Eksamen SAU 1-3 Flashcards

1
Q

Patientautonomi

A

Patienten er et selvstændigt væsen, man kan ikke tvinge dem til noget

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Papegøje metode

A

Gentage de/det sidste ord patienten siger. Er både aktiv lytning og en måde at opfordre patienten til at fortælle mere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Parafrasing

A

Gentager hvad patienten har sagt med egne ord. Viser at man har lyttet efter (aktiv lytning), kan få bekræftet ens forståelse af patientens budskab

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Verbal aktiv lytning

A

F.eks. sige “mhm”, “ja”, papegøje metoden og parafrasing

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Non-verbal aktiv lytning

A

Kropssprog, F.eks. nik med hovedet, læne sig frem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Udvidende gensvar

A

Spørger patienten bredt, udbydende

Modsat afgrænsende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Afgrænsende gensvar

A

Spørger ind til noget specifikt, kan være værdiladet

Modsat udvidende gensvar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Kognitivt gensvar

A

Spørger ind til noget specifikt, ikke værdiladet, fakta

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Affektive gensvar

A

Spørger indtil patientens følelser ift. F.eks. problemstillingen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Tildækkende gensvar

A

Afslutter et samtale spor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Konfronterende gensvar

A

Læge bruger egen fortolkning og forståelse af patientens problemstilling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Overføring

A

Forskydning af følelser for en af patientens bekendte over på patienten. F.eks patienten overføre sine følelser for sin mor over på lægen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Modoverføring

A

Lægens overføringer på patienten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Samtalens lag: kliché laget

A

Det første lag, kliché samtale emner, f.eks. Vejret.

Skal skabe tryghed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Samtalens lag: faktalaget

A

Omhandler fakta, lægen træder i karakter. F.eks. Hvor gør det ondt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Samtalens lag: meningslaget

A

Skaber tryghed og tillid, patienten kan give udtryk for sin mening

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Samtalens lag: følelses laget

A

Patienten kan give udtryk for sine følelser, det største tillidslag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Transaktions analyse

A

Afsender-modtager-analyse, omhandler de forskellige jeg-tilstande

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Simple transaktioner

A

Samtale mellem personer med samme jeg-tilstand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Komplementær transaktioner

A

Samtale mellem to forskellige jeg-tilstande, hvor begge parter acceptere deres jeg til stand, og ikke ændre sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Krydsende transaktioner

A

Samtale med skiftende jeg-tilstande, se figur side 36

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Transaktionsanalyse:

Barne-jeg’et

A

Barnelig hed, trods, impulsivitet. krævende og følelsesladet kommunikation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Transaktionsanalyse:

Voksen-jeg’et

A

Selvstændig, analytisk og rationelt tænkende. Logisk og saglig kommunikation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Transaktionsanalyse:

Forældre-jeg’et - omsorgsfuld og kritisk

A

Erfaringsgrundlag og værdinormer. Kan opdeles i to.
Det kritiske forældre-jeg: sætter grænse, taler oppefra og ned, kontrollerede og dømmende,
Det omsorgsfulde forældre-jeg: beskyttende, trøstende, omsorgsfuld og viser medfølelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
PEARLS
Partnerskab - bådrute patient og læge skal være aktører i hele konsultation Empati - læge skal kunne forstå patienten og give udtryk for dette uden at miste overblik Accept - læge være villige til at hjælpe, og patienten samarbejde villig og åben. Asymetriske i magtforhold Respekt - patienten skal føle at der er plads til deres følelser Legitimering - Patienternes følelser og tanker omkring problemstillingen. Der skal være plads til patientens emotioner. Support - lægen skal støtte patienten
26
Patientroller: forbruger/klient
Patient har undersøgt hjemmefra og har en forventning om, hvad der skal ordineres. De at gå til lægen er en formalitet
27
Patientroller: hjælpsøgende patientroller
Patienten lægger ansvaret på lægen
28
Patientroller: patient som partner
Patienten og lægen finder en løsning sammen.
29
De 7 læge roller: Medicinekspert
Diagnostiske og terapeutiske færdigheder, nødvendigt for at udøver etisk og effektiv behandling
30
De 7 lægeroller: akademiker
Kontinuerlig læring, kristisk vurdering af information. Facilitere ny læring for patienter, kollegaer osv. bidrager til ny viden udvikling
31
Lægens 7 roller: sundhedsfremmer
Effektivt øger sundhed hos patienter og samfund
32
Lægens 7 roller: administrator
Anvender og prioriterer ressourcer ift. patientbehandling, uddannelse og eksterne aktiviteter.
33
Lægens 7 roller: Kommunikation
Kan indhente information fra patient, pårørende og evt. andre; lytte effektivt og diskutere relevant information med patienter og pårørende samt kolleger og personale.
34
Lægens 7 roller: samarbejder
Samarbejder effektivt med andre læger og sundhedspersonale; bidrager effektivt i tværfaglige aktiviteter.
35
Lægens 7 roller: profesionelle
Yder høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed, medfølelse; udviser passende personlig og medmenneskelig adfærd; praktiserer i etisk overensstemmelse med lægeløftet.
36
Trivselsvægten
Resourcer vs. Belastning: hvilket ressourcer har en patient som kan hjælpe dem med at håndtere deres belastning. Visualiseres som en vægt. Se s. 43
37
Livslinje
Kurve over trivsel i patientens liv over tid, kan sammenholdes med begivenheder i deres liv. Kan være svært at vælge størrelse på udsving, kurven er arbitrær. Se s. 45
38
Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel
Der kan være psykologiske og sociale årsager til biologiske symptomer. Ved at spørger ind til det psykologiske og sociale kan man få en bedre helheds billede. Side 48
39
Illness/disease modellen
Illness - patientens symptomer ("helbred") Diesease - lægens diagnose ("sygdom") Se model på side 46
40
Patientens vej gennem sundhedssystemet
Beskrive en situation en patient har oplevet. Deles op i begivenheden, hvordan patienten oplevede det og teorier som beskriver hvorfor det gik godt/dårligt Side 47
41
Tavshedspligt
``` Lægen må ikke dele, hvad patienten siger til dem med mindre: Patienten giver sammetygge I nogle tilfælde overføres viden fra et sted til et andet sted i sundhedvæsenet - kan i nogle tilfælde fra bedes Det er mistanke om børne mishandling Voldtægt Mord Hustru vold Grov vold ```
42
Paternalistisk tilgang
Er hvor lægen tror han ved bedre om patienten end patienten selv. Den paternalistiske læge vil gøre krav på definitionsretten og den afsluttende beslutningsautoritet.
43
Patientorienteret tilgang
Lægen søger at involvere patienten i beslutningerne i det omfang, patienten selv evner og ønsker dette. Læge beholder definitionsretten. Patienten tilbydes den afsluttende beslutningsautoritet.
44
Brugerorienteret tilgang
Lægen sikrer, at patienten kan udøve et informeret valg. Lægen informerer om de mulige konsekvenser af de forskellige valg og overlader åbent den afsluttende beslutningsautoritet til patienten.
45
Socialt netvækskort
Kan bruges til at se, hvor stort/stærkt et patients netværk er. Det er et koordinatsystem, hvor familie (husbund/børn/hund) er i 1. kvadrant, slægt er i 2. kvadrant, arbejds- og- uddanelses kammerater og bekendte i 3. kvadrant og venner naboer, bekendte mm. I 4. kvadrant. Inderst omkring 0-punktet er den inderste zone, så kommer den intermediære zone og til sidst kommer den forlængede zone. S. 42
46
Den patientcentrede metode
Tager udgangspunkt i at patienten er et selvstændigt og selvtænkende individ, og at der derfor skal tages hensyn til patientens følelser og tanker om sine sygdomme. Metoden er bogstaveligt talt centreret om patienten, med respekt for dets autonomi. Patienter er som forbrugere. De har forventninger og krav til lægen, og kan udfordre hans autoritet. De kræver samarbejde. Derfor anvendes den patientorienterede metode.
47
Faktor med betydning for lægens identitetsdannelse
``` Alle oplevelser gennem livet. Genetik Socialt/opdragelse Studiet Balance mellem privatperson og lægerollen ``` Samfundets forventninger
48
Funktionelle lidelser
En lidelse som ikke er mulig at måle at veje på, med udsikkerhed på en årsag. Symptomerne kan både være psykiske eller fysisk. Lidelser kan ofte stamme fra en sårbarhed (kan være påført) og en række udløsende faktorer. Det er en multifaktoriel.
49
Stress
Er reaktionen på belastningen, der overstiger patientens ressourcer. Er en tilstand og ikke en sygdom.
50
Belastning
Kan være i form af noget fysisk og psykisk, om den får konsekvenser af mange faktorer.
51
Rescourcer
``` Arv Miljø Alder Køn Personlighed Erfaringer Socialt netværk Fagligt støtte Rolleklarhed : Er usikker på, hvordan man skal være i forhold til andre. Forudsigelighed Mening Tryghed Belønninger ```
52
Coping
Reducere eller tåle stress
53
Problenfokuseret coping:
Ændrer stressoren gennem handling og problemløsende adfærd
54
Emotionelt fokuseret
Handler om at håndtere og opnå kontrol med følelserne, eller at ændre den følelsesmæssige opfattelse af situationen. Man søger at dæmpe den følelsesmæssige uro.
55
Forsvarsmekanismer: Mønsterpatientstrategien
Gør som sundhedssystemet siger og følger dets råd
56
Forsvarsmekanismer: Give-op-strategien
Pessimistisk og uden livskvalitet
57
Forsvarsmekanismer: Passe på sig selv strategien
Passiv og undgående
58
Forsvarsmekanismer: Sygdomsminimeringsstrategien
Sygdommen bagatelliseres og minimeres ift. hverdagslivet
59
Forsvarsmekanismer: Det-blæser-jeg-på-strategien
Benægtelse af sygdom og afvisning af vejledning fra sundhedssystemet
60
Forsvarsmekanismer: Systemkritiksstrategien
Kritik af og skepsis overfor sundhedssystemet
61
Internal locus of control
Man forventer/mener at helbred er noget man selv har indflydelse på. Er mere tilbøjelig til at bede lægen om oplysninger, der indgår I patientens vurderinger og overvejelser. En sådan patient (hvis de accepterer lægens forslag) er meget tilbøjelig til at gennemføre behandlingen (God compliance).
62
External locus of control
Er tilbøjelige til at forholde sig relativt passivt I forhold til løsning af problemer, de overlader vurderingen af, hvad der skal gøres til andre og nødig selv tager ansvar for gennemføring af beslutninger. (de er de nemme patienter, men har oftest dårligere compliance)
63
Self-rated health
Patientens egen opfattelse af sin helbredstilstand
64
Health belief modellen
Individets egen opfattelse af 1) Graden af personlig modtagelighed for den pågældende sygdom eller tilstand, samt hvor alvorlig man anser sygdommen og dens konsekvenser for at være (truslen) 2) Handlingens potentielle gavnlige effekt 3) De fysiske, psykologiske og økonomiske omkostninger eller barrierer i relation til den givne handling Et eksempel kan være rygeren, der skal opveje truslen og den potentielt gavnlige effekt med omkostningerne/barrieren. Altså meget kort: Modellen siger at graden af compliance afhænger af, hvorvidt patienten forventer at få gavn
65
Compliance
Patienten følger lægens råd (patientens evne til at gøre det lægen beder om)
66
Adherence
Patienten er mindre passiv, og er mere direkte involveret (Patient og læge lægger fællesplan, patienten er med)
67
Kønsrolle i sundhed
Kvinder bruger sundhedsvæsenets mere end mænd