Eksamensforberedelse Flashcards

1
Q

Hvad kendetegner kvalitativ forskning?

A

Forstå individer, Illustere tendenser, Forandre konteksten

  • Autencitet (dybde)
  • Subjektivitet (defineret situationelt)
  • Induktiv - Opstilelse af Hypoteser
  • Blød data
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan ser tilgangen ud i et forskningsprojekt?

A

Starter med et relevant emne: Forskningsprojekt > Forskningsemne > Forskningsspørgsmål > Forskningsdesign

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er formatet af ens forskningsspørgsmål? (Hvilket (hvilke) overordnet spørgsmål ønsker studiet at besvare?)

A
  • Hvad er målet med spørgsmålet?
  • Er spørgsmålet relevant?
  • Hvorfor er kval. forskning den bedste måde at undersøge dette spg.?
  • Er emnet overhovedet muligt at undersøge?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Typer af forskningsspørgsmål (beskrivende vs. forklarende)

A

Beskrivende: udforske, situationer, processer og stadier = “HVAD”, spørgsmål.

Forklarende: udforske årsager samt konsekvenser = “HVORDAN”, spørgsmål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Stadie vs. Proces

A

Stadie: Hvordan er det givet stadie fremkommet?
Eks.: Hvorfor er vores personale ikke motiveret?

Proces: Hvordan har noget ændret og udviklet sig over tid?
Eks.: Hvordan køber en familie ind til deres hverdagsretter?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Huskeregler omkring spørgsmålet

A

Stil spørgsmål der er:

Klart defineret
Er muligt at indsamle kvalitative data på
Hører sammen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Epistemologi

A

‘Hvordan kan jeg få den viden, jeg vil finde?’ – det kalder man det ‘epistemologiske’ spørgsmål

Hvad er viden, og hvordan optager vi viden? Hvordan studerer vi verden på baggrund af vores viden?

Ontologi = Verdenssyn

Læren om viden

Objektivisme:

  • Verden eksisterer uafhængigt af os
  • Der findes noget vi kan måle som vi ikke kan påvirke

Konstruktivisme:

  • Verden er socialt konstrueret af de individer der lever i den
  • Der eksisterer ikke noget uafhængigt af os
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Ontologi

A

‘Hvilke dele af virkeligheden skal jeg udvælge og undersøge for, at jeg får den viden, jeg ønsker?’

Er forskeren en del af undersøgelsen eller ej? Iflg. Ontologi, kan forskeren IKKE stå udenfor det vedkommende undersøger.

Erkendelsesteori = Hvordan er virkeligheden antageligvis dannet?

Læren om det værende

Positivisme:

  • Alt kan tælles og kvantificeres
  • Facts
  • Kausalitet (årsag-virkning)
  • Social videnskab er naturvidenskab

Naturalisme:

  • Mere fortolkende (What’s going on)
  • Subjektiv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Forskningsdesign

A

Grundlæggende design:

  • Mål (Praktisk- og teoretisk mål)
  • Ressourcer (Tids- og økonomiskeressourcer)
  • Sampling
  • Forskingtilgang
  • Dataindsamlingsmetode
  • Analysemetode
  • Litteratur/Teori
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Eksperimentelle design

A
  • Èn variabel manipuleres, alt andet holdes konstant
  • Tester kausalitet (årsag-virkning)
  • Randomiseret inddeling
  • Eks. vin og øl til at tabe sig om maven
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Cross sectional design

A
  • Data fra mere end én case indsamles på ét tidspunkt
  • Snapshot
  • Lede efter mønstre I sammenhæng
  • Primært surveys
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Longitudinalt design

A
  • Enhederne undersøges over tid
  • Bedre mulighed for kausal sammenhæng
  • Eks. Hvordan påvirker det medarbejdernes motivation at vi giver dem en ekstra pause?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Case studie design

A
  • Dybdegående empirisk analyse af én enkelt case
  • Kan både undersøges over tid og på et tidspunkt
  • Eks. Hvordan er teknologien og selvmåling med til udviklingen af et sundere liv?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Komparativ design

A
  • Sammenligne flere enheder her og nu
  • Typisk sammenligninger på tværs af kultur
  • Indeholder flere case studier
  • Eks. Outsourcing i en lille og en stor virksomhed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Snebold sampling

A

Start med lille gruppe som er relevant, disse udvælger dernæst andre fra deres netværk som er relevant, derefter udvælge de som er relevante, osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Teoretisk sampling (Grounded theory)

A
  1. Valg af case ift. Teori:
  2. Valg afvigende cases: Eks.: En skole, som på papiret burde have mange problemer, 15 men som ikke har det.
  3. Ændring af samplets størrelse: I teoretisk sampling manipulerer eller ændrer forskeren teorien, sampling aktiviteterne og analysen i løbet af forskning
  4. Sampling af sociale relationer – ikke individer: Kvantitative surveys sampler normalt individer. Kvalitativ forskning fokuserer på sociale relationer, processer og situationer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Dataindsamling (Primær og sekundær)

A

Primær data:

  • Interviews
  • Observationer
  • Spørgeskemaer

Sekundær data:

  • Primær litteratur = Breve/e-mails, Interne dokumenter, Phd og andre afhandlinger, Andet igangværende forskning
  • Sekundær litteratur = Bøger, Ordbøger, Internet kilder, Lære/fagbøger
18
Q

Hvad er relationen mellem intervieweren og den interviewede?

A

Interviewrens fokus:

  • Positvisme: Data giver fakta om verdenen
  • Naturalisme: Fokus på subjektive oplevelser
  • Konstruktivisme: Gensidig konstruktion af interviewet – fokus på diskurser

Interviewform:
- Positivisme: Struktureret og standardiserede interviews
- Naturalisme: Semistrukturerede eller åbne interviews
- Konstruktivisme: Åbent interview med intervieweren som meningsskaber og et fokus på narrativer og interviews som samtaler
Video – og audio (senere)

19
Q

Samplingstørrelse

A

6-10 personer

20
Q

Fokusgruppe

A
  • Gruppe der diskuterer ud fra personlige oplevelser
  • Følsomme emer
  • Fælles input, erfaringer, og løsninger
  • Interaktiv
  • Individualistisk / Socialkonstruktivistisk perspektiv
21
Q

Gruppe interview (Sjælden)

A
  • IKKE samtale > Spørgers én efter én
  • Rig på data, korte bidrag
  • Lave omk.
  • Vigtigt at styre kvaliteten
22
Q

Observation

A
  • Observation af faktiske handlinger og hændelser når de sker
  • Dybdegående viden
  • Kigger ude fra - Naturligt miljø
  • Etnografiske feltnoter / Lyd- og videooptagelser

Bruges inden for: Sociale processer, insiderviews, viden/meninger

23
Q

Dokumenter

A

Tekster, som eks.:

  • Rapporter
  • Artikler
  • Bøger
  • E-mails
  • Hjemmesider
24
Q

Etnografi

A

Feltnoter, i form af et resumé af hvad der er blevet sagt

25
Q

Forskningsprocessen (cirkulær)

A

Indsamling > Analyse > Nye spg. > Forfra

26
Q

Indholdsanalyse

A
  • Objektiv, systematisk og kvantitativ beskrivelse af en kommunikations eksakte indhold
  • Optælling af eksempler
27
Q

Grounded theory

A

Kodning = Nedbryde og rekonstruere data

  • At skabe begreber og teoretiske modeller baseret på egne praktiske erfaringer
  • Her er fokus at udvikle teorier, der kan anvendes i praksis.
  • Den kan bruges til at undersøge sociale processer og strukturer.

Gennemgå data for at udvikle koder baseret på data
Opbygge teori fra data

Skildre mellem: Åben, Axial og Selektiv

Åben kodning:

  • Data indsamles i form af feltnoter (observation) transskription (fra interview eller fra en tekst
  • Data skal segmenteres i ord, linjer, sætninger og afsnit

Axial kodning:
- Udvikling af kategorier

Eks: campus-liv, kollegie, eksamen, studietur = Studieliv

Selektiv kodning:
Højeste grad af abstraktion. Vælg én hovedkategori.
Eks. Studieliv, studiejob, første egen bopæl = UNGDOMSLIV

28
Q

Data der har et individualistisk perspektiv (mening er stabil)

A

Fokus på hvad der bliver sagt

  • Indholdsanalyse
  • Tematisk analyse
29
Q

Data der har et socialkonstruktiv perspektiv (mening er dannet i en social kontekst)

A

Fokus på HVORDAN det bliver sagt, og hvordan mening dannes

  • Diskursanalyse
  • Konversationsanalyse
  • Narrativ analyse
30
Q

Narrativ analyse

A

”En fortælling eller narrativ er en historie. Narrativ analyse fokuserer på de historier der fortælles i løbet af et interview og udarbejder deres strukturer og handlinger”

  • Formål = Historier, IKKE svar
  • Mening konstrueres gennem narrativer eller fortællinger
  • Hvordan formidles og forstås mening? Gennem fortællinger og narrativer

Socialkonstruktivistisk tilgang

  • Narrativer er gode historier
  • Ny virkelighed eller konstrueret viden
  • Vi kan ikke regne med det er den oprigtige historie
  • Ikke muligt at slutte fra narrativ til begivenhed

Fokuserer på:
Case studier
Den gode historie

31
Q

Diskurs analyse

A

”Forskellige udtalelser der har det tilfælles at de anvender samme begreber, temaer og sammenhænge”

”Diskurser og sociale konstruktioner skabes gennem udtalelser også kaldt italesættelser, som typisk er skriftlige eller mundtlige”

  • En bestemt måde at tale om eller forstå verden på (eller et udsnit)

Socialkonstruktivistisk tilgang:

  • Opfatter viden og sandhed som sociale konstruktioner og diskurser

En social konstruktion: En social skabt opfattelse
Fx. Penge har værdi

  • Sociale konstruktioner og diskurser kan beskrives som måder at tale om
    forskellige forhold på
32
Q

Diskursive kampe (kritisk diskursanalyse)

A
  • Når forskellige diskurser kæmper om at skabe “sandhed”
  • Handler om at definere virkeligheden ud fra den diskurs vi selv tror på
  • Eks. Kapitalisme som et onde vs. et gode for et samfund
33
Q

Kontigens (paradigmer)

A
  • Tingene er uforanderlige
  • Den midlertidige opståede sandhed er bare én løsning og ikke fast
  • Eks. Slavehandel var tidligere opfattet som acceptabelt, men ikke længere
  • Hvordan vi konstrurere mening i en social kontekst
34
Q

Diskursanalyse

A

“betyder ”en måde, man taler om et bestemt tema”. En diskursanalyse er en analyse af, hvordan et tema italesættes.
Pointen med en diskursanalyse er at vise, at det samme tema kan omtales/italesættes på rigtig mange forskellige måder. Pointen er også, at den måde, man vælger at italesætte et tema gør en forskel for, hvordan man opfatter temaet.”

Objekters formning – diskursiv formation

  • De objekter en diskurs har formet
  • Eks. fri hash
35
Q

Subjektposition – Konstruktion af position

A
  • Sættes i bås med særlige kendetegn som objekter kan indtage
  • Underlagt forventninger og antagelser
  • Tildele fri hash positionen ”det er gavnligt for samfundet” / ”Det er sundhedsskadeligt”
36
Q

Konversationsanalyse

A

“Bruges til tale - Knap så detaljeret som diskursanalyse. Bruges til at forstå tale. “

Grundlæggende begreber

  • Tale er handling
  • Intersubjektivitet
  • Handling er strukturelt organiseret
  • Forståelse gøres offentlig
37
Q

Hvad kendetegner et studie af høj kvalitet?

A

Objektivitet, Reliabilitet, Validitet

Objektivitet: Vi skal finde sandheden
Reliabilitet: Samme resultat igen og igen
Validitet: Måler vi hvad vi ønsker at måle?

38
Q

Validitet - Opsummering

A

Hvor gyldige er vores resultater?
Er vores data relevante for undersøgelsen?
3 typer af validitet:
- Intern validitet: Er der kausalitet? Er resultaterne troværdige?
- Ekstern validitet: Kan undersøgelsens resultater generaliseres?
- Økologisk validitet: Hvordan forholder undersøgelsens resultater sig til menneskers hverdag?

39
Q

Etik - Hvorfor er det vigtigt?

A

Etiske områder i kvalitativ forskning:

  • Risiko for skadelige effekter
  • Skjult forskning
  • Skjule / Ikke gøre information tilgængelig
  • Privatliv / respekt for personers integritet
  • Interview af børn

Etisk adfærd:

  • Få accept / tilsagn fra informanter
  • Sikre / værne om anonymitet hvis lovet
  • Sikre / værne om fortrolig hvis lovet
  • Præcist gengivne udsagn / resultater
  • Minimere risiko for skadelige effekter
  • Ikke manipulere med resultater
  • Undgå forskningsmæssig uærlighed
40
Q

Deduktiv analyse

A

På baggrund af det kendte og den teoretiske viden omkring et emne, opstilles en eller flere hypoteser, som skal udsættes for empiriske studier. Bruges ofte i kvantitative studier.

kvantitativ forskning, starter ud med en teori som bases på baggrund af noget teori: Teori > Hypotese > Data > be-/afkræfte

41
Q

Induktiv analyse

A

Induktiv: Starter med data, og ud fra data kan vi opstille hypoteser (behøver vi ikke nødvendigvis): Data > (Hypo) > Teori = Grounded theory

“vi er ikke drevne af hypoteser men derimod data og ud fra det kan udarbejde nogle hypoteser (modsat deduktiv)”