Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Retorik C > Eksamen > Flashcards

Eksamen Flashcards

1
Q

Hvad er newsspeak?

A

Man bruger synonymer eller formulerer sætninger eller ord så de ikke er upassende for ytringens hensigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er framing?

A

Man opfinder egne betegnelser som har en underlagt tone i sammenhæng med afsenderens holdning.
Manipulerer modtagerne indirekte, ved at få dem til at antage en holdning ved at anvende bestemte ord.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn tekstkvaliteterne i faglig formidling

A

Det klare sprog, det levende sprog, det læservenlige sprog og det overbevisende sprog.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad betyder topik?

A

Den måde man kan vinkle sit emne på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke afsendere betragter man i faglig formidling og hvad er forskellen?

A

Faglig formidler og fag-fagligformidler
Faglig formidler: En der formidler på baggrund af eksperters viden
Fag-faglig formidler: En ekspert indenfor området

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er de forskellige formål indenfor faglig formidling? Og forklar dem

A

Populærvidenskabelig artikel, anvendt vidensformidling og vidensformidling i uddannelsessystemet.
Popolærvidenskabelig artikel: Formidle viden til modtagere der ikke nødvendigvis ved noget om emnet i forvejen, men har lyst til at vide noget indenfor området.
Skal i nogen grad fange deres interesse og der skal tænkes over fagligheden så modtagerne forstår.

Anvendt vidensformidling: Svært område at formidle da man ofte må gå på kompromis med det faglige og desuden ofte har modstridende fakta om området.

Vidensformidling indefor uddannelsessystemet: Man kan lægge stor vægt på det faglige da modtagergruppen forventes at vide noget om fagområdet i forvejen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn eksempler på argumenttyper

A

Mængdeargument, det politiske korrekte argument, polariseringsargument, generaliseringsargument, klassifikationsargument, motivationsargument, trusselsargument, autoritetskilder, talargument, årsagsargumnet, eksemplifikationsargument, gentagelsesargument, sammenligningsargument.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er et mængdeargument?

A

Man giver udtryk for at mange er enige med ens argument, uden nødvendigvis at have rygdækning på det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er et politisk korrekt argument?

A

Man bruger samfundets normer til at bakke ens argument op.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er polariseringsargument?

A

Man opstiller et enten eller, og ser tingende sort/hvidt: enten er du med os eller mod os

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er generaliseringsargument?

A

Hvis det gælder for nogen, gælder det for alle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er klassifikationsargument?

A

Hvis noget gælder for de fleste, gælder det også for den enkelte person

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er motivationsargument?

A

Argumentet bygger på at der vil ske noget positivt ved at følge det

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er trusselsargumet?

A

Argumentet bygger på at der vil ske noget negativt ved at følge det

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er argumenttypen autoritetskilder?

A

Man henviser til autoriteter på området
Rygdækning
Lånt etos

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er et talargument?

A

Afsender henviser til statistik og data

Rygdækning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er et årsagsargument?

A

Hvilke følger kommer der af det
eller
Hvilken årsag er der til følgerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er et eksempifikationsargument?

A

Bruger eksempler fra virkeligheden til at understøtte argumentet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er et gentagelsesargument?

A

Når afsender gentager noget gennem ytringen for at forstærke budskabet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er et sammenligningsargument?

A

at begrunde noget med en sammenligning: Norge har ændret loven om abort, så det skal vi også.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Nævn eksempler på dårlige argumenttyper

A

Stråmandsargumentet, cirkelbeviset, postulat, ad hominen argument, platheder og klicheer, eristisk argumentation, den omvendte lommetyv, manipulation i form af løgn, fortielse og fordrejning.

22
Q

Hvad er et stråmandsargument?

A

Når afsenderen giver modstanderen en holdning de ikke har givet udtryk for.

23
Q

Hvad er et postulat?

A

En påstand uden belæg.

24
Q

Hvad er et ad hominen argument?

A

Når man argumenterer ved at nedgøre modstanderen på det personlige plan istedet for at argumentere for/imod sagen.

25
Q

Hvad er cirkelbeviset?

A

Når påstand og belæg er det samme

26
Q

Hvad er den omvendte lommetyv?

A

Det samme som framing

27
Q

Hvad er eristisk argumentation?

A

Når afsenderen ikke vil lytte til modargumenter og er fastlåst på egen holdning: det er sådan jeg opfatter det, så sådan er det bare.

28
Q

Hvad er argumentation med platheder og klicheer?

A

Når man kommer med en påstand der er indlysende

29
Q

Hvad er argumentation med manipulation i form af løgn, fortielse og fordrejning?

A

Når man argumenterer på falsk grundlag

30
Q

Forklar Toulmins argumentationsmodel

A

Påstand: Det, som afsender ønsker at overbevise modtager om.
Belæg: Det afsenderen begrunder påstanden med.
Hjemmel: Den indforståede sammenhæng mellem påstand og belæg.
Rygdækning: Dokumentation der understøtter hjemmelen.
Gendrivelse: At komme et modargument i forkøbet, og modbevise det.
Styrkemarkør/forsigtighedsmarkør: Lægger sig til påstanden og markerer afsenderens sikkerhed på påstanden.

31
Q

Forklar dynamisk etos

A

Forventnings-etos: Troværdigheden modtagerne tillægger dig før din ytring.
Situations-etos: Hvordan din troværdighed ændrer sig gennem ytringen.
Slut-etos: Hvordan modtagerne opfatter din troværdighed efter ytringen.

32
Q

Hvad er og giv eksempler på etosdyder

A

Det der spiller en rolle for hvordan modtageren ser dit etos:
Vidende, god karakter, velvilje, kompetence, åbenhed, engagement.

33
Q

Forklar ciceros retoriske pentagram

A

Modtager: Man skal tænke over sine modtagere
Hvilke holdninger har de?
Hvad ved de i forvejen?

Afsender: Man skal tænke over afsenderen
Hvad vil jeg opnå? Og hvordan?
Hvordan er min troværdighed? Hvordan kan den forstærkes?

Sprog: Hvilke hensyn skal jeg tage i forhold til sproget?
Skal det gøres livligt gennem ornatus?
Skal jeg undgå fagbegreber?

Emne: Hvad er mit fokus?
Hvad er de vigtigste argumenter?
Hvilke kilder bruger jeg?
Hvordan tilpasser jeg emnet til mine modtagere?

Omstændigheder: Hvad er mit formål? Docere, movere, delectare
Hvor lang tid har jeg?

34
Q

Forklar Bitzers retoriske situtation

A

Exigence: Det påtrængende problem
Den bagvedliggende årsag til ytringen
Problemet skal afhjælpes med ytringen
IKKE FORMÅLET MED YTRINGEN

Audience: Publikum/modtagerne
Mediators of change: skal formidle en forandring på baggrund af ytringen

Constraints: De tvingende omstændigheder
Omstændigheder afsenderen skal forholde sig til i forhold til situationen

Fitting response: Passende svar
Er ytringen passende i forhold til kommunikationssituationen?
Måde at vurdere ytringen på

35
Q

Hvad er stilfigurer? Giv nogle eksempler

A

Brugen af sproglige virkemidler som er med til at skabe rytme, klang og ordlyd
Ofte gentagelse- og modsætningsfigurer

Fx.
Allitteration (når flere ord i samme sætning starter med samme bogstav)

Anafor (når flere sætninger/sætningsled starter med samme ord)

Assonans (når der er den samme vokallyd flere gange)

36
Q

Hvad er troper? Giv nogle eksempler

A

Brugen af billedsprog
Fx.
Besjæling (at give noget menneskelige egenskaber)
Hyperbel (at overdrive)
Metaforer (billedgøre noget så meningen forstås lettere)

37
Q

Hvad hedder elocutiodyderne?

A

Aptum, perspicuitas, puritas og ornatus.

38
Q

Hvad er elocutiodyden aptum?

A

Det passende sprog:
Man har et velovervejet sprog der passer til modtagerne og situationen.
Skal fagudtryk forklares? Skal ytringen fremføres mundtligt eller skriftligt? Skal det være formelt eller afslappet?

39
Q

Hvad er elocutiodyden puritas?

A

Det fejlfrie sprog:
Den grammatiske korrekthed
Specielt vigtigt i skriftlige ytringer

40
Q

Hvad er elocutiodyden perspicuitas?

A

Det klare sprog:
Når sproget gør det nemmere for modtageren at forstå pointen.
Forsøge at formulere sig mere simpelt så budskabet ikke går tabt.
Kan være ekstra vigtigt i mundtlige ytringer.

41
Q

Hvad er elocutiodyden ornatus?

A

Det levende sprog:
Brug af billedsprog, stilfigurer, troper til at gøre sproget mere interessant, forståeligt.
Bruges ofte i forbindelse med appelformen patos.
Kan gøre mundtlige ytringer nemmere at følge med i.
Inddrager modtagerens fantasi og sanser.

42
Q

Hvad er ciceros 5 forarbejdningsfaser?

A

Inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio

43
Q

Hvad er forarbejdningsfasen Inventio?

A

Man opfinder sin tekst

Udvælger: emne, fokus, formål, argumentation

44
Q

Hvad er forarbejdningsfasen dispositio?

A

Planlægge tekstens komposition
Alle tekstdele har hver sin funktion
Den klassiske dispositio
ANSVA-modellen

45
Q

Hvad er forabejdnigsfasen elocutio?

A

Sproget i ytringen udformes

Kommunikationssituationen tages meget i betragtning

46
Q

Hvad er forarbejdningsfasen memoria?

A

Mundtlige ytringer

Man arbejder på at memorere sin ytring

47
Q

Hvad er forarbejdningsfasen actio?

A

Mundtlige ytringer
Fremførelsen af ytring
Kropssprog, mimik, gestetik, stemme og tryk.

Er vigtig for modtagernes reception af ytringen og kan forstærke eller svække end egen etos-appel

48
Q

Hvad hedder de klassiske hovedfunktioner? og hvad er deres formål?

A

Movere: At overbevise
Argumenterende ytringer
Knytter sig ofte til den deliberative tale

Docere: At oplyse og informere
Formidlende ytringer
Forklarer ud fra neutralt synspunkt

Delectare: At underholde
Knytter sig ofte til den epideitiske tale

49
Q

Hvad er aristoteles klassiske genre? og hvad er deres formål?

A

Den deliberative tale (den politiske tale): Opfordrer til eller fraråder noget. Publikum skal bedømme noget, som skal ske i fremtiden.

Den forensiske tale (den juridiske tale): Anklager eller forsvarer noget. Publikum skal bedømme noget, som er sket i fortiden.

Den epideitiske tale (lejlighedstalen): Roser eller kritiserer. Publikum skal vurdere talerens dygtighed og karakteren af den, talen handler om. Denne tale handler om nutiden.

50
Q

Forklar den klassiske dispositio

A

Den består af en indledning, et corpus og en afslutning.

I indledningen kan der indgå:
Exordium: en indledning der fanger modtagerens interesse
Narratio: en oversigt over ytringens indhold

I corpus kan der indgå:
Argumentatio: argumentation
Probatio: argumenter for ens egen sag
Refutatio: gendrivelser

I afslutningen kan der indgå:
Peroratio: afrunding af ytringen

51
Q

Forklar ANSVA-modellen indenfor dipositio

A

Attention: en overskrift der beskriver indhold og fanger interesse
Need: man forklarer hvad problemet er og hvorfor det skal løses
Satisfaction: man kommer med et konkret løsningsforslag.
Visualisation: man beskriver et scenarie for hvad der vil ske hvis det løsningsforslag træder i kraft, eller konsekvenserne hvis det ikke gør.
Action: man opfordrer publikum til at handle på baggrund af ytringen.

Retorik C (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions