eksamensspørgsmål

Question 1

Udpeg involverede led og analyser muskelarbejdet i de store muskelgrupper i funktionen at klø sig i nakken

Answer 1

Led: fleksion af cubiti. Fleksion, evt. abduktion og lateral rotation af glenohumerale.
Muskelgrupper: konraktion af biceps brachii, anterior og evt laterale del af deltoideus

Question 2

Udpeg involverede led og analyser muskelarbejdet i de store muskelgrupper i funktionen rejse sig fra siddende på en stol

Answer 2

Led: Fleksion af Art. Genus. Først fleksion og derefter ekstension af Art. Coxae.
Muskelgrupper: Quadriceps, Hasemuskler (biceps femoris, semitendinosus og semimembranosus)
og Gluteus Maximus.

Question 3

Udpeg involverede led og analyser muskelarbejdet i de store muskelgrupper i funktionen “pull-up” i fasen, hvor du trækker dig op

Answer 3

Led: Adduktion i Art. Glenohumeral. Fleksion i Art. Cubiti
Muskelgrupper:
Prime movers: Latissimus Dorsi, Biceps Brachii
Synergister: Rhomboideus, trapezius,

Question 4

Udpeg involverede led og analyser muskelarbejdet i de store muskelgrupper i begge UE i funktionen at gå et trappetrin ned

Answer 4

Led: nedadgående fod laver plantar fleksion og den anden laver dorsal fleksion i art. talocruralis. Fleksion i stående genus og ekstension i nedadgående genus. Fleksion i art. coxae. Bagefter sker der en ekstension.
Muskler: Lægmuskler, gluteal muskler og quadriceps arbejder excentrisk.

Question 5

Udpeg involverede led og analyser muskelarbejdet i de store muskelgrupper i funktionen at lægge sig ned på ryggen fra siddende med strakte ben

Answer 5

Led: Ekstension i Art. Coxae
Muskler: Hoftefleksorer og rectus abdominis arbejder excentrisk.

Question 6

Muskelstyrketest

Answer 6

0 Ingen bevægelse, Ingen tyngdekraft, Ingen kontraktion følt i musklen (paralyse)

1 Synlig eller palpabel kontraktion uden bevægelse

2 Med bevægelse
Fuld bevægelse i hele ROM uden tyngdekraften

3 Imod tyngdekraft, Bevægelse i hele ROM mod tyngdekraft

4 bevægelse i hele ROM mod tyngdekraft og moderat modstand

5 Bevægelse mod tyngdekraften i hele ROM og maksimal modstand

Question 7

Demonstrer 0-5 muskelstyrke-test for skulderens udadrotatorer. Benævn og udpeg prime movers.

Answer 7

Husk at hver del af testen skal gentages 3x. Man har PT siddende på en stol, eller kanten af briksen, med fødderne plantet på jorden. hvor man støtter dem ved håndleddet og albuen for 0-2 delen, for at eliminere tyngdekraften. For 3-5 delen lejrer man PT på siden, med nederste ben flekteret både i art. coxae og art. genus. Øverste ben i en let ekstension for at skabe stabilitet når vi putter modstand på musklen. Cubiti flekteret 90 grader og hånden hængende slapt ned mod briksen. Instruer patienten i at løfte hånden op mod loftet, evt. vis dem bevægelsen først. Tilfør dernæst en let modstand og til sidst svær modstand.

Prime movers: infraspinatus og tres minor

Question 8

Demonstrer 0-5 muskelstyrke-test for albueekstensorerne. Benævn og udpeg prime movers.

Answer 8

0-2 Sideliggende: Støt let under pt. håndled.

3-5 rygliggende: pt. har skulder 90 grader flekteret (lige på i vejret). tilføj modstand ved 4 og 5.

Prime movers: triceps brachii

Question 9

Demonstrer 0-5 muskelstyrke-test for ryggens lateralfleksorer. Benævn og udpeg prime movers.

Answer 9

Demonstration:
0-2, PT ligger på ryggen og lateralflekterer i ryggen (uden tyngdekraft). 3, står op og lateralflekterer, 4-5 lateralflektere med modstand af fys. på PT´s skuldre.

Prime mover: Obliquus externus abdominis, Obliquus internus abdominis, Quadratus lumborum

Question 10

Demonstrer 0-5 muskelstyrke-test for hofteekstensorerne. Benævn og udpeg prime movers.

Answer 10

0-2 Sideliggende: vi løfter pt. øverste ben- Holde ved knæ og underben. Hofte i 45/90 grader
3-5 ‘Maveliggende, med 90 gr. Fleksion af knæet lægges modstand mod ekstension

prime movers: gluteus maximus

Question 11

Demonstrer 0-5 muskelstyrke-test for knæfleksorerne. Benævn og udpeg prime movers.

Answer 11

0-2: Læg patienten på siden og bøj knæet. Fysioterapeuten holder/følger underbenet under fleksionen.
3: stå op og flekter knæet.
4-5: Læg patienten på maven og få dem til at flektere i knæet. Fysioterapeuten lægger præs på benet mens patienten flektere.

Prime movers: bicep femoris, semimembranosus, semitendinosus

Question 12

Demonstrer 0-5 muskelstyrke-test for hoftens udadrotatorer i midterbane. Benævn og udpeg prime movers.

Answer 12

0-2. Rygliggende. støt pt. under håndled og albue
3-5 siddende. abdukter i skulderen.

Prime movers: Deltoideus

Question 13

Demonstrer passiv udspænding til opnåelse af stress-relaxation og “hold-slap af” udspænding af m. pectoralis major incl udspring og hæfte

Answer 13

Stress-relaxation: Stræk til barrierer og hold i 30 sek.

“Hold-slap af” anti myotatisk refleks: Stræk til barrier, gå lidt tilbage og bed pt. om at lave isometrisk spænding i m. pectoralis major. Stræk til derefter ny barrier i 20-30 sek.

Pectoralis major udspring hæfte
U: Clavicula og sternum
H: Proximalt på Humerus

Question 14

Demonstrer passiv udspænding til opnåelse af creep og “reciprok antagonisthæmning”-udspænding af haserne incl udspring og hæfte

Answer 14

Creep: Stræk til barrier. Øg stræk langsomt over de næste 20-30 sek.

Reciprok antagonisthæmning: Stræk til barrier, gå lidt tilbage og bed pt. om at lave isometrisk spænding i haserne. Stræk til ny barrier, mens du Instruerer pt. i at spænde i antagonist. Hold i 30 sek.

Biceps femoris Udspring hæfte:
- U: Caput longum
- H: Caput breve

Question 15

Demonstrer passiv udspænding til opnåelse af creep og “reciprok antagonisthæmning”-udspænding af m. trapezius descendens incl. udspring og hæfte.

Answer 15

Udspring: Den udspringer på den mediale del af linea nuchae superior, der er den nedre bagkant på kraniet, ligamentum nuchae (nakkebåndet) og torntappene på den nederste halshvirvel samt alle brysthvirvler (processus spinosi).
Hæfte: Bagkanten af den yderste del af clavicula.
Flekter hovedet i modsat retning af hvor musklen sidder. Derefter flektere du hovedet ned, med hagen mod brystkassen. Så roterer du hovedet med hagen ind mod musklen.
Creep: Stræk til barrier. Øg stræk langsomt over de næste 20-30 sek. Gør det 3-5 gange normalt.
Reciprok antagonisthæmning: Stræk til barrier, gå lidt tilbage og bed pt. om at spænde imod dit stræk. Stræk til ny barrier, mens du Instruerer pt. i at spænde i antagonist. Hold i 30 sek. Gør det 3-5 gange normalt.

Question 16

Demonstrer passiv udspænding til opnåelse af stress-relaxation og “hold-slap af”-udspænding af m. soleus incl. udspring og hæfte

Answer 16

U: Caput fibula og posteriort på tibia
H: Går ud i achillessenen som går ned i calcaneus.
F: Plantarfleksion og supination i ankel
Udstræk: Lav en dorsal fleksion og pronation i foden
hold slap af:
Musklen placeres i yderbanen ved barrieren - find modstanden.
Gå let ned under barrieren
patienten udfører en let til moderat isometrisk spænding i agonisten som holdes 10-15 sekunder
afspænding 2-4 sekunder
Herefter flytter man til en ny barriere - strækket holdes i 30 sekunder
gentages 3-5 gange.
stress relaxation:
Hold mod barriere i 30 sekunder og slap derefter. gentag 3-5 gange.

Question 17

Demonstrer “hold-slap af” og “reciprok antagonisthæmning”-udspænding af m. piriformis incl udspring og hæfte

Answer 17

U: Forfladen af os sacrum imellem og lateralt for foramina sacralia anterior.

H: Øverste rand af trochanter major.
F: Lateral rotation og en smule ekstension.

Hold-slap af: https://www.youtube.com/watch?v=UhqZlSkpfWA

Reciprok antagonist-hæmning: Først stræk til barrieren ligesom vist i videoen. Derefter beder man patienten om at spænde isometrisk i modsatte retning af udspændingen. Slap af 2-3 sekunder derefter skal de lave indadrotation i hoften, så de skal “hjælpe” dig ind i strækket ved at spænde op. Hold den nye barrierer i 30 sekunder. Gentag 3 gange.

Question 18

Demonstrer aktiv osteokinematisk undersøgelse af art. coxae i stående og passiv i liggende

Answer 18

Aktiv:

Fleksion med bøjet knæ,
Stå med siden til briks med aktive ben mod briksen og støt med hånden. Instruktion: løft knæ så højt som muligt. kan gøres med ekstenderet eller flekteret knæ. To leds muskler.

Ekstension med bøjet knæ,
Stå med siden til briks med aktive ben mod briksen og støt med hånden. Instruktion:
før benet så langt bagud som muligt, kan gøres med ekstenderet eller flektereret knæ.

Abduktion
Stå med fronten til briksen og støt med hænderne. Instruktion: før benet så langt ud til siden, så langt væk fra kroppens midte som muligt.

Adduktion
Stå med fronten til briksen og støt med hænderne. Instruktion: før benet så langt ind over kroppens midte så muligt.

Lateral rotation
Stå med fronten til briksen og støt med hænderne. Instruktion: stå med hoften i 0-stilling og knæet bøjet 90 grader og før underbenet så langt ind mod kroppen som muligt.

Medial rotation
Stå med fronten til briksen og støt med hænderne. Instruktion: stå med hoften i 0-stilling og knæet bøjet 90 grader og før underbenet så langt væk fra kroppen som muligt.

Passiv:
Flexion: ca 110-120grader blødt stop. Fiksere på modsatte sias end den side man undersøger. Holder på knæ og skinneben/ankel, skubber ben op mod hovedet. Hoften flekteres.

Ekstension:
Abduktion: 30-50 grader, blødt stop. Fiksere sacrum eller siddepuden

Adduktion: 30 grader, blødt stop eller bløddelsstop. Fiksere sias på samme side som undersøges

Lateral rotation: 40-60 grader, blødt stop. Løfter patientens ben, bøjer det og fiksere på knæet og anklen, og trykker anklen ind mod midten af kroppen.

Medial rotation: 30-40 grader, blødt stop. Løfter patientens ben, bøjer det og fiksere på knæet og anklen, og trykker anklen væk fra kroppen.

Question 19

Demonstrer osteokinematisk undersøgelse af art. genus i liggende stilling

Answer 19

Aktiv (ryg-liggende):
Fleksion:
løft benet fra briksen og bøj så meget i knæet, som du kan.

Ekstension:
læg en hånd ved hasen og bed dem om at presse ned i din hånd med benet.

Passiv:
Fleksion: 135 grader. Bløddelsstop (oftest) eller sejt. Fiksere på lår og ankel, her med bøjet ben.

Ekstension: 0-15 grader. Sejt stop. Fiksere på lår og ankel, her med strakt ben

Lateral rotation: 30-40 grader, Sejt stop. Fiksere på fodpuden og dorsal flekterer den samtidig( her sætter vi den i en closed-packed position, for at minimere ledbevægeligheden) og fiksere låret med den anden hånd.

Medial rotation: 20-30 grader, Sejt stop. Fiksere på fodpuden og dorsal flekterer den samtidig( her sætter vi den i en closed-packed position, for at minimere ledbevægeligheden) og fiksere låret med den anden hånd.

Patella forskydninger: Samle knæet med hænderne og brug fingre til at skubbe i de 4 retninger.

Question 20

Demonstrer osteokinematisk undersøgelse af art. talocruralis og art. subtalaris - aktiv stående og passiv liggende

Answer 20

Aktiv (stående):
Løft foden fra gulvet

Plantarfleksion:
Bøj foden mod gulvet

Dorsal fleksion:
Før foden op mod underbenet

Supination:
roter foden indad og ind mod kroppens midte

Pronation:
roter foden udad og væk fra kroppens midte

Passiv:

Plantar fleksion: 50 Grader, Sejt. Fiksere så tæt på ankelledet som muligt og oppe omkring tæerne.

Dorsal fleksion: 20 grader, sejt. Fiksere så tæt på ankelledet som muligt og tager fat under hælen med fingrene og ligger underarmen langs fodsålen.

Supination: 45-60 grader, sejt. Tag fat under fodsålen
pronation: 15-30 grader, sejt. Tag fat under fodsålen

Question 21

Demonstrer osteokinematisk undersøgelse af art. radiocarpea
Aktiv:

Answer 21

Aktiv:

Kopiere terapeutens bevægelser. Først Radial og Ulnar fleksion. Derefter palmar og dorsal fleksion.

Man kan også i stedet for at have PT til at kopiere, give dem kommandoer. F.eks. “Stræk din tommel så langt mod armen som muligt” eller “bøj din håndflade ned mod din arm, så langt du kan.”

Passiv:
Palmar fleksion (80º - 90º), Sej end feel. Fiksere håndled, lægger hele hånden oven på patientens hånd, for at trykke ned på hele hånden.

Dorsal fleksion (70º - 90º), Sej end feel, Fiksere håndled, lægger hele hånden oven på patientens hånd, for at trykke ned på hele hånden.

Radial fleksion (15º), Sejt eller hårdt/ossøst stop. Patientens hånd lægges på bordet oven på terapeutens hånd, fikserer håndled, og bevæger patientens hånd indad.

Ulnar fleksion (30º - 45º), Sejt eller hårdt/ossøst stop. Patientens hånd lægges på bordet oven på terapeutens hånd, fikserer håndled, og bevæger patientens hånd udad.

Question 22

Demonstrer osteokinematisk undersøgelse af art. cubiti og art. radioulnaris proximalis og distalis

Answer 22

Aktiv:
Kopier terapeutens bevægelser. Fleksion og ekstension til at starte med. Bagefter Supination og Pronation.

Kommandoer til øvelsen kan også være: Ekstension: Stræk din arm så meget du kan med håndfladen op. Fleksion: Tag din hånd op til skulderen. Supineret rotation: Drej håndfladen så langt op som du kan. Proneret rotation: Drej din håndflade så langt ned som du kan.

Passiv:
Fleksion (140º - 150º), bløddelsstop. Fikser albueleddet, og trykker patientens underarm op mod skulderen, for at bøje i albuen så meget som muligt.

Ekstension (0º - 10º), hårdt/ossøst stop. Fikser albueleddet, og så trykker man ned på underarmen for at strække patientens arm.

Supination, sejt stop, fikser albueleddet, tager fat i patientens håndled, og drejer håndfladen opad.

Pronation, sejt stop, fikser albueleddet, tager fat i patientens håndled, og drejer håndfladen nedad.

Question 23

Demonstrer grovtests for skulder og skulderbælte samt passiv osteokinematisk undersøgelse af art. glenohumerale

Answer 23

Aktiv:
Terapeuten beder PT om at kopiere deres bevægelser.
De starter med at krydse armene hen over brystet og hænderne op på modsatte skuldre.
Så albuerne i vejret og hænderne om bag hovedet hvor jeg kan se dem.
Til sidst er det hænderne om på ryggen, start nede på lænden og kør roligt op af ryggen til de ikke kan nå længere.

Passiv:
Fleksion (100º), Blød end feel (muskulært). Fikser clavicula med hånden, og scapula med underarmen, så holder man den anden hånd lige over albueleddet, for at stabilisere armen, armen føres fremad og opad, indtil clavicula bevæger sig.

Ekstension (50º), Blød end feel (muskulært). Fikser clavicula med hånden, og scapula med underarmen, så holder man den anden hånd på biceps, for at stabilisere armen, armen føres tilbage og opad, indtil clavicula bevæger sig.

Abduktion (180º), Sejt eller ossøst stop. Fikser clavicula med 4 af fingrene og tommelfingeren på scapula, den anden hånd holdes lige over albueleddet (distal humerale) og armen føres opad mod hovedet. Med fiksering kan skulderleddet abduceres 90 grader, men uden fiksering, vil der ske en kombineret bevægelse og skulderleddet kan abduceres 180 grader.

Adduktion (75º), Bløddelsstop. Fikser scapula med den ene hånd, hvor tommelfingeren er på margo medialis på scapula, den anden hånd holdes lige over albueleddet (distal humerale) og armen føres hen over midten af kroppen.

Lateral rotation (70º), Sejt stop (kapsel eller ligamenter). Laves liggende, patientens overarm lægges på terapeutens knæ, og underarmen bevæges nedad mod jorden.

Medial Rotation (90º), Sejt stop (kapsel eller ligamenter). Laves liggende, patientens overarm lægges på terapeutens knæ, og underarmen bevæges ned mod benene og mod jorden.

Question 24

Udpalper følgende anatomiske strukturer omkring art. genus

Answer 24

Tuberositas tibiae
Apex og basis patella
Patellas posteriore side . medialt og lateralt
Mediale og laterale femurcondyl og epicondyl
Tuberculum adduktorium
Mediale og laterale tibiacondyl
Pes anserinus
Tuberculum gerdy/tuberculum laterale
Caput fibula
Ledlinjen mellem femur og tibia
Mediale og laterale collaterale ligament

Question 25

Udpalper følgende anatomiske strukturer omkring pelvis og art. coxae

Answer 25

Spina iliaca anterior superior
Symfysen og tuberculum pubicum
Ligamentum inguinale
Trochanter major
Tuber ischiadicum
Spina iliaca posterior superior
Crista illiaca
Crista mediana sacralis
Hiatus sacralis og os coccygis
Posteriore SI-led
Lig. sacrotuberale

Question 26

Udpalper følgende anatomiske strukturer omkring art. talocruralis og pedis

Answer 26

Mediale malleol
Laterale malleol
Tuberculum naviculare
Sustentaculum tali
Lig. talofibulare anterior
Tuber calcanei
Tendo calcanei
Tuberositas ossis metatarsalis V
Os cuneiforme mediale
Art. tarsometatarsale 1
Art. metatarsophalangeale 1
Fascie plantaris inkl. Tilhæftning på calcaneus

Question 27

Udpalper følgende anatomiske strukturer omkring art. glenohumerale

Answer 27

Acromion
Tuberculum major humeri
Tuberculum minor humeri
Clavicula, art. acromioclaviculare og art. sternoclaviculare
Spina scapula
Angulus superior og inferior scapula
Margo medialis og lateralis scapulae
Fossa Infraspinatus og supraspinatus
Tuberositas deltoidea
Caput longum m. biceps brachii

Question 28

Udpalper følgende anatomiske strukturer omkring caput og columna

Answer 28

Processus mastoideus
Protuberantia occipitalis externa
Linea nuchae superior
Processus transversi C1
Processus spinosi C2
Processus spinosi C6 og C7
Processus spinosi af TH3, TH7 og TH12
Processus spinosi af L3
Processus Spinosi L5 og S1

Question 29

Udpalper følgende anatomiske strukturer omkring art. cubiti og manus

Answer 29

Olecranon
Epicondylus mediale humeri
Epicondylus laterale humeri
Caput radii
Processus styloideus radii
Processus styloideus ulna
Os scaphoideum
Art. carpometacarpale 1
Art. metacarpophalangeale 1
Retinaculum flexorum

Question 30

Når du skal samarbejde med en borger, er det ifølge Calgary-Cambridge kommunikationsguiden vigtigt, at du arbejder med samtalens struktur og relationen. Forklar hvorfor struktur og relation er vigtigt for borgerens oplevelse af situationen. Kom med eksempler på mikro-færdigheder, du kan bruge til at styrke strukturen og relationen i samtalen.

Answer 30

Strukturen er vigtig, da det sørger for at der er et godt flow i samtalen og at der en plan for samtalen. Strukturen opretholdes ved en glidende overgang ved et emneskift vha. opsummeringer, så både fysioterapeuten og PT har fået alt med og sagt hvad der skal siges.
Mikrofærdigheder:
Synliggøre strukturen, Forhandle fælles dagsorden - både patientens og behandlerens behov inddrages. Opsummere efter en afgrænset sekvens. Markere emneskift i samtalen og begrunde dem. Er opmærksom på samtalens flow, Skabe en logisk struktur i samtalen. Være opmærksom på tidsfaktoren og samtalens flow

Relationen er vigtig, da man opbygger tillid mellem fysioterapeuten og PT, som gør at PT har lyst til at dele deres problemer og bekymringer med fysioterapeuten. Man skal sørge for at det verbale og non-verbale sprog hænger sammen, så man skal ikke sige “det vil jeg gerne høre mere om” og så kigger væk.
Mikrofærdigheder:
Anvende passende non-verbal adfærd: øjenkontakt, ansigtsudtryk, placering, kropsholdning og stemmeføring. Sørge for at andre aktiviteter (læser, noterer, bruger PC’er etc.) ikke forstyrrer samtalen og relationen. Virke tillidsvækkende. Udvikle kontakten. Acceptere på en ikke dømmende måde patientens synspunkter og følelser. Vise empati, åbent anerkende og vise forståelse for patientens synspunkter og følelser. Være støttende, udtrykke omsorg, interesse og villighed til at hjælpe. Vise finfølelse i vanskelige situationer og ved følsomme emner Involvere og medinddrage patienten. Dele tanker og overvejelser med patienten. Begrunde spørgsmål/undersøgelser i konsultationen, der ikke er åbenlyst logiske. Somatisk undersøgelse: forklare undervejs og spørge om ”tilladelse”

Question 31

Ifølge Calgary-Cambridge Guiden bør den sundhedsprofessionelles interaktion med en borger generelt bevæge sig igennem. Beskriv faserne, og redegør efterfølgende for de tre færdigheder i den første fase “Indlede samtalen” samt anden fase “Indhente information”.

Answer 31

Fase 1: indlede samtalen
Præsentation af sundhedsfaglig
Skabe en forbindelse mellem sundhedsfaglig og pt, så der er tryk kommunikation
Formål med mødet og mål herefter
Færdigheder:
Etablering af kontakt
Indstille tonen
Definere et klart formål og mål
Fase 2: indhente information
Aktiv lytning og afdækning af borgerens perspektiv: ICE
Indsamling af oplysninger - systematisk (Symptomer, tilstand mm.)
Forståelse af borgerens synspunkt
Færdigheder:
Aktiv lytning
Spørgeteknikker
Opsummering og afklaring

Question 32

Foretag en kort smerteanamnese ift. en patient med lændesmerter (3 min). Redegør for hvordan du inddrager Neuromatrix-teorien i din anamnese, og hvordan du supplerer de verbale svar med de oplysninger, du får gennem kropslæsning af patienten.

Answer 32

Neuromatrix-teorien:
Teori for at forstå smerte, herunder ved at inddrage nerologiske, psykologiske og sociale faktorer til smerteoplevelsen - det er hele forståelsen af smerten, som bliver samlet i en.
Indledning:
God relation og tillid
Varighed for smerten, lokation og evt. karakter
Neuromatrix-teorien:
tidligere skader evt. traumer
Tidligere smerter og opfattelse af smerten og hvad der udløser den.
Psykosociale faktorer:
Stress, angst eller tidligere traumatiske oplevelser

Question 33

Beskriv Danske Fysioterapeuters etiske principper: Relationen til patienten og pårørende, Relationen til samfundet og Relationen til andre professionelle. Forklar herefter hvordan du i praksis kan sikre, at patienten oplever ret til selvbestemmelse.

Answer 33

Relationen til patienten og pårørende:
Fysioterapeuten skal udvise respekt overfor petienten og pårørende, herunder værdighed og integritet
Der skal være tillid mellem fys og pt, og der skal kunne være et behageligt kommunikationsrum - kommunikationen skal kunne være åben
Fortrolighed og respekt for det private skal opretholdes

Relationen til samfundet:
Fyssen er med til at opretholde velfærd og sundhed i samfundet
Ansvarlighed og respekt for samfundets normer og værdier skal vedligeholdes.

Relationen til andre professionelle:
Det samarbejde, som foregår mellem andre sundhedsprofessionelle, skal være respektfuldt og konstruktivt.
Der skal være et arrangement fra fyssens side i udviklingen inden for fagområdet.

Praksis:
Informationsdeling:
Sikre sig, at pt og pårørende for den korrekte information ifht. behandling.
Inddragelse:
Inddrage pt i behandling og beslutningstage processen, herved at lytte til præferencer, bekymringer og mål med behandling.
Respekt for autonomi:
Anerkende og respektere pt. ret til selv at træffe beslutninger
Samtykke:
sikre forståelse og at pt samtykker til den planlagte behandling
kontinuerligt kommunikation
Opretholde en åben og kontinuerlig kommunikation. Ved og løbende at kunne tilpasse nye ændre ifht. pt. ønske.

Question 34

Foretag en kort holdningsanalyse af din medstuderende. Redegør for den nonverbale kommunikation der foregår imellem jer, herunder betydningen af evt. berøring og jeres indbyrdes placering og positionering i rummet. Kom med eksempler på, hvordan du tager højde herfor i din holdningsanalyse.

Answer 34

Vi laver hypoteser om, hvor vi finder stramme eller korte partier på kroppen, samt slappe eller lange partier. – Hvordan kan dette hænge sammen?
Frontalplan bagfra:
- Achillessenen
- Genu valgus/varus
- Fossa poplitea
- Linea Glutea
- SIPS
- Columnas forløb og kurver
- Angulus Inferior scapulae
- Skulderhøjde
- Caputs stilling

Frontalplan forfra:
- Føddernes stilling
- Patellas højde
- SIAS
- Umbilicus
- Claviculas vinkling
- Processus Mastoideus højde ift. hinanden
- Arm længde

Sagitalplan:
- Laterale malleol
- Knæleddets akse
- Trochanter major
- Columnas kurver
- Acromion
- Processus Mastoideus
- SIPS og SIAS’ højde ift. Hinanden

Transversalplan:
- Rotationer omkring lodlinjen
- Fødder
- Bækken
- Thorax
- Skuldre
- Caput

Question 35

Instruer din medstuderende i styrkeorienterede hjemmeøvelser for instabil hofte

Answer 35

Abduktion i hoften: Lig på siden og løft benet i vejret.
Ekstension i hoften: glute bridges
lateral rotation i hoften: lig på siden med flekteret knæ og elastik om knæene. Løft det øverste knæ.
Compound: Planke og sideplanke. Kan skaleret på knæ.

Question 36

Instruer din medstuderende proprioceptiv-orienterede hjemmeøvelser for instabil ankel

Answer 36

Tag fat i en bordkant med en hånd, løft det ben der er længst væk fra bordet, fjern hånden og luk øjnene. Se hvor længe du kan holde balancen, hvis du føler du er ved at vælte, så tag fat i bordkanten igen.

Vippebræt - hvis ikke så op på tær og ned igen, men assisteret

Question 37

Instruer din medstuderende i hjemmeøvelser til afhjælpning af ødem i UE

Answer 37

Dyb vejrtrækning
Bækkenløft med ryst
hoftebøjer-cykling
Lårstrækkeren - stræk benet mod loftet
Fodled - vippe bevægelser
Bækkenløft med ryst

Question 38

Instruer din medstuderende i styrkeorienterede hjemmeøvelser for abdominalmuskulaturen

Answer 38

Fleksion columna: Crunches
Rotation columna: russian twists

Question 39

Instruer din medstuderende i styrkeorienterede hjemmeøvelser til afhjælpning af musearm

Answer 39

tung radial deviation. maks 6 reps. 3 sets.
Enten eksentrisk eller konsentrisk.

Question 40

Instruer din medstuderende i udspænding af hasemuskulaturen

Answer 40

Den klassiske

Question 41

Instruer og patientuddan din medstuderende i PRICEM eller PEACE & LOVE-princippet i forbindelse med en ankeldistorsion

Answer 41

Protection (Beskyttelse):
Formålet er at beskytte det skadede område mod yderligere skade.
Anvend en støttende bandage eller skinne for at stabilisere ankelen.

Rest (Hvile):
Undgå unødig belastning af den skadede ankel.
Undlad at bruge den skadede ankel, hvis det er muligt.

Ice (Is):
Anvend is på det skadede område for at reducere hævelse og lindre smerte.
Brug en isterningpakke eller ispose og påfør den i korte intervaller (ca. 15-20 minutter hver time).

Compression (Kompression):
Påfør en elastisk bandage for at reducere hævelsen.
Bandagen skal være fast, men ikke så stram, at det hæmmer blodcirkulationen.

Elevation (Elevation):
Hæv det skadede ben for at reducere hævelsen.
Placer benet på en pude eller rulle, så det er højere end hjerteniveau.

Medication (Medicin):
Brug smertestillende medicin efter behov og som anbefalet af en læge.
PEACE & LOVE:
PEACE & LOVE er et alternativt akronym, der står for:

Protection (Beskyttelse):
Beskyt det skadede område mod yderligere skade.

Elevation (Elevation):
Hæv det skadede ben for at reducere hævelsen.
Avoid Anti-inflammatory Modalities (Undgå antiinflammatoriske midler):
Undlad at bruge antiinflammatoriske midler som ibuprofen i de første dage, da de kan hæmme den naturlige helingsproces.

Compression (Kompression):
Anvend kompression for at reducere hævelsen.

Education (Uddannelse):
Uddan patienten om korrekte bevægelsesmønstre og øvelser for at understøtte helingsprocessen.

Load (Belastning):
Gradvis genopbyg belastningen på ankelen med kontrollerede øvelser og bevægelser.

Optimism (Optimisme):
Opfordr til en positiv indstilling, da det kan påvirke helingsprocessen positivt.

Vascularization (Vaskularisering):
Fremme blodcirkulationen til det skadede område ved hjælp af blide øvelser og bevægelser.

Exercise (Øvelse):
Inddrag forsigtige øvelser for at forbedre styrke, stabilitet og bevægelsesområde i anklen.

Question 42

Benævn cellerne i det medfødte/innate og erhvervede/adaptive immunforsvar og redegør for den overordnede funktion af de to typer forsvar.

Answer 42

Medfødte immunforsvar:
Celler: Dette forsvar omfatter fagocytter som neutrofiler og makrofager, samt andre celler som naturlige dræberceller (NK-celler) og dendritiske celler.

Funktion: Det medfødte immunforsvar er den første forsvarslinje og reagerer hurtigt på en bred vifte af patogener. Dets reaktion er ikke-specifik, hvilket betyder, at det ikke er specialiseret til specifikke patogener. Fagocytter opsuger og fordøjer patogener, mens NK-celler angriber inficerede celler direkte. Desuden spiller dendritiske celler en vigtig rolle i at præsentere fremmede stoffer for det erhvervede immunforsvar.

Erhvervet immunforsvar:
Celler: T-celler og B-celler er de centrale celler i det erhvervede immunforsvar.

Funktion: Det erhvervede immunforsvar er specialiseret og udvikler sig over tid. Det har evnen til at genkende specifikke patogener og huske dem, hvilket giver en immunologisk hukommelse. B-celler producerer antistoffer, der kan binde sig til patogener og neutralisere dem, mens T-celler kan dræbe inficerede celler direkte. Dette forsvarssystem giver en mere målrettet og effektiv reaktion ved gentagen eksponering for samme patogen.
Sammen arbejder det medfødte og det erhvervede immunforsvar for at give en omfattende og effektiv beskyttelse mod infektioner. Det medfødte immunforsvar træder først i kraft med hurtige, ikke-specifikke reaktioner, mens det erhvervede immunforsvar tager over med mere målrettet og langvarig immunitet. Den koordinerede funktion af begge forsvarssystemer er afgørende for at opretholde kroppens sundhed og modstå infektioner.

Question 43

Redegør for hhv. sprain og strain med tilhørende tre grader, samt hvordan du via undersøgelse og test vil skelne mellem en grad I, grad II og grad III for hver af dem.

Answer 43

Strain:
1: Ikke nedsat funktionsevne med smerte
2: nedsat funktionsevne meget smerte
3: nedsat funktionsevne og ingen smerte

Sprain:
1: Mild smerte, ømhed ved palpation. løshed ved tests
2: overrivning af ca. halvdelen af fibrene i ligamentet. smerten begrænser bevægelse i leddet. stærk lokal ømhed ved palpation. påviselig løshed ved tests.
3. Komplet overrevet ligament. palpabel ændring af ligament. funktionstab og stor løshed ved tests

Question 44

Nævn helingstiderne og lav provokationstest for de forskellige væv (hud, muskel, knogle, ligament, nerve, brusk) og redegør for, hvad vi skal bruge den viden til som fysioterapeuter

Answer 44

Hud: 3-14 dage
Muskelvæv: 4-6 uger
Knoglevæv: 8-12 uger
Bindevæv- sener/ ledbånd: 3-6 måneder
Nervæv: 1mm/ døgn op til et år
Bruskvæv: mere end 1 år

Question 45

Redegør for inflammationens kendetegn og de overordnede faser, samt de forskellige fasers formål i helingsprocessen.

Answer 45

Rødme
Varme
Hævelse
Nedsat funktion
Smerte
Akutfase: hæmostase = sekunder - 2 timer
Subakut Fase: Inflammatorisk fase = 2 timer - 4 dage
Proliferationsfase: = 3 dage - 3,4 uger
Remodeleringsfase: modningsfase = 3,4 uger - måneder, 1,2 år