Eksamenskort

Question 1

Kari Martinsen

Answer 1

Teoretiker der lægger vægt på sygeplejens møde med patienten. Hovedpointer: Yde omsorg overfor patienten. Patienter er forskellige og der er derfor ikke en løsning til alle.

Question 2

Den moralske dimension

Answer 2

Omsorg for de svage og lidende. Sygeplejersken er omsorgsgiveren og derfor den med magten, og patienten den der har brug for omsorg.

Question 3

Den etiske fordring

Answer 3

Sygeplejersken skal yde omsorg uden krav på at få noget igen. Den gyldne regel: Man skal behandle andre, som man selv vil behandles.

Question 4

Paternalisme

Answer 4

magtmisbrug (at tvinge et andet menneske at gøre noget de ikke har lyst til).
omsorgssvigt.
Tager patientens handlemuligheder.

Question 5

Eftergivenhed

Answer 5

omsorgssvigt.
ligeglad med hvad der er (fagligt) bedst for patienten.
Sygeplejersken giver efter for patienten fx hvis patienten ikke vil mobilisere.

Question 6

Svag paternalisme

Answer 6

Svag paternalisme er en balance mellem eftergivenhed og paternalisme. Ved svag paternallisme bruger sygeplejersken sin faglige viden til at forklare bevæggrunde, handlinger og aftaler.

Question 7

Calgary cambridge guiden

Answer 7

En guide der hjælper sygeplejersker til at møde og kommunikere med patienten. Den hjælper til at gøre samtalen klar og effektiv. Guiden har fem hovedfaser.

Question 8

Mari Holen

Answer 8

Teoretiker der fortæller om patientens møde med sygdom og hvordan der reageres.

Question 9

Jocalyn Lawler

Answer 9

Teoretiker der bygger hendes forskning på patienten og hvordan sygeplejersken kan vise respekt for patientens privatliv og på den måde hjælpe patienten til ikke at blive forlegen.

Question 10

De fire somologiske regler

Answer 10

Reglen om føjelighed og kontrol -
Reglen om afhængighed -
Reglen om blufærdighed -
Beskyttelsesreglen -

Question 11

Minifismer

Answer 11

Et redskab til sygeplejesker for at hjælpe patienten med ikke at blive forlegen.

Question 12

Virginia Henderson

Answer 12

Hjælper den enkelte med at udføre aktiviteter der fremmer eller genopretter sundheden. De 14 behovsområder.

Question 13

Florence Nightingale

Answer 13

Grundlæggeren af moderne sygepleje. Med under krimkrigen. Forbedrede sygeplejen.

Question 14

Mitokondrier

Answer 14

Her sker forbrænding af ilt og næringstoffer og udveksling af energi.

Question 15

Cellemembran

Answer 15

omringer cellen. Bestemmer hvad der kommer ind og ud af cellen.

Question 16

Na+/K+ pumpen

Answer 16

Natrium-Kalium-pumpen er en aktiv proces. Kan transportere natrium ud af cellen til høj koncentration og kalium ind i cellen til høj koncentration.

Question 17

Nævn RF

Answer 17

Respirationsfrekvens (12-20)

Question 18

Nævn SAT

Answer 18

Saturation 95-100%

Question 19

Nævn BT

Answer 19

Blodtryk 100-140 systolisk og 60-90 diastolisk

Question 20

Nævn P

Answer 20

Puls 60-90 slag/min

Question 21

Nævn TP

Answer 21

Temperatur 36,5-37,5 grader

Question 22

EWS

Answer 22

Early warning score bruges til at opspore kliniske ændringer tidligt før det udvikler sig til en alvorlig sygdom. Der måles vitale værdier. Bruges ofte på hospitalet.

Question 23

TOBS

Answer 23

Tidlig opsporing på begyndende sygdom. Måling af vitale værdier for at opspore tidlige tegn på klinisk forværring. Bruges ofte kommunalt.

Question 24

Autorisationsloven

Answer 24

En juridisk ramme for sundhedsvæsenets professionelle. Personer, der ønsker at udøve visse sundhedsfaglige erhverv, skal have en autorisation, der dokumenterer, at de har den nødvendige uddannelse og kvalifikationer.
Autorisationen udstedes af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Question 25

Sundhedsloven

Answer 25

Sikre borgernes ret til sundhedsydelser. Fx. at alle har ret til behandling.

Question 26

Bakterier

Answer 26

Levende organismer der kan formere sig selvstændigt. Kan vokse og dele sig hurtigt hvilket kan føre til infektioner (UVI, Lungebetændelse, osv.) Mange er harmløse eller gavnlige fx. tarmbakterier der hjælper med fordøjelsen. Behandles med antibiotika der dræber eller hæmmer vækst. (OBS: kan blive resistente)

Question 27

Virus

Answer 27

Ikke levende organismer. Meget mindre en bakterier. De er afhængige af levende værtsceller for at formere sig. Kan forårsage sygdomme som influenza, forkølelse, COVID-19. Antibiotika virker ikke mod virus.

Question 28

Nævn forskellige steder pulsen kan måles.

Answer 28

A. radialis A. orotis communis, på halsen. *A. temporalis Superficialis, foran øret. *A. femoralis, i lysken *A.tibialis, på fodleddet hvor man tjekker for fodpuls.

Question 29

Forklar en hjertecyklus

Answer 29

Et hjerteslag starter med at begge atrier har systole på samme tid. Imes har ventriklerne diastole. Når atriemyokaridet er i sytole er det kontraheret og derfor mindre. Der vil derfor være mindre plads og trykket på blodet vil blive større. Blodet vil derfor prøve at søge til et sted med lavere tryk. I venerne hvor blodet kom fra er der lavt tryk, men blodet kan ikke strømme dertil, da indgangene næsten bliver snørret helt sammen udner atriernes systole. I ventriklerne er der også lavere tryk, da de er i diastole, så blodet vil blive presset ned i ventriklerne. Atriesystolen hjælper derfor til at ventriklerne bliver helt fyldt op med blod. Atriesystolen tager ca. 0,1 sekund. Nu begynder atrierne så at slappe af, diastole og kan igen blive fyldt op med blod fra venerne. Omtrent samtidig som at hjertets atrier går i diastole, går ventriklerne i systole. Her kontraheres ventriklerne og blodets tryk stiger. der er nu lavt tryk i atrierne da de er i diastole. Derfor er der i atrierne og arterierne lavt tryk, hvor blodet gerne vil til. Blodet kan ikke strømme tilbage til atrierne da bi- og trikuspidalklapperne lukker når ventriklen kontrahere. klapperne lukker samtidig og når det sker, høres et lille smæld når man lytter til hjertet. Det kaldes første hjertelyd. Blodet strømmer derfor ud i arteriene, aorta og truncus pulmonalis. En ventrikelsystole tager ca. 0,3 sek. Mens ventriklerne har systole her atrierne haft diastole hvor det fyldes med blod fra venerene. Venstre hjertehalvdel skal arbejde mere da den skal pumpe blod ud til det store kredsløb. Altså der skal pumpes med nok kraft til at komme helt ud i yderste del af vores krop, ben og arme. Højre halvdel skal blot pumpe blodet til lungerne lige ved siden af hjertet. Hjetermuskulaturen er derfor meget større i venstre ventrikelvæg. Hjertets venstre side har brug for at være meget stærk. Begge ventrikler rummer dog lige meget blod. I hjerteslaget tredje fase går hele hjertet i diastole. Trykket i aorta og truncus pulmonalis er nu meget højt da det har modtaget blod fra ventriklerne. Blodet vil derfor prøve at strømme tilbage til ventriklerne, men her lukker aortaklapper og pulmonalklapper samtidig for blodets tilbageløb. Nu kan blodet kun strømme væk fra hjertet og ud i det store og lille kredsløb. Dette høre som et lille smæld og er anden hjertelyd, som markerer starten på hjertets fælles diastole.