioner inden goldningen.
2.
Hvilke yderlige undersøgelser vil du foretage i besætningen?
1.
• hvor længe har infektionen varet? Tjek fx celletal og/eller celletalsværdier fra ydelseskontrollen. Køer med længerevarende = kroniske subkliniske infektioner har en dårligere helbredelsesrate end køer med en kortvarende subkliniske infektion.
• har koen haft tidligere kliniske mastitistilfælde, som blev behandlet? Køer med tidligere kliniske tilfælde af mastitis har en dårligere helbredelsesrate end køer uden mastitis.
• Hvor gammel er koen? Ældre køer har en dårligere helbredelsesrate end yngre køer.
• S. aureus med dannelse af beta-lactamase har en dårligere helbredelsesrate
• Klinisk undersøgelse af kirtlerne: køer med knuder/patologiske forandringer i kirtelen har en dårligere helbredelsesrate
2.
• en høj forekomst af køer med subklinisk S. aureus mastitis ved goldning kan pege på et generelt problem med S. aureus infektioner i besætningen.
• Vurdering af celletal: er der mange køer med forhøjet celletal? Er det ældre køer eller yngre køer? I hvilke laktationsstadier
• Systematisk dyrkning af kliniske tilfælde af mastitis
• Vurdering af behandlede goldkøer efter kælvning: har behandlingen med goldko-antibiotika været en succes, dvs. ingen klinisk infektion eller høj celletal efter kælvning?
Hvilke tiltag i relation til management er relevant at foretage for at nedbringe forekomsten af S. aureus i en besætning?
S. aureus betragtes som smitsom mastitis patogen, som smittes hovedsageligt via mælken.
Gennemgang af besætningens malkeprocedurer og anbefalinger:
• malkning med handsker
• ekstra malkesæt til smittede dyr, mælkerækkefølge eller rengøring af malkesæt mellem køer
• behandling af klinisk tilfælde – især når det drejer sig om nye infektioner og/eller hos yngre køer
• konsekvent udsætning af kronisk inficerede køer
• effektiv pattedyp efter malkning
• generel gennemgang af hygiejnen under malkning
• tjek af malkemaskinen – fungerer den som den skal?
• er der flere køer med S. aureus infektioner ved slutningen af laktationen kan disse evt. goldes tidligere og behandles
Beskriv ætiologien for subklinisk vom-acidose.
Fodring med store mængder kraftfoder og lavt fiberindhold. Dette har stået på over en længere periode, og opstår således ikke pludseligt. Mikrofloraen adapterer sig til dette høje kraftfoderniveau og der forekommer store antal laktat-forbrugende og laktaktproducerende mikroorganismer, ikke syretolerante bakterier, dvs. øget andel af Gram positive lactobacilli og fald i Gram negative. Når tilstanden står på over længere tid udvikler vommens papiller keratiniseret epithel og klumper sammen. Dette øger risikoen for traume og inflammation. Læsioner i vommen tillader derfor penetration af bakterier med disseminering til lever.
Angiv hvilke sygdomme subklinisk vom-acidose er associeret med?
Lidelsen er associeret med forekomst af lever-abscesser og laminitis. Endvidere løbelidelser. Koen viser også tegn på kronisk inflammation
Angiv pH området for vomindholdet på en ko
pH 5-5,5 og opefter
Epidural analgesi til hest anvendes normalt som smertebehandling af kraftige smerter i blandt andet et bagben.
Angiv i punktform, hvordan en caudal epidural blokade (caudal epidural analgesia) anlægges hos hest
- Hesten stilles op med vægten lige på begge bagben.
- Hesten kan evt. være sederet til proceduren. Tvangsbox er en fordel.
- Der klippes et område på 10x10 cm lige over haleroden.
- Der kan tages fat i halen og vippes op og ned med denne så det første intercoccygeale (Co1-Co2) kan palperes som en lavning på dette sted.
- Indstikket skal være strikte i midtlinjen på dette sted (som er ca 5-6 cm cranialt for de øverste halehår.
- Området præpareres aseptisk. Der kan evt lægges lidt subcutan lidocain inden selve epiduralen.
- En spinalkanyle (18-20G, 10 cm eller alm 21 G 80 mm kanyle kan anvendes) slibet cranialt. Kanylen placeres enten vinkelret på huden eller ca 45 grader bag dette. Kanylen bør ikke skulle mere end 3-5 cm ind før epiduralrummet nås. Der føles et lille ”pop” når det interarcuate ligament nås. Hvis knogle nås ændres retningen helt oppe fra huden, men tag dog ikke nålen helt ud.
- Der kan anvendes ”hanging drop” teknik til at sikre at epiduralrummet er nået. Der skal være loss of resistance. Dette kan også tjekkes med sprøjte med NaCl og luft – luften kan ikke komprimeres hvis der ikke er modstand.
Hvilke medikamenter anvendes oftest i en epidural injektion?
Oftest anvendes morfin blandet med alfa2 agonist til smertebehandling. Lokalanalgetika - Ropivacan er det lokalanalgetikum med mindst motorisk påvirkning.
Nævn eventuelle fordele og ulemper ved en epidural injektion samt forhold man skal være særligt opmærksom på.
Fordele: God til obstretiske indgreb/kirurgi i perineal området. Yderst effektiv ved bagbens/bagpartssmerter. Minimale bivirkninger i forhold til systemisk behandling. Morfin + Narcoxyl eller domosedan har lang effekt op til 16 - 24 timer. Ropivacain giver minimal ataxi.
Ulemper: Morfin + Narcoxyl eller domosedan kan give wind-up, hvorfor Ketamin kan tilsættes.
Morfin kan give voldsom pruitus og alfa-2 kan give ataxi. Lokalanalgetika bør kun anvendes begrænset, max. 5-8 ml hvis bagbensparese skal undgås.
Angiv i punktform den diagnostiske handlingsplan for en hest med et sår med mistanke om penetration til en synovial struktur. Fremhæv de dele af handlingsplanen, der er afgørende for at kunne forudsige hestens prognose eller er afgørende for hestens videre behandling.
Anamnese:
Afgørende: hvor lang tid er der gået siden skadens opståen, tetanusstatus, ejers ønske til hestens præstation, ejers økonomisk formåen
Derudover: demografiske data (alder, køn, etc), , evt. behandling derhjemme/af andre dyrlæger.
Generel klinisk undersøgelse:
Afgørende: TPR, halthedsgrad
Derudover: inspektion og palpation af det afficerede ben mhp. hævelser, varme, ømhed. Evt. blodprøver.
Klargøring af såret og omgivelserne: pak, klip, vask, aseptisk præparation, anlæggelse af analgesi (nerveblokader, lokal infiltration)
Sårundersøgelse:
Afgørende: inspektion (synoviale effussioner og andre hævelser, placering [nær leduposning], kontamination), palpation/digital eksploration/sondering (stikkanaler).
Derudover: inspektion (form, eksudation, kontusion), palpation/digital eksploration/sondering (varme, ømhed, lommer, stikkanaler, blottet knoglevæv).
Hest med et sår med mistanke om penetration til en synovial struktur.
Angiv hvilke diagnostiske modaliteter, der bør tages i anvendelse, og hvorledes disse vil bidrage til at afgøre, om såret kommunikerer med en synovial struktur eller ej.
Yderligere undersøgelser: Synoviocentese (WBC, diff tælling, TP; disse fortæller, om der er tale om synovial kontamination eller om der er etableret infektion i den synoviale struktur, tryktest af den formodede synoviale struktur (ved positiv test bekræftes kommunikation mellem såret og den synoviale struktur. Risiko for falsk negativt resultat. Ultralydsundersøgelse af den synoviale struktur (ind imellem kan stikkanal ses direkte, giver et indtryk af effussion, synovial hyperplasi, tilstedeværelse af fibrin, fremmedlegemer), arthroskopi (diagnostik og behandling på én gang, en evt. penetration kan sjældent visualiseres, men der opnås en fuld evaluering af leddets tilstand herunder om der blot er tale om kontamination, eller om der er etableret en infektion. Vigtig for prognosticering), røntgen (kun kontrastrøntgen bidrager til at afgøre en direkte kommunikation mellem den synoviale struktur og såret. Men der kan tillige opnås information om evt. andre komplicerende faktorer, eks. knoglebrud, fremmedlegemer).
Ved kryptorkisme hos hest kan den/de tilbageholdte testikel (testikler) opsøges og fjernes på forskellige måder. Nævn tre af disse og beskriv kort forskellen mellem disse operationsmetoder, herunder deres indikationer, fordele og ulemper.
Inguinal: Hest i fuld anæstesi, incision over skrotum eller lyskekanalens ydre åbning. Ved skrotal incision kan begge testikler fjernes gennem samme incision. Stump dissektion ned til lyskekanalen, hvor en inguinalt lejret testikel umiddelbart kan identificeres. En abdominal lejret testikel ekstraheres fra abdomen ved at identificere tunica vaginalis og inde i denne lig. proprium – eller ved at identificere lig. skrotale og trække i dette. Indikation: inguinal og abdominoinguinal kryptorkisme (kan endda også anvendes til abdominalt lejrede testikler). Fordele: Kræver ikke at testiklen er præcist lokaliseret forud for operation. Nem og hurtig procedure, kort rekovalescens. Ved incision over lyskekanalen kan sårene sutureres til heling per primam. Kan udføres i felten (med total IV anæstesi). Ulemper: det kan være nødvendigt at dilatere lyskekanalen, hvilket øger risiko for tarmprolaps.
Parainguinal: Hest i fuld anæstesi, 4 cm incision i aponeurosen af m. abdominalis obliquus externus lige kranialt og 1-2 cm medialt for lyskekanalens ydre åbning. Finger indføres i abdomen og fejer området omkring lyskekanalens indre åbning, hvor epididymis, sædstreng eller andre strukturer evt. kan ’fanges’. Ellers kan incisionen forlænges, så en hel hånd kan komme ind og eksplorere abdomen. Suturerers efter at testiklen er identificeret og kastreret. Indikation: Abdominalt lejrede testikler. Anvendes ofte, hvis inguinal adgang ikke er succesfuld. Fordele: Invasiv adgang uden at der er risiko for prolaps. Hurtig procedure, kort rekovalescens. Ulemper: Der åbnes ind til abdomen, hvilket forøger infektionsrisikoen.
Suprapubisk, paramedian: Hest i fuld anæstesi, 10-15 cm incision til siden for midtlinien (i niveau med præputialåbning og gående kaudalt), så kirurgen kan få en hånd ind i abdomen. Suturerers efter at testiklen er identificeret og kastreret. Indikation: abdominalt lejrede testikler. Fordele: Tillader fjernelse af neoplastisk forstørret testikel. Ulemper: Længerevarende procedure, større incision og længere rekonvalescens. Risiko for postoperativ herniedannelse.
Flankesnit: udføres på stående hest. 10-15 cm incision i fossa paralumbalis. Suturerers efter at testiklen er identificeret og kastreret. Indikation: abdominalt lejret testikel. Fordele: Kræver ikke fuld anæstesi, kan udføres under praksisforhold. Tillader fjernelse af neoplastisk forstørret testikel. Ulemper: Længerevarende procedure, større incision og længere rekonvalescens.
Laparoskopisk: Stående eller i fuld anæstesi. Fordele: Små incisioner, kort rekonvalescens, god visualisering, kræver ikke fuldanæstesi. Ulemper: kræver dyrt udstyr.
Lyskebrok hos hest kan være medfødt og erhvervet. Beskriv de to former, hvornår de oftest, forekommer, hvordan de manifesterer sig klinisk, og hvorledes bør de behandles?
Medfødt: se hos føl (ofte umiddelbart efter fødslen), Arvelig tilstand. Involverer oftere den venstre lyskekanal, kan være bilaterale. Incarcererer sjældnere, ofte kan adskillige tarmslynger herniere. Oftest kompressibelt og reponerbart. Helbredes ofte spontant indenfor 3-6 måneder, kan derfor behandles afventende/konservativt (eks med ’brokbind’). Hesten klinisk upåvirket. Opereres kun, hvis ejer bekymret, brokket tiltagende i størrelse, ikke går i sig selv, eller hvis der indtræder komplikationer (incarceration, ruptur af tunica vaginalis).
Erhvervet: Forekommer hos voksne hingste (Kan forekomme hos vallak, men sjældent), altid unilaterale. Visse racer prædisponerede (amr. traver, trækheste). Forårsager koliksymptomer (kan blive meget voldsomme), idet de ofte incarcererer. Skrotum er fast, hævet kold, inkompressibel, irreponibel. Hetsen har positiv ventrikelskylning. Opereres akut, kan også forekomme hos vallakker, så alle handyr med kolik bør have lyskeområdet undersøgt.
Angiv i punktform den typiske anamnese for en ko med venstresidig løbedrejning (VSLD).
• Oftest lige før kælvning (overgangsperioden) • Højtydende • Gået fra foderet • Har nu sat mælken • Har eller har haft en anden/andre produktionslidelser f.eks. o vomacidose/vomatoni o Løbedislokation o Løbesår o Ketose / fedtlever o Mælkefeber (periparturient hypokalcæmi) o Yverbetændelse (mastitis) o Forfangenhed (laminitis) o Tilbageholdt efterbyrd o Børbetændelse
Beskriv kort mulige årsagsforhold ved VSLD (venstresidig løbedrejning) hos ko
o Negativ energibalance pga store mælkeydelse
o Tilførsel af store mængder kraftfoder (let fordøjelige kulhydrater).
Fald i vom pH (vomacidose)
Motilitetsforstyrrelser (hypomotilitet eller atoni) i vom, løbe og blindtarm.
Ændringer i mikrobielle flora
o Øget gasproduktion og akkumulation.
Beskriv kort de kliniske fund ved VSLD (venstresigid løbedrejning) hos ko.
o Svingende ædelyst
o Fald i/ophørt mælkeydelse
o Nedsat / ophørt vommotilitet
o Små mængder tynd og ofte mørkfarvet fæces
o Steelband ved perkussionsauskultation den paralumbare fossa i venstre side
o To dæmpningsgrænser ved perkussion
o Varierende grader af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalancen (lav K+ og CL-)
o Ofte ketose
Beskriv kort behandlinger for VSLD (venstresidig løbedrejning) hos ko.
o Rulning (og slagtning efter nogle dage på hødiæt)
Koen snøres ned til at ligge på højre side.
Rulles derefter over ryggen til den venstre side mens løben bokses på plads.
o Kirurgisk korrektion.
Transkutan abomasopeksi (toggle pin, Grymer-Steiner teknik)
• Koen lægges på højre side og rulles op i rygleje. Suturer isættes.
Laparotomi og omentopeksi
• Hannovermetoden (right flank approach)
• Utrecht metoden, (left flank approach)
• Midline approach
Beskriv kort de forskellige typer af vinklingsanomalier hos føl med angivelse af den hyppigst forekommende.
Valgusdeformitet: Den del af benet, der er distalt for vinklingsdeformiteten peger udad (lateralt) i forhold til den proksimale del.
Varusdeformitet: Den del af benet, der er distalt for vinklingsdeformiteten peger indad (medialt) i forhold til den proksimale del.
Vinklingsdeformiteter forekommer i carpus, tarsus og kodeled og benævnes efter placering, f.eks. carpus varus eller kodeledsvalgus.
Vinklingsdeformiteter kan forekomme både unilateralt og bilateralt.
Herudover skelnes der mellem medfødte og erhvervede vinklingsdeformiteter.
Den hyppigst forekommende vinklingsdeformitet er Carpus valgus.
(i carpus er det oftest valgusdeformiteter der ses, mens det i kodeleddet oftest er varusdeformiteter der ses).
Hvilke årsagsforhold kan gøre sig gældende ved vinklingsanomalier?
Mangelfuld ossifikation af carpal- og tarsalknogler (øget risiko hos præmature og dysmature føl samt tvillingeføl).
Traume af vækstlinien, herunder physitis ―> asynkron vækst af metaphysen
Asynkron vækst af metaphysen, den ene side gror hurtigere end den anden. (Langt den hyppigste årsag)
Asynkron vækst af epiphysen.
Slappe ledbånd/ledkapsel.
Traumatisk luxation eller fraktur af carpalknogler.
Trauma i form af abnormal kompression henover physen menes at være hovedårsagen til asynkron vækst. Traumet forsinker calcifikationen af den modne og døende chondrocyt i vækstlinien, hvilket medfører en fortykkelse af vækstlinien. En hvilken som helst faktor, der giver en asymmetrisk kompression henover physen kan medføre denne proces, der resulterer i en vinklingsdeformitet. Til disse udløsende faktorer hører løse led/slappe ledbånd, malposition i uterus, dårlig beskæring, excessiv aktivitet og halthed i det kontralaterale ben.
Beskriv kort mulig behandlingsstrategi for mangelfuld ossifikation i forbindelse med vinklingsanomali og forklar kort rationalet for den valgte strategi.
Stricte boksro kombineret med gips eller skinneforbindinger. Gips/skinneforbinding fra lige proksimalt for kodeled til albue/distalt for knæ.
Ved mangelfuld ossifikation består en del af carpal/tarsalknogler af brusk, der endnu ikke omdannet til knoglevæv. Brusken er blød og kan ved sammenpres deformeres, hvilket bl.a. sker ved vægtbæring. Knoglerne er faktisk ikke klar til at bære føllets vægt. Der er således risiko for at knoglerne forbener i en forkert form medfølgende varig deformitet eller i værste fald for kollaps af knoglerne med deraf følgende osteoarthritis. Formålet med boksro er at nedsætte belastningen på knoglerne mest muligt. Gips/skinner har det formål at holde benet i korrekt position for at forebygge forbening i skæv/forkert form samt på bagbenene at reducere sammenpresning af tarsalknoglerne dorsalt son følge af den naturlige vinkling af haserne.
Beskriv kort mulig behandlingsstrategi for assymetrisk vækst af physis i forbindelse med vinklingsanomali og forklar kort rationalet for den valgte strategi.
Behandlingen retter sig mod at rette den skæve vækst op – dvs. øge væksten i den ’korte’ side eller bremse væksten i den ’lange’ side. Dette kan gøres ved hjælp af én eller flere metoder, begrænset motion, beskæring, perioststripping og transphyseal bridging::
Boksro/begrænset motion: For at begrænse yderligere skade på belastningsskade på vækstlinien. Vækstraten i vækstlinien afhænger af belastning – graden af kompression. Inden for fysiologiske grænser vil en øget kompression give en øget vækst. Ved en allerede skæv vækstlinien er kompressionen størst i den ’korte’ side; ved fri motion vil kompression i denne side gå ud over normal fysiologisk grænse, der bevirker at vækstraten falder drastisk. Dette medfører at skævheden i benet forværres. Boksro/begrænset motion vil mindske kompressionen på vækstlinien, så den kommer indenfor normalfysiologisk grænse, men da kompressionen stadig er større i den ’korte’ side i forhold til den ’lange’ vil vækstraten i den korte side blive højere end i den lange, hvorved skævheden reduceres.
Hvordan udføres transphyseal bridging i forbindelse med skæve vækstlinier?
Foretages på den konvekse (’lange’) side. Ved hjælp af implantater låses vækstlinien, hvorved væksten hæmmes. Effekten vedbliver så længe implantatet sidder i, hvorfor det er vigtigt at fjerne dette så snart benet er korrigeret.
Effekt af kirurgi begrænser sig til perioden med aktiv længdevækst. Dvs. for metacarpus og phalanx I før 2-3 måneders alder, bedst effekt ved kirurgi før 30-45 dage. Kune mindre skævheder metacarpus/phalanx I kan korrigeres ved kirurgi efter dette tidspunkt.
For carpus og tarsus bør kirurgi foretages før 3-4 måneders alder, herefter kan kun mindre skævheder rettes.
OBS! Ved skæv vækst af vækstlinier er gips og skinnebandagering kontraindiceret!!
Du skal afhorne 3 tyrekalve.
Hvordan vil du sedere tyrekalvene. (Angiv præparatvalg, administrationsvej og virkningsvarighed).
Første valg til sedation af kvæg vil typisk være Xylazin. Indgivet Intramuskulært vil sedationen sætte ind efter ca. 10 min. Afhængig af dosis, 0,05 – 0,2 mg/kg IM vil kvæget ved den høje dosering lægge sig. Der vil være mulighed for opnåelse af dyb sedation i ca. 30 min. og først efter flere (2-3) timer vil sedationen være ophørt
Du skal afhorne 3 tyrekalve.
Hvilke(n) komplikation(er) skal du være særlig opmærksom på, hvis drøvtyggere i relation til sedationen lægger sig på siden.
Ved sedation af drøvtyggere med alfa-2-agonister og specielt xylazin hvor de lægger sig, skal man være særlig opmærksom på udvikling af tympanitis. Tendensen til tympanitis er ret udtalt specielt når dyrene lægger sig på siden og er sederet gennem længere tid. Det er vigtigt at observere for udviklingen af tympanitis og evt. understøtte kvæget i brystleje således at det er i stand til at opræbe.
Respirationsdepressionen ved anvendelse af xylazin kan også være ret udtalt og der kan med fordel suppleres med ren ilt i indåndingsluften.
Hvordan vil du lokalanalgesere til afhorning og begrund dit valg af lokalanalgetika.
Til afhorning anlægges blokade af n.cornualis. Indstikssted er mellem laterale øjenvinkel og hornbasis, hvor der stikkes ind under crista frontalis og deponeres 5-7 ml lidokain 2% med eller uden noradrenalin. Ved ældre kvæg er der også inervation af andre nerver i huden bag hornet så det er ved disse også nødvendigt at deponere 5 ml lidokain her.
Nævn agens og beskriv smitteveje og aldersfordeling ved mycoplasma ledbetændelse hos svin
Mycoplasma hyosynoviae er årsag til athritis hos svin over 30 kg. Mycoplasma hyorhinis kan, hos yngre grise, være årsag til polyserositis herunder arthritis. Aerogen smitte.
Beskriv de kliniske og patologiske sygdomsmanifestationer ved mycoplasma ledbetændelse hos svin
De kliniske sygdomstegn inkluderer: Akut opstået halthed, legemstemperatur omkring 40,0 0C (subfebril), smerter og vokalisering ved bevægelse, understillede lemmer eller siddende hund positur samt mangelfuld evne til at rejse sig. Der kan erkendes en blød, fluktuerende hævelse af angrebne led og bursae, i områder der ikke er dækket af muskelmasse.
Ved obduktion findes ledvæsken semi-transparent, gul-brun (portvinsfarvet) evt. med fibrinfnug. Synovialmembranen er ødematøs og hyperæmisk, men bruskfladerne er upåvirkede. Fibrosering kan udvikles i kroniske tilfælde. Der ses ikke polyserositis.
3) Beskriv de diagnostiske, terapeutiske og profylaktiske muligheder ved mycoplasma ledbetændelse hos svin
Indsendelse og dyrkning fra uåbnede led fra dyr med typiske kliniske tegn kan give en sikker laboratoriediagnose. Differentialdiagnostisk vil ledvæsken ved streptokokinfektion vil være purulent og ved osteochondrose være klar og gullig. På det levende dyr kan foretages arthrocentese og efterfølgende dyrkning, men dette vil meget sjældent være relevant i almindelig svinepraksis..
Angrebne dyr behandles hurtigst muligt med effektivt antibiotikum i minimum tre dage. Lincomycin og Tiamulin er effektive præparater.
Der findes pt. ingen specifikke vacciner. Forebyggelsen retter sig mod at undgå overbelastning af led. Herved forhindres småtraumer i led hvor infektionen kan etableres. Risikofaktorer er f.eks. uhensigtsmæssige spaltegulve, ujævnt underlag samt bløde dybstrøelsesmåtter uden bæreevne.
Du præsenteres for en unghest med en anamnese om pludselig opståen snublen. Den viser tydelig usikkerhed i sine bevægelser, og falder af og til.
Angiv i punktform den kliniske undersøgelser af en hest med neurologiske symptomer.
- Observer opførsel i naturlige omgivelser
- Tjek kraniale nervefukntioner (trusseltest, PLR osv)
- Hudfølsomhed langs rygraden og analrefleks
- Observer hest i skridt og trav
- Haletræk ved stilstand og skridt
- Hoppetest af forben
- Observer hesten bakke
- Observer hesten skridte i små cirkler
- Observer hesten med bind for øjnene
- Ekstra tests: nakke radiologi, endoskopi, CSF tap
Du præsenteres for en unghest med en anamnese om pludselig opståen snublen. Den viser tydelig usikkerhed i sine bevægelser, og falder af og til.
Hvilke karakteristiske træk ved den kliniske undersøgelse vil indikere, at denne hest har et neurologiske problem?
Historie: alder, race, nylig skade, træning
Abnormal opførsel (depression, aggression, head-pressing fx)
Symptomer på kraniale nervedysfunktion(er)
Ataxi: manglende evne til at skridte eller trave i en lige linje
Slaphed/stivhed
Proprioceptivt underskud (svingende, snublende)
Tab af hudfølsomhed
Angiv differentialdiagnoser til en ataktisk hest.
– Wobblers Syndrome (Cervical vertebral malformation, Cervical vertebral instability)
– Equine degenerative myeloencephalopathy
– EHV-1 infection
– Polyneuritis equi
– Vestibulær sygdom
Hvad er den hyppigst indgangsport for mastitis hos kvæg?
Indgangsporten for mastitispatogener er pattekanalen. Tilstanden af pattekanalen har indflydelse på om og hvordan bakterierne kan komme ind i yveret.
Nævn hvilke former for yverinfektioner stafylokokker kan forårsage hos kvæg
Subkliniske infektioner, kronisk mastitis med induration, akut nekrotiserende mastitis, kronisk indurativ apostematøs mastitis
Beskriv kort en korrekt undersøgelse af mælkekirtlerne hos en ko i fuld laktation
Inspektion af yveret – symmetri og synlige forandringer.
Palpation af kirtler og patter – erkendbare forandringer.
Udmalkning for blandbarhed, visuelt inspektion, pH, CMT
Nævn de vigtigste forholdsregler i mastitisbekæmpelse
Regelmæssig kontrol af malkeanlægget
God forberedelse af koen før malkning
God yverhygiejne – med én malkeklud til hver ko
Malkerækkefølge – køer med forandret mælk malkes til sidst
Pattepleje
Klovpleje mindst to gange om året
Sengebåsernes udformning/størrelse, underlagets beskaffenhed og renhed
En ko har pådraget sig en dyb laceration i området omkring kodeleddet. Der er stort blodtab. Ved den kliniske undersøgelse findes koen i shock. Koen er meget værdifuld og ejer ønsker at alt skal gøres.
Hvilken type væske har koen tabt?
Koen har tabt fuldblod, dvs. en isoton, isoosmotisk væske. Der er tab af iltbindende kapacitet (erythrocyter)
En ko har pådraget sig en dyb laceration i området omkring kodeleddet. Der er stort blodtab. Ved den kliniske undersøgelse findes koen i shock. Koen er meget værdifuld og ejer ønsker at alt skal gøres.
Beskriv din undersøgelsesstrategi
Først ydes førstehjækp (esmarch slynge, kompressionsbandagering, knusning eller ligering af kar) mhp. at standse blødningen. Herefter udføres almen klinisk undersøgelse (almenbefindenede, TPR, slimhinder, kappillærfyldningstid, hudelsaticitet, perifer hudtemperatur, pulsslagets styrke mv) mhp. vurdering af omfanget af shocket. Er koen i shock skal der på dette tidspunkt institueres shockterapi. Der optages anamnese og koen kan evt. sederes let (forsigtighed ved stort blodtab). Herefter kan undersøgelse af benet udføres: hvor halt er koen, krepitation, rotationsømhed etc. Sårundersøgelsen omfatter inspektion (placering, størrelse, kontusionsgrad, kontamintionsgrad, form, vævstab), klargøring af såret (pakkes, hårene klippes omkring såret, det vaskes, og der anlægges evt. lokalanalgesi), palpation og eksploration (lommedannelser, stikkanaler/fistler, fremmedlegemer, blottet knoglevæv, vitale strukturer) med fingre (sterile handsker) og/eller myrtebladssonde. Herefter kan der laves yderligere diagnostisk: røntgen, skanning, tryktest af synoviale strukturer, samt mere avanceret diagnostik, der ofte ikke er relevant for kvæg (eks. arthroskopi).
En ko har pådraget sig en dyb laceration i området omkring kodeleddet. Der er stort blodtab. Ved den kliniske undersøgelse findes koen i shock. Koen er meget værdifuld og ejer ønsker at alt skal gøres.
Hvilke vitale strukturer kan være inddraget på dette sted?
Bøje- og strækkesener, kodeled, distale seneskeder, kollaterale ligamenter, knogle (blottelse, fissur, fraktur).
En ko har pådraget sig en dyb laceration i området omkring kodeleddet. Der er stort blodtab. Ved den kliniske undersøgelse findes koen i shock. Koen er meget værdifuld og ejer ønsker at alt skal gøres.
Hvilke forhold har betydning for om primær sårheling kan finde sted hos denne patient
Staldforhold, mulighed for evt. hospitalisering, patientens temperament (især hvis bene skal immobiliseres) og landmandens villighed til at give koen specialpleje vil være afgørende for, om de indledende undersøgelser og behandlinger vil være succesfulde. Dertil kommer, at kontusionsgrad (mulighed for debridement af alt knust væv uden for omfangsrigt vævstab), vævstab, kontaminationsgrad (muligheden for at få såret oprenset tilstrækkeligt til at konvertere det til et rent eller rent-kontamineret sår), sårets alder (her er der jo tale om et perakut-akut sår, men generelt har dette betydning), samt evt. infektion i synoviale huler vil være afgørende for om såret kan sutureres til heling pp.
Hvilke(t) agens anses for årsag til equine sarcoider?
Sarcoider skyldes formentlig bovine papillomavirus1 og 2 men det er endnu ikke lykkes at isolere virus fuldstændigt fra sarcoiderne, men store dele af virus DNA kan findes ved hjælp af PCR.
Hvilke typer af equine sarcoider findes?
Nodulær sarcoider - disse er som oftest små, stilkede “knopper,” der er skarpt afgrænsede fra den raske hud. De findes hyppigt hvor huden er tynd, særligt i lyskeområdet og omkring øjnene.
Okkulte sarcoider - ses som flade, hårløse, grå områder og findes typisk i områder, hvor huden er tykkere, fx på hals og bringe og mellem forbenene. Forveksles i det tidlige stadie nogle gange med ringorm.
Verrukøse sarcoider - hårløse, grå, forhornede områder med vortelignende gevækster. Går ofte mere i dybden og bliver hyppigt “reaktive” og får opbrud.
Ulcerative fibroblastiske sarcoider - er typiske meget hurtigtvoksende og aggressive. Ses ofte som en stor, uregelmæssig knude voksende på en stilk.
Maligne sarcoider - den mest aggressive type af sarcoider. Kan se ud på forskellige måde, men vokser altid hurtigt, og har en meget stor risiko for at vende tilbage efter kirurgisk fjernelse. Denne type af sarcoid er meget invasiv og kan spredes gennem huden og via lymfevæsken.
Mixed sarcoider - som navnet antyder er det en blanding af 2 eller flere af ovenstående typer sarcoider. Typisk vil det starte som én type, og efterhånden vil en anden type “bryde frem.”
Hvorledes vil du verificere diagnosen Equine sarcoider?
Hudbiopsi til histopatologisk undersøgles, men det kan ofte aktivere sarcoidet, så derfor skal man være klar over hvilke tiltag man vil gøre hvis sarcoidet vokser.
Angiv i punktform forskellige terapeutiske muligheder i forbindelse med equine sarcoider.
- Kirurgisk fjernelse
- Kryoterapi
- Stråling
- Immunterapi (Calmette vaccination), autogene vacciner
- Topicale behandlingsmuligheder,
Nævn de to vigtigste kontagiøse mastitispatogener
Streptococcus agalactiae og Staph. Aureus
Hvordan smittes køer med streptococcus agalactiae og staphylococcus aureus?
Det inficerede yver/kirtel er det vigtigste reservoir for smitsomme mastitispatogener. Køerne smittes hovedsageligt via inficeret mælk under malkningen.
De to kontagiøse patogener Streptococcus agalactiae og staphylococcus aureus har forskellige helbredelsrater efter antibiotikaterapi. Hvilket af de to patogener har den højeste helbredelsesrate og den højeste følsomhed overfor penicillin
s. agalactiae
Hvilke tiltag kan reducere forekomsten af smitsom mastitis i en besætning?
- Forbedring af hygiejnen under malkning, herunder fx pattedyp efter malkning,
- Brug af handsker,
- Malkerækkefølge eller desinfektion af mælkesæt efter malkning af et inficeret dyr.
- Goldkoterapi,
- Kontrol af tilkøbte dyr
- Slagtning af kronisk inficerede dyr.
Der findes flere forskellige former for rhabdomyolyse hos hest, som opstår som følge af overanstrengelse.
Nævn mindst to forskellige former.
- Sporadisk arbejds-eller træningsbetinget rhabdomyolyse – (s.1412-1414) (Sporadic exertional rhabdomyolysis (SER), tying up, nyreslag, mandagssyge.
- Polysaccharide Storage Myopahthy (PSSM) (s. 1414-1417).
- Tilbagevendende rhabdomyolyse (reccurent exertional rhabdomyolysis - RER) (s. 1417).
Der findes flere forskellige former for rhabdomyolyse hos hest, som opstår som følge af overanstrengelse.
Beskriv kort patogenese og kliniske symptomer for
- den sporadiske arbejdsbetingede )Sporadic exertional rhabdomyolysis (SER))
- polysaccharide storage myopathy (PSSM) og
- den tilbagevendende rhbdomylyse (reccurent exertional rhabdomyolysis - RER)
1.
Patogenese: Patogenesen er ikke entydig fastlagt, men overload med kulhydrater efterfulgt af hård motion prædisponerer for SER.
Ætiologi: Udløses ofte ved anstrengelse hos heste, der har stået stille og pludselig sættes i hårdt arbejde igen. Kan dog også udløses som følge af virusinfektioner, elektrolytforstyrrelser, vit E-selen mangel og overload med kulhydrater.
Kliniske symptomer: Opstår ofte akut i forb med (længerevarende/hårdt) arbejde eller umiddelbart efter. Hesten er stiv, ængstelig, har diffus svedudbrud, takykardi, evt kan hesten ikke bevæge sig, myoglobinuri. CK stiger voldsomt, ASAT stiger efter ca 24 timer.
2.
Patogenese: Denne form for kronisk rhabdomyolyse er karakteriseret ved abnorm akkumulering af glykogen i musklerne (ca 4 x normal koncentration), og denne glykogen er også abnorm i struktur. Derudover ses nedsat glykogen- synthase, så glykogen- produktionen stiger. Da der også ses øget insulinsensitivitet, øges glukoseoptagelsen med efterfølgende mulighed for øget glycogen produktion og deponering. Kliniske symptomer: Udløses efter let motion med muskelsmerter, muskelfascikulationer (muskelsitren) mm som ovenfor beskrevet.
Ses især hos quarter horses, tunge hesteracer, men også andre. Sandsynligvis genetisk defekt.
3.
Patogenese: Evt. defekt i regulationen af muskelkontraktioner.
Forekommer især hos yngre veltrænede væddeløbsheste (ofte hopper og ofte nervøse), hvor dyrene gentagne gange får symptomer på rhabdomyolyse evt i forb. med løb eller træning hvor dyret holdes nede i tempo mod sin vilje. Der er en arvelig komponent.
Giv 4 eksempler på gastrointestinal parasitkontrol- strategier, der ikke involverer brug af anthelmintika
- Samgræsning;
- Foldhygiejne;
- Copper oxide wire particles (COWP);
- Rotation af græsmarker;
- Rovsvampe (Duddingtonia flagrans);
- Genetisk selektion
Hvordan påvises ormemiddelresistens?
Ved hjælp af Faecal egg count reduction test (FECRT). Der foretages ægtællinger før behandling, behandlingskrævende dyr behandles med ormemidlet, der foretages ægtællinger af behandlede dyr 14 dage efter behandling. Den procentuelle reduktion udregnes. Tolkningen afhænger af det undersøgte anthelmintikum. For fenbendazol og pyrantel er en reduktion over 90 % evidens for et virksomt middel, ved reduktioner mellem 80-90 % er der mistanke om resistens og ved reduktioner under 80 % er der tale om resistens. For moxidectin og ivermectin er reduktioner under 98 % grund til at mistænke resistens.
Hvornår afgår efterbyrden normalt hos en ko?
Indenfor 24-36 timer
Nævn i punktform de faktorer, der prædisponerer for tilbageholdt efterbyrd hos en ko.
- abort, især i forbindelse med placentitis
- abnormal gestationslængde – både forlænget og forkortet
- dystoki, primær uterin inerti, kejsersnit
- fedtlever, måske fordi det disponerer for uterin atoni
- mangel på selen/vit E eller måske vitamin A
- mangel på placental modning
- ubalance i Østeogen:progesteron ratio i sen gestation
Angiv i punktform behandlingsmuligheder for en ko med tilbageholdt efterbyrd
a. Manuel fjernelse (udbredt viden at det er skadeligt for koen). Intrauterine antibiotika: reducerer lugt og niveauet af forrådnelse af membranerne og forlænger dermed tilbageholdelsen. Det reducerer ikke tilfældene af endomentritis og derfor bliver det som regel ikke anbefalet at bruge antibiotika intrauterint.
b. Midler som giver kontraktioner i uterus (Oxytocin har en lille eller ingen effekt, Prostaglandiner kan måske hjælpe til med at frigøre membraner. Der er rapporteret om fordelagtige effekter af PGF2a 1-12 timer efter kælving men koncensus er at der ikke rigtigt er nogen effekt)
c. Ingen behandling (ukomplicerede tilfælde af tilbageholdt efterbyrd kræver ikke akut behandling
d. Behandling af metritis/endometritis men ingen behandling af tilbageholdelsen i sig selv (køer med tegn på metritis ved pyrexi, reduceret appetit, reduceret mælkeydelse bør modtage parenteral antibiotika.
En ko viser tegn på fødsel til termin uden at der er fremdrift.
Ved vaginalundersøgelse kan dyrlægen palpere, at der dybt i vagina findes klove. Den resterende del af kalven kan ikke palperes, da der er en ret stram bindevævsring, som omslutter den nedre del af metacarpus.
Hvad kaldes tilstanden og hvilke typer forekommer?
Primær eller sekundær mangelfuld opblokning
En ko viser tegn på fødsel til termin uden at der er fremdrift.
Ved vaginalundersøgelse kan dyrlægen palpere, at der dybt i vagina findes klove. Den resterende del af kalven kan ikke palperes, da der er en ret stram bindevævsring, som omslutter den nedre del af metacarpus.
Primær eller sekundær mangelfuld opblokning
Anfør i punktform 5 patogenetisk forskellige årsager
For svage veer For tidlig hinderuptur Børtorsion Leje- og holdningsfejl Svigt i hormonerne østrogen, relaxin og prostaglandin
En ko viser tegn på fødsel til termin uden at der er fremdrift.
Ved vaginalundersøgelse kan dyrlægen palpere, at der dybt i vagina findes klove. Den resterende del af kalven kan ikke palperes, da der er en ret stram bindevævsring, som omslutter den nedre del af metacarpus.
Primær eller sekundær mangelfuld opblokning
Hvordan kan tilstanden afhjælpes ved de forskellige typer?
Afvent 2 timer (primær)- evt let træk. Derefter overvej kejsersnit.
Du bliver kontaktet af en hingstestation. En ny hingst er blevet opstaldet, og den skal anvendes til sædtapning og fremstilling af køle(transport)-sæd. Hingstestationen vil gerne have hjælp til en evaluering af sæden.
Du lader hingsten springe på et fantom, og opsamler ejakulatet ved hjælp af en kunstig skede. Det gel-fri ejakulat har et volumen på 60 ml.
Hvilke undersøgelser udføres for at vurdere sædens kvalitet?
- Individuel/Progressiv motilitet
- Koncentrations bestemmelse
- Morfologi
Kategoriser nedenstående spermie- abnormaliteter som primære (”major”) eller sekundære (”minor”) Spermie abnormalitet: 1. Akrosom defekt 2. Distal cytoplasma dråbe 3. Smalt normalt hoved 4. Proximal cytoplasma dråbe 5. Dag defekt (oprullet hale)
- primær
- sekundær
- sekundær
- primær
- primær
Hvor mange doser køle(transport)-sæd kan fremstilles af et ejakulat hvor du finder en koncentration på 150 mio/ml, en progressiv motilitet på 70%, og et gel-fri volumen af ejakulatet på 60 ml
(60 ml x 150 x 0,7)/1000 mio = 6.3 = 6 kølesædsdoser
Ved en dyrlæges vurdering af en hest med akut kolik, er det særdeles vigtigt at bedømme, om hesten skal behandles medicinsk eller kirurgisk.
Beskriv i stikord, hvilke parametre, der indikerer at hesten lider af en akut kirurgisk koliktilstand.
a. Smerten er udtalt og kun lidt eller slet ikke responsiv ved brug af analgetika.
b. Puls er svag og rate over 70 bpm.
c. Perfusion er dårlig og kan ses ved kolde ekstremiteter, mukøse membrane er blege og kapillærfyldningstiden er langsom.
d. Ingen lyde kan auskulteres fra abdomen.
e. tarmene er markant udspilede.
f. Stor volumen af gulligt basisk gastrisk refluks er tilstede.
g. Abdominalcentese med indication af beskadiget tarm
Hesten skal opereres såfremt der stilles en specifik diagnose (eks. ved klinisk undersøgelse, rektalundersøgelse, ultralyd), der er kirurgisk. Det sker relativt sjældent, men kan forekomme (eks. stranguleret skrotalhernie som årsag til kolik).
Angiv de væsentligste prædisponerende faktorer for udvikling af laminitis hos hest.
- forår (for heste på græs)
- overvægt
- Endotoxæmi (endotoxiner I blodet, ofte forårsaget af alvorlige infektioner)
- for store mængder stivelse
- stofskiftesygdomme, fx cushings (PPID) og EMS
- tidligere laminitis
Angiv kort generelle behandlingsprincipper for en hest med akut laminitis.
- behandle den bagvedliggende grund til laminitis
- Administrer nonsteroidt antiinflammatorisk lægemiddel
- Reducer tension på laminae
- forøg digital cirkulation.
Hvad er definitionen på valgus- og varusdeformiteter?
Valgus- og varusdeformiteter er stillingsanomalier i benets frontalplan.
En valgusdeformitet defineres som en stillingsanomali med lateral deviation af den for deformiteten distale del af benet, og en varusdeformitet som en stillingsanomali med medial deviation af den for deformiteten distale del af benet.
Deformiteterne navngives efter deres anatomiske lokalisation.
Hvornår i dyrets liv kan valgus- og varusdeformiteter opstå?
Valgus- og varusdeformiteter forekommer i både medfødte og erhvervede former
Beskriv kort mulig behandlingsstrategi for carpus valgus og forklar kort rationalet for den valgte strategi
1) Føl med manuelt korrigerbare deformiteter: Skinnebandagering med benet i udstrakt stilling og begrænset motion. Samlet immobiliseringstid 2-4 uger, forbindsskift 3.-4. dag. Generelle princip er, at skinnen placeres lateralt på benet ved valgusdeformiteter for at trække deformiteten ind mod skinnen. På bagbenene er skinnebandageringen kompliceret af, at benaksen er brudt i haseleddet, hvorfor man ofte vælger en dorsalt placeret skinne på bagbenene.
2) Føl hvor deformiteten ikke kan korrigeres manuelt: Først begrænset motion (boks eller lille fold) samt korrektiv beskæring (raspning af lateralsiden af hoven; medialsiden kommer først i kontakt med underlaget - korrigerer udadrotationen) og evt skoning. Effekt kan forstærkes med hjælp af sygebeslag i form af limsko (f.eks Dallmersko) med medial vinge. Bør ikke sidde på hoven mere end 3 uger for at undgå forsnævret hov.
3) Føl hvor begrænset motion samt korrektiv beskæring og beslag ikke resulterer i korrektion af deformiteten i løbet af 4-6 uger: Her bør kirurgisk behandling overvejes. Princippet ved den kirurgiske behandling er, at længdevæksten i vækstlinjen påvirkes lateralt for at den konkave side af benet kan vokse i niveau med den konvekse side. Enten tilvækststimulerende eller –hæmmende indgreb anvendes, og i visse tilfælde kombineres de to metoder. Tilvækststimulering ved periostløsning (på engelsk Periosteal transection and stripping. Postoperativ begrænset motion (boks eller lille fold) til benet er rettet samt korrektiv beskæring og beslag, som ovenfor beskrevet, er en vigtig del af behandlingen. Dette er vigtigt, eftersom fri motion på en stor fold kan modvirke den korrigerende effekt af operationen. Fordelene ved periostløsning er, at operationen er teknisk relativt enkel at udføre, og at overkorrektion af deformiteten ikke forekommer.
Tilvæksthæmning ved et vækstlinjeimplantat (på engelsk Transphyseal bridging) udføres enten på unge føl med kraftige valgus eller på føl, som har overskredet ovennævnte aldersgrænser(erhvervet). Operationen, som udføres på den konvekse side af benet, kombineres ofte med periostløsning på den konkave side. Eftersom den hæmmende effekt er aktiv, så længe implantatet er på plads, er det vigtigt, at det fjernes, så snart benet er rettet. Fjernes implantatet for sent, opstår overkorrektion af deformiteten. Postoperativ begrænset motion og korrektiv beskæring og beslag til benet er rettet indgår også her som en del af behandlingen.
Du tilkaldes til hoppe, som ejeren gerne vil have ifolet. Hoppen er forsøgt ifolet (både naturlig bedækning og inseminering med kølesæd) de foregående to sæsoner, men er ikke blevet drægtig. Ejeren fortæller, at hoppen har en anamnese om at akkumulere væske i uterus efter bedækning/inseminering.
Indenfor hvor lang tid efter bedækning/inseminering, bør hoppen have elimineret den fysiologiske inflammation (endometritis), der altid vil opstå i hoppens uterus efter deponering af sæd?
Indenfor 24-72 timer
Du tilkaldes til hoppe, som ejeren gerne vil have ifolet. Hoppen er forsøgt ifolet (både naturlig bedækning og inseminering med kølesæd) de foregående to sæsoner, men er ikke blevet drægtig. Ejeren fortæller, at hoppen har en anamnese om at akkumulere væske i uterus efter bedækning/inseminering.
Du undersøger hoppen og finder, at den er i brunst. Du ønsker at inseminere hoppen så få gange som muligt, og vælger derfor at inducere ovulation.
Hvilke ”kriterier” hos hoppen skal være opfyldt for at du kan inducere ovulation med hCG:
Follikel på 35mm eller derover
Du tilkaldes til hoppe, som ejeren gerne vil have ifolet. Hoppen er forsøgt ifolet (både naturlig bedækning og inseminering med kølesæd) de foregående to sæsoner, men er ikke blevet drægtig. Ejeren fortæller, at hoppen har en anamnese om at akkumulere væske i uterus efter bedækning/inseminering.
Du undersøger hoppen og finder, at den er i brunst. Du ønsker at inseminere hoppen så få gange som muligt, og vælger derfor at inducere ovulation.
Hvornår kan du forvente at hoppen ovulerer efter injektion af 1500 IU Chorulon® (hCG)?
36 +- 17 timer efter injektion
Du tilkaldes til hoppe, som ejeren gerne vil have ifolet. Hoppen er forsøgt ifolet (både naturlig bedækning og inseminering med kølesæd) de foregående to sæsoner, men er ikke blevet drægtig. Ejeren fortæller, at hoppen har en anamnese om at akkumulere væske i uterus efter bedækning/inseminering.
Du undersøger hoppen og finder, at den er i brunst. Du ønsker at inseminere hoppen så få gange som muligt, og vælger derfor at inducere ovulation.
Der bestilles og modtages kølesæd, som du inseminerer hoppen med. Gør rede for, hvordan du vil behandle hoppen efterfølgende såfremt den fortsat akkumulerer væske i uterus og forklar rationalet bag dit/dine valg.
- Scan 4-12 timer efter bedækning/inseminering for at vurdere om hoppen har akkumuleret væske i uterus
- Administration af ekboliske stoffer: oxytocin (10-25 IU IM/IV) eller prostaglandin. Prostaglandin bør ikke anvendes efter ovulation sfa negativ effekt på det nydannede CL (Noakes et al., p.604). Oxytocin gives hver 4 time for optimal effekt og indtil der ikke længere er fri væske i uterus. Ekboliske stoffer anvendes for at stimulere uterin kontraktilitet, og dermed øge den uterine ”clearance” af væske, debris og inflammatoriske mediatorer.
- Intrauterin lavage med 0.9 % NaCl eller Ringer laktat. Der skylles indtil ren returvæske. Skylning kan initieres allerede 4 timer efter bedækning/inseminering. Rationalet bag skylning er:
- at fjerne akkumuleret væske og inflammatorisk debris, som evt interfererer med neutrophil funktion og effekt af antibiotika -stimulation af uterin kontraktilitet - Antibiotika. Der gives antibiotika i tilfælde af bakteriel vækst fra uterin svaber/biopsi/skylleprøve og/eller positiv cytologi.
Du tilkaldes til en ældre ko (vægt 500 kg), som er 3 uger fra kælvningstermin, fordi den har udviklet en vaginalprolaps.
Vaginalprolaps hos kvæg kan kategoriseres i 3 grader, som det er tilfældet med får. Hvad karakteriserer de 3 grader?
Grad 1: Intermitterende (eller prolapset ses kun når dyret ligger ned)
Grad 2: Persisterende (eller konstant) uden at cervix kan ses
Grad 3: Persisterende med synlig cervix
Du tilkaldes til en ældre ko (vægt 500 kg), som er 3 uger fra kælvningstermin, fordi den har udviklet en vaginalprolaps.
På basis af en klinisk undersøgelse, hvor slimhinden på prolapset findes normal, ønsker du at behandle tilstanden med en invasiv behandling. Beskriv hvorledes du vil foretage en epidural analgesi (teknik, præparat, ca. mængde) og selve den invasive procedure.
Epidural analgesi: Medikament: Lidocain, evt med adrenalin Ca. volumen stående dyr ca 5 ml
Metodik: Haleroden klippes og desinficeres. Intervertabralrummet mellem os sacrum og 1. halehvirvel eller mellem 1. og 2. halehvirvel findes med at ”pumpe” med halen/ved palpation. En kanyle indsættes i midtlinien i næsten ret vinkel i forhold til halens overflade. Der kan lægges en dråbe lidocain på kanyle studsen – når kanylen når epiduralrummet suges den ned pga undertryk. Alternativt kan kanylen føres i dybden til den rammer bunden af rygmarvskanalen og så trækkes lidt tilbage. Hvis der er ringe modstand ved injektion ligger kanylen rigtigt
Invasiv behandling:
Der isættes en Bühner suture: Der lægges 2 indsnit i huden i midtlinien – et umiddelbart under vulvas ventral commissur og et midt mellem den dorsale commissur og anus. Hver på et par cm. Der indføres en Bühner nål i det ventrale indsnit og nålen føres subkutant fri af labiae dorsal til det dorsale indsnit, hvor nålen føres ud. Denne trådes med en bændel og trækkes tilbage. Tilsvarende gøres i den anden side. De ventrale nu løse ender bindes med en sløjfe idet de strammes således at vulvaåbningen er passabel for 3-4 fingre. Det dorsale indsnit kan nu lukkes med sutur.
Du tilkaldes til en ældre ko (vægt 500 kg), som er 3 uger fra kælvningstermin, fordi den har udviklet en vaginalprolaps.
På basis af en klinisk undersøgelse, hvor slimhinden på prolapset findes normal, ønsker du at behandle tilstanden med en invasiv behandling.
Den hyppigst udførte invasive behandlingmetode med Bühners sutur giver anledning til 2 alvorlige komplikationer, såfremt man ikke tager visse forholdsregler under og/eller efter indgrebet. Anfør hvilke forholdregler man skal tage.
Komplikation 1: Man skal sikre sig at bændlet ikke strammes for meget da koen ellers ikke kan urinere
Komplikation 2: Suturen skal løsnes i forbindelse med kælvning for at hindre dystoki/udrivning
En hoppe skal bedækkes naturligt og hingstens ejer ønsker hoppen testet for Contagiøs Equin Metritis.
Hvorfra tages prøven fra hoppen?
Mediale sinus på klitoris
En hoppe skal bedækkes naturligt og hingstens ejer ønsker hoppen testet for Contagiøs Equin Metritis.
Hvad er agens?
Taylorella Equingenitalis
En hoppe skal bedækkes naturligt og hingstens ejer ønsker hoppen testet for Contagiøs Equin Metritis.
Prøven opbevares og sendes i et specielt medium. Hvilket?
kulmedium. (Årsagen er at bakterien er mikroaerofil).
En hoppe skal bedækkes naturligt og hingstens ejer ønsker hoppen testet for Contagiøs Equin Metritis.
Hvordan smittes hoppen med dette?
Venerisk overført + iatrogent i forbindelse med gynækologisk undersøgelse.
En hoppe skal bedækkes naturligt og hingstens ejer ønsker hoppen testet for Contagiøs Equin Metritis.
Hvad er symptomerne hos en nyligt smittet hoppe?
Abort og endometritis
Beskriv i stikordsform hvorledes en hest med mistanke om fraktur i tåen behandles og stabiliseres i felten forud for transport til henvisningshospital.
- Sedation for at kunne undersøge og behandle hesten ordentligt. Alfa2-agonister og opioider.
- Sårbehandling ved åbne frakturer: rengør og læg steril forbinding på.
- Immobilisér benet for at mindske smerter og uro hos hesten, for at forhindre yderligere skader på knogler og bløddele. De studerende skal vide, at ved mistanke om frakturer i tåen (zone 1) kan anvendes gips eller skinner (dorsalt placeret på forben, plantart på begben), og benet skal immobiliseres i let flexion, således at den dorsale cortex af pibeknoglen og tåens knogler (især kode- og kronben) ligger i forlængelse af hinanden. Dette kan også opnås vha. en Kimzey legsaver eller Monkey splint.
- Systemisk smertestillende midler: NSAID
- Antibiose ved åbne frakturer eller sår.
- Væsketerapi hvis der er hæmorrhagi eller dehydrering (eks. hvis hesten har været meget urolig over ikke at kunne stå på benet)
Ved flankesnit hos kvæg (paralumbar fossa) som altid udføres på stående ko kan der anlægges lokalanalgesi efter forskellige strategier.
Nævn minimum 3 forskellige lokalanalgetiske teknikker til flankesnit på kvæg
Infiltrationsanalgesi (Lineblok). Omvendt L-blok (inverted L block). Paravertebralt blok. Epidural kan evt også nævnes.
Ved flankesnit hos kvæg (paralumbar fossa) som altid udføres på stående ko kan der anlægges lokalanalgesi efter forskellige strategier.
Beskriv Infiltrationsanalgesi (Linjeblok)
Der anlægges totalt 60-120 ml lidocain hydroclorid (2% / 20mg/ml) med eller uden noradrenalin. Dette anlægges ved indstik med 18-20G kanyle i en linje hvor incisionen forventes. Der laves x-antal indstik med ca 5 cm mellemrum. Ved hvert indstik lægges (efter aspiration) lokalanalgetikum i vifteform fra helt i dybden til subcutant.
Ved flankesnit hos kvæg (paralumbar fossa) som altid udføres på stående ko kan der anlægges lokalanalgesi efter forskellige strategier.
Beskriv en omvendt L-blok
Der anlægges en vertikal linje bag ved det bageste ribben som samles med en horisontal linje under de lumbale tværtappe. Der anlægges totalt 60-120 ml lidocain hydroclorid (2% / 20mg/ml) med eller uden noradrenalin. Dette anlægges ved indstik med 18-20G kanyle i en linje hvor incisionen forventes. Der laves x-antal indstik med ca 5 cm mellemrum. Ved hvert indstik lægges (efter aspiration) lokalanalgetikum i vifteform fra helt i dybden til subcutant.
Ved flankesnit hos kvæg (paralumbar fossa) som altid udføres på stående ko kan der anlægges lokalanalgesi efter forskellige strategier.
Beskriv en epidural analgesi
Metodik: Haleroden klippes og desinficeres. Intervertabralrummet mellem os sacrum og 1. halehvirvel eller mellem 1. og 2. halehvirvel findes med at ”pumpe” med halen/ved palpation. En kanyle indsættes i midtlinien i næsten ret vinkel i forhold til halens overflade. Der kan lægges en dråbe lidocain på kanyle studsen – når kanylen når epiduralrummet suges den ned pga undertryk. Alternativt kan kanylen føres i dybden til den rammer bunden af rygmarvskanalen og så trækkes lidt tilbage. Hvis der er ringe modstand ved injektion ligger kanylen rigtigt
Ved flankesnit hos kvæg (paralumbar fossa) som altid udføres på stående ko kan der anlægges lokalanalgesi efter forskellige strategier.
Nævn eventuelle fordele og ulemper for infiltrationsanalgesi (linjeblok)?
Fordelen er at det er let og hurtigt. Dog får man lidocain som er lokalirriterende direkte i ens incision og det kan påvirke helingen. Det forventes at bedøvelsen begynder efter ca 5-10 minutter og holder i 2-3 timer (pga noradrenalin). Noradrenalin er ikke længere tilgængelig, så det er ren lidocain men med nedsat analgesitid.
Ved flankesnit hos kvæg (paralumbar fossa) som altid udføres på stående ko kan der anlægges lokalanalgesi efter forskellige strategier.
Nævn eventuelle fordele og ulemper for en omvendt L-blok?
Totalt bruges mere lidocain og det tager længere tid. Men det giver fuld blok også hvis incisionen afviger fra det planlagte. Der kan sættes lus i huden indenfor det screenede område og man får ikke lokalanalgetikum i incisionen.
Ved flankesnit hos kvæg (paralumbar fossa) som altid udføres på stående ko kan der anlægges lokalanalgesi efter forskellige strategier.
Nævn eventuelle fordele og ulemper for en epidural analgesi?
Der opnås ikke fuld analgesi med mindre der anvendes lidocain eller lignende. Hvis dette gøres så hele flanken bedøves lægger koen sig og bør derfor kun anvendes ved mindre dyr og hvor sideleje er ønskværdigt. Men andre kombinationer af alfa2, opidoider og/ eller ketamin sammen med lav dosis lidocain kan være ok.
En hest indsættes på hospitalet efter at have pådraget sig en laceration lige proximalt for koden, lacerationen strækker sig om på palmar fladen af koden. Lacerationen er opstået, mens hesten var på fold, og ejer mener, at den er under 12 timer gammel. Hvilke vitale strukturer kan være involveret i lacerationen?
Den distale seneskede, kodeleddet, bøjesener, evt. griffelben, blottet knoglevæv på pibeknoglen.
En hest indsættes på hospitalet efter at have pådraget sig en laceration lige proximalt for koden, lacerationen strækker sig om på palmar fladen af koden. Lacerationen er opstået, mens hesten var på fold, og ejer mener, at den er under 12 timer gammel.
Hvorledes vil du undersøge hesten for at afgøre, om vitale strukturer er involveret?
Klinisk undersøgelse (halthedsgrad, inspektion og palpation af såromgivelser, krepitation, synovialvæske i såret, ændringer i konformationen ved senelaceration), digital eksploration/sondering, trykprøvning af led og seneskede, analyse af synovialvæske, skanning, røntgen, hvis muligt, og evt. henvisning til hospital til arthroskopi/tenoskopi hvis involvering af vitale strukturer.
En hest indsættes på hospitalet efter at have pådraget sig en laceration lige proximalt for koden, lacerationen strækker sig om på palmar fladen af koden. Lacerationen er opstået, mens hesten var på fold, og ejer mener, at den er under 12 timer gammel.
Beskriv i punkform en handlings- og behandlingsplan for denne patient (under antagelse af, at undersøgelser viser, at vitale strukturer IKKE er involveret).
Handlings- og behandlingsplan.
a. Optagelse af anamnese: vaccinationsstatus, sårets alder, tidligere behandling, årasager til opståen, blodtab, hestens brug, forsikringsforhold.
b. Førstehjælp (hæmostase) om nødvendigt.
c. Almen klinisk undersøgelse: TPR, evt. shockparametre.
d. Evt. sedation.
e. Klargøring af såret: udtamponering (hydrogel, fugtige tamponer), klip og vask såromgivelser, sårlavage, evt. lokalanalgesi.
f. Sårundersøgelse: placring,form, kontaminationsgrad, kontusionsgrad, vævstab,lommer, vitale strukturer. Udvidet undersøgelse: sondering, skanning, røtgen, tryktest.
g. Debridement/lavage.
h. Antibiose: systemisk, regional, topikal.
i. Tetanusprofylakse.
j. NSAID.
k. Sutureres (hvis rent eller rent-kontamineret og hvis substanstab ikke er for stort) eller bandageres og efterlades til åben sårheling (hvor forudsætninger for heling per primam ikke er til stede).
Hvilke biokemiske enzymer vurderes i forbindelse med udredning af muskellidelser?
CK, ASAT, LDH
Hvilke lidelser kan ændringer i CK, ASAT og LDH enzymer være tegn på og hvordan ses disse ændringer?
1) CK indikerer muskelnekrose og findes primært i skelet og hjertemuskulatur. Milde stigninger ses i forbindelse med træning, men ved rhabdomyolyse stiger den 1000-1000000 x. Stigningen er akut og falder igen inden for 1-2 døgn
2) ASAT stiger også i forbindelse med muskelnekroser men maks koncentration ses først 24 timer efter muskelbeskadigelsen og falder over flere uger. Sensitiv for både muskel, lever og erytrocytter.
3) LDH stiger også ved rhabdomyolyse men ej særlig specifik, derfor mindre vigtig end CK og ASAT
Beskriv kort de kliniske symptomer ved spiserørsforstoppelse hos hest?
- Overdreven savlen, fodermateriale og skum gennem munden
- Savlen og fodermateriale fra næseborene
- Extenderet hoved og hals
- Restløs optræden
- Forsøger at drikke
- Hoster og kløgning
- Længerevarende spiserørsforstoppelse – nedstemthed, dehydrering og vægttab
Angiv prædilektionsstederne for spiserørsforstoppelse hos hest.
- Indgangen til esophagus (retropharyngeale LN)
- Midt cervical region
- Indgang til thorax
- Terminal Esophagus
Angiv i punktform behandling af spiserørsforstoppelse hos hest.
- Komplet klinisk undersøgelse
- Sedation (xylazine (0,25-0,5 mg/kg) – også muskelrelakserende)
- Oxytocin (afslappelse af glat muskulatur og bevægelse, atropin (salivation), acetylcystein (blødgører)
- Passage af næsesvælgsonde for at identificere stedet for obstruktionen
- Lavage af esophagus med hovedet ned
- Intravenøs væske og elektrolytter i de mere alvorlige tilfælde
- Intet foder de første 24 timer. Bedst at endoskopere inden der fodres igen med opblødt foder
- NSAIDs
- Antibiotica, hvis der er aspirationspneumoni
- evt. kirurgi
Beskriv hvordan du vurderer prognose ved spiserørsforstoppelse hos hest.
- God i de fleste tilfælde (<24 timer)
- Prognosen afhænger af længde og varighed af obstruktionen
- Tegn på ulceration i esophagus
- > 24 timer giver bekymring
Beskriv kort mulig forebyggelse af spiserørsforstoppelse hos hest
- Regelmæssig tandundersøgelse
- God høkvalitet
- Hurtigere spisere – fodre dem separat og placer store sten el. lign. i krybben for at få dem til at spise langsommere
- Gamle heste eller heste med tidligere “choke” – undgå tørpiller og roeaffald – de udvider sig når de bliver fugtige. Fugt dem evt. før fodring
- Undgå store pressede høterninger eller store fibrøse hesteguf, hvis hesten ikke er vant til dem
Nævn 5 kliniske karakteristika ved et umodent/immaturt føl?
- lav fødselsvægt
- generaliseret muskelsvaghed
- manglende eller ingen sutterefleks
- mangel på opretningsrefleks
- respirations distress
- slappe bøjesener
- kort silkehår
- slappe ører
- bløde læber
- øget bevægelighed af lemmerne
- hvælvet pande
Ved undersøgelse af et føl på ca. 2 måneder høres ved auskultation af lungerne overvejende ru til bronchøs respirationslyd samt fugtige rallelyde. Føllet har de seneste dage virket nedstemt, har feber samt forøget respirationsfrekvens. I besætningen er 2 andre føl døde i 8 ugers alderen med lignende symptomer, trods behandling med penicillin.
Giv forslag til diagnose og causa?
Purulent bronchopneumoni forårsaget af Rhodococcus equi
Ved undersøgelse af et føl på ca. 2 måneder høres ved auskultation af lungerne overvejende ru til bronchøs respirationslyd samt fugtige rallelyde. Føllet har de seneste dage virket nedstemt, har feber samt forøget respirationsfrekvens. I besætningen er 2 andre føl døde i 8 ugers alderen med lignende symptomer, trods behandling med penicillin.
Hvilken diagnostisk undersøgelse vil du prioritere højst for at bekræfte din diagnose - nævn kun én?
Transcutant udtaget trachelaspirat med henblik på bakteriologisk undersøgelse
Nævn de vigtigste årsager til vagal indigestion hos kvæg (også kaldet Hoflunds syndrom eller anterior funktionel stenose eller omasal transport failure
mislykket omasal transport med hypermotilitet af rumen er den mest normale naturligt forekommende form af sygdommen. Akkumulation af madindtaget i reticulorumen giver en gradvist progressiv udspiling af formaverne hvorimod omasum og abomasum forbliver relativt tomme. Dyrets appetit bliver formindsket som rumen bliver overfyldt og det giver et af de typiske tegn på sygdommen: inappetit og meget udspilet rumen ved den venstre flanke. Fortsat dilatation af rumen giver en meget markant overfyldning af den ventrale ruminale sæk. Rumen antager en L-form (set bagfra/detekterbar ved rektalundersøgelse) fordi den ventrale sæk optager både højre og venstre kvadrant af abdomen. Dette resulterer i den karakteristiske form hvor venstre side ligner et æble, men den højre side er pæreformet. Den mindskede passage af indhold giver et formindsket volumen af fæces samtidig med at det kan have øget fiberindhold og en fedtet kosistens (fordøjelsesprocessen bliver forstyrret). Dyret fortsætter som regel med at indtage vand, som dog også ophober sig i formaven og derfor kan dyret blive mildt dehydreret.
Vagal indigestion hos kvæg (også kaldet Hoflunds syndrom eller anterior funktionel stenose eller omasal transport failure
Der forekommer også en form kaldet posterior funktionel stenose (også kaldet pyloric outflow failure). Nævn tilstande, der ledsages af denne form.
volvulus af abomasum og abomasale forstyrrelser inkluderende højre og venstre forskydninger af abomasum og abomasal ulceration, inflammation og adhæsioner som involverer den abomasale fundus og reticulum, kompliceret drægtighed med et stort foster.
En voksen hingst præsenteres med mistanke om inguinalt hernie. Hvilke symptomer vil denne type patient ofte have?
Præsenteres med tegn på strangulation. Kolik (svær smerter) med ledsagende intoksikation og kredsløbsfortyrrelser (afhængigt af tilstandes varighed) m.fl. tegn på tyndtarmsincarceration. Øm, ikke-reducerbar, ikke-kompressibel hævelse af den afficerede skrotalhalvdel, evt. hævelse af præputiet, testiklen bliver hævet, fast og kold (idet de incarcererede tarme presser på de testikulære kar). Positiv ventrikelskylning. Dilaterede tyndtarmsslynger og tarme ned i åbningen af den indre lyskekanal ved rektalundersøgelse.
Hvorledes vil inguinalt/skrotalt hernie ofte præsentere sig hos det helt unge føl?
Medfødt form, ofte unilateral, ikke-strangulerende. Normalt almenbefindende, hævelse er reducerbar (eks. når føllet lægges på ryggen).
Hvilke typer og racer af heste er prædisponerede for inguinalhernie?
Alder: heste under 1 år
Type: tunge trækheste
Racer: amerikanske travere, Tenessee Walking Horse, American Saddlebreds, andalusere
Du bliver en vinterdag kaldt ud til en ko. Landmanden oplyser at den ikke har ædt ret meget og den virker nedstemt og lidt usikker på benene. Koen kælvede i går morges. Efterbyrden er ikke set afgået.
Da du kommer ud til koen ligger den ned og med halsen i en S-formet kurve. Den prøver at rejse sig, da du jager på den, men kan ikke komme på benene. Muskulaturen på koens skulder sitrer let efter at den har forsøgt at rejse sig.
Angiv sandsynlighedsdiagnosen og mindst 2 differentialdiagnoser
Hypocalcæmi (skal være med) Ketose/fedtlever (også vigtig) Toxæmi (fx alvorlig mastitis) Hypomagnesæmi Mindre sandsynlige: Hypofosfatæmi Fraktur Luxation (fx hofteled) Blødning
Du bliver en vinterdag kaldt ud til en ko. Landmanden oplyser at den ikke har ædt ret meget og den virker nedstemt og lidt usikker på benene. Koen kælvede i går morges. Efterbyrden er ikke set afgået.
Da du kommer ud til koen ligger den ned og med halsen i en S-formet kurve. Den prøver at rejse sig, da du jager på den, men kan ikke komme på benene. Muskulaturen på koens skulder sitrer let efter at den har forsøgt at rejse sig.
Hvilke elementer fra den kliniske undersøgelse vil du prioritere, når du undersøger koen?
Rektaltemperatur, pulsfrekvens, auskultation af hjertet, repirationsfrekvens, inspektion af slimhinder, kapilærfyldningstid, palpation af perifer hudtemperatur (ører, lemmer), (pupilrefleks), palpation af yver, undersøgelse af mælk, ketontest, palpation af lemmer/led, vaginal/uterusundersøgelse, evt. rektalpalpation
Du bliver en vinterdag kaldt ud til en ko. Landmanden oplyser at den ikke har ædt ret meget og den virker nedstemt og lidt usikker på benene. Koen kælvede i går morges. Efterbyrden er ikke set afgået.
Da du kommer ud til koen ligger den ned og med halsen i en S-formet kurve. Den prøver at rejse sig, da du jager på den, men kan ikke komme på benene. Muskulaturen på koens skulder sitrer let efter at den har forsøgt at rejse sig.
Ved din undersøgelse af koen finder du blandt andet ud af, at koen har en rektaltemperatur på 37,7 og en puls på 100 slag/min. Med udgangspunkt i din sandsynlighedsdiagnose, hvilken terapi vil du iværksætte?
IV calcium(borogluconate) (2 g Ca/100 kg BW) indgivet langsomt (1g/min)
Evt. i kombination med Mg og glucose
Evt. suppleret med SC calcium(borogluconate) (1-1½g/injektionssted)
Du bliver en vinterdag kaldt ud til en ko. Landmanden oplyser at den ikke har ædt ret meget og den virker nedstemt og lidt usikker på benene. Koen kælvede i går morges. Efterbyrden er ikke set afgået.
Da du kommer ud til koen ligger den ned og med halsen i en S-formet kurve. Den prøver at rejse sig, da du jager på den, men kan ikke komme på benene. Muskulaturen på koens skulder sitrer let efter at den har forsøgt at rejse sig.
Ved din undersøgelse af koen finder du blandt andet ud af, at koen har en rektaltemperatur på 37,7 og en puls på 100 slag/min.
Hvilke fodringsmæssige tiltag kan forebygge koens tilstand? Begrund dine svar.
Lav kation-anion-balance i foder (DCAB) => let metabolisk acidose => øger funktionen af PTHreceptor og dermed mobiliseringen af calcium (reducér K+ indhold, evt tilsæt Cl-)
Lav calcium i præpartum foder (fx via calciumbindere som zeolite) => mobiliseringsveje er ”klar” når behovet stiger post partum
Evt. oralt calciumtilskud ved kælvning og et døgn efter
Hvilke er de to vigtigste agens involveret i pneumoni hos føl i alderen 1-6 måneder
Streptococcus zooepidemicus og Rhodococcus Equi
Hvilke diagnostiske, parakliniske tests vil du vælge til at bekræfte mistanke om pneumoni hos føl? Begrund kort dine valg
1) Hæmatologi og biokemi vil ikke være lungespecifik, men vil afgøre om der er tale om en infektion (leukocytose, neutrofili, øget SAA, fibrinogen), evt fald i hæmatokrit. PaO2 vil evt være lav hvis der er mangelfuld udveksling af O2.
2) Tracheal skyld: Her undersøges for neutrofile. Og der kan dyrkes for bakterier
3) Thorax røntgen: Fortætninger af lungevæv, tegn på abscesser, luft-bronkogrammer. Lungeforandringer kan dog opstå noget senere end de akutte symptomer, så gentagelser vil ofte være nødvendige
4) Thorax skanning: Her kan pleura vurderes, om der er væske i pleurahulen og evt abscesser og fortætninger kan visualiseres hvis det ligger ud mod pleura.
De to vigtige agens Streptococcus zooepidemicus og rhodococcus equisom ses involveret i pneumonier hos føl i alderen 1-6 måneder.
Hvilken antimikrobiel terapi du vil iværksætte initielt, indtil et resistenssvar foreligger? Begrund kort dine valg.
1) Streptococcus zooepidemicus: Penicillin (stort set alle streptokokker er penicillinfølsomme)
2) Rhodococcus Equi: Her vælges en kombination af to antibiotika: Makrolid (erythromycin,
clarithromycin, azithromycin) og Rifamycin (rifampicin) på den måde kan såvel cellevægge og abscesser penetreres
Du bliver kaldt ud til en hest, som er blevet sparket og har pådraget sig en fraktur af underkæben involverende 402 og 403. Du vurderer at du kan foretage behandling i praksis.
Angiv i punktform en handlings- og behandlingsplan for dette. Heri inkluderes sedation og lokalanagesi.
Standard klinisk undersøgelse
Spørge ind til hestens tetanusstatus og evt. revaccinere
Sedation: Domosedan 1 mg/100 kg, Acepromazin 3 mg/100 kg, 0,5 mg Atropin/100 kg efterfulgt af Torbugesic 3 mg/100 kg.
Evt. røntgen
Lokalanalgesi af N. Mandibularis ca.15 - 20 ml lidocain el. lign. Eller infiltrationsanalgesi
Oprensning af området. Løse tænder eller knoglestykker bør ikke fjernes, da de kan være med til at stabilisere området.
Via evt. en 14 g kanyle mellem 301 og 401 fodres denne med en clerclage ståltråd.
Der files vandret i 404 en rende, hvorom clerclagen lægges efter den er placeret mellem 301 og 401.
Enderne af clerclagen mødes på buccalfladen og strammes godt.
Der gives AB – evt. SulfaTmP og NSAID
Ejer instrueres i at tilse såret og evt. skylle dagligt.
Efter 6 uger kan clerclagen fjernes.
Du tilkaldes en økologisk fårebesætning. Flere af lammene er utrivelige og bevæger sig mere besværet end normalt. To lam er fundet døde på folden. Ved din kliniske undersøgelse af flere af lammene er de alment vel, men flere af lammene har svært ved at komme op at stå og ligger helst. De bevæger sig stift og snubler let. Ved palpation af lemmer og krop, virker nogle af dyrene ømme for palpation og muskulaturen virker hævet på nogle af dyrene. Der er ingen andre anmærkninger til dine kliniske undersøgelser
Opstil en prioriteret problemliste
- Bevægelsesforstyrrelser hos flere lam
- Ømme og hævede muskler
- (2 døde lam)
Du tilkaldes en økologisk fårebesætning. Flere af lammene er utrivelige og bevæger sig mere besværet end normalt. To lam er fundet døde på folden. Ved din kliniske undersøgelse af flere af lammene er de alment vel, men flere af lammene har svært ved at komme op at stå og ligger helst. De bevæger sig stift og snubler let. Ved palpation af lemmer og krop, virker nogle af dyrene ømme for palpation og muskulaturen virker hævet på nogle af dyrene. Der er ingen andre anmærkninger til dine kliniske undersøgelser
Opstil på baggrund af dine observationer en prioriteret differentialdiagnostisk liste
- Nutritionel muskeldegeneration (NMD, white muscle disease, stiff lamb disease, nutritionel muscular dystrophy) kommentar: dette er den vigtigste
- Infektiøse lidelser der giver septikæmi eller toksiske planter olign kan føre til pludselig dødsfald (gælder dog kun de to døde lam, da de øvrige er almen vel)
- Rygmarvskompression kan give bevægelsesforstyrrelser (men nok ikke så mange dyr)
- Meningitis
- Tetanus
- Clostridium rhadomyolyse
Du tilkaldes en økologisk fårebesætning. Flere af lammene er utrivelige og bevæger sig mere besværet end normalt. To lam er fundet døde på folden. Ved din kliniske undersøgelse af flere af lammene er de alment vel, men flere af lammene har svært ved at komme op at stå og ligger helst. De bevæger sig stift og snubler let. Ved palpation af lemmer og krop, virker nogle af dyrene ømme for palpation og muskulaturen virker hævet på nogle af dyrene. Der er ingen andre anmærkninger til dine kliniske undersøgelser
Hvilke diagnostiske undersøgelser vil du foretage for at be- eller afkræfte din primære differentialdiagnose (nutritionel muskelgeneration)?
- Blodprøve til måling af selen og vit E (Vit E er den mindst egnede) status i dyret. Selenium-afhængig Gluthation peroxidase (GSH-Px) er også en god indikator
- Evt obduktion af dyr hvor væv undersøges for selenstatus
Du tilkaldes en økologisk fårebesætning. Flere af lammene er utrivelige og bevæger sig mere besværet end normalt. To lam er fundet døde på folden. Ved din kliniske undersøgelse af flere af lammene er de alment vel, men flere af lammene har svært ved at komme op at stå og ligger helst. De bevæger sig stift og snubler let. Ved palpation af lemmer og krop, virker nogle af dyrene ømme for palpation og muskulaturen virker hævet på nogle af dyrene. Der er ingen andre anmærkninger til dine kliniske undersøgelser
Hvis du bekræfter din primære differentialdiagnose (nutritionel muskeldegeneration), hvorledes vil du da behandle lammene?
Selen og Vit E injektioner, oral tilskud og foderets skal gennemgås mht selen og vit E indhold.
Endometritis hos hoppe
Nævn 3 veneriske patogener, som forårsager endometritis hos hoppen
- Taylorella Equigenitalis (CEM)
- Klebsiella Pneumoniae
- Pseudomonas aeruginosa
Hvad er det kliniske fund på endometritis hos en hoppe ved en transkrektal ultralydsscanning af reproduktionsorganerne?
Intrauterin væske (> 2 cm).
Hvilke diagnostiske tests kan verificere diagnosen infektiøs endometritis hos
hoppen?
Udtagning af prøver fra uterus til dyrkning (blod agar) og cytologi (detektion af
neutrofile granulocyter)
Sensitiviteten for korrekt diagnose stiger hvis man gør begge dele
Beskriv i punktform, hvorledes du vil behandle infektiøs endometritis. Hoppen er i østrus.
a. Intrauterin behandling med antibiotika i 3-5 dage
b. evt. i kombination med oxytocin, hvis hoppen har intrauterin væske
c. Prædisponerende faktorer som dårlig vulvakonformation eller cervixabnormaliteter bør korrigeres
d. Intrauterin lavage
Hvornår ses vaginalprolaps hos får hyppigst?
Ses normal i sen drægtighed (de sidste 2-3 uger) og ind i mellem efter fødsel.
Nævn 5 mulige prædisponerende faktorer for vaginalprolaps hos får
overskud og ubalance af hormoner, hypocalcæmi, tvillinger eller trillinger, overvægt, undervægt, utilstrækkelig motion, vaginal irritation, tidligere dystoki, arvelighed.
Beskriv i punktform hvorledes vil du behandle vaginalprolaps hos får for at undgå at tilstanden recidiverer
- Evt epidural analgesi
- Afvaskning
- Reponering
Forebyggelse af at det sker igen:
Bühner suture: Der lægges 2 indsnit i huden i midtlinien – et umiddelbart under vulvas ventral commissur og et midt mellem den dorsale commissur og anus. Hver på et par cm. Der indføres en Bühner nål i det ventrale indsnit og nålen føres subkutant fri af labiae dorsal til det dorsale indsnit, hvor nålen føres ud. Denne trådes med en bændel og trækkes tilbage. Tilsvarende gøres i den anden side. De ventrale nu løse ender bindes med en sløjfe idet de strammes således at vulvaåbningen er passabel for 3-4 fingre. Det dorsale indsnit kan nu lukkes med sutur.
Bogen nævner ikke behandling med NSAIDs, antibiotika eller tetanusprofylakse efter
isættelse af Bühnersutur men det bør man?
Hvilket lægemiddel foretrækkes til induktion af faring?
Prostaglandin (somme tider i kombination med oxytocin)
På hvilken drægtighedsdag hos svin må man generelt tidligst inducere faring, og hvor lang er latenstiden?
To dage før besætningsgennemsnittet, dvs tidligst dag 113-114. Latenstiden er 24-30 timer - jo længere, des længere er der til den naturlige faring
Hvorfor ønsker man at inducere fødsel hos so?
Overvågning af faringer. Kunne lægge grise fra store kuld til anden so. Alt ind - alt ud princip.
Hvilke ulemper kan være forbundet med at inducere faring hos so?
Præmature grise. Hvis der gives oxytocin kan det medføre fosterdød pga anoxi
En hest præsenteres med mistanke om tying-up (også kaldet mandagssyge, påskesyge og exertional myopathy).
Nævn 5 vigtige differentialdiagnoser til tilstanden.
Polysaccahride storage myopathy, urinvejslidelser (hesten stiller sig ofte op som til urinering), kolik, laminitis (og andre tilstande, hvor hesten er højgradigt halt/uvillig til at bevæge sig), neurologiske lidelser, infektiøse (eks. Streptococcus spp.), immunmedierede og toksiske former for rhabdomyolyse, vitamin E/selenmangel
Hvilke ændringer i blodbilledet ledsager ofte tying-up (mandagssyge, exertional myopathy) hos hest?
Forhøjet CK (hurtig), forhøjet ASAT (reagerer langsommere), forhøjet LDH, forhøjet myoglobin (også i urin, giver porterfarvet urin). Der kan være elektrolytforstyrrelser, eks. hyperkalæmi og hyperfosfatæmi ved kraftig muskecellenekrose, desuden hyponatræmi, hypokloridæmi, hypocalcæmi. Hesten kan udvikle alkalose sfa. hypokloridæmien og der kan opstå azotæmi hvis hesten får myoglobin-induceret nefrotoxicitet.
Hvordan behandles tying-up hos hest?
Sedativer inkl. acepromacin, der muligvis også øger perifer blodcirkulation (udover at sedere, give anxiolyse og analgesi) – gives som infusion (domosedan, torbugesic) hvis hesten er meget smertepåvirket, væske (+ elektrolytter ved ubalance), antiinflammatorika inkl. lidokain (som kontinuerlig infusion) – NB hvis hesten er dehydreret. DMSO, muskelrelaxantia, steroider. Boksro, hødiæt i det akutte stadie.
